Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-733-0001 Dok.: JOK40107 Besvarelse af spørgsmål nr.  3 af 29. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt b egrænset fællesskab for ”negativt stærke” indsatte m.v.)(L 12). Spørgsmål: ”Er det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte ikke har krav på at få en begrundelse for beslutningen om anbringelse på en afdeling med begrænset fælle s- skab?” Svar: En afgørelse om anbringelse af en indsat på en afdeling med begrænset fællesskab er en fo rvalt- ningsretlig  afgørelse.  Forvaltningsloven  indeholder  i  lovens  kapitel  6  nærmere  regler  om  be- grundelsespligt m.v. Som anført i den kommenterede høringsoversigt, side 25, er det i forvaltningslovens § 22 fastsat, at en afgørelse, der ikke giver en part fuldt ud medhold, skal være ledsaget af en begrundelse, når den meddeles skriftligt. Om begrundelsens nærmere indhold er det i lovens § 24 fastsat, at den – ud  over at henvise til de retsregler, hvorpå afgørelsen bygger, jf. stk. 1, 1. pkt.  – skal indeholde de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen i det omfang, afgørelsen byg- ger på et administrativt skøn, jf. stk. 1, 2. pkt.  Begrundelsen skal om fornødent desuden indehol- de  en  kort  redegørelse  for  de  oplysninger  vedrørende  sagens  faktiske  omstændigheder,  som  er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens § 24, stk. 2. I forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., er det imidlertid fastsat, at § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 24, stk. 2, ikke gælder i de  sager, der er nævnt i forvaltningslovens § 9, stk. 4, dvs. i sager, der er undtaget fra partsaktindsigt. Der er tale om følgende afgørelser, jf. lovens § 9, stk. 4: valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution (stk. 4, nr. 1), overførelse til andet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstitution (stk. 4, nr. 2),

- 2 - overførelse  til  anden  afdeling  i  et  varetægtsfængsel  eller  en  afsoningsinstitution  (stk.  4, nr. 3) og udelukkelse fra fællesskab (stk. 4, nr. 4). Bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at begrundelsen for afgørelser i de pågældende sager, f.eks. afgørelser om overførsel af en indsat fra åbent til lukket fængsel, alene skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Bestemmelserne i forvaltningslovens § 9, stk. 4, og § 24, stk. 3, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.), og bygger på en udtalelse, som Straffelo v- rådet afgav i 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse  (optrykt som bilag 3 til Straffelov- rådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf m.v .). Om  baggrunden  for  nødvendigheden  af  reglernes  indførelse  pegede  Straffelovrådet   bl.a.  på,  at kriminalforsorgen skal have mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i fængslerne, herun- der ved at indsatte ikke udsættes for overgreb fra andre indsatte, der i kraft af deres person eller tilknytningsforhold  til  bestemte  grupper,  f.eks.  rockergrupper  og  lignende,  indtager  en  særlig magtposition i fængslet. Efter de dagældende regler, hvor adgangen til at begrænse aktindsigten beroede på en konkret vurderi ng, var det imidlertid normalt ikke muligt for kriminalforsorgen at opnå belastende oplysninger fra medindsatte, idet de pågældende ikke kunne g  aranteres anony- mitet. En anden følge af de dagældende regler var ifølge rådet, at fængselsfun ktionærer og deres familier undertiden kunne blive udsat for trusler, hvis personalet afgav belastende  rapporter og udtalelser om trussels- og voldsepisoder m.v., som stærke indsatte havde været involveret i. I  tilknytning  hertil  forudsatte  Straffelovrådet,  at  der  udvises  s ærlig  opmærksomhed  ved  vurde- ringen af troværdigheden af de oplysninger, der indgår i de omhandlede sagstyper, således at det sikres,  at  afgørelser  om  bl.a.  overførsel  ikke  træffes  på  et  urigtigt  grundlag,  hvilket  bet yder,  at rigtigheden  af  de  oplysninger,  der  f.eks.  gives  af  medindsatte  om  trussels-  eller  voldsepisoder, efter omstændighederne skal søges bekræftet ved fængselspersonalets egne observationer m.v. Som  anført  under  punkt 3.3.1.  i  de  almindelige  bemærkninger  til  forslag  til  lov  om ændring  af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til   aktindsigt   m.v.)(L   140)   er   det   Justitsministeriets   opfattelse,   at   retten   til   aktindsigt   og begrundelse  er  væsentlige  forvaltningsretlige  partsrettigheder,  der  skal  være  med  til  at  sikre,  at den  person,  som  en  forvaltningsmyndigheds  afgørelse  er  rettet  til,  kan  varetage  sine  interesser. En indskrænkning i disse rettigheders anvendelsesområde bør derfor kun komme på tale, når der foreligger særlige grunde.

- 3 - De nugældende regler om begrundelsespligt m.v. er med til at modvirke, at f.eks. medindsatte af frygt  for  repressalier  viger  tilbage  fra  at  afgive  belastende  oplysninger,  der  vil  kunne  indgå  i grundlaget for en sag om f.eks. overførsel. De  tungtvejende  hensyn  (kriminalforsorgens  mulighed  for  at  opretholde  orden  og  sikkerhed  i fængslerne, beskytte indsatte og personale mod overgreb fra andre indsatte og sikre, at kriminal- forsorgen modtager oplysninger fra andre indsatte), der begrunder de gældende regler i forvalt- ningsloven om begrænsning i adgangen til aktindsigt og begrundelse, overstiger efter Justitsmi- nisteriets opfattelse de modstående hensyn til  den indsatte, til hvem afgørelsen er rettet. Det be- mærkes i øvrigt, at den indsatte har mulighed for at klage over fængslets afgørelse .