Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 85: ”Kan ministeren bekræfte, at art. II-62, stk. 1 som siger, at ”Ethvert menneske har ret til livet”, indebærer, at EU-Domstolen kan forbyde abort, uanset om det er lovligt i hen- hold til national ret – herunder dansk ret?” Svar: Nej. I forklaringerne til chartret fremgår, at art II-62 har samme betydning og omfang som art. 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention jf. besvarelse af spørgsmål nr. 2. Der erindres endvidere om, at henvisningerne til Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention  også  omfatter  Den  Europæiske  Menneskerettighedsdomstols  rets- praksis. Det er ikke her fastslået, at den omhandlede artikel er til hinder for at regulere spørgsmålet  om  abort  i  henhold  til  national  lovgivning.  Senest  har  Den  Europæiske Menneskerettighedsdomstol  i  dom  af  8.  juli  2004  i  Vo  mod  Frankrig  fastslået,  at spørgsmålet om, hvornår retten til liv begynder, falder ind under staternes skønsmargin. EU-domstolen vil derfor ikke kunne forbyde abort i en medlemsstat.