SkatteministerietJ.nr. 2005-711-0048 DenTilFolketingets SkatteudvalgL 110 - Forslag til skatteforvaltningsloven.Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 52 af 17. marts 2005. Kristian Jensen/ Kaj-Henrik Ludolph
Side 2Spørgsmål 52: Ministeren bedes redegøre for, om og på hvilke punkter forslagene adskiller sig fra de tidligere fremsatte lovforslag L 130/L 131 (2004-05, 1. samling)? Svar:Lovforslag L 110 er en genfremsættelse af lovforslag L 130 (2004-05, 1. samling). I forhold til det tidligere fremsatte lovforslag er der foretaget en række ændringer som følge af, at det er besluttet at udskyde virkningstidspunktet for fusionen mellem de kommunale og de statslige skattemyndigheder fra den 1. juli 2005 til den 1. oktober 2005. Derudover er der følgende ændringer af materiel karakter:I § 6 og § 9 er der indsat nye bestemmelser, stk. 3, og stk. 5, om at medlemskab af henholdsvis skatte- og vurderingsankenævn er borgerligt ombud. I § 12, stk. 3, er antallet af retsmedlemmer i Landsskatteretten ændret, således at Folketinget vælger 11 medlemmer ligesom efter gældende ret, mens skatteministeren udnævner 19 medlemmer. I § 16 er medtaget et nyt stk. 3, der henviser til lov om kommunale borgerservicecentre, jf. indenrigs- og sundhedsministerens lovforslag L 72. Bestemmelsen tager højde for den teoretiske situation, at en kommune vælger ikke at oprette et borgerservicecenter eller vælger, at et oprettet borgerservicecenter ikke skal løse skatteopgaver. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.16., hvor baggrunden for forslaget er beskrevet. Ændringen var bebudet i bemærkningerne til lovforslag L 130 (Folketingsåret 2004-05, 1. samling), afsnit 4.15, hvortil der også henvises. I § 17 er anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt udvidet, så det ikke kun omfatter indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, men hele ministerens ressort. Således er de understregede ord i sætningen som de under varetagelsen af deres arbejde med forvaltning af love om indkomst- eller ejendomsværdiskat bliver bekendt med udgået. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.6. I § 36, stk. 3, er som 2. pkt. indsat en bestemmelse om, at told- og skatteforvaltningens udtalelse til skatteankenævnet i klagesager skal afgives inden 14 dage. I § 41, nr. 4, er tilføjet: eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr eller lignende er beregnet forkert eller pålagt med ure tte. Herved præciseres, at tillægsskat, rentetillæg m.v. er en del af skatteberegningen, og at klager herover derfor kan følge med klagen over skatteansættelsen, herunder skatteberegningen. Den hidtidige formulering gav anledning til tvivl.
Side 3Endvidere er der gennemført en betydelig omskrivning af kapitel 21. Omskrivningen er primært en ren tilpasning til indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67), hvortil der henvises. Der er endvidere ændret på reglerne for behandling af kommunernes ejendomme. Efter ønske fra KL beholder kommunerne disse ejendomme, men Skatteministeriet får ret til helt eller delvis at leje disse til fortsat brug for skatteopgaven. Endvidere kan Skatteministeriet og den enkelte kommune aftale, at staten kan købe en kommunal ejendom, der har været anvendt til skatteopgaven.