Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 162:
Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love. (Virksomhedspant). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 27/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører på det her lovforslag, hr. Søren Pind, ikke kan være til stede, har jeg lovet at oplæse hans ordførertale og holde mig strengt til den, således at man kan skyde en hvid pind efter en debat.
     Lovforslagets formål er at forbedre finansieringsmulighederne og gavne erhvervsklimaet for virksomheder i Danmark. Konkret foreslås det i dette lovforslag at indføre såkaldt flydende pant, hvilket vil betyde, at virksomheder nu kan stille deres til enhver tid eksisterende relevante aktier som pant mod finansiering. Metoden vil betyde en betydelig forenkling for de enkelte virksomheder og vil samtidig gøre op med en række panttyper, der også for kreditor og for tredjemand kunne virke uoverskuelige.
     At indføre »flydende pant« har længe været mødt med betydelig modstand i juridiske kredse. Der har været en lang række grunde til dette. I sagens natur medfører det også en betydelig fordel for bankerne, der fremover i realiteten vil være eneste långiver til virksomheder med »flydende pant«, hvor leverandører tidligere spillede en væsentlig rolle. For første gang siden midten af 1960'erne genindfører man offentlig fortrinsstilling. Begrundelsen er logisk. Det sker, når der er »flydende pant« for at sikre, at det offentlige ikke mister væsentlige indtægter på 1,8 mia. kr., der i dag tilkommer det offentlige via de nugældende regler.
     Det er ikke uden betænkelighed, at Venstre tilslutter sig denne del af lovforslaget. Vi vil i den forbindelse anmode justitsministeren om en evaluering efter 3 år af denne fortrinsstilling og høre, om den eventuelt medvirker til en skæv balance ud fra en samlet betragtning.
     I øvrigt kan Venstre selvfølgelig tilslutte sig lovforslaget, som det ligger, og ser frem til en gnidningsfri udvalgsbehandling, og hvis der måtte være noget at komme efter, så kan man jo lægge pinden i kakkelovnen til andenbehandlingen.

Næste ordfører er fru Karen Hækkerup.

Vi bidrager altid gerne til at putte pinde på brændet - eller på bålet, hedder det vist.
     Forslaget om indførelse af virksomhedspant og fordringspant er afstedkommet af et udvalgsarbejde, hvor et udvalg bestående af eksperter inden for området gennem halvandet år har arbejdet med sagen og i februar 2005 i enighed har afgivet en betænkning, hvori det anbefales at indføre virksomhedspant og fordringspant i dansk lovgivning.
     De økonomiske konsekvenser som følge af lovforslagets vedtagelse er baseret på bl.a. erfaringerne med indførelse af virksomhedspant i Sverige og oplysninger fra Finansrådet, men det er behæftet med stor usikkerhed, både hvad angår statens finanser og virksomhedernes økonomi.
     Intentionen med lovforslaget er at forbedre virksomhedernes manøvremuligheder, idet det fremover vil kunne lade sig gøre at foretage en samlet pantsætning af de til enhver tid værende aktiver. Herved skulle virksomhederne ifølge regeringen kunne få bedre mulighed for at anvende erhvervsaktiver som grundlag for låntagning og derved kunne tilvejebringe bedre og billigere finansiering samt sikre en administrativ lettelse af virksomhederne, idet de omhandlede aktiver fremover vil kunne pantsættes under et.
     Hvor udvalget under Justitsministeriet i enighed har afgivet betænkning, der anbefaler indførelse af virksomhedspant, er de indkomne høringssvar ikke lige så entydige i deres anbefalinger. Nogle af de hørte interessenter har ikke anført at have nogen bemærkninger til lovforslagets vedtagelse, andre er mere skeptiske, og HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, går så langt som til at anbefale, at lovforslaget ikke vedtages.
     Mange af høringssvarene påpeger problemer i lovforslagets nuværende form, bl.a. Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Advokatrådet og Kuratorforeningen, der alle samstemmende betvivler, at lovforslaget vil vise sig at medføre de økonomiske lettelser for virksomhederne, som regeringen forudsætter. Bl.a. anfører Dansk Handel & Service, at eftersom pantet ifølge Finansrådets vurdering skal have en værdi af mindst 500.000 kr., før det vil være attraktivt at stille som sikkerhed, vil små virksomheder være begrænset i deres adgang til at udnytte loven.
     Dernæst vurderer mange af de høringsberettigede parter, at en virksomhed næppe opnår en lavere rente som følge af den sikkerhed, der fremover skal stilles, hvor panthaver hæfter med 50.000 kr. for boomkostninger. Flere af høringssvarene peger tværtimod på, at indførelsen af virksomhedspant vil kunne medføre kortere kredittider eller kontantafregning for virksomhederne, og at dette vil opveje de økonomiske lettelser, der skulle være intentionen med lovforslaget.
     Socialdemokraterne vil stille spørgsmål under udvalgsarbejdet, så helt gnidningsfrit bliver det desværre ikke, men svarene, vi får, vil forhåbentlig give os en god forudsætning for at vurdere, hvorvidt vi skal støtte lovforslaget eller ej.
     Der er påståede lettelser for virksomhederne ved at indføre virksomhedspant, men vi vil gerne have undersøgt, om loven vil gøre mere skade end gavn, forstået på den måde, at lovforslaget jo også åbner op for, at virksomheder, der ønsker at snyde på vægten og bl.a. tømme boer eller udnytte konkursrytteri, vil få lettere spil.
     Alt afhængigt af svarene, vi får, vil vi tage stilling til, om vi vil støtte lovforslaget.

Tak. Næste ordfører er hr. Kim Christiansen.

Bedre finansieringsvilkår for erhvervslivet er naturligvis altid en positiv ting og især fremmende for iværksættere, og det gives der så mulighed for med lovforslaget om virksomhedspant.
     Det er en klar fordel, at virksomheden under et kan pantsætte aktiver, som i dag ikke er omfattet af eksisterende pantsætningsordninger, dvs. kundetilgodehavender, varelagre og immaterielle aktiver såsom goodwill og patenter. Alternativt kan især mindre virksomheder vælge fordringspant, som omfatter udestående og fremtidige kundetilgodehavender. Fordringspant skal ikke som virksomhedspant respektere senere udlæg for skatte- og afgiftskrav, ligesom der heller ikke er krav om sikkerhedsstillelse ved bobehandling, faktorer, der kan være med til at gøre det mere attraktivt at anvende fordringspant for især mindre virksomheder.
     Jeg er meget skeptisk over for lovgivningen. Jeg er som sagt meget positiv over for selve intentionerne bag ved at tilvejebringe en nemmere finansiering, men det er et minus, at man fuldstændig glemmer at tilgodese de simple kreditorer, det vil sige, at varekreditorer typisk stilles ringere, end tilfældet er i dag. Det vil ganske givet medføre kortere kredittider, og så kan den rentegevinst, der eventuelt opnås, meget hurtigt være spist op. Jeg ser det her som en klar favorisering af bankerne og en stavnsbinding af virksomhederne.
     Det er også forventeligt, at bidraget til Lønmodtagernes Garantifond vil stige som følge af deres større provenutab, og det vil så ramme alle virksomheder over en kam, også dem, der ikke benytter virksomhedspant.

     Et andet minus er, at kontante beholdninger og indeståender i pengeinstitutter ikke er omfattet. Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse kunne medføre spekulation
i at realisere et eventuelt varelager til kontantbeholdning eller til en nyere brugt bil, som heller ikke er omfattet af pantet. Da der er tale om flydende pant, dvs. størrelsen af virksomhedens til enhver tid værende aktivmasse, er det jo klart, at der kan spekuleres i det på den måde, som lovforslaget er strikket sammen på for nuværende. Dansk Folkeparti støtter som sagt intentionerne med lovforslaget, men vi har da et begrundet håb om, at vi kan være med til at forbedre det her under udvalgsbehandlingen.

Jeg kunne forstå, at Dansk Folkeparti støtter intentionerne i forslaget, og så er det, jeg bare skal høre, hvilke intentioner man støtter, og hvilke man så eventuelt ikke støtter, og om det falder ud til, at man samlet stemmer for forslaget.
     For hvis man ser på høringssvarene, er der jo mange, der er ganske nervøse for, hvad der kommer til at ske her, og som ikke helt kan forstå, hvorfor man skal lave noget, der i den grad tilgodeser bankerne på bekostning af små virksomheder, og som også, som det fremgår af høringssvarene, øger risikoen for, at der kan foregå svindel og bedrag.
     Derfor vil jeg gerne høre, hvad det er for intentioner i det her forslag, Dansk Folkeparti synes er så gode, at man overvejer at stemme for.

Som jeg har redegjort for i min ordførertale, er det intentionerne om at tilvejebringe bedre finansiering specielt for iværksættere. Det synes Dansk Folkeparti som udgangspunkt er positivt. Men vi ser bare nogle klare mangler i lovforslaget, som vi så vil kigge på i det videre udvalgsarbejde.
     Jeg vil hverken love fru Line Barfod den ene eller den anden form for stillingtagen her i dag. Det er derfor, jeg har udtrykt mig, som jeg har gjort, og sagt, at vi meget gerne vil arbejde med det her under udvalgsarbejdet og så håbe, at vi kan nå frem til et fornuftigt forslag, som gør det, som lovforslaget jo skal, nemlig tilvejebringer en finansiering for især iværksættere.

Jeg synes, det er al ære værd, at man under udvalgsarbejdet vil have noget afklaret nærmere.
     Hvis det nu viser sig, at Håndværksrådet og de andre, der er meget betænkelige ved det her forslag, mener, at det ikke vil være til fordel, men tværtimod være en forringelse for iværksættere og andre små virksomheder, vil det så kunne betyde, at Dansk Folkeparti ender med ikke at stemme for forslaget?

Hvis lovforslaget ender med at ligge i sin nuværende form, så er jeg betænkelig ved at støtte det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, tak til hr. Kim Christiansen. Så er det hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti som ordfører.

Det har været og er fortsat vigtigt for Det Konservative Folkeparti at tage initiativer og komme med lovforslag, der fremmer iværksætterlysten og tilskynder til at fortsætte med egen virksomhed.
     Noget af det, som kan være svært, når man skal starte sin egen virksomhed eller udvide produktionen eller omfanget af sin forretning eller virksomhed, er jo finansieringen. Der er allerede i dag mange muligheder for at optage lån og give pant i dele af virksomheden, men der kan gøres mere for at gøre det nemmere at lånefinansiere og dermed at bringe omkostningerne og renten ved låntagning ned.
     Ved at indføre virksomhedspant gives der mulighed for at have pant i det til enhver tid værende varelager uden at skulle i gang med en masse bøvl og besvær med at sikre varelageret helt eller delvis. Ved virksomhedspant er der pant i f.eks. varelageret, som det ser ud på det tidspunkt, hvor pantet skal gøres op. Der kan med virksomhedspant også tages pant i andre mere flydende eller varierende ting som
f.eks. de til enhver tid værende tilgodehavender. Ved at indføre virksomhedspant kan der altså ske pantsætning af flere dele af virksomheden uden netop at hindre en fleksibel drift af virksomheden. Lovforslaget giver således større fleksibilitet, større mulighed for låntagning og dermed mulighed for lavere rente og lavere omkostninger ved låntagning. Det er et lovforslag, som efter vores opfattelse vil gøre det nemmere at starte sin egen virksomhed, og vi kan derfor fra konservativ side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er et stort og omfattende lovforslag, og tiden er fremskreden. Vi har sådan cirka 14 arbejdsdage tilbage i denne samling.

     For SF's vedkommende er det naturligvis vigtigt, at vi får fleksible lånemuligheder for erhvervslivet - ingen tvivl om det. Men hvis man ser på nogle af høringssvarene, synes jeg, at det virker ganske overvældende. Eksempelvis synes jeg, det er alvorligt, når Kuratorforeningen skriver:
     »Simple kreditorer vil derfor ikke under konkursbehandlingen - eller den summariske behandling der finder sted i skifteretterne ... - have nogen mulighed for at få undersøgt forholdene op til det økonomiske kollaps.«
     Når de så oven i købet bagefter kommer ind på: »Det forhold at leverandører og andre almindelige kreditorer i praksis vil være afskåret fra at indkassere deres tilgodehavender, må befrygtes at kunne tjene som et delvis kreditorly for uredelige virksomheder, der alene behøver frygte retsforfølgning fra virksomhedspanthavere, ToldSkat og Lønmodtagernes side ...,« så synes jeg, vi har et problem.
     Jeg mener ikke, vi har mulighed for i løbet af de her 14 dage, ja, vi har faktisk nærmest kun 1 uge, inden vi skal afgive betænkning, virkelig at få gravet det her lovforslag igennem.
     Jeg synes også, at det er ganske betænkeligt, at Lønmodtagernes Garantifond vil få et dividendetab på anslået
70 mio. kr., og at de almindelige arbejdsgivere generelt skal have en ekstraudgift på 50 kr. årligt - det er sådan bare lige det, der står - og at staten så i øvrigt skal af med 13 mio. kr. Fru Karen Hækkerup gav en meget god beskrivelse af hele lovkomplekset, og jeg synes i og for sig, at det er for meget, at vi på nuværende tidspunkt skal tage stilling til, om det her er noget, vi skal stemme igennem i denne her samling. Jeg vil ikke afvise det, men jeg vil meget gerne have, at vi får en ordentlig drøftelse. Det har været diskuteret i erhvervspressen i de sidste 2 år, så det er ikke bare noget, man springer ud i. Der er nogle, der synes, at det simpelt hen er et Guds under, og andre der synes, at det er meget, meget skidt, og at det ødelægger de små håndværkere, de små virksomheder. Så jeg synes lige, vi skal give det en overvejelse.

Tak til fru Baastrup. Så er det fru Line Barfod fra Enhedslisten som ordfører.

I Enhedslisten mener vi, at det er utrolig vigtigt, at vi gør noget for, at der kan skabes mange flere arbejdspladser i Danmark. Noget af det, der kan være med til at skabe mange flere arbejdspladser, er at have gode vilkår for små virksomheder og gode muligheder for, at de også, hvis de har været ude i nogle økonomiske vanskeligheder, kan gennemføre rekonstruktioner, så de kan videreføres, så man bevarer arbejdspladserne, i stedet for at de går konkurs og bliver lukket. Derfor synes vi, at det er dybt betænkeligt med det forslag, der ligger her, fordi forslaget tilgodeser bankerne
i stedet for at tilgodese de små virksomheder, og vi risikerer, at det bliver sværere for små virksomheder, ligesom det bliver sværere for dem, der skal være leverandører osv., som ikke kan regne med at kunne få deres penge, hvis bankerne har virksomhedspant i det hele. Derfor håber jeg meget, at det, der tegner sig nu, nemlig at der ikke er et flertal for forslaget, som det ligger nu, betyder, at vi kan arbejde videre med det hen over sommerferien og ikke skal jappe det igennem på ganske kort tid uden at se, om der var nogle andre muligheder for at skaffe bedre kredit for små virksomheder end det, man har lagt op til med det her forslag. Så er jeg i øvrigt fuldstændig enig i det, fru Anne Baastrup sagde om, at det altså virker besynderligt, at alle virksomheder skal til at betale 50 kr. mere pr. ansat om året, for at bankerne skal kunne tjene nogle flere penge på, at vi indfører virksomhedspant. Der synes vi altså, at vi skal prøve at finde nogle andre måder til, hvordan vi kan skabe flere arbejdspladser i Danmark. Så vi håber, at det her forslag ikke bliver jappet igennem af et flertal inden sommerferien, men at vi får ordentlig tid til at arbejde med det. Vi kan ikke støtte det, som det ser ud her.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil sige efter at have studeret høringssvarene - og jeg tror da også, at de fleste ordførere har læst den kommenterede høringsoversigt - at det ikke kommer bag på mig, at førstebehandlingen i dag rejser mange kritiske spørgsmål, og at der kommer tilkendegivelser fra de fleste partier om, at man meget gerne vil arbejde mere i dybden med det her forslag. Man kan sige, at det har været på lovprogrammet, og man har vidst, at forslaget ville komme.
     Som alle har været inde på, er intentionerne fra regeringens side kun de helt positive og ædle, at vi meget gerne vil give særlig små iværksættervirksomheder og andre en bedre mulighed for at få finansieret deres aktiviteter og ad den vej være med til at skabe arbejdspladser.
     Det er så korrekt, at der i hvert fald i høringssvarene har været tilkendegivet, at der er områder, hvor man ikke føler, at man er sikker nok på, at lige præcis den her model er den bedste. Men jeg vil sige, at efter regeringens overvejelser har vi i hvert fald fundet frem til, at det her er noget af det, der vil betyde noget for virksomheder, som i dag er meget infleksible, når det gælder muligheden for at få belånt deres aktiver.

     Jeg vil da gerne starte med at sige til hr. Karsten Nonbo, som ikke er her længere, men så sige til hr. Søren Pind, der måske læser forhandlingen efterfølgende, at jeg naturligvis er indstillet på at lave en evaluering af dette, når der er gået et stykke tid, med henblik på at se på, hvad konsekvenserne har været af den fortrinsstilling, som lovforslaget lægger op til.
     Men derudover vil jeg sige til de ordførere, der har været heroppe, at man kan sige, at bemærkningerne jo har faldet i to dele. Alle har været enige om, at det er godt at gøre noget for iværksættere og at skabe arbejdspladser. Den ene gruppe har så sagt, at der er noget i høringssvarene, der
i hvert fald gør, at der er nogle ting, der kritisk skal belyses og undersøges under udvalgsarbejdet. Det medvirker vi meget gerne til. Regeringen ser meget gerne, at det her lovforslag bliver vedtaget, men er naturligvis også mindst lige så interesseret i, at Folketingets flertal er overbevist om, at det her er den rigtige vej at gå, og at man ad den vej får de fornødne garantier og de fornødne svar tilbage på de spørgsmål, man måtte have. Den anden del af det omhandler, om man så må sige den fremskredne kalender, som fru Anne Baastrup var inde på. Jamen, det er jo noget, som jeg har vanskeligt ved at blande mig i. Det må være Retsudvalget, der tager en drøftelse af, hvorvidt man finder, det er muligt at behandle det her forslag, som jeg absolut tilkendegiver er meget teknisk, men som vi i hvert fald har advaret om ville komme. Det er ikke kommet som en overraskelse for nogen, og man har vidst, at der lå en betænkning, som ville danne grundlag for lovforslaget. Men jeg mener, det må være noget, Retsudvalget må gøre op med sig selv, hvorvidt man synes, at det her er for stor en mundfuld at tage med. Jeg vil i hvert fald gerne tilkendegive i dag, at regeringen er af den klare opfattelse, at det her er et skridt i den rigtige retning og ikke i den forkerte retning, og at det på ingen måde er et forsøg på at skabe bedre rammer for bankerne. Man kan bare sige, at det skaber bedre rammer for de små virksomheder, så de får mulighed for at låne pengene der, hvor renten er billigst. Det er det, der er vores fortsatte udgangspunkt for at hjælpe iværksættere og andre til at få bedre rammevilkår. Vi medvirker meget gerne til under udvalgsarbejdet at besvare de mange kritiske spørgsmål, og det er ikke for at herse med Folketingets medlemmer, men det vil i hvert fald ikke gøre os noget, hvis der vedrørende de områder, som bl.a. fru Karen Hækkerup og hr. Kim Christiansen var inde på at man ønskede belyst yderligere, og som man var nervøs for, kommer spørgsmål over, så vi kan få en drøftelse af dem så hurtigt, som det er muligt. Men jeg takker da for den grundige gennemgang, som mange er kommet med, og jeg håber da fortsat på, at lovforslaget kan vinde tilslutning i Folketingssalen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.