Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0127 Dok.: CHA40223 Besvarelse af spørgsmål nr.    1 af 17. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag til lov om ændring af retsplejeloven (Forbedring af vol  dtægtsofres retsstilling m.v. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende til afdøde i    straffesager mod politipersonale) (L 160). Spørgsmål   nr. 1: ”Ministeren  bedes  give  et  eller  flere  eksempler  på,  hvordan  et  ændringsforslag  kan udformes, der fører til, at der skal tilbydes offeret oplysning og efterbehandling. Vil ministeren kunne støtte et sådant ændringsforslag?” Svar: 1. Der ønskes for det første bistand til udformning af et ændringsforslag, der fører til, at der skal tilbydes ofret oplysning. Det fremgår ikke nærmere af spørgsmålet, hvilken form for o plysning, der sigtes til. Et ændringsforslag, der fører til, at ofret i forbindelse med    politiets vejledning skal have udleve- ret relevant skriftligt materiale vedrørende  bistandsadvokatordningen, muligheden for erstatning m.v., vil kunne udformes på følgende m  å de: Til § 1 1)   I den under nr. 1  foreslåede affattelse af lovens  § 741 b, stk. 1, indsættes i   4. pkt. efter ”behørig vejledning”: ”, og at ofret har fået udleveret relevant skriftligt materiale vedrø- rende bistandsadvokatordningen m.v.”   Jeg finder det meget vigtigt, at ofre få r den nødvendige information om bistandsadvokator dnin- gen m.v. såvel mundtligt som skriftlig. De gældende regler indebærer allerede  i vidt omfang en pligt til at vejlede ofret, og lovforslaget indeholder tillige en styrkelse af forurettedes retsstilling ved at indeholde bestemmelser, hvoref-
- ter den forurettede i en voldtægtssag m.v. altid skal have beskikket en bistandsa  dvokat, medmin- dre den pågældende frabeder sig dette, og hvorefter den forurettede skal vejl   edes om bl.a. retten til en samtale med bistandsadvokaten før den egentlige politiafhøring.   Endvidere  følger  det  af  Rigsadvokatens  vejledning  til  ofre  for  forbrydelser  og  udpe gning  af  en kontaktperson for vidner (RM nr. 2/2001), at ofre, der har været udsat for voldtægt m.v. ved a n- meldelsen  skal  have  udleveret  Justitsministeriets  vejledning  ”Til  den,  der  har  været  udsat  for voldtægt, incest (blodskam) og andre seksuelle ove  rgreb”.  Justitsministeriet vil, som anbefalet af Strafferetsplejeudvalget,  foretage  en  revision  af  vejledningen  med  henblik  på ,  at  denne  vejled- ning kan udleveres til forurettede i forbindelse med anmeldelsen af overgrebet. Som  anført  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  3.2.3.4,  har  Strafferetsplejeudva   lget overvejet behovet  for  en regel, som den foreslåede. Strafferetspl ejeudvalget finder dog ikke, at der er et behov for en sådan regel i retsplejeloven, men at dette bør løses a   dministrativt. Under hensyn til, at en regel, som den foreslåede , ikke vil have selvstændig retsvirkning,   og  da det allerede i dag følger af  loven, at politiet skal give ofret den fornødne vejledning , kan jeg ikke støtte et sådant æ ndringsforslag. 2.  I  relation  til  den  del  af  spørgsmålet,  der  vedrører  efterbehandling,     forstår  Justitsministeriet anmodningen  således,  at  Retsudvalget  ønsker  eksemp  ler  på,  hvorledes  et  ændringsfo   rslag  kan udformes, så det  sikres, at ofret efter overgrebet kan tilbydes hjælp og støtte, f.eks. i form af l   æ- gebehandling, psykologbehandling m.v. Bestemmelser  om  tilbud  til  voldtægtsofre  om  lægebehandling,  psykologbehandli ng  m.v.  hører ikke under Justitsministeriets område , men under Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Social- ministeriets område. Eventuelle nye bestemmelser om lægebehandling eller psykologbehan   dling ville  derfor  i  givet  fald  skulle  indsættes  i  sundhedslovg  ivningen  eller  i  sociallovgivningen  og ikke i retsplejeloven. Jeg kan oplyse, at der allerede i dag eksisterer et velfungerende system med tilbud med tvæ  rfag- ligt  samarbejde  så  vel  lokalt  som  regionalt.  Der  findes  således  en  række  muligh eder  for  at  yde øk bl.a. voldtægtsofre  , både inden for retssystemet, sundhed sområ- det, det sociale område og beskæftigelseso   mrådet. Inden  for  sundhedsområdet  er  der   f.eks.  mulighed  for  psykologsamtaler  på  et  center  for  vol d- tægtsofre samt   rådgivn ing hos den praktiserende læge, der kan tilbyde personlige samtal  eforløb om forhold i forbindelse med den enkeltes helbred eller om personlige problemer. Endvidere kan
- voldtægtsofre m.v.   efter henvisning fra den praktiserende læge   få tilskud fra  den offentlige syge- sikring til udgifterne til psykologbehandling. Også inden for den sociale lovgivning er der mulighed for økonomisk støtte til psykologb   ehand- ling. Efter servicelovens § 86 kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter, heru  n- der yde tilskud til psykologbehandling og det, der er nødvendigt for at bevare eller fo rbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funkt   ion. Betingelsen herfor er, at denne behandling ikke kan opnås ge nnem de behandlingstilbud, der tilbydes efter anden lovgivning. Endvidere gives der i medfør af aktivlovens § 82 mulighed for at yde hjælp til betaling af u   dgif- ter  til  sygebehandling,  hvis  udgiften  ikke  dækkes  efter  a  nden  lovgivning,  hvis  ansøgeren  eller dennes  eventuelle  ægtefælle  ikke  selv  har  økonomisk  muli ghed  for  at  betale  udgiften,  og  hvis behandling er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Det følger således allerede af lovgivningen, at voldtægtsofre kan tilbydes hjælp og støtte, f.eks. i form  af  lægebehandling,  psykologbehandling  m.v.,  og  Justitsmin  isteriet  finder  det  derfor  ikke klart, hvad et ændringsforslag  yderligere skal sikre. Justitsministeriet har på den ba   ggrund ikke udarbejdet et eksempel på et sådant ændringsforslag.