Den næste sag på dagsordenen var:
20) Første behandling af lovforslag nr. L 129:
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget her er med visse justeringer en genfremsættelse af L 123, som bortfaldt med valgets udskrivelse i januar. Lovforslaget åbner mulighed for, at virksomheder, der aflægger regnskab i fremmed valuta, også kan udarbejde det skattemæssige regnskab i fremmed valuta og ikke kun i danske kroner. Når driftsregnskabet aflægges i udenlandsk valuta, er det forbundet med store administrative omkostninger at omregne hver enkelt transaktion i virksomheden til danske kroner.
     Forslaget er altså en administrativ forenkling for de virksomheder, der benytter driftsregnskabet i fremmed valuta.
I stedet for som sagt at skulle omregne hver enkelt transaktion til danske kroner kan det skattemæssige regnskab udregnes i fremmed valuta, og efterfølgende omregnes alene skattebetaling til danske kroner. Forenkling og færre administrative byrder er nogle af de mange elementer, der skal styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne, så det er selvfølgelig positivt. Forslaget giver ikke mulighed for at spekulere i valutakursudsving, da forslaget slår fast, at valget af fremmed valuta skal ske før skatteårets begyndelse. Forslaget er altså provenuneutralt set over en årrække. Der er i dette lovforslag foretaget nogle få ændringer i forhold til det tidligere forslag, og de ændringer præciserer og afklarer en række af de spørgsmål, der blev stillet under udvalgsarbejdet ved fremsættelsen i sidste samling. Lovforslaget bevirker altså en administrativ lettelse for danske virksomheder, som i forvejen udarbejder regnskab i fremmed valuta. Sådanne forenklinger og lempelser af de administrative byrder hilser vi naturligvis velkommen i Venstre, og vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Sass Larsen.

Det lovforslag, som vi behandler her, er en genfremsættelse med visse justeringer i forhold til det lovforslag, der blev fremsat før valget. Dengang tilkendegav vi, at vi var positivt indstillet over for principperne i det lovforslag, som blev fremlagt. Det er fornuftigt, at virksomheder kan udarbejde et skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta.
     Imidlertid opstod der i forbindelse med udvalgsarbejdet en række spørgsmål og problemstillinger, som det var ret afgørende at afklare. Vi bemærker, at en del af de indvendinger og problemstillinger er blevet imødekommet i det nye forslag, som er blevet fremsat, og det er vi også umiddelbart positive over for. Men da det her er kompliceret stof, vil vi gerne have lejlighed til i udvalgsarbejdet at følge op med en række supplerende spørgsmål for at afklare alle problemstillingerne.
     Men som udgangspunkt er vi positive, og vi vil gå konstruktivt ind i det videre udvalgsarbejde.

Tak. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her har til formål at skabe mulighed for, at virksomheder, især de, der handler meget med udlandet, kan aflægge deres skattemæssige årsregnskab i en relevant udenlandsk valuta. Forslaget begrundes med, at de nuværende regler pålægger virksomhederne et stort administrativt besvær, fordi hver eneste transaktion skal omregnes til danske kroner. I stedet ønsker skatteministeren at forenkle denne proces ved at ændre reglerne, så hele skatteregnskabet kan opstilles i den fremmede valuta, oftest euro, og først til slut omregnes til kroner.
     I Dansk Folkeparti har vi al mulig sympati for erhvervslivet og vil gerne bidrage til, at de administrative byrder lettes, men i Dansk Folkeparti fastholder vi også konsekvent, at kronen er og bliver den eneste møntenhed i Danmark.
     I 1999 åbnedes der mulighed for, at virksomheder kan aflægge regnskab i udenlandsk valuta. Ved den lejlighed stemte Dansk Folkeparti imod, og det gjorde vi, fordi vi oplevede, at et stort flertal i Folketinget med regeringen i spidsen forsøgte at indføre euroen som en parallelvaluta ad bagvejen, og det samme gør sig også gældende i dag. Jo flere steder euroen lempes ind som en naturlig del af det danske samfund, jo længere kommer vi ud på den glidebane, som i sidste ende vil medføre kronens afskaffelse. På den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke støtter lovforslaget.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Af hensyn til min stemme vil jeg henvise til mine bemærkninger under førstebehandlingen i sidste samling, da vi Konservative stadig ser dette forslag som en lettelse af byrderne for det private erhvervsliv. Vi ser det som en mulighed for at skabe mere fleksible rammer for erhvervslivet, og det giver mulighed for, at moderne virksomheder kan tilpasse sig den moderne verden, hvor vi jo ved, at handel er international.
     Min eneste yderligere bemærkning skal være, at jeg under den tidligere behandling nævnte, at om end nogen måske ville kalde det en lille administrativ lettelse, kan vi nu ud fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport se, at det ser ud til, at det her faktisk vil være en ganske betydelig lettelse for en lang række danske virksomheder.
     Vi er derfor på den baggrund endnu mere begejstrede for dette forslag fremsat af skatteministeren og kan også støtte de ændringer, der er lavet siden sidste fremsættelse.

Tak. Hr. Poul Erik Christensen er næste ordfører.

Lovforslaget har som intention at lette virksomhedernes administrative byrder ved deres regnskabsaflæggelse. Den stigende internationalisering gør det relevant for stadig flere virksomheder at bogføre eller aflægge regnskab i fremmed valuta. Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.
     Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat, der omregnes i danske kroner. Der skal derimod ske en omregning af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Denne ikke særlig internationale regnskabsaflæggelse er uhensigtsmæssig, hvorfor Det Radikale Venstre ser positivt på forslaget og de ændringer, det indfører, og ser frem til det kommende udvalgsarbejde.

Tak. Næste ordfører er hr. Morten Homann.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod Dansk Folkepartis indlæg. Jeg har det grundlæggende sådan, at det er meget svært at have noget imod, at virksomheder får den her mulighed for at kunne aflægge regnskab i den valuta, som passer dem. Hvis det kan være med til at give nogle administrative lettelser, så ingen alarm for SF's skyld.
     Det var også vores melding ved førstebehandlingen i sidste samling. Men så spurgte vi også om det, som i virkeligheden er det interessante i det her forslag, og det er: Åbnes der nye muligheder for at spekulere? Nej, nej, svarede regeringen afvisende dengang, der var ingen muligheder for at spekulere i det her forslag.
     Alligevel kan man jo se, at det lovforslag, som ligger nu, på en række punkter adskiller sig ganske afgørende fra det forslag, der lå i sidste samling, netop fordi der var huller og der var mulighed for at spekulere. Derfor var SF's bekymring fuldt ud berettiget og er nu heldigvis blevet imødekommet af Skatteministeriet.
     Så min melding vil være den samme som i sidste samling, at vi er meget positive over for ideen, men før vi kan tilslutte os, bliver vi altså nødt til at have kulegravet det her fra ende til anden i udvalgsarbejdet for at sikre os, at der ikke fra Skatteministeriets side er nogen huller i det her lovforslag, heller ikke i anden omgang.

     I første omgang lykkedes det ikke at lave det uden huller, nu håber vi, det lykkes i anden omgang. Hvis det viser sig ved tredjebehandlingen, at vi har sikkerhed for det, vil SF gerne stemme for det, men vi skal have undersøgt, om der er flere huller i det her forslag.

Tak. Næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Enhedslisten påpegede, da det her oprindelige lovforslag var til første behandling i den første samling, at vi var bange for, at der var en stribe huller. Vi producerede en mængde spørgsmål i Skatteudvalget, der sammen med andre spørgsmål åbenbart åbnede regeringens øjne for, at der var nogle huller
i det gamle lovforslag, og derfor har den nu valgt en ny teknik. Dertil vil jeg sige, at vi er nødt til at botanisere lidt mere i, hvad det var, regeringen fandt ud af der var galt med det gamle lovforslag, som har ført til det nye, sådan at vi er sikre på, at det nye effektivt har lukket de huller og løst de problemer, der var i det gamle lovforslag. Derfor vil vi bede om, at vi får en lidt mere klar beskrivelse fra regeringens side af, hvad det er, der har ført til, at den har lavet et i princippet lovteknisk helt nyt forslag, og hvad det er, der er baggrunden og bevæggrundene, så vi kan være sikre på, at den i hvert fald har forsøgt at rette op på de problemer, der var i det andet lovforslag. Vi vil altså som sagt gerne se det først, og vi vil så i øvrigt stille nye spørgsmål for at afdække, om der ikke laves nye huller med det her, for det er jo sådan set lidt fantastisk: Regeringen har haft et udvalgsarbejde og en kommission, og hvad ved jeg, der har arbejdet over en lang tid. Den har over lang tid forberedt det oprindelige L 123 og har fremsat det her i november. Så kommer der en byge af spørgsmål her i Folketinget, og vupti bliver den nødt til at komme med en helt ny teknisk løsning på den målsætning, den har. Det er ikke meget betryggende, må jeg sige. Det er faktisk meget lidt betryggende. Derfor er der en ting mere, jeg synes, og det er mere principielt: Det fremgår af bemærkningerne, at det nye lovforslag ikke har været sendt i høring, fordi formålet, som der står, med lovforslaget er det samme som med det gamle lovforslag. Ja, det er klart nok. Det her går ud på, at der kan vælges en anden valuta og føres regnskab i den, så det formål er da det samme. Det behøver man ikke at læse ret mange linjer for at se. Men teknikken er en anden, og det er jo i teknikken, problemet ligger, nemlig faren for huller. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen kommer til Folketinget med et lovforslag, der er lavet så meget om, uden at den har sendt det i fornyet høring, og jeg mener i virkeligheden ikke, at den lever op til de pæne ord, den ellers normalt kommer med, om at sikre god lovkvalitet. Jeg mener simpelt hen, at det er et for tyndt grundlag, vi har den her første behandling på, og jeg mener, at det her lovforslag, inden vi går til andenbehandlingen, bør sendes i høring hos de grupper, som også havde det oprindelige lovforslag, L 123, i høring. Jeg vil gerne bede skatteministeren om at bekræfte heroppefra, at selv om det er lidt sent i processen - det burde være sket inden førstebehandlingen, inden fremsættelsen - at vi sikrer, at der nu kommer en høringsfase, så vi får meldinger ind udefra fra de skatteeksperter, der er udeomkring, om, hvorvidt de kan hjælpe os med at afdække, om det her lovforslag er i orden. Det er ikke bare, at man siger, man er enig i formålet, for det er de fleste vel, men at man også er sikker på, at den tekniske løsning, der er fundet, også sikrer, at vi ikke, som vi lige har diskuteret under det foregående punkt, om et stykke tid kommer og skal til at lukke en eller anden kæmpestor ladeport af et hul, som ikke er opdaget i tide, fordi lovprocessen ikke har været god nok. Om vi stemmer for forslaget til sidst, er jeg tvivlende over for. Det må vise sig i løbet af udvalgsarbejdet, men i hvert fald vil jeg spørge skatteministeren, om vi under alle omstændigheder kan få det tilsagn, at det her lovforslag bliver sendt ud til høring hos de parter, der havde det oprindelige lovforslag i høring?

Jeg vil gerne starte med at takke de partier, som har modtaget lovforslaget med positive bemærkninger. Det er sådan, at forslaget er lavet ud fra et ønske om at ligestille den skattemæssige aflæggelse af regnskab med den driftsmæssige aflæggelse af regnskab, hvor det jo allerede i dag er muligt at aflægge regnskab i en fremmed valuta.

     Det er rent faktisk sådan, at en række børsnoterede selskaber ifølge internationale retningslinjer allerede fra den 1. januar er blevet pålagt at bogføre i den hovedvaluta, de måtte have. Derfor er der et stigende ønske om, at det også skal være muligt at aflægge det skattemæssige regnskab i en fremmed valuta. Det vil være med til at skabe potentiale for en markant lettelse af de administrative byrder for virksomhederne.
     Jeg skal være den første til at indrømme, at det var nødvendigt at gennemføre en række ændringer i det lovforslag, der blev behandlet i sidste folketingssamling, for at sikre, at der i lovforslaget ikke var muligheder for at omgå princippet om, at enhver skal betale den korrekte skat, hverken mere eller mindre. Derfor var det nødvendigt at lave en række ændringer. De ændringer er så blevet foretaget og løbende drøftet med bl.a. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer for også ud fra deres vurdering at sikre, at det lovforslag, vi nu lægger frem, er i overensstemmelse med formålet.
     Jeg skal give hr. Frank Aaen det tilsagn, at jeg vil overveje nøjere, hvorvidt der er grund til at sende forslaget
i en fuld høringsproces som tidligere, fordi det kan være med til at sikre, at der leves op til det formål, som jeg er helt enig med også flere af de andre ordførere i, nemlig at når vi laver et lovforslag på det her område, hvor formålet er godt og fornuftigt og kan være med til at lette virksomhedernes administrative byrder, så skal det ikke være sådan, at vi dermed lukker op for, at der bliver mulighed for at unddrage sig beskatning. Derfor vil jeg overveje endnu en gang, om der er grundlag for at sende lovforslaget i en fuld høring. Men jeg skal samtidig sige, at uanset om det bliver sendte i høring eller ej, vil der være mulighed for, at organisationer og foreninger m.v. under udvalgsbehandlingen kan rette henvendelse til både Skatteudvalget og skatteministeren for at sikre, at de problemstillinger, der måtte være, og eventuelle anker mod forslaget bliver taget med i betragtning, ligesom vi under udvalgsarbejdet vil bestræbe os på hurtigt at svare på de spørgsmål, der vil være, for derigennem at udbygge, hvad det er, vi har gjort for at sikre, at vi med dette lovforslag ikke har de problemstillinger, der gjorde det nødvendigt at ændre forslaget i forhold til det, der var fremsat i sidste samling. Jeg takker for modtagelsen.

Jeg kan selvfølgelig takke for den imødekommenhed, der lå i skatteministerens svar her til det forslag, jeg kom med, men jeg vil godt sige, at jeg synes, at vi lige så godt kan få afgjort med det samme, at det kommer i høring. Det er så komplicerede sager, vi har med at gøre, og det har vi jo lige illustreret, ved at vi har været nødt til at lave det om bare
i forhold til det lovforslag, der lå sidst. Jeg synes, at skatteministeren skal give et utvetydigt tilsagn om, at det kommer i en høringsproces. Ellers vil jeg bare sige, at vi så vil foranledige, at Skatteudvalget sender lovforslaget
i høring.

Jeg er ikke helt enig med hr. Frank Aaens vurdering af, at det lovforslag, der ligger her, skulle være et fuldstændig andet end det lovforslag, som blev behandlet tidligere. Ideen, sigtet og en række af metoderne er de samme, men det er klart, at der var nogle problemer med det tidligere lovforslag, som vi har fjernet, og det betyder selvfølgelig også, at det forslag, vi har her, er et på visse områder andet forslag end det tidligere.
     Derfor er mit tilsagn til hr. Frank Aaen nu som tidligere, at jeg gerne vil give det en fornyet overvejelse, hvorvidt forslaget skal i en fuld høring, inden vi kommer videre i behandlingen i Folketingssalen.

Så takker jeg indtil videre. Jeg vil bare sige, at det jo også kunne være, at de høringsparter, der nu får det, om jeg så må sige, nye lovforslag i høring for første gang, måske også vil være endnu mere påpasselige med deres høringssvar, end de var i første runde. For så vidt jeg har forstået, og det kan skatteministeren måske bekræfte, var der ingen af høringsparterne, der opfangede de huller, som vi så senere afdækkede og Skatteministeriet selv erkendte, og som førte til, at man måtte lave lovforslaget om på nogle vigtige punkter.

Jeg kan bekræfte, at hvis der i den tidligere høringsrunde havde været høringssvar, der havde peget på huller i det tidligere lovforslag, havde vi naturligvis rettet det på et tidligere tidspunkt.
     Vi har lavet et meget grundigt arbejde i den mellemliggende periode, også med inddragelse af personer uden for Skatteministeriet og uden for Told- og Skattestyrelsen, for at sikre, at vi med det lovforslag, der ligger her, er ude over de problemer, der var med det tidligere. Men det skal ikke afholde mig fra også at gøre fornyede anstrengelser for at sikre, at vi med lovforslaget undgår problemer, for det er et rigtigt sigte.

     Det er et godt formål at sikre, at virksomheder, der i den globaliserede verden, vi har, har deres hovedvaluta i en anden valuta end danske kroner, får mulighed for nemt og smidigt at aflægge et årsregnskab i fremmed valuta, men selvfølgelig med den grundlæggende forudsætning, at det ikke giver dem mulighed for at unddrage sig beskatning, der retmæssigt skulle være lagt her i Danmark.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.