Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 27: ”Mener regeringen, at det er i Danmarks interesse, at der fremover skal udpeges en formand for EU i stedet for det roterende formandskab, og finder regeringen det realistisk, at Danmark kan komme til at beklæde dette formandskab – og med hvilken frekvens?” Svar: Forfatningstraktaten  betyder  ikke,  at  der  udpeges  en  formand  for  EU  i  stedet  for  det roterende  formandskab.  Forfatningstraktaten  indfører  et  gruppeformandskabssystem bestående af tre lande i 18 måneder som justering af det eksisterende rådsformandskabs- system. Hvert land varetager formandskabet for alle rådsformationer for 6 måneder af gangen,  med  undtagelse  af  Udenrigsrådet,  der  ledes  af  EU-udenrigsministeren.  For- mandskaberne varetages af medlemsstaterne på grundlag af en ordning med ligelig rota- tion.  Samtidig  indføres  en  fast  formand  for  Det  Europæiske  Råd.  Der  er  endnu  ikke truffet beslutning om hvem, der skal tildeles posten som fast formand for Det Europæi- ske Råd, men posten vil kunne beklædes af personer fra alle lande.