Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-745-0001 Dok.: AKJ40082 Besvarelse af spørgsmål nr.  1 af 12. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag til lov om voldgift (L 127). Spørgsmål  nr. 1: ”Hvad er det reelle behov for at anvende voldgift i forbrugersager?” Svar: Voldgift  er  en  alternativ  tvistløsningsmetode,  hvor  parterne  ved  aftale  overlader  det  til  en  eller flere  tredjepersoner  at  løse  en  tvist  med  bindende  virkning  for  parterne.  Parterne  har  mulighed for  selv  at  udpege  voldgiftsdommere,  og  parterne  kan  ved  aftale  tilpasse  sagsbehandlingen  i overensstemmelse  med,  hvad  der  efter  den  konkrete  tvists  karakter  er  hensigtsmæssigt.  Vold- giftskendelsen er endelig og kan ikke appelleres. Som  anført  i  pkt.  5.5.3  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  er  voldgift  som  retsinstitut først  og  fremmest  møntet  på  og  egnet  til  afgørelse  af  tvister  i  erhvervsforhold.  Dette  skyldes bl.a., at omkostningerne ved voldgift kan være uforholdsmæssigt store i mindre sager, og at ad- gangen for parterne til at ”skræddersy” sagsbehandlingen til deres konkrete tvist typisk vil have størst interesse i erhvervsmæssig sammenhæng. Lovforslaget  indeholder  på  denne  baggrund  en  regel  om,  at  i  sager  om  forbrugeraftaler  er  en voldgiftsaftale, der er indgået,  før tvisten opstod, ikke bindende for forbrugeren, jf. lovforsla gets § 7, stk. 2. Som anført i pkt. 5.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, tilsiger hensynet til beskyttelsen af forbrugere således, at der i forbrugerforhold ikke bør kunne in dgås en voldgift s- aftale, før tvisten er opstået. Når tvisten  er opstået,  må forbrugeren  efter Justitsministeriets opfattelse generelt antages at have et sådant grundlag for at overskue konsekvenserne af en aftale om, at den konkret for eliggende tvist skal afgøres ved voldgift, at der ikke er behov eller grundlag for en særlig ugyldighedsregel, der specifikt er møntet på aftaler om voldgift. Voldgiftsaftaler i forbrugerfo rhold, der er indgået efter tvistens opståen, bør således være bindende for forbrugeren, me  dmindre voldgiftsaftalen er

- 2 - ugyldig efter almindelige aftaleretlige regler, herunder aftalelovens § 38 c om urimelige forbru- geraftaler og aftalevilkår . Efter Justitsministeriets opfattelse er der således ikke grundlag for at afskære en forbruger fra  – når tvisten er opstået og f.eks. efter indhentet rådgivning    – at indgå en voldgiftsaftale vedr ørende den konkrete tvist. Som eksempel på  en tvist, som en forbruger eventuelt kunne have interesse i at få behandlet ved voldgift, kan nævnes en tvist, der er opstået vedrørende den e  rhvervsdriven- des opfyldelse af en aftale om opførelse af et parcelhus eller et sommerhus.