Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 26. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005 Spørgsmål 196: ”Ministeren bedes i forlængelse af spørgsmål 123 og 124 oplyse om et enkelt land  kan  ”..få  Rådet  til  at  vedtage  et  forslag  om  at  ændre  Kommissionens forslag” eller om der kræves kvalificeret flertal før Rådet gør dette?” Svar: Et af Kommissionen fremlagt forhandlingsdirektiv vil af Rådet kunne ændres med kvalificeret flertal, således at de elementer ændres/udgår, som man fra dansk side mener indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af tjenester  på  det  sociale,  uddannelsesmæssige  og  sundhedsmæssige  område forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare og/eller indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfol- dighed i EU bringes i fare. Det  bemærkes  endvidere,  at  der kun  skal  et blokerende mindretal  til  for at sikre, at enstemmighedskravet respekteres.   Endelig  vil  Danmark  ved  EU-Domstolen  kunne  anlægge  sag  med  påstand om annullation, såfremt forslaget vedtages med kvalificeret flertal, hvor en- stemmighed efter dansk opfattelse var påkrævet.