Spørgsmål til regeringen om forslaget til forfatning Om forrang Hvorledes forenes art. I-6 om Unionsrettens forrang og EU- domstolens eneret til at tolke tvister om kompetencen mellem medlemslande og Unionen i art. III-375 med den danske grundlovs bestemmelse om, at kompetence kun kan overlades ved a. lov b. i nærmere bestemt omfang c. til internationale organisationer Vil folketinget og/eller Højesteret lovligt kunne fastslå, at en EU - bestemmelse ikke skal anvendes i Danmark, fordi den ligger uden for den overladte kompetence? Findes der andre internationale organisationer, som selv har myndighed til at fastslå grænserne for deres kompetence? Om den overladte kompetence Vil regeringen fremlægge en fuldstændig liste over emner og områder, hvor EU får ud  videt kompetence eller flertalsafgørelser, hvor der i dag er enstemmighed? Vil regeringen foretage en afkrydsning i den danske oversigt over alle love og bekendtgørelser for a.  rent danske love og bekendtgørelser, hvor EU er uden kompetence til at handle, og hvor EU -rettens og forfatningens horisontale principper samt den nye del II ikke finder anvendelse?

b. rent danske love og bekendtgørelser, hvor EU er uden kompetence til at handle og vedtage bindende retsakter, men hvor Danmark er forpligtet til at tage hensyn til de horisontale principper og de fundamentale rettigheder i del II? c.  Love og bekendtgørelser, som vil kunne påvirkes af Unionens ret til at handle og/eller koordinere lovgive Vil regeringen fremlægge en fuldstændig oversigt over områder, hvor forfatningen udtrykkeligt udelukker enhver unionskompetence, herunder pligt til at tage hensyn til de horisontale principper og del II? Forfatningen udelukker kompetence omkring strejker og lockout. Alligevel har Domstolen taget stilling til strejkeforhold, og strejkeretten garanteres nu i del II. Har EU kompetence eller er EU uden kompetence for strejker og lockout? I Maastricht-traktaten står der udtrykkeligt, at Unionsborgerskabet ikke er direkte anvendeligt. Alligevel er Domstolen nået frem til direkte anvendelige rettigheder. Disse domme anerkendes nu med forfatningens art. IV-438 .4. Findes der andre domme, som udvider Unionens kompetence i forhold til den beskrivelse, som tidligere er fremlagt for folketinget omkring vedtagelser af traktatændringer? Ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten blev det overladte omfang af beføjelser beskrevet, så der ikke var mulighed for direkte anvendelighed af unionsborgerskabet.

Hvorledes er den direkte anvendelighed af Unionsborgerskabet implementeret i dansk ret? Er Højesteret og andre retsanvendende myndigheder forpligtet til at lægge EU-domstolens opfattelse til grund, eller skal man rette sig efter den beskrivelse af de overladte kompetencer, som blev fremlagt for folketinget ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten? Vil regeringen fremlægge en fuldstændig liste over tilsvarende reelle udvidelser af Unionens beføjelser, som ikke er overladt under anvendelse af grundlovens par. 20? Vil regeringen fremlægge en fuldstændig oversigt over henvendelser fra Kommissionen om mulige brud på EU -retten? Om straffebestemmelser For hvilke bestemmelser i forfatningen kan beslutninger ledsages med bestemmelser om straf og/eller bøde? Oversigt ønskes. For hvilke bestemmelser gælder den nuværende danske retspolitiske undtagelse? Om Unionen som juridisk person Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over internationale aftaler, konventioner m.v., hvor a.  Unionen i dag repræsenterer Danmark i stedet for en dansk repræsentation b. Unionen repræsenterer Danmark samtidig med, at vi selv er medlem

c.  Danmark er med uden repræsentation fra EU, men vi skal respektere og repræsentere fælles EU- standpunkter d. Danmark er med, og vi kan se helt bort fra EU-retlige forpligtelser, herunder horisontale bestemmelser og del II? Vil regeringen angive de ændringer, som forfatningen måtte indebære for den eksterne forhandlingskompetence og repræsentation? Om grundlovsbestemmelser Den danske grundlov forbeholder tjenestemandsstillinger for danske statsborgere. Fortolkningen af denne bestemmelse er ændret med EU-Domstolens domme. Hvilke andre danske grundlovsbestemmelser, skal i dag fortolkes under hensyntagen til EU-retlige forpligtelser? Hvilke grundlovsbestemmelser kan få en anden fortolkning ved anvendelse af forslaget til forfatning? Vil regeringen give en oversigt over grundlovens frihedsrettigheder og sammenholde dem med de tilsvarende friheder i a. den europæiske menneskerettighedskonvention b. forfatningen Om folkekirken og religion Forfatningen garanterer folkekirkens status som den danske stats kirke.

Kan staten lovligt give et tilskud til folkekirken, som ikke også gives til andre religioner? Kan folkekirken se bort fra andre bestemmelser i forfatningen, eller skal man respektere de forsk. diskriminationsforbud, regler om offentlige udbud osv.? Kan folkekirken frit ansætte sine præster og øvrigt personale uden at skele til forfatningsbestemmelser? Kan kirkelige organisationer frit ansætte lærere og omsorgspersonale med samme tro, eller skal man altid respektere forfatningens bestemmelser om diskriminationsforbud m.v.? Kan en flertalsbeslutning oprette et kirkeministerråd i EU? Omfatter kulturafsnittet i forfatningen også kirkelige emner? Kan der over EU-budgettet gives tilskud til kirkelige organisationer? Om forfatningens og Domstolens rolle Vil regeringen fremægge en oversigt over, hvor EU-Domstolen kan få en større rolle i tolkningen af EU -retten? Vil regeringen for hver bestemmelse i forfatningen angive, om bestemmelsen er a. direkte anvendelig b. kan hjemle ret til at handle c. kan hjemle ret til at vedtage bindende retsakter d. er underlagt Domstolens kontrol og ”dommer- aktivisme”

Om oversættelser Findes der andre udgaver af forfatningen, hvor man har glemt at oversætte udtrykket om en traktat, der ”etablerer” en forfatning? Vil regeringen foranledige den danske eller andre landes udgaver ændret, så de bliver identiske? I hvilke andre lande kaldes teksten for en ”forfatningstraktat”? I hvilke udgaver tales om en formand for Det Europæiske Råd, og i hvilke udgaver en præsident? I hvilke udgaver er subsidiaritetsprincippet oversat til nærhedsprincippet? I hvilke udgaver tales der om unionsborgerskab, og i hvilke udgaver kommer oversættelsen tættest på statsborgerskab? Hvorledes vil regeringen forholde sig til fejloversættelser i den danske udgave, hvis de opdages a.  før den endelige vedtagelse i folketinget b. efter vedtagelsen Hvem afgør, hvilken udgave, der er den autentiske, når forfatningen kalder alle udgaver for lige autentiske? Vil regeringen fremlægge alle mødereferater fra jurist- lingvistgruppens gennemgang af teksterne? Om landbrug

Kan udgifterne til landbrugsstøtte nedsættes markant inden år 2013, uden der er enten enstemmighed eller kvalificeret flertal for at ændre ordningerne? Om budgettet Kan der indføres afgifter og negative udgifter på forskellige politikområder i stil med den tidligere medansvarsafgift for landbrugere? Hvor kræver vedtagelse af afgifter og negative udgifter altid enstemmighed? Hvor kan de indføres med kvalificeret flertal sammen med det politiske indhold? Hvor kan de indføres gennem budgetproceduren? Hvor kan EU fastsætte brugerbetaling med kvalificeret flertal? Om miljøgaranti m.v. I forfatningen står der ofte, at et land skal ”meddele” Kommissionen, når det vedtager egne regler. Betyder de t altid, at Kommissionen skal godkende de nationale regler, før de kan træde i kraft?  Hvis ja, hvorfor skriver man det så ikke? Giver formuleringen om egne regler for blod en fuldstændig garanti for, at man kan både opretholde og indføre  skrappere bestemmelser om blod, og betyder svagere formuleringer på andre områder, at man så ikke har denne garanti? Findes der ændringer omkring den såkaldte miljøgaranti?

Om sundhedsydelser Vil regeringen give en oversigt over sundhedsydelser, som er a.  underlagt forfatningens bestemmelser b. uden for forfatningens anvendelsesområde Kan folketinget frit beslutte, hvad der skal leveres af offentligt finansierede sundhedsydelser, og kan folketinget frit beslutte, om der skal kunne tilbydes private alternativer? Kan folketing og regering fastlægge forskellige tilskud til sundhedsydelser efter, om de købes i Danmark eller udlandet? Om tjenesteydelser og offentlig virksomhed På hvilke områder k  an folketinget selv beslutte, hvad der skal være offentlige monopoler og offentligt finansierede tjenesteydelser? Hvor kan folketinget ikke frit stille kvalitetskrav til offentlige serviceydelser? Om service-direktivet Vil regeringen fremlægge en fuldstændig oversigt over domme på de områder, der dækkes af Kommissionens forslag til s ervice- direktiv? Vil regeringen angive, hvor service-direktivet foreslår en udvidelse af pligter, vi ikke er bundne af i dag? Om arbejdskraft Hvilke personkategorier er ikke omfattet af forfatningens bestemmelser om ”arbejdskraft”?

Vil regeringen i skematisk form fremlægge de domme og vedtagelser, som har udvidet arbejdskraftbegrebet? Om social sikring Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over sociale ordninger, som er a.  omfattet af forfatningens regler b. uden for forfatningens regler Vil regeringen give en oversigt over domme, som har udvidet EU's kompetence på socialsikrings - og arbejdsmarkedsområdet? Om ligestilling og Domstolens rolle Vil Danmark frit kunne give øgede rettigheder til et underrepræsenteret køn? Har det nogen betydning, at der i den danske udgave tales om ligestilling, mens de fleste andre udgaver taler om lighed? Domstolen har med Kreil-dommen anvendt ligestillingsprincippet inden for militærområdet, som dengang var klart uden for traktaternes anvendelsesområde. Skal ligestill ingsprincippet anvendes på samtlige områder, hvad enten de er inden for eller uden for forfatningens anvendelsesområde? Om særdomstole Den danske grundlov forbyder indførelse af særdomstole. Kan der med kvalificeret flertal indføres særdomstole i EU efter art. III- 359.1? Om fælles anklagemyndighed

Vil Danmark tilslutte sig en fælles anklagemyndighed efter art. III-274? Om Chartret Hvilke bestemmelser kan anvendes af borgerne ved EU- Domstolen? Betyder forbudet mod dødsstraf og den tilhørende erklæring, at det alligevel er lovligt at have dødsstraf under nogle forhold? Hvornår begynder retten til liv, og hvem afgør det? Om sommerhusprotokollen Vil regeringen fremlægge en oversigt over undtagelser, som Domstolen har givet en indskrænkende fortolkning? Kan regeringen garantere, at den danske sommerhusprotokol ikke fortolkes indskrænkende eller begrænses af reglerne om unionsborgerskab og forbudet mod national diskrimination? Om ikrafttrædelse Vil regeringen bekræfte, at forslaget til forfatning bortfalder, såfremt et land forkaster forslaget ved en bindende folkeafstemning, eller meddeler, at det ikke kan ratificere aftalen? Vil regeringen bekræfte, at det kræver en eksplicit opfordring fra den franske regering eller en ny beslutning på en regeringskonference, såfremt ratifikations -afstemningerne skal fortsætte efter et eventuelt fransk ned ved afstemningen 29. maj?

Vil regeringen eventuelt foreslå, at der afholdes en vejledende meningsmåling den 27. september om et eventuelt forkastet forslag til forfatning? Kan regeringen efter grundloven udskrive en folkeafstemning, som er et led i en formel ratifikations-procedure om et forslag, som er forkastet i et andet land? Kan en politisk erklæring om en politisk løsning ændre bestemmelserne i Nice-traktaten om ændring af traktaterne? Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over bestemmelser, hvor der kan indføres forstærket samarbejde efter Nice-traktatens regler? Vil regeringen give en tilsvarende oversigt over, hvor der vil kunne indføres forstærket samarbejde efter forfatningens bestemmelser? Overlades der suverænitet til EU, hvis andre lande vedtager et forstærket samarbejde på et område, hvor Danmark ikke deltager formelt, men alligevel er underlagt loyalitetspligten? Vil regeringen efter et eller flere nej`er foreslå, at der nedsættes et konvent eller en arbejdsgruppe med lige mange repræsentanter for tilhængere og modstandere af det nuværende forslag til forfatning med den opgave at blive enige om et debatoplæg til forenklede spilleregler, som i det mindste kan forene 75 % af konventets eller arbejdsgruppens  deltagere?