Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. maj 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
Vil ministeren tage skridt til, at der sikres uddannelsestilbud til udvik-
lingshæmmede efter kommunalreformen?
Svar:
Jeg lægger til grund, at der spørges til de særlige ungdomsuddannelses-
forløb for fx sent udviklede unge og unge udviklingshæmmede.
Efter min opfattelse er der allerede i dag uddannelsestilbud for sent ud-
viklede unge og unge udviklingshæmmede.
Sent udviklede unge og unge udviklingshæmmede udgør en meget bred
gruppe, der repræsenterer mennesker med forskellige behov og forud-
sætninger.
Derfor skal mulighederne for denne gruppe hverken nu eller i fremtiden
alene søges i de tilbud, der gives som særlige ungdomsuddannelsesforløb
i henhold til lov om specialundervisning for voksne, jf. min besvarelse af
spørgsmål 61.
Det er væsentligt, at uddannelsessystemet er så rummeligt, at der er plads
til, at alle kan få et undervisningstilbud, der svarer til deres behov og
forudsætninger.
Ved etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 1. august
2004 blev vejledningen i særlig grad målrettet til unge med særlige behov