Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 26. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005 Spørgsmål 212: ”Regeringen  bedes,  som en  opfølgning på  besvarelsen af spørgsmål  44 om væsentlighedskritier  for  anvendelse  af  delegerede  europæiske  forordninger, redegøre for om anvendelse af nitrit i økologisk kød i fremtiden vil falde ind under væsentlighedskriteriet.” Svar:   Reglerne for fødevaresikkerhed, herunder om tilsætningsstoffer, der har be- tydning for fødevaresikkerheden, er for nærværende fastlagt af Rådet i direk- tiv 95/2 uden anvendelse af den såkaldte komitologiprocedure. Økologiske produkter skal selvsagt overholde sådanne fødevaresikkerhedsnormer.   Reglerne for produktion og mærkning af økologiske produkter reguleres p.t. i den  såkaldte  økologiforordning  (2092/91),  der  p.t.  ikke  indeholder  særlige regler vedr. tilsætning af nitrit. Efter forordningen kan Kommissionen efter den  såkaldte  komitologiprocedure  fastlægge  sådanne  regler.  Kommissionen har fremlagt forslag hertil. Det  væsentlighedskriterium,  der  vil  gælde  for  delegation  til  Kommissionen under  forfatningstraktaten,  bygger  på  den  gældende  praksis  –  herunder domspraksis.  Der  er  således  i  relation  til  nitrit  i  økologiske  produkter  ikke grund  til  i  forbindelse  med  forfatningstraktaten  at  forvente  en  anderledes opdeling mellem lovgivers fastsættelse af sikkerhedsbestemmelser og delega- tion til Kommissionen vedrørende kvalitetsbestemmelser.