Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 138: ”Anser ministeren det som et EU-anliggende, at Chartret om Grundlæggende Rettighe- der ulovliggør strafferetslove med tilbagevirkende kraft, jf. art. II-109, idet det erindres, at  Danmark  et  par  gange  har  anvendt  sig  af  tilbagevirkende  love  –  blandt  andet  efter anden verdenskrig?” Svar: Bestemmelsen  svarer  til  art.  7  i  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention  og stadfæster  princippet  om  forbud  mod  straffelove  med  tilbagevirkende  kraft.  Der  erin- dres om, at dette allerede er et princip, som EF-Domstolen har anvendt bl.a. i den så- kaldte  Kent  Kirk-sag,  hvor  daværende  fiskeskipper  og  medlem  af  Europa-Parlamentet Kent Kirk blev opbragt af den engelske fiskeriinspektion for at fiske inden for UK’s 12- sømilsfiskerigrænse i strid med en engelsk bekendtgørelse. Kent Kirk blev idømt en bø- de ved en engelsk ret, idet retten lagde  til grund, at den engelske bekendtgørelse var i overensstemmelse  med  en  EF-forordning  om  fiskeriet,  der  var  blevet  vedtaget  nogle uger efter Kent Kirks fiskeri, men som ansås for at have tilbagevirkende kraft. Den en- gelske   appelret   forelagde   fortolkningen   af   den   relevante   EF-forordning   for   EF- Domstolen. EF-Domstolen fastslog, at Kent Kirk ikke kunne straffes for overtrædelse af den britiske bekendtgørelse, da det ville være i strid med princippet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om straffelove med tilbagevirkende kraft at fortolke den relevante EF-forordning på en måde, der tillod at straffe med tilbagevirkende kraft.