L 121 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 25

Reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3 ønskes belyst i følgende tilfælde: Selskabet A A/S, der har kalenderårsregnskab erhverver pr 1.10.2006 aktiemajoriteten i A/S B, der driver handelsvirksomhed. A/S B har hver måned i 2006 et driftsresultat opgjort efter skattemæssige regler på 0 kr., når der ses bort fra valutaskursreguleringer i udenlandsk valuta. A/S B har ikke afskrivningsberettigede aktiver. A/S B har i 2005 optaget et lån på 2 mio. $, til en kurs på 5,50 kr. pr $. A/S B har i 2004 og 2005 brugt realisationsprincippet på lånet, og da der ikke er betalt afdrag på lånet, er der ikke medregnet kursgevinster/tab på valutakursændringerne i $ på lånet. Ved overdragelsen af selskabet 1.10.2006 er kursen på $ 7,00. A/S B har hidtil været sambeskattet med sit tidligere moderselskab A/S C. Både B A/S og C A/S har kalenderårsregnskab. Kan det bekræftes, at A/S B skal sambeskattes med A/S A for perioden 1.10. – 31.12.2006 og med A/S C for perioden 1.1. – 30.9.2006? A) Kan A/S B vælge at overgå til lagerprincippet for fordringer og gæld i udenlandsk valuta for perioden 1.10. – 31.12.2006? B) Hvis A/S B vælger at indfri sit valutalån i $ den 1.11.2006, og kursen på $ den dag er 7,50 kr. pr. $, og der derved realiseres et skattemæssigt tab 4 mio. kr., kan A/S B så fratrække dette tab i sin skattepligtige indkomst for perioden 1.10.-31.12.2006 og derefter lade dette skattemæssige underskud indgå i sambeskatningen med A/S A?
Dato: 15-04-2005
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 02-05-2005
Modtaget: 02-05-2005
Omdelt: 02-05-2005

SAU L 121 svar på spm. 25, fra skatteministeren

L 121 svar på spm. 23, 24 og 25 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 15-04-2005
Modtaget: 15-04-2005
Omdelt: 18-04-2005

Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren