Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 8. april 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0127 Dok.: CHA40165 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres ret sstilling og Udkast til bestemmelser om bistandsadvokat for pårørende   til afdøde i straffesager mod politiet 1. Hørte myndigheder og organisationer  m.v. Betænkningen og udkastet til bestemmelser om bistandsadvokat for nære pårørende, hvor for u- rettede  er  afgået  ved  døden  som  følge  af  politiets  indgriben,  eller  me   ns  den  pågældende  var  i politiets varetægt  , har været sendt i høring hos: Præsidenten  fo  r  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for   Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for   Retten i Aalborg,  Præsidenten  for    Retten  i  Roskilde,  Den  Danske  Dommerforening,  Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark, Advokatrådet,   Landsforeningen   af   beskikkede   advokater,   Institut    for   Menneskerettigheder, Dansk   Retspolitisk   Forening,   Landsforeningen   Hjælp   Voldsofre,   Center   for   Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Joan-Søstrene (Dannerhusets Rådgivning) Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Betænknin  g nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling 2.1. Generelt

- 2 - Præsidenterne f  or Retterne i Aalborg, Århus, Roskilde og Odense,   Dommerfuldmægtigfo  r- eningen,   Rigspolitichefen,   Politidirektøren   i   København,     Foreningen   af   Politimestre   i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for  Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til b  etænknin  gen. 2. Beskikkelse af bistandsadvokat mv. Advokatrådet  kan tilslutte sig betænkningens   udkast til retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 2, men anfører, at der forsøgsvis bør søges etableret en vagtordning med tilkaldelse af bistandsadvok ater døgnet rundt. Som  anført  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  3.2.31.,  bør  kontakten  til  en  advokat ske efter den gældende regel i § 741 b, st  k. 2, hvorefter politiet kan rette henvendelse til en bene- ficeret advokat, der kan varetage hvervet som bistandsadvokat, indtil beskikkelse er sket ved ret- ten.  Justitsministeriet  finder  ikke,  at  der  på  nuværende  tidspunkt  er  grundlag  for  at  indføre  en generel  forsøgsordning  med  tilkaldelse  af  bistandsadvokater  døgnet  rundt.  Der  vil  ikke  v  æ  re noget til hinder for, at de enkelte retskredse eventuelt indgår vagtordninger/aftaler med advok a- ter i lokalområdet med henblik på en tilkaldeordning som bistandsadvokat   .   Dansk  Retspolitisk  Forening  kan  i  det  væsentlige  tilslutte  sig  betænkningens  lovudkast.  Fo r- eningen anfører dog, at der bør udvises særlig opmærksomhed ved beskikkelse af bistandsadv o- kat, således at beskikkelsen  er frivillig for den forurettede. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger    pkt. 3.1.3. og bemærkningerne til lo  v- forslagets § 1, nr. 1 (741 a, stk. 2), hvoraf det fremgår, at forslaget indebærer, at den forurettede i sager om voldtægt m.v.   – ng herom – advokat, medmindre den pågældende, efter at være behørigt vejledt om reglerne om beskikkelse af advokat, frabeder sig dette. Den forurettede bliver således ikke  påtvunget en adv okat. Dansk Retspolitisk Forening anfører  endvidere, at en forudgående samtale mellem den forure t- tede  og  dennes  bistandsadvokat  kan  bidrage  til  at  fjerne  eventuel  utryghed  hos  forurettede  og forhåbentlig også til at reducere antallet af falske anmeldelser. Imidlertid bør der også manes til opmær  ksomhed om risikoen for, at det kan blive svære  re at få stoppet falske anmeldelser på   et så tidligt et stade som muligt. Som det fremgår af  lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3  ., er den foreslåede regel i retsplejelovens § 741 a, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) om beskikkelse af bistandsadvokat ikke formuleret med henblik på, at bistandsadvokaten får til opgave at efterprøve, om der overhov    e-

- 3 - det  er  grundlag  for  en  anmeldelse  om  voldtægt.  Denne  vurdering  bør  efter  Justitsministeriets opfattelse foretages af politiet på baggrund af den indledende efterforskning. Landsforeningen Hjælp  Voldsofre    kan  tiltræde  udvalgets  forslag  vedrørende  obligatorisk  b   e- skikkelse af bistandsadvokat og udvalgets forslag om ofres mulighed for at tale med bistandsad- vokaten før første retsmøde. Landsforeningen anfører i relation til spørgsmålet om, hvorvidt bistandsadvokater skal have sæ r- lig uddannelse, at foreningen er enig med udvalget i, at det er vigtigt, at ofret kan vælge netop den  advokat,  som  den  pågældende  har  t   illid  til,  men  at  det  bør  sikres,  at  bistandsadvokater  får tilstrækkelig efteruddannelse. Spørgsmålet om bistandsadvokaters uddannelse er nærmere behandlet i lovforslagets almindel i- ge  bemærkninger  pkt.  3.1.3.2.  Heraf  fremgår  det,  at  der  ikke  bør  stilles  k rav  om  en  særlig  u  d- dannelse for bistandsadvokater, men at bistandsadvokater ligesom i dag som udgangspunkt bør beskikkes blandt kredsen af beneficerede advokater. Justitsministeriet er bekendt med at, at Ad- vokatsamfundet udbyder en række kurser, der   er relevante for bistandsadvokater. Joan-Søstrene   kan  som  udgangspunkt  tilslutte  sig  udvalgets  lovudkast.  Joan-Søstrene  anfører dog, at bistandsadvokatordningen i voldtægtssager bør gøres obligatorisk, skønt  dette vil indebæ- re, at ofret påtvinges en advokat. Spørgsmålet om obligatorisk beskikkelse af bistandsadvokat er behandlet i lovforslagets almi  n- delige bemærkninger pkt. 3.1.3. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en obligatorisk regel om beskikkelse  af  bistandsadvokat  i  voldtægtssager  m.v.  ikke  vil  v  ære  hensigtsmæssig,  idet  en  b i- standsadvokat ikke vil kunne støtte og vejlede den forurettede,  hvis denne ikke ønsker en adv okat indblandet i sagen. Derimod finder Justitsministeriet, at den foreslåede regel i retsplejel ovens § 741 a, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) vil sikre, at de ofre, der efter forbrydelsen er forvirrede og i en krisesituation, og som derfor ikke kan overskue at tage stilling til spørgsmålet om beskikke  l- se af en bistandsadvokat,automatisk vil   få  beskikket en bistandsadvokat.     Joan-Søstrene   anfører  endvidere,  at  der  i  forbindelse  med  betænkningens  gennemførelse  bør fø lges op på lovgivers intentioner med årlige undersøgelser af, i hvor mange sager der beskikkes bistandsadvokat i forbindelse med første afhøring af forurettede.   Justitsministeriet finder ikke,  at en indberetningsordning vedrørende beskikkelse af bistandsa d- vokat inden det første retsmøde vil kunne bibringe    oplysninger, der kan benyttes til sammenlig- ning, idet der ikke i dag foreligger oplysninger om, i hvor mange sager om voldtæg  t der beskik- kes en bistandsadvokat. Endvidere vil udgangspunktet efter den foreslåede regel i retsplejelovens

- 4 - § 741 a, stk. 2, betyde, at den forurettede automatisk får beskikket en advokat  før den første a  f- høring , medmindre den pågældende d   irekte frabeder sig dette.     23. Aktindsigt Advokatrådet  anbefaler, at bistandsadvokaten får et ubetinget krav på aktindsigt fra sagens b  e- gyndelse.  Advokatsamfundet  anfører  som  begrundelse  herfor,  at  der  ikke  findes  reelle  begru n- delser  for  begrænsninger    i  aktindsigten,  idet  der  i  praksis  ofte  gives  fuldstændig  aktindsigt  fra sagens begyndelse, og idet bistandsadvokater er vant til at skulle håndtere pålæg om ikke at vid e- regive oplysninger til klienten. Landsforeningen  Hjælp  Voldsofre    anfører,  at  der  ikk e  er  særlige  hensyn,  der  taler  imod  ,  at bistandsadvokaten får fuld aktindsigt , inden tiltalespørgsmålet er afgjort, hvis der samtidig sk  a- bes den fornødne hjemmel til, at der kan gives pålæg til bistandsadvokaten om ikke at videregive udvalgte oplysninger til ofret. Spørgsmålet om en generel udvidelse af adgangen til aktindsigt er behandlet i    lovforslagets al- mindelige  bemærkninger  pkt.  3.3.3.1.    Som  det  fremgår  heraf,  vil  Strafferetsplejeudvalget  i  fo r- bindelse med behandlingen af det generelle kommissorium om forurettedes retsstilling i straffe- sager vurdere spørgsmålet om bistandsadvokatens rolle i straffeprocessen,    herunder spørgsm å- let  om  udvidet  aktindsigt.  Justitsministeriet  finder  på  den  baggrund  ikke,  at  der  på  nuværende tidspunkt bør indføres en genere  lt udvidet aktindsigt i voldtægtssager. 24. Bistandsadvokatens deltagelse i sagens behandling ved retten Landsforeningen Hjælp Voldsofre   henviser i relation til spørgsmålet om at udbygge bistand  s- advokatens deltagelse i sagens behandling ved domstolene  – s- advokatens adgang til at stille spørgsmål til forurettede og bistandsadvokatens adgang til at for  e- slå supplerende bevisførelse    – o- ber 2003, hvori det anfør es, at volds- og voldtægtsofre bør tillægges en form for partsst tus. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.3.   ,  vil Strafferetsplejeud- valget i forbindelse med behandlingen af det generelle kommissorium om forurettedes retsstilling i  straffesager  nærmere  vurdere  forurettedes  (og  bistandsadvokatens)  rolle  i  straffe  processen. Justitsministeriet finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt bør tages stilling til eventuel- le nye regler om partslignede status til bistandsadvokaten i voldtægtssager. 25. Retsplejelovens § 185, stk. 2, om bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd

- 5 - Rigsadvokaten kan  tilslutte  sig  udvalgets  lovudkast,  men  anfører,  at  han  vil   henlede  opmær  k- somheden  på  udvalgets  bemærkninger  i  betænknin gens  side  80  vedrørende  retsplejelovens  § 185,  stk.  2.  Heraf  fremgår  det,  at  u dvalget  finder,  at  bistandsadvokaten  for  den  forurettede  bør have mulighed for at udtale sig, inden der træffes afgørelse om bevisførelse om forurettedes ti d- ligere seksuelle adfæ  rd i henhold til retsplejelovens § 185, stk. 2. Landsforeningen  Hjælp  Voldsofre    kan  tiltræde  udvalgets  forslag  om,  at  bistandsadvokaten inddrages i spørg smål vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 185. Justitsministeriet  har  i  lyset  af  Strafferetsplejeudvalgets  bemærkninger  om  bistandsadvokatens mulighed  for  at  udtale  sig,  før  der  træffes  afgørelse  om  bevisførelse  om  forurettedes  tidligere seksuelle adfærd i henhold til retsplejelovens § 185, stk. 2, foreslået en udtrykkelig regel om, at bistandsadvokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens § 185, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 741 c, stk. 1, 2. pkt.) og bemærkningerne hertil samt de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3. 26. Retsplejel    ovens § 841, stk. 2, – Advokatrådet  anbefaler, at erfaringerne med den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 841, stk. 2, evalueres efter en periode på f.eks. 2 år. Med den foreslåede be stemmelse i § 841, stk. 2, foreslås det, at  anklagemyndigheden senest sam- tidig med indlevering af bevisfortegnelsen skal underrette forsvareren og retten om, hvorvidt der foreligger spørgsmål omfattet af § 841, stk. 1. Bestemmelsen pålægger således anklage myndig- heden en pligt til at afklare de spørgsmål, der er nævnt i § 841, stk. 1, inden domsforhandlingen. Justitsministeriet  vil,  når  lovforslaget  er  vedtaget,  orientere  bl.a.  anklagemyndigheden  om  den nye regel. Justitsministeriet finder på den baggrund ik ke, at der er behov for særskilt   at evaluere opfølgningen af de nye bestemmelser efter f.eks. 2 år. Dansk  Retspolitisk  Forening  anfører,  at  foreningen  er  meget  skeptisk  over   for  forslaget  i  be- tænkningens lovudkast om, at det i voldtægtssager i almindelig hed må være muligt    på skriftligt grundlag  at  træffe  afgørelse  om,  hvorvidt  tiltalte  skal  føres  ud  af  retssalen  under  forurettedes forklaring ved domsforhandlingen, jf. lovudkastets § 1, nr. 4, (§ 841, stk. 2). Foreningen anfører, at hvis den tiltalte protesterer mod at blive ført ud, bør retten ikke træffe afgørelse herom uden at have  dannet  sig  et  personligt  indtryk  af  forurettede  og  tiltalte.  Foreningen  påpeger,  at  praksis  i dag er således, at ret sformanden ofte beder den forurettede om med egne ord at beskrive, hvorfor det er afgørende nødvendigt, at tiltalte ikke er til stede.   Afgørelsen om tiltaltes ret til at være til stede under forurettedes forklaring bør derfor ikke træffes på forhånd på skriftligt grundlag, hvis tiltalte protesterer, men bø r som i dag træffes under den mundtlige domsforhandling.

- 6 - Justitsministeriet finder, at den foreslåede regel i retsplejelovens § 841, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 4), hvorefter det skal afklares forud for domsforhandlingen, hvorvidt tiltalte skal føres ud af retslokalet under forurettedes forklaring i voldtægtssager m.v., på en afbalanceret måde tilgod e- ser  hensynet  til  såvel  den  forurettede  som  den  tiltalte.  Som  det  fremgår  af  de  almindelige  b   e- mærkninger  pkt.  3.4.3.1.  ,  vil  afgørelsen  af  spørgsmålet  som  udgangspun    kt  skulle  træffes  på skriftligt grundlag, men retten kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at der skal afholdes et særskilt retsmøde om begæringen.    Landsforeningen Hjælp Voldsofre    anfører  i relation til, hvorvidt tiltalte skal forlade retslokalet under ofrets forklaring, at voldtægtsofre bør have et    retskrav på at afgive forklaring i retten , uden at tiltalte samtidig er til stede. Spørgsmålet  om  en  ny  regel,  hvorefter  den  forurettede  i  voldtægtssager  vil  have  et  krav  på  at blive afhørt uden til taltes tilstedeværelse  , er nærmere behandlet i lovforslagets almindelige b  e- mærkninger pkt. 3.4.3.1. Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter om, at   der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at foreslå     en sådan regel . Baggrunden herfor er bl.a., at reglen i rets- plejelovens § 841, stk. 1, allerede i dag må anses for et ikke ubetydeligt indgreb i tiltaltes retti g- heder, og at sådant indgreb bør begrænses til, hvad der er nødvendigt i det enkelte konkrete ti l- fælde.    I  forbindelse  med  overvejelserne  om  en  regel  som  den  foreslåede,   må   der  således  altid fortages en afvejning af hensynet til den forurettede og hensynet til den tiltalte. 2.7 .  Retsplejelovens  §  1017  b  vedrørende  straffen  for  at  omtale  en  sag  om  forbrydelser  mod køn   sædeligheden mv. Joan-Søstrene  anfører i relation til retsplejelovens § 1017 b vedrørende straffen for at omtale en sag om forbrydelser mod kønssædeligheden mv., at lovgiver bør følge op på, om den af udva lget foreslåede øgede opmærksomhed på reglen er tilstrækkelig til at løse det problem, at voldtægt  s- ofre ofte beskrives meget detaljeret i pressen. Justitsministeriet  vil  efter  lovforslagets  vedtagelse  anmode  anklagemyndigheden  om  i  højere grad at være opmærksom på bestemmelsen i retsplejelovens § 1017 b, og bestemmelsen vil blive omtalt i den nye vejledning, som Justitsministeriet vil udarbejde til brug for ofre i voldtægtss  ager m.v.   28.  Lokalemæssige forhold i retterne Præsidenten for Vestre Landsret    påpeger,  at  de  nuværende  lokalemæssige  forhold  hve rken  i landsretten  eller  i  mange  byretter  giver  ordentlige  og  tidssvarende  muligheder  for  den  ø nskede beskyttelse af forurettede og andre vidner.

- 7 - Præsidenten   for   Østre   Landsret,   Præsidenten   for   Københavns   Byret   og Den   Danske Dommerforening k an tilslutte sig høringssvaret fra Præsidenten for Vestre Land  sret. Domstolsstyrelsen anfører, at Domstolsstyrelsen er bekendt med udtalelsen fra Pr æ  sidenten for Vestre  Landsret  vedrørende  ventelokaler  i  retsbygninger  (betænkningens  afsnit  5.6.2.).  Do   m- stolsstyrelsen  kan  tilslutte  sig,  at  de  nuværende  lokalemæssige  forhold  i  retterne  mange  st eder ikke  giver  ordentligt  og  tidssvarende  muligheder  for  den  ønskede  beskyttelse  af  forure ttede  og andre vidner. Domstolsstyrelsen fremhæver  , at styrelsen tilstræber, at etablering af særlige vent e- faciliteter få r høj prioritet i forbindelse med gennemførelsen af en   kommende retskredsreform. Advokatrådet   anfører, at de foreslåede nye regler bør suppleres af forbedringer af faciliteterne hos domstolene, så der lokalt skabes mulighed for, at tiltalte kan  høre forurettedes forklaring via højtalere i et andet lokale. Retten bør således kunne tilrettelægge sagen, så den foregår i et ret s- lokale med disse muligheder. Justitsministeriet  er  enig  med  Domstolsstyrelsen  i,  at  spørgsmålet  om  retsbygningernes  indre  t- ning skal have høj prioritet i forbindelse med en kommende retskredsreform . 29. Andet Advokatrådet  bemærker  , at udvalget ikke foreslår ændringer i retsplejelovens § 848, stk. 1, om afhøring af forurettede , uden at tiltalte er til stede, selvom udvalget konkluderer, at der i praksis ikke stilles særlige betydelige krav, før anmodningen imødekommes. Rådet anbefaler, at re glen præciseres, så der gives bedre vejledning i selve lovteksten om, hvornår begæringen skal imød e- kommes. Rådet foreslår således, at der    fastsættes vejledende regler for bl.a. børn og unge, pers   o- ner med et særligt afhængighedsforhold til tiltalte m.v. Strafferetsplejeudvalgets  overvejelser  om  ændring  af  retsplejelovens  §  841,  stk.  1,    for  så  vidt angår voldtægtssager    er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.1.   Justits- ministeriet er enig i udvalgets overvejelser og konklusioner, og finder på den baggrund ikke, at det er nødvendigt at præcisere    ordlyden af retsplejelovens § 841, stk. 1. Advokatrådet  anfører, at betænkn   ingen ikke berører spørgsmålet om ændring af lov om ersta t- ning  fra  staten  til  ofre  for  forbrydelser  (offererstatningsloven).  Advokatrådet  henstiller  dog,  at disse  regler  snarest  tages  op  til  overvejelse,  specielt  vedrørende  tidsfristerne  for  anmeldelse  til politiet. I den forbindelse bør det overvejes at tillade, at f.eks. en henvendelse til et krisecenter for voldtægtsofre kan træde i stedet for en anmeldelse til politiet.

- 8 - Justitsministeriet kan oplyse, at Erstatningsnævnet   allerede i dag efter offererstatningslovens § 10, stk. 2, har mulighed for i hver enkelt sag at foretage et konkret og individuelt skøn over de nærmere omstændigheder i forbindelse med anmeldelsen. Nævnet kan he runder tage hensyn til en eventuel henvendelse til et center for voldtægtsof  re (krisecenter for voldtægtso  fre) og kan på baggrund af sagens samlede oplysninger tage stilling til, om der skal dispenseres fra 24-timers reglen. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der umiddelbart er et behov for en  æ  n- dring af offererstatningsloven. Der henvises endvidere til Justitsministeriets redegørelse  om det- te spørgsmål   til Folketingets Retsu dvalg, fremsendt den 5. april 2005. Dansk  Retspolitisk  Forening  anfører,  at  foreningen  beklager,  at  spørgsmålet  om  ko   nfliktråd ikke er behandlet yderligere. Justitsministeriet  finder,  at  konfliktråd   generelt  ikke  er  et  egnet  redskab  til  at  forbedre  netop voldtægtsofres stilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at det i enkelte s  ager vil kunne være en  måde  for  både  offer  og  gerningsmand  at  k   omme  videre  på,   men  det  vil  formodentlig  være yderst sjældent, at ofret for en voldtægt ønsker en samtale med gerningsma nden. Joan-Søstrene  foreslår, at der udarbejdes en ny vidneindkaldelsesblanket til brug for ofre i s æ- delighedssager, hvorpå det bl.a. e r anført, at den pågældende kan få beskikket en bistandsadv o- kat. Justitsministeriet  vil  videregive  Joan-Søstrenes  forslag  til  en  ny  vidneindkaldelsesblanket  til Rigsadvokaten og Rigspolitichefen. 3. Udkast til bestemmelser om bistandsadvokat for pårøre  nde til afdøde i straffesager mod politiet Præsidenten  for  Vestre  Landsret,    Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  K ø- benhavns  Byret,  Præsidenterne  f  or  Retterne  i  Aalborg,  Århus,  Roskilde  og  Odense,   Den Danske   Dommerforening,   Domstolsstyrelsen,  Dommerfuldmægtigforeningen ,   Rigspoliti- chefen,  Politidirektøren  i  København,    Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Landsfor- eningen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkni  n- ger til udkastet. Rigsadvokaten kan tilslutte sig udkastet. Rigsadvokaten påpeger dog, at det forudsættes, at re   t- ten i tilfælde af eventuelle tvister mellem flere nære pårørende til en afdød person om advokatb e- skikkelse træffer afgørelse om, hvilken advokat der skal repræsentere de pårørende på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger.

- 9 - Advokatrådet  anfører,  at det i bemærkningerne  bør overvejes at præcisere, hvem der har krav på beskikkelse af en advokat, hvis flere familiemedlemmer ønsker beskikket hver sin adv  okat. Justitsministeriet har præciseret dette i bemærkningerne til den foreslåede § 1020 e, stk. 2 (lo v- forslagets § 1, nr. 4).   Advokatrådet   anfører ,  at  det  i  lovteksten  bør  indføjes,  hvem  der  har  ret  til  at  få  beskikket  en advokat. Det bør således fremgå af lovteksten, at nære p årørende har et ubetinget krav på adv   o- katbeskikkelse, hvis den forurettede dør som følge  af politiets indgriben  eller mens den pågæ l- dende befandt sig i politiets varetægt. Justitsministeriet har i relation til den foreslåede  nye bestemmelse i retsplejelovens § 1020, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 5) benyttet den samme formulering – – som  er  benyttet  i  retsplejelovens  §  1020  e,  stk.  1.  Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  b   e- stemmelsen, er det Justitsministeriets opfattelse, at forholdene i de tilfælde, hvor forurettede a  f- går ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets var e- tægt, altid   vil tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes nære pårørende. Derimod finder Justitsministeriet, at der kan forekomme andre situationer, hvor forholdene ikke altid  taler  for  en  beskikkelse  af  en  bistandsadvokat  til  forurettedes  nære  pårørende.  Det  kan f.eks. være i en situation, hvor den forurettede    afgår  ved døden , inden sagen er afsluttet, uden at årsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende, og hvor den forure ttede forinden  har  fået   afslag  på  beskikkelse  af  en  bistandsadvokat.  I  d enne  situation  bør  der  efter Justitsministeriets opfattelse kun rent undtagelsesvis beskikkes en advokat for den afdødes pår  ø- rende. Dansk Retspolitisk Forening kan  tilslutte  sig  udkastet.  Foreningen  anfører,  at  der  bør  tildeles advokaten en status, der sikrer aktindsigt og andre relevante beføjelser, og at det offentlige bør afholde udgifterne til bistandsadvokaten. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger    pkt. 4.2. og bemærkningerne til § 1, nr.  5,  (§  1020  e,  stk.  2)  indebærer  forslaget,  at  bistandsadvokaten  for    de  pårørende  skal  have samme udvidede adgang til sagens materiale under efterforskningen, som den beskikkede advo- kat for forurettede har efter retsplejelovens § 1010 e, stk. 2 (der bliver stk. 3). Derudover vil be- stemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 a i øvrigt finde anvendelse. Bistandsadvokaten vil sål  e- des i de omhandlede sager bl.a. kunne orientere de efterladte om sagens gang, herunder status for  efterforskningen,  yde  bistand  ved  afhøringer,  hvis  de  efterladte  selv  skal  afhøres  til  sagen, vejlede om adgangen til at søge aktindsigt, yde bistand i forbindel se med sagens afgørelse, f.eks.

- 10 - gennemgang af selve afgørelsen m.v., vejlede om eventuel klageadgang og yde bistand med de mere praktiske aspekter af sagen, såsom udlevering af liget, effekter m.v. Justitsministeriet  kan  endvidere  oplyse,  at  salæret  til    bistandsadvokaten  vil  skulle  dæ  kkes  af statskassen. Landsforeningen  Hjælp  Voldsofre anfører,  at  der  generelt  i  retsplejelovens  kapitel  66  a  bør være  mulighed  for  at  beskikke  en  bistandsadvokat  for  pårørende  til  forurettede,  der  afgår  ved døden. Foreninge n anfører, at de særlige hensyn, der skal varetages i forbindelse med dødsfald i politiets varetægt  , ligeledes gælder i alle andre sager, hvor den forurettede afgår ved døden. Som  det  fremgår  af   lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  4.2.  ,  er  Justitsministeriet  ikke enig i, at der er behov for at indføre en sådan bestemmelse.