Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-7011-0003 Dok.: TSP40084 Besvarelse af spørgsmål nr.    11 af 25. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag  til  lov  om  ændring  af  tinglysningsloven,  konkursloven  og  andre  love  (virkso  mheds- pant) (L 162 –  spørgs mål  11). Spørgsmål: ” Ministeren  bedes  uddybe  kommentaren  til  høringssvaret  fra   Kuratorforeningen  for så vidt angår de punkter i høringssvaret, hvor ministeren mener, at der er tale om en misforståelse ?” Svar: 1.  Kuratorforeningen har i sit høringssvar rejst en række spørgsmål om rekonstruktion, misbrug af virksomhedspanteordningen  i form af konkursrytteri og kreditorly samt om risikoen for flere konkursboer, der sluttes i medfør af konkurslovens § 143, stk. 1 og 2. 2. Kuratorforeningen har for det første  anført,  at en ordning med virksomhedspant vil vanskelig- gøre rekonstruktionen af insolvente, men levedygtige virksomheder.  Det skyldes, at et virksom- hedspant efter Kuratorforeningens opfattelse  vil omfatte nye aktiver, der erhverves under en an- meldt betalingsstandsning. Justitsministeriet skal bemærke hertil, at efter lovforslagets § 1, nr. 2 (den for  eslåede § 47 f, stk. 2,    i    tinglysningsloven),    vil    aktiver,    der    erhverves    af    skyldneren    efter    anmeldelse    af betalingsstandsning,  ikke  blive  omfattet  af  et  virksomhedspant  eller  fordringspant,  der  er  stiftet inden  anmeldelsen.  Det  betyder,  at  disse  aktiver  netop  vil  kunne  indgå  i  finansieringen  af rekonstruktionsbestræbelser uanset en tidl  igere virksomhedspantsætning. Det  skal  endvidere  bemærkes,  at    der  med  lovforslaget  foreslås  indført    nye  regler,  som  særligt tager sigte på at  forbedre muligheden for at rekonstruere en insolvent, men levedygtig virksom- hed, hvorved en konkurs med store tab for kreditorerne kan undgås . Der henvises herom til be- svarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 1.

- 2 - 3. Kuratorforeningen har endvidere – uden en nærmere konkretiser  ing – , at virksom- hedspant vil kunne give anledning til misbrug i form af bl.a. konkursrytteri, og at virksomheds- pantet må befrygtes at kunne tjene som et delvist kreditorly . Kuratorforeningen  har  bemærket,  at  indførelsen  af  virksomhedspant  vil  medføre ,  at  antallet  af boer,  der  sluttes  efter  konkurslovens  §  143,  stk.  1  eller  2,  dvs.  uden  dækning  til  omkostninger ved bobehandlingen, må forventes at stige betra gteligt. Kuratorforeningen tilslutter sig endvidere Advokatrådets bemærkninger    om, at rådet er ske ptisk over for, om den beløbsmæssige     hæftelse    for virksomhedspanthaveren på 50.000 kr.  for boom- kostninger er tilstrækkelig  . Justitsministeriet skal hertil for det første bemærke, at den foreslåede o rdning med virksomheds- pant netop tager højde for det tilfælde, at der kan opstå boer, hvor der ikke er frie aktiver, der kan anvendes til at dække omkostningerne ved bobehandlingen. Lovfor  slagets § 2, nr. 3 (den foreslå- ede  §  27,  stk.  3  og  4,  i  konkursloven),  indebærer  således,  at  en  virksomhedspan   thaver  hæfter med 50.000 kr. for disse omkostninger. For  det  andet  er  det  Justitsministeriets  opfattelse,  at  en  hæftelse  på  50.000  kr.  efter  en  sa   mlet vurdering normalt må anses for passende ud fra hensynet til at  sikre en forsvarlig undersøgelse af, om der må antages at være omstødelige og strafbare forhold i boet . Der henvises til besvarel- sen af Retsudvalgets spørgsmål 10. Med  hensyn  til  spørgsmålet    om,  hvorvidt  virksomhedspant  kan  give  anledning  til  misbrug,  har Kuratorforeningen  endvidere  bemærket  ,  at  den  foreslåede  bestemmelse  om  at   udelukke  anven- delsen af virksomhedspant og fordringspant til fordel for nærstående, jf. konkurslovens § 2,    også bør omfatte  tilfælde, hvor der består et ledelsesmæssigt sammenfald mellem parterne. Justitsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at    Konkursrådet  i  sit  notat  af  7.  april  2003  om  virksom- hedspant  anførte ,  at  det  burde  overvejes  at  afskære  nærstående  fra  at  kunne  opnå  si kkerhed  i form af et virksomhedspant med henblik på at imød  egå faren for konkursrytteri og selvbån  dlæ  g- gelse.  Konkursrådet  har  ikke  nærmere  angivet     konkrete  eksempler  på,  hvor når  der  kunne  være fare for misbrug. Udvalget  om  virksomhedspant  har  derimod  overvejet  spørg smålet   om  misbrug  indgående,  jf. betænkning   nr. 1459/2005 om virksomhedspant, side 147-149, og har i lyset heraf stillet fo rslag om  et  forbud  mod  at  stille  virksomhedspant  eller  fordringspant  til  fordel  for  såvel   skyldnerens som pantsætterens nærstående i konkurslovens forstand.

- 3 - Efter  Justitsministeriets  opfattelse  er  et  sådan t  forbud  tilstrækkeligt  til  i  almindelighed  at  mo  d- virke misbrug af ordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 e, stk. 1, i tinglysningsloven), der bygger på udvalgets anbefalinger. Efter Justitsministeriets opfattelse må det endvidere  på  baggrund af retspraksis antages, at skul le der forekomme misbrug eller omgåelse af virksomhedspant eordningen i tilfælde, hvor der er et ledelsesmæssigt  sammenfald  mellem  parterne  ,  vil  domstolene  efter  omstændigheder  ne  kunne gribe ind og anse det for omfattet af konkurslovens § 2, nr. 4, som et ”tilsvarende interess efæ lesskab”, således at pantsætningen dermed er uden retsvirkning, jf. lovfor slagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 e, stk. 1).  Der henvises til Højester ets dom af 25. august 1997 (UfR 1997.1381H) og  Østre  Landsrets  dom  af  1.  dece  mber  1997  (UfR  1998.520Ø)  .  I  den  nævnte  højesteretsdom fandt es en revisor at have domineret en fond på en sådan måde   , og der fandt es at have været en sådan  sammenblanding af midler og interesser, at revisoren og fonden må tte anses for nærståe   n- de, jf. konkurslovens § 2, nr. 4. I den nævnte landsretsdom    må tte to selskaber efter det oplyste om selskabernes indbyrdes forhold og fælles ledelse   anses for nærst  å ende, jf. konkurslovens § 2, nr. 3 og 4.