Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 26. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005 Spørgsmål 217: ”Kan ministeren bekræfte, idet der henvises til svar på spørgsmål 26, at ifølge Altmark-dommen (C-280/00) skal flere betingelser, end at en ydelse finansie- res over de offentlige budgetter være opfyldt, før den pågældende ydelse kan siges at nyde offentlig støtte på en måde, der ikke er berørt af det indre mar- keds regler om statsstøtte?” Svar: Sag  C-280/00,  Altmark  Trans,  ses  ikke  at  være  relevant  for  besvarelsen  af spørgsmål nr. 26. Altmark  Trans-sagen  vedrørte  spørgsmålet  om,  hvorvidt  offentlige  tilskud, der  ydes  som  kompensation  for  levering  af  ”public  service”-ydelser  (i  den konkrete sag busdrift), udgør statsstøtte. EU-Domstolen opstiller i sin dom fire betingelser, som skal være opfyldt for, at offentlige tilskud til udførelse af ”public service”-opgaver ikke udgør statsstøtte ud fra et kompensationssyns- punkt: For det første skal den begunstigede virksomhed faktisk være blevet pålagt at opfylde forpligtelser til ”public service”, og disse forpligtelser skal være klart defineret. For det andet skal de kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompen- sationen, være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. For det tredje må kompensationen ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af for- pligtelserne til ”public service”, idet der skal tages hensyn til de hermed for- bundne  indtægter  og  til  en  rimelig  fortjeneste  ved  opfyldelsen  af  forpligtel- serne.   For det fjerde skal størrelsen af den nødvendige kompensation, når udvælgel- sen  af  den  virksomhed,  der  skal  overdrages  en  forpligtelse  til  ”public  ser- vice”, i et konkret tilfælde ikke gennemføres inden for rammerne af en pro- cedure for tildeling af offentlige kontrakter, fastlægges på grundlag af en ana- lyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt  udstyret  med  transportmidler  til  at  kunne  opfylde  de  stillede krav til ”public service”-ydelsen, ville have ved at gennemføre forpligtelserne,
3 idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne. Reglerne om statsstøtte i forfatningstraktaten er i øvrigt uændrede i forhold til de nuværende regler i EF-traktaten.