Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-7011-0003 Dok.: TSP40095 Besvarelse af spørgsmål nr.   14 af 3. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag  til  lov  om  ændring  af  tinglysningsloven,  konkursloven  og  andre  love  (virkso  mheds- pant) (L 162 –  spørgsmål 14). Spørgsmål: ”Ministerens  kommenta r  udbedes  til  henvendelsen  af  2.  juni  2005  fra  Guldsmede- branchens Leverandørforening, jf. L 162, bilag 11. Herunder også den vedlagte a  rti- kel fra UfR.” Svar: 1. Guldsmedebranchens Leverandørforening anfører i sin henvendelse, at finansieringen af gul  d- smedebranchens vareindkøb hidtil er sket ved leverandørkreditter, men at indførelse af virkso   m- hedspant  vil  medføre,  at  der  ikke  længere  vil  blive  leveret  med  op  til  6  måneders  kr edit  uden sikkerhed, da de simple kreditorers stilling i tilfælde af en konkurs m  å forventes at blive forri n- get. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, forve ntes det,  at  indførelsen  af  virksomhedspant  vil  medføre,  at  leverandørkreditter  i  et  vist  omfang  vil blive afløst af pengeinstitutlån  , der  er sikret ved  virksomhedspant, og  at  dette  generelt vil  gøre det  billigere  for  virksomhederne  at  få  finansieret  deres  drift.  Det  må  endvidere  forventes,  at usikrede kreditorer, herunder vareleverandører, fremover vil blive stillet ringere i konkurs,  fordi der vil være færre ubehæftede aktiver. Dette kan medføre bl.a. skærpede kreditvilkår eller krav om kontant betaling fra vareleverandørerne. En  virksomheds  leverandører  vil  imidlertid  fortsat  have  mulighed  for  at  sikre  sig  betaling.  En virksomhed  vil  blandt  andet  kunne  tilbyde  en  leverandør,  f.eks.  en  hovedleverandør,  virkso  m- hedspant mod til gengæld fortsat at få leverancer på kredit. Herved vil leverandøren kunne opnå en bedre retsstilling end i dag, hvor der ofte leveres på kredit uden sikkerhed. Som et alternativ til at tage virksomhedspant vil det endvidere fortsat være muligt for levera  ndø- ren at benytte sig af de gældende regler om ejendomsforbehold, herunder eventuelt konsi  gnation, og om underpant i løsøre. Det bemærkes endvidere, at det efter lovforslaget også vil være muligt

- 2 - at tinglyse en såkaldt negativerklæring i personbogen med den virkning, at der ikke kan tinglyses et virksomhedspant eller fordringspant uden samtykke fra den påtaleberett igede. Der henvises til lovforslagets  §  1,  nr.  1  (den  foreslåede  §  43,  stk.  2,  i  tinglysningsl oven),  og  til  besvarelsen  af Retsudvalgets spørgsmål 4 og 5 vedrørende lovforslaget. Som  det  fremgår  af  besvarelsen  af  Retsudvalgets  spørgsmål  17  vedrørende  lovforslaget,  er  jeg endvidere indstillet på at fremsæ   tte et ændringsforslag til lovforslaget, således at et tinglyst vir   k- somhedspant  også  skal  respektere  senere  udlæg  for  krav  fra  private  kreditorer,  hvis  der  gives meddelelse  om  udlægget  til  virksomhedspanthaveren  senest  3  hverdage  efter  udlæggets  foret a- gelse. Hermed vil de almindelige kreditorers retsstilling blive styrket. 2.  Guldsmedebranchens  Leverandørforeningen  har  endvidere  vedlagt  en  artikel  af  professor , dr.jur.  Ulrik  Rammeskow  Bang-Pedersen  om  et  alternativ  til  et  generelt  virksomhedspant.  Det foreslås i artiklen, at der i stedet for at indføre et generelt virksomhedspant skabes mulighed for et ”flydende” pant i simple fordringer samt eventuelt et ”flydende” pant i fremtidige imm    aterielle aktiver. Det bemærkes hertil, at lovforslaget særskilt giver mulighed for at begrænse et ”flydende” pant til at være en panteret i udestående fordringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 d i tinglysningsloven). Der foreslås således som et alternativ til virksomhedspant en mi  ndre omfat- tende  ordning,  hvorefter  indehaveren  af  en  erhvervsvirksomhed  kan  underpantsætte  alene  vir  k- somhedens  udestående  og  fremtidige  kundetilgodehavender  (fordringspant).  Fo rdringspant  vil kunne være mere attraktivt for mindre virksomheder, fordi panthaver ikke på samme måde s om ved virksomhedspant skal respektere det offentliges udlæg for skatte  - og afgiftskrav mv., og for- di panteretten heller ikke indebærer krav om sikkerhedsstillelse for o  mkostningerne ved behand- ling af pantsætterens konkursbo. Lovforslaget giver også muli ghed for, at et virksomhedspant kan begrænses til at omfatte fre  mti- dige immaterielle aktiver, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 c, stk. 3, nr. 7, i tin g- lysningsloven). Efter bestemmelsen kan en virksomhed pantsætte sine nuværende og fre mtidige immaterielle aktiver, herunder blandt andet goodwill, patenter og varemærker.