Til lovforslag nr. L 160
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Forbedring af voldtægtsofres retsstilling m.v. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende til
afdøde i straffesager mod politipersonale)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsfo rslag nr. 1
og 3. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2005 og var til 1. behandling den 11. maj 2005. Lovfors-
laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte
den 15. marts 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 73
. Den
4. maj 2005 sendte justits-
ministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv a-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsf orslag.
Dansk Folkeparti støtter lovforslaget uforbeholdent. Voldtægts - og sædelighedsforbrydelser er
modbydelige forbrydelser og utrolig ydmygende for ofrene.
Dansk Folkeparti finder imidlertid, at der er grund til at stramme yderligere op på lovgivning en,
og Dansk Folkeparti vil i næste folketingsår fremsætte lovforslag, som bl.a. indeholder forslag om
minimumsstraf for voldtægt og kriminalisering af voldtægt, der begås ved grov uagtsomhed.
Dansk Folkeparti har dog allerede til dette lovforslag fremsat ændringsforslag, som forbedrer
voldtægtsof ferets stilling. Efter ændringsforslaget skal of feret i forbindelse med politiets vejledning