Benedicte Federspiel Dok. 33520/ph Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 18. maj 2005 Forbrugerrådet har følgende kommentarer til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålene 1   - 5 i forbindelse med Lov om voldgift (L 127): Vedr. spørgsmål nr. 1: Forbrugerrådet kan ikke se, at  Justitsministeriets svar indeholder svar på spørgsmålet ”om det reelle behov for at anvende voldgift i forbrugersager”. Der er hverken henvist til særlige forhold i en branche eller sagstyper, som u  dløser et sådant behov. Justitsministeriet gentager blot, at når en tvist  er opstået, må forbrugerne antages at have et sådant grundlag for at overskue konsekvenserne af en aftale om tvistens  afgørelse ved voldgift, og at der bør være aftalefrihed på områd et. Det er imidlertid Forbrugerrådets standpunkt, at forbrugere netop ikke kan overskue konsekvenserne af en voldgiftsaftale med hensyn til (de manglende) muligheder for appel, fri proces, advokatbeskik- kelse, manglende offentlighed og andre retsplejemæssig  e forhold. Det  er  også  Forbrugerrådets  standpunkt,  at  der  ikke   –  som  ellers  anført  af  ministeriet  i  svaret – er nogen  forbrugerinteresse  i  at  få  tvister  om  en  entreprenørs  opfyldelse  af  aftaler  om  opførelse  af  et parcelhus eller et sommerhus henlagt til voldgiftsafgørelse. Byggevoldgift er ikke for almindelige forbrugere eller til varetagelse af deres interesser. Voldgift i forbrugersager er i praksis noget, der aftales på erhvervsvirksomhedens initiativ og i deres interesse, og når det overhovedet kan la de sig gøre, skyldes det netop, at forbrugere ikke kan ove r- skue konsekvenserne heraf. Vedr. spørgsmål 2: På spørgsmålet om, ”hvilke konsekvenser det vil få helt at undtage forbrugerforhold fra loven”, o m- tales alene den konsekvens, ”at en dansk forbruger,  der efter eget ønske har ført en voldgiftssag mod

2 en erhvervsdrivende her i landet eller i udlandet, og som har fået medhold, ikke vil kunne få vol  d- giftskendelsen anerkendt eller fuldbyrdet i Danmark”. Konsekvensen  er  imidlertid  også,  at  en  virksomhed,  so m  efter  eget  ønske  har  ført  en  voldgiftssag mod en forbruger, og som har fået medhold, ikke vil kunne få voldgiftskendelsen fuldby  rdet. Ingen af disse konsekvenser kan imidlertid antages at være særligt nærliggende. Når voldgiftsaftaler i  forbrugerforhold  er  ugyldige,  vil  de  ikke  blive  indgået,  og  det  kommer  derfor  ikke  til  kendelser, som ikke kan fuldbyrdes. Konsekvensen af, at voldgiftsaftaler i forbrugerforhold ikke gyldigt kan indgås, er til at overse. Konsekvensen er nemlig, at parterne er henvist til at søge tvisten løst i det officielle tvistløsningsa   p- parat. Det er svært at se, at afgørende erhvervsinteresser lider skade herved. Vedr. spørgsmål 3: Svaret vedr. det norske system indeholder ingen begrundelse for ikke i det mindste at følge den no r- ske regel – ud over at det ”har ministeriet ikke fundet grundlag for”. En forbrugers deltagelse i en voldgiftssag – som selvmøder     – med viden om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, kan være udtryk for, at der kan være forskel på viden og forståelse, hvilke t understreger det fornuftige i generelt at udelukke voldgift i forbrugersager. Vedr. spørgsmål 4: Forbrugerrådet  mener,  at  der  ikke  bør  være  voldgift  i  forbrugersager,  hvad  enten  der  er  tale  om voldgifter her i landet eller i udlandet. Vedr. spørgsmål 5  : Det angives indirekte i Justitsministeriets svar, at voldgifter kan have præjudikatsværdi, jf. de omta l- te tidsskrifter på området byggeri og fast ejendom. Forbrugerrådet finder det ikke acceptabelt, at der generelt ikke er offentlig indsigt i voldgiftsafgørelser. Forbrugerrådet skal i øvrigt henvise til sit høringssvar af 17. December 2004.              Med venlig hilsen                                                            Benedicte Federspiel                                                                  Chefkonsulent