26-05-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato:   25. maj 2005 Dok.:   TSP40069 Formueretskontoret - 1 - Udkast til ministerens tale ved  teknisk  gennemgang  i  Folketingets  Retsudvalg onsdag   den   25.   maj   2005   af   forslag   til   lov   om æ  ndring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant). (Lovforslag nr. L 162). 1.   Tak   for   indbydelsen   til   teknisk   gennemgang   af lovforslaget  om   virksomhedspant.   Der   er   tale  om   et vigtigt   lovforslag,   der   har   til   formål   at    modernisere pantsætningsreglerne i   dansk ret. Lovforslaget   er   kompliceret,   men   det   bygger   som bekendt  på  en   grundig  betænkning  fra    et  enigt  udvalg under Justitsministeriet.

- 2 - Jeg   er   meget   glad   for,   at   jeg   sammen   med   mine embedsmænd  i  dag  har  mulighed  for  at  gennemgå de mere   tekniske   elementer   i   lovforslaget   og   svare   på eventuelle    spørgsmål,    så    vi    kan    få    klarhed    over forslaget. 2. Jeg vil ganske kort ridse forslagets hovedpunkter op: Med    lovforslaget    foreslås    der    indført    et    såkaldt virksomhedspant og et fordringspant i dansk ret. Med  et  virksomhedspant  vil  der  kunne  ske  en  samlet pantsætning  af    en  virksomheds  til  enhver  tid  værende aktiver  inden   for   væsentlige   aktivgrupper   som   f.eks. kundetilgodehavender,  varelagre  samt  driftsinventar  og driftsmateriel.    Pantet    kan    også    omfatte    goodwill, patenter og varemærker. Virksomhedspantet  vil  være  et  såkaldt  flydende  pant. Det  betyder,  at  pantsatte  aktiver  kan  sælges  som  led  i virksomhedens   normale   drift,   og   at   nye   aktiver,   der erhverves  af  virksomheden,  vil  kunne  blive  omfattet  af pantet.    Hermed    kan    der    ske    en    mere    fleksibel

- 3 - pantsætning  af  aktiverne,  idet  aktiverne  i  dag  kun  kan pantsættes enkeltvis. Som  et  alternativ  til  virksomhedspant  foreslås  der  en mindre  omfattende  ordning  –   et  såkaldt  fordringspant. Efter  et  fordringspant  kan  en  virksomhed  vælge  kun  at pantsætte    sine  kundetilgodehavender   –   og  ikke  f.eks. varelageret. Fordringspant  vil  for  mindre  virksomheder  formentlig kunne  væ  re  mere  attraktivt  end  virksomhedspant,  idet panthaveren ikke efter forslaget som ved virksomhedspant  skal  respektere  udlæg  for  skatte  -  og afgiftskrav og heller ikke stille sikkerhed for omkostningerne    ved    bobehandling    af    konkursramte virksomheder. 3.  De  nye  pantsætningsregler    vil  give  virksomhederne mere  fleksible  muligheder  for  at  belåne  deres  a ktiver. Det    vil    efter    regeringens    opfattelse    kunne    give erhvervslivet  adgang  til  bedre  og  billigere  finansiering, og  det  vil  bl.a.  kunne  komme  iværksættere  og  andre virksomheder i vækst til gavn.

- 4 - De  nye  regler  vil  desuden  indebære  en  administrativ lettelse    for    virksomhederne,    idet    de    omhandlede erhvervsaktiver fremover vil kunne pantsættes under ét. 4.   For   så   vidt   angår   virksomhe  dspant   foreslås   der særlige regler   for at sikre, at der er tilstrækkelige midler til  at  dække    boomkostningerne,  hvis  virksomheder, der har  givet  virksomhedspant,  går  konkurs .  Det  foreslås således,   at   virksomhed spanthavere   hæfter solidarisk med 50.000 kr. for disse omkostninger. Formålet  med  denne  del  af  forslaget  er  at  undgå,  at misbrug –  for eksempel i form af konkursrytteri –  ikke opdages, fordi der ikke er midler i boerne til at foretage en undersøgelse af de nærmere forhold. Forslaget sikrer, at  sikkerhedsstillelsen  i  praksis  bliver  dobbelt  så  stor som i dag, hvor den udgør mellem 20.000 og 30.000 kr. 5. For at modvirke misbrug af de nye pantsætning  smuligheder    foreslås    det     endvidere,    at virksomhedspant  og  fordringspant  ikke  kan  stilles  til fordel  for  nærstående  i  ko   nkurslovens  forstand.  Denne

- 5 - regel   skal   blandt   andet   modvirke,   at   de   nye   regler anvendes som kreditorly. 6.  Af  hensyn  til  det  offentliges  mulighed  for  effektiv restanceinddrivelse indeholder forslaget endvidere sæ  rlige  regler  om  udlæg  for  sk  atte-  og  afgiftskrav.  Et virksomhedspant  skal  således  efter  forslaget  respektere senere    udlæg    for offentlige    krav,    der    er    tillagt udpantningsret. Baggrunden for forslaget er, at ToldSkat i praksis i dag oftest har mulighed for at gøre udlæg i enkelte akti   ver i varelageret   uden   at   blive   mødt   af   en   foranstående panteret,    der    skal    respekteres.    En    ordning    med virksomhedspant   vil   kunne   fratage   ToldSkat   denne mulighed og  dermed  påføre det offentlige  en    væsentlig tabsrisiko, medmindre der som i lovforslaget tilvejebringes  regler  om  det  offentliges  udlæg  sadgang. Som  jeg  allerede  har  lovet  under  1.  behandlingen,  vil denne regel blive evalueret, når loven har været i kraft i 3 år.

- 6 - 7.    Der   foreslås    herudover   en   række   ændringer   af konkursloven     bl.a.     med     henblik     på     at     f orbedre muligheden for rekonstruktion af virksomheder, der har pantsat  deres  aktiver  efter  de  foreslåede  nye  regler  om virksomhedspant. 8.  Jeg  vil  ikke  komme  nærmere  ind  på  disse  forslag, men  blot  give  ordet  til  kontorchef  Henrik  Øe  for  den nærmere tekni  ske gennemgang.