Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 141:
Forslag til lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Af videnskabsministeren (Helge Sander). (Fremsat 31/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Forslaget tager afsæt i implementeringen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Forslaget er således et vigtigt skridt i retning mod nogle fælles rammer for nationale tiltag til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i Europa.
     Overordnet set er formålet med lovforslaget at fastlægge nogle rammer for kommerciel og ikkekommerciel videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
     Det er vist ikke nogen overraskelse for nogen, at den offentlige sektor i forbindelse med varetagelsen af sine offentlige opgaver om nogen kommer med på hitlisten over dem, som producerer, reproducerer, formidler og indsamler et meget bredt spektrum af information.
     I Venstre kan vi ikke se nogen hindring for, at disse data også udnyttes så meget som overhovedet muligt, eksempelvis ved at de stilles til rådighed for andre for derved at fremme en samfundsøkonomisk vækst i den kommercielle sektor. Hovedprincippet i forslaget bygger således på, at det er en opgave for samtlige offentlige myndigheder at stille information til rådighed. Jeg vil gerne have lov til at fremhæve en række af de positive økonomiske konsekvenser, lovforslaget har for stat, kommuner og amtskommuner og ikke mindst for erhvervslivet. Som følge af en højere vækst i private virksomheder, der bygger på videreanvendelsen af offentlige informationer, vil lovforslaget for den offentlige sektor medføre afledte positive konsekvenser i form af forøgede skatteindtægter. Det er jo et faktum, at beregninger fra Europa-Kommissionen, der har undersøgt værdien af den offentlige sektors informationer i EU, viser, at den såkaldte PIRA-rapport anslår, at de offentlige myndigheder i EU investerer ca. 9,5 mia. kr. i produktion af offentlig information, og at værdien på baggrund af investeringerne anslås til 68 mia. euro. Det er vigtigt for mig her fra talerstolen at understrege, også lidt med min kommunale baggrund i baghovedet, at det af vurderingen af lovforslagets konsekvenser alene fremgår, at reglerne for de offentlige myndigheder kun vil have konsekvenser for tilrettelæggelse af arbejdet og ikke økonomiske konsekvenser. Der er altså således ikke tale om at påføre nogen offentlige myndigheder merudgifter. For erhvervslivet medfører forslaget ligeledes en række økonomiske fordele. Her tænker jeg specielt på virksomheder inden for informationsindustrien, som specielt vil kunne opnå økonomiske fordele, idet grundlaget for udviklingen af nye indholdstjenester bliver forbedret. Med de ord kan Venstre støtte forslaget.

Tak for det.
     Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er Socialdemokraternes ordfører, hr. Magnus Heunicke.

     Jeg kan med glæde sige, at vi Socialdemokrater giver fuld opbakning til lovforslaget. Vi bakker op om ideen om, at det offentlige kan videregive eller videresælge offentlige data, for det er vores indtryk, at sådan en videregivelse sagtens kan foregå, uden at det er i strid med persondataloven.
     Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg også bed mærke
i høringssvaret fra Forbrugerrådet, hvor der lægges vægt på, at forholdet til persondataloven skal være i orden. Rådet finder ikke, at det fremstår tilstrækkelig tydeligt, at lovforslaget ikke ændrer på beskyttelsesniveauet
i behandlingen af data, og det er især persondatalovens regler om forbrugerens indsigelsesret mod videreanvendelse af data og desuden reglen om oplysningspligt, som rådet mangler svar på. Det må være klart, at den her lov altså ikke må ende med at stille persondataloven ringere og dermed forringe borgerens sikkerhed. Så vi Socialdemokrater er grundlæggende for lovforslaget, men vi ønsker altså, at der skal lægges yderligere vægt på forholdet vedrørende og respekten for persondataloven.

Tak for det.
     Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jesper Langballe.

Jeg skal gøre det ganske kort.
     Vi har det normalt sådan i Dansk Folkeparti, at vi faktisk synes, det er en skændsel, at en så stor del af lovmassen er EU-implementeringer, så det danske Folketing egentlig kun er et gummistempel for, hvad der er vedtaget i Strasbourg og Bruxelles. Men vi har det også sådan, at vi alligevel stemmer for, når vi synes, det er fornuftigt, og stemmer imod, når vi synes, det er noget skidt.
     I dette særlige tilfælde vil jeg sige, at vi faktisk synes, at det er rigtig udmærket, at EU har taget sig af denne sag. At lave fælles europæiske standarder for at kunne videreanvende offentlige dokumenter og databaser i privat øjemed, både kommercielt og ikkekommercielt, er overordentlig fornuftigt. Vi føler os nogenlunde trygge ved de garantier, der er indbygget i lovforslaget. Det er jo et meget langt stykke hen ad vejen et bemyndigelseslovforslag, og det må ikke komme til at anfægte den datasikkerhed, vi lægger så stor vægt på at opretholde af hensyn til borgerne. Vi synes, det er et fornuftigt forslag, og vi går ind for det.

Den næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Når man stiller spørgsmålet, hvad vi skal leve af i fremtiden, er et af svarene deling af viden og optimal udnyttelse af eksisterende viden.
     Dette lovforslag er, som det er nævnt tidligere, en implementering af et EU-direktiv, som skaber rammerne for, hvordan private virksomheder i højere grad kan drage nytte af den offentlige sektors informationer. Det kan f.eks. være it-virksomheder, der leverer indholdstjenester på internettet og mobilnettet.
     Vi Konservative ser positivt på forslaget, da det rummer perspektiver for øget vækst, og vi finder, at forslaget helt naturligt understøtter regeringens målsætning om, at Danmark
i fremtiden skal være et højteknologisk samfund, hvor højteknologiske produkter og produktion skaber rammer for vækst og velstand. Jeg finder det væsentligt at fastslå, at det ikke er alle oplysninger, der bliver tilgængelige. Lovforslaget får således ikke konsekvenser for offentligheds- og forvaltningsloven eller for den sags skyld persondataloven. Det er også i fremtiden den enkelte myndighed, der afgør, hvilke oplysninger der er egnet til videreanvendelse. Alt i alt er det et godt og konstruktivt lovforslag, som vi Konservative kun kan støtte.

Næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre er også meget positive over for lovforslaget.
     Vi har noteret os, at der er gennemsigtighed i forslaget. Videreanvendelsen skal registreres hos den udleverende myndighed eller i Videnskabsministeriet, der sikres konkurrence, og der må ikke gives eneretsadgang, medmindre det er nødvendigt at levere en tjeneste i offentlighedens interesse. Der er klare procedureregler, der ser ud til at være en fornuftig prisregulering, og endelig er der spørgsmålet om formater, som fastsættes af VTU.
     Endelig vil vi gerne understrege, at en del af vores positive opbakning skyldes, at offentligheden og forvaltningsloven med reglerne om aktindsigt ikke berøres af lovforslaget, og især at persondataloven ikke berøres.
     Vi har dog et par enkelte spørgsmål, som vi vil bede om at få besvaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det første drejer sig om et af de steder, der har den allerstørste dataproduktion, nemlig Danmarks Statistik. Vi vil gerne have at vide, om forslaget berører den prispolitik, som Danmarks Statistik fører, eller om det falder ind under begrebet kommercielle aktiviteter, når Danmarks Statistik i givet fald skal fortsætte med at sælge data i det omfang, man gør i dag, altså hvilke økonomiske konsekvenser forslaget får for Danmarks Statistik.

     Vi har også noteret os høringssvaret fra DIFA om udtræk fra baser med personlige oplysninger, altså udtræk af data, som ikke er personlige, men som er indeholdt i baser med personlige oplysninger. Vi er enige med DIFA i, at det kunne være ganske relevant at få indbefattet disse basers oplysninger bortset fra de personlige oplysninger.
     Endelig skal jeg på vegne af SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, som desværre ikke kunne deltage i førstebehandlingen, meddele, at også SF er positiv over for lovforslaget.

Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Kombinationen af den meget begejstrede modtagelse af forslaget hos Venstres og De Konservatives ordførere, og det, at der er tale om et EU-direktiv, der skal implementeres, og at kommercialiseringen nævnes ganske ofte i teksten, kunne jo godt få nogle alarmklokker til at ringe. Men når det er sagt, vil jeg sige, at i hovedsagen synes vi faktisk, at det er et meget fornuftigt forslag, som handler om at sikre, at den offentlige sektors informationer, altså dokumenter og dataindsamlinger, skal kunne anvendes både kommercielt og ikkekommercielt.
     Vi synes også, det er meget fornuftigt, at der lægges et prisloft, så der ikke bliver tale om, at kun kapitalstærke firmaer kan købe sig adgang til disse informationer. Vi har også bemærket, at det - tilsyneladende i hvert fald - fremgår af lovforslaget, at det hverken berører retten til aktindsigt eller personbeskyttelse, men vi vil nok i lighed med Socialdemokratiets ordfører på området bore en lille smule mere i, om man fuldstændig har sikret sig, at der ikke sker en udhuling af persondataloven, særlig i forbindelse med data osv., som det offentlige er kommet i besiddelse af. Er det sikret, at de ikke lige pludselig kan blive brugt i markedsføringsmæssig og kommerciel henseende over for forbrugerne? Jeg tror nok, at ministeren har bestræbt sig på at tage hensyn til det og sikre, at det ikke kan ske, men for en sikkerheds skyld vil vi bore lidt videre i det. Derudover synes jeg også, at det kunne være værd at gøre sig nogle overvejelser med hensyn til, om der kan skelnes imellem, om ting bliver videregivet til kommerciel udnyttelse eller ikkekommerciel udnyttelse.
     Jeg synes også, det kunne være værd at tage en runde om det, den radikale ordfører var inde på med konkret henvisning til Danmarks Statistik, nemlig hvordan det kan lykkes at få lavet en helt stringent opdeling mellem offentlig virksomhed, der er kommerciel, og offentlig virksomhed, der ikke er kommerciel. Det tror vi faktisk godt det kunne være værd at bore lidt i.
     Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi gerne vil gå positivt ind i arbejdet. Vi synes, at når vi selv har et ønske om åbenhed og tilgængelighed, er det klart, at åbenhed og tilgængelighed selvfølgelig også skal gælde på dette område.
     Man kan selvfølgelig godt have forskellige opfattelser af, om forslaget er en slags brohoved i vidensamfundets etablering i Danmark og Europa, eller det bare er et forholdsvis pragmatisk og fornuftigt forslag. Vi hælder nok mest til det sidste, men i hvert fald er vi under alle omstændigheder positive over for det, som det ligger her.

Jeg vil gerne ganske kort sige tak for tilslutningen hele vejen rundt og selvfølgelig særlig tak til hr. Jesper Langballe, der gav sin tilslutning trods beklagelsen over forslagets ophav, nemlig EU. Men det er rigtigt, at det er indholdet, der tæller, og det var jo også det, alle ordførere var inde på, så tak for det.
     Dog skal jeg lige over for Socialdemokratiets ordfører kraftigt understrege, at reglerne i persondataloven skal overholdes i administrationen af lovforslaget. Der sker ingen ændringer i den forbindelse. Lovforslaget åbner således ikke mulighed for videreanvendelse af nogen som helst persondata, som der ikke kan gives adgang til i dag i overensstemmelse med persondataloven.
     Men ud over denne ene bemærkning vil jeg gerne give tilsagn om, at de ting, der er blevet nævnt her ved førstebehandlingen, bliver taget op under udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det vil være rigtig fornuftigt, da der jo er tale om et meget teknisk lovforslag, men tak for tilslutningen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.