Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 122: ”Hvad mener regeringen med, at forsvarssamarbejdet i EU er ”grundlæggende” mellem- statsligt og at fastlæggelsen af et lands militære kapacitet er ”grundlæggende” et nationalt anliggende og havde det været muligt at undvære ordet ”grundlæggende” i de to sam- menhænge?” Svar: Udenrigsministeriet har igennem lang tid betegnet det udenrigspolitiske samarbejde i EU –  og  herunder  det  forsvars-  og  sikkerhedspolitiske  samarbejde  –  som  grundlæggende mellemstatsligt. Heri ligger, at det er opbygget som et traditionelt mellemstatsligt samar- bejde, men dog rummer en række særtræk. Om vurderingen af samarbejdet i forhold til grundlovens § 20 henvises til Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa.