Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
10. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 37 :
Ministeren bedes oplyse, om der planlægges rammeaftaler på specialun-
dervisningsområdet for børn med særlige behov parallelt til de ramme-
aftaler, som skal indgås på socialområdet i den nye struktur.
Svar:
Regionsrådet får efter forslaget ansvaret for at drive lands- og landsdels-
dækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år, som ved-
kommende kommunalbestyrelse har henvist til regionsrådets foranstalt-
ning.
Samtidig giver forslaget som udgangspunkt regionsrådet ansvar for at
drive undervisningsinstitutioner, der tilbyder såvel specialundervisning
for voksne som tilbud efter lov om social service for personer med tale-,
høre- eller synsvanskeligheder. På nogle af disse undervisningsinstitutio-
ner tilbydes der også specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand til børn. Det forudsættes, at denne undervisning gives efter fol-
keskoleloven.
Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningstil-
bud, herunder for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af tilbu-
dene. Desuden har regionsrådet ansvaret for udviklingen af regionens
undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet.