Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110 - Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   81 af 21. marts 2005. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph

Side 2 Spørgsmål 81:  Hvorledes vil ministeren klare en reel behandling af det stærkt stigende antal direkte henvendelser til ministeren om konkrete lignings- og ansættelsesspørgsmål,   der   vil   fremkomme   som   følge   af,   at   hele   det   konkrete ligningsarbejde m.v. bliver en statslig embedsmandsopgave under ministerens direkte ansvar?   Svar: Der er fast administrativ praksis for, at ministeren – medmindre Folketinget helt undtagelsesvis har bestemt andet – ikke kan afgøre, hvordan nogen skal ansættes med hensyn til indkomstskat, told, afgifter m.v. Jeg modtager af den grund ikke direkte henvendelser   om   de   områder,   hvor   administrationen   i   dag   er   statslig,   f.eks. skatteansættelse for juridiske personer og ansættelse af afgiftstilsvar, i nævneværdigt omfang. Den faste administrative praksis foreslås lovfæstet ved skatteforvaltningslovens § 14,     stk. 1, nr. 1, hvorefter skatteministeren ikke kan træffe afgørelse om en ansættelse af skat eller om en vurdering af fast ejendom, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne   bevillinger   eller   dispensationer.   Skatteforvaltningsloven   fastslår,   at afgørelseskompetencen   er   placeret   i   told-   og   skatteforvaltningen,   og   regulerer, hvorledes og til hvem der kan klages over told- og skatteforvaltningens afgørelser. Et   væsentligt   formål   med   fusionen   mellem   den   statslige   og   den   kommunale skatteforvaltning er, at den giver mulighed for en højere kvalitet og højere grad af ensartethed og retssikkerhed i sagsbehandlingen gennem skabelse af stærke faglige miljøer inden for enhedsforvaltningens rammer. Der vil over de næste år blive taget en række   initiativer,   der   alle   har   det   overordnede   formål   at   forøge   kvaliteten   i sagsbehandlingen. Det indledende skridt tages allerede med skatteforvaltningslovens kapitel 8, der indfører bindende svar på hele ministerområdet bortset fra toldområdet og giver  mulighed  for,  at  man  også  kan  opnå  bindende  svar  om  dispositioner,  der  er foretaget. Målet er, at fle st mulige sager skal finde deres korrekte afgørelse allerede i 1. instans. Det vil begrænse både antallet af egentlige klager og antallet af henvendelser til mig. Jeg  forudser  ikke,  at  antallet  af  direkte  henvendelser,  som  ikke  umiddelbart  kan videregives til behandling ved de rigtige klageinstanser, vil komme til at udgøre et problem.