Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje  -princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer mine kommentarer til en henvendelse af 9. maj 2005 fra Advokatrådet. Kristian Jensen /  Søren Schou

Advokatrådet    kommenterer    i    henvendelsen    af    9.    maj    2005    fire   forskellige problemstillinger.   De   kommenteres   i   det   følgende   i   den   rækkefølge,   som   de præsente  res i henvendelsen. 1. Ikrafttrædelsesbestemmelsen Advokatrådet  kritiserer, at virkningstidspunktet for L 121 er det samme som for L 153, der bortfaldt, da der blev udskrevet valg til Folketinget. Advokatrådet finder det betænkeligt, at lovforslaget derv  ed får virkning før fremsættelsen, og mener ikke, at virkningstidspunktet kan forsvares med, at regeringen i forbindelse med udskrivelsen af valget meddelte, at L 153 ville blive genfremsat med uændret virkningstidspunkt, hvis regeringen fortsatte efter valget. Det er derfor Advokatrådets opfattelse, at alle ændringer af skærpende karakter tidligst bør have virkning fra lovforslagets fremsættelse. Kommentar: Jeg lægger naturligvis stor vægt på, at lovforslaget er i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper. Det mener jeg også er tilfældet. Jeg er klar over, at det ikke er almindeligt, at regeringen i forbindelse med udskrivning af valg til Folketinget melder ud, at et lovforslag vil blive genfremsat med uændret virkningstidspunkt. Denne udmelding skete imidlertid også ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn, idet planerne blev lagt åbent og ærligt frem. Derved har ingen  kunnet  disponere  uden  at  vide,  at  lovforslaget  kunne  blive  genfremsat  med samme virkningstidspunkt. Jeg bemærker i de  n forbindelse, at de elementer i L 121, der er en skærpelse i forhold til det tidligere fremsatte L 153, først er tillagt virkning for datoen for fremsættelsen af L 121, dvs. den 2. marts. Der er således efter min opfattelse ingen grund til at anse ikraft trædelsesbestemmelsen for at være i modstrid med retssikkerhedsmæssige principper. 2. Mulighed for omlægning af indkomstår Advokatrådet  anfører, at reglerne om tvungen omlægning af indkomståret ikke har nogen  paralleller  til  årsregnskabslovens  §  15,  der   regulerer  den  regnskabsmæssige regulering af regnskabsåret. I årsregnskabslovens § 15, stk. 3, 2. pkt., er det anført, at omlægningsperioden kan omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt for at ændre regnskabsåret  for  at  opnå  samme  regnskabsår  i  fl   ere  virksomheder  i  tilfælde  af  1)

etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse af en anden virksomhed, eller 3) fusion. Ifølge    Advokatrådet    kan    denne    undtagelsesbestemmelse    ikke    anvendes,    når koncernforholdet allerede eksisterer i dag, eventuelt uden sambeskatning. Advokatrådet  foreslår derfor, at man i årsregnskabslovens § 15, stk. 3, 2. pkt., indføjer en yderligere tilføjelse møntet på L 121, sådan at man regnskabsmæssigt også kan have en  omlægningsperiode  på  op  til  18  m   åneder,  selv  om  koncernforholdet  allerede eksisterer, men fordi der nu etableres tvungen sambeskatning i nationale koncerner. Derudover ønsker Advokatrådet præciseret, hvad konsekvenserne er, hvis selskaberne ikke foretager omlægning af indkomståret efte   r de foreslåede regler i L 121. Kommentar:  Indledningsvis  bemærkes,  at  L  121  ikke  stiller  krav  vedrørende  de sambeskattede selskabers regnskabsår. Det er således muligt at have et regnskabsår, der afviger fra indkomståret. Jeg  har  herudover  svært  ved  at    se,  hvordan  de  foreslåede  regler  om  obligatorisk national sambeskatning skulle omfatte koncernforbundne selskaber, som ikke allerede efter reglerne i årsregnskabsloven burde have samme regnskabsår. Årsregnskabslovens § 15, stk. 4, har således følgende ord  lyd: ”Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.” Bestemmelsen indebærer, at alle koncernvirksomheder skal have samme regnskabsår. Da koncerndefinitionen i de foreslåede sambeskatningsregler svarer til koncerndefinitionen i årsregnskabsloven vurderes der ikke at være behov for at ændre i årsregnskabslovens regler om  omlægning af regnskabsår. Med hensyn til konsekvensen af at der ikke foretages den foreskrevne omlægning af indkomståret bemærkes, at der ikke er foreslået særlige sanktionsbestemmelser i L 121. Skattemyndighederne skal således anvende de sanktionsmuligh eder, der gælder i dag, hvis der ikke er selvangivet korrekt. I sidste ende kan det være nødvendigt    –  som også anført   af   Advokatrådet     –    at   ansætte   indkomsten   for   den   pågældende   periode skønsmæssigt.

3. Muligheden for fremførsel af underskud Advokatråde t anfører med baggrund i bemærkningerne til den nye SEL § 31, stk. 3, et eksempel på konsekvensen af, at underskud i et selskab kan modregnes i overskud i et andet   selskab,   selv   om   selskaberne   ikke   har   været   koncernforbundet   i   hele indkomståret. I eksemplet erhverver selskab A med kalenderårsregnskab et andet selskab B pr. 1. juli 2005. Selskab A har haft underskud, mens selskab B har haft overskud. I så fald kan et overskud  i  B  i  perioden  1.  juli  2005  til  31.  december  2005  modregnes  i  hele  A's underskud for indkomståret 2005, dvs. for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005. Advokatrådet anfører, at den pågældende situation navnlig vil være relevant, hvis man er ejer af selskab B, det overskudsgivende selskab. Konstellationen vil derfor givetvis forudsætte, at sælger af selskab B efterfølgende køber selskab A. Herved sparer selskab B  skattebetalingen  af  sin  indtjening  ved  at  modregne  det  i  det  underskud,  der  er  i selskab A. Advokatrådet anfører, at ligningslovens § 15, stk. 7, næppe opstiller et v ærn imod den pågældende situation. Hvis man først erhverver selskab A, der er underskudsselskabet, efter at dette har erhvervet selskab B, vil selskab A være et "ikke tomt" selskab. Selskab A vil derved ikke få tab af adgangen til at fremføre et skattemæss igt underskud. Det  fremførselsberettigede  underskud  kan  blot  ikke  nedbringe  den  skattepligtige indkomst til et beløb, der er mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. ligningslovens § 15, stk. 8, jf. stk. 7, 1. pkt. Advokatrådet finder,  at det er relevant, at der tages stilling til ovenstående situation, herunder hvorvidt den pågældende situation kan gennemføres som netop angivet. Kommentar: Som beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede SEL § 31, stk. 3,  er det muligt inden for et indkomstår, at underskud i et selskab kan modregnes i overskud i  et  andet  selskab,  selv  om  selskaberne  ikke  har  været  koncernforbundne  i  hele indkomståret. Denne mulighed er ikke til stede i dag, fordi sambeskatningen efter gældende regler kun er mulig for hele indkomståret. Det ville imidlertid have uacceptable administrative konsekvenser, hvis modregning kun var mulig i relation til indkomsten i den periode, hvor selskaberne har været koncernforbundne. I så fald ville en koncern, der erhverver

et  selskab  i  løbet  af  indkomståret,  skulle  foretage  en  indkomstopgørelse  for  alle koncernens selskaber på det tidspunkt, hvor det nye koncernselskab erhverves. Derfor er   det   kun   det   selskab,   der   indtræder   i   koncernen,   som   skal   foretage   en indkomstopgørelse pr. det t idspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres. I eksemplet indebærer det, som også beskrevet af Advokatrådet, at sambeskatningsindkomsten omfatter B’s indkomst fra koncernforbindelsens etablering og hele A’s indkomst i det pågældende indkomstår. Eventuelt underskud i A i den første del af indkomståret, vil således blive modregnet i overskud i B i den sidste del af indkomståret. Advokatrådet synes imidlertid at forudsætte, at de beskrevne transaktioner også giver mulighed for at modregne underskud i tidligere indkomstår i selskab A i fremtidigt overskud i selskab B. Det kan jeg ikke bekræfte. I henhold til den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 2, kan underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kun modregnes i overskud i et andet selskab,   hvis underskuddet  er  opstået  i  et  indkomstår,  hvor  de  pågældende  selskaber  har  været sambeskattet (og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt). Da A og B ikke har været koncernforbundne i tidligere indkomstår, kan A’s underskud fra tidligere indkomstår ikke modregnes i B’s overskud. 4. Sambeskatning - likvidators ansvar Advokatrådet  anfører, at reglerne i selskabsskattelovens § 33 om likvidators hæftelse for skattekrav giver problemer i relation til sambeskattede selskaber. Problemet opstå r, hvis skattemyndighederne ikke vil afgive en såkaldt skattekvittance, der indebærer, at myndighederne afstår fra at rejse yderligere skattekrav u   nder den forudsætning,  at  det  endelige  likvidationsregnskab,  som  bliver  godkendt  på  den afsluttende   generalforsamling,   svarer   til   det   udkast,   som   har   været   forelagt skattemyndighederne. Advokatrådet  anfører,  at  det  er  tilfældet,  når  et  selskab  har  indgået  i  en  sådan sambeskatning,   og   et   eller   flere   af   de   andre   selskaber,   som   har   indgået   i sambeskatningen,  fortsat  eksisterer.  Baggrunden  er,  at  likvidators  hæftelse  efter selskabsskattelovens § 33 efter skattemyndighedernes opfattelse tillige omfatter den solidariske  hæftelse  efter  selskabsskattel  ovens  §  31  for  skattekrav  mod  andre  af

sambeskatningen omfattede selskaber, og at skattemyndighederne ikke ønsker at give afkald på denne solidariske hæftelse. Det    er    Advokatrådets    opfattelse,    at    der    vanskeligt    kan    findes    hjemmel    i selskabsskattelovens § 33 for det vidtgående ansvar, som skattemyndighederne søger at pålægg   e likvidator i medfør af nævnte bestemmelse. Konsekvensen af den manglende mulighed    for    at    opnå    skattekvittance    er,    at    f.eks.    advok ater    frasiger    sig likvidatorhvervet i sambeskattede selskaber. Advokatrådet  anfører,  at  ved  en  vedtagelse  af  L  121  og  derme  d  tvungen  national sambeskatning vil en række se  lskaber blive påtvunget en ordning, som med den af skattemyndighederne hidtil fulgte praksis indebærer, at det ikke vil være muligt at opnå professionel bistand til gennemførelse af en likvidation af de pågæl dende selskaber efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 14. Advokatrådet henstiller derfor til, at det i selskabsskattelovens § 33 bliver præciseret, at hæftelsen alene vedrører skat af det likviderede selskabs egen indkomst og ikke skat af indkomst, som er optjent af andre selskaber, som det likviderede selskab måtte have været sambeskattet med, således at myndighederne ikke kan nægte at meddele kvittance under henvisning til den solidariske hæftelse. Kommentar: Efter min opfattelse skabes der - med de foreslåede regler om national sambeskatning  -  ikke  en  ordning,  der  vil  skabe  praktiske  problemer  i  relation  til likvidation af selskaber. Tværtimod hæfter de sambeskattede selskaber i henhold til de foreslåede regler kun for den  del  af  skatten,  der  vedrører  den  del  af  indkomsten,  som  fordeles  til  selskabet. Dermed er der ingen hæftelsesregler i forbindelse med national sambeskatning i L 121, der kan forhindre, at skattemyndighederne afgiver skattekvittance. Jeg henviser i den forbindelse til, at jeg i mit svar på en henvendelse fra Dansk Industri (L 121 –  bilag 15) har bebudet, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, som medfører, at  ingen  af  de  sambeskattede  selskaber  i  national  sambeskatning  –   heller  ikke administrationsselskabet - hæfter for mere   end skatten af selskabets egen indkomst. På den baggrund kan jeg ikke se, at L 121 skaber et behov for at ændre reglerne om aktionærernes og likvidators hæftelse for skattekrav, jf. selskabsskattelovens § 33.