Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-7011-0003 Dok.: TSP40065 Besvarelse af spørgsmål nr.   3 af 18. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virkso  mheds- pant) (L 162 –  spørgs mål  3). Spørgsmål: ” Vil  ministeren  redegø re  for,  om  et  virksomhedspant,  der  omfatter  virksomhedens fordringer, er til hinder for, at man på entrepriseområdet fortsat kan benytte re  glerne i AB 92?” Svar: En anvendelse af virksomhedspanteordningen vil ikke ændre på retsforholdet mellem pantsæ tte- ren og dennes medkontrahenter og vil heller ikke være til hinder for, at man på entrepris   eområ- det fortsat kan benytte de almindelige standardvilkår  i AB 92 (almindelige betingelser for arbej- der og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed  ). I entrepriseforhold udgør standardvilkårene   i AB 92 ofte en del af aftalegrundlaget mellem par- terne. De nævnte standardvilkår    er udfærdiget   med henblik på anvendelse inden for offentligt bygg eri, og vilkårene er udformet på grundlag   af et udvalgsarbejde med deltagelse af repræsentanter for de offentlige bygherrer,  byggeriets og de tekniske rådgiveres organisationer og Voldgif tnævnet for  bygge-  og  anlægsvirksomhed  (”agreed  document”).  Uden  for  det  statslige  og  stat sstøttede byggeri er brugen af standardvilkårene frivillig,  men betingelserne indgår i praksis i næsten alle entrepriseaftaler af blot nogen betydning. Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 c, stk. 3, nr. 1, i tinglysning  slo- ven), kan en virksomhed ved brug af virksomhedspanteordningen pantsætte sine   simple fordrin- ger hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, herunder  kundetilgodehavender,  der hidrører fra entreprisekontrakter.
- En virksomhedspanthaver opnår imidlertid  som anført i lovforslaget  som udgangspunkt ikke  en bedre retsstilling end den,  pantsætteren har over for sin medkontrahent  , f.eks. en bygherre eller hovedleverandør , jf. gældbrevslovens § 27 (analogt)  . Det  indebærer    på  entrepriseområdet    –   som  det  også   fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger  til den nævnte beste  mmelse  – skyldneren i henhold til en pantsat fordring (f.eks. bygherren) har en såkaldt  negligeringsret, hvilket bl.a. indebærer,    at bygherren  efter omstændighederne   har ad- gang til at se bort fra pantsætnin  gen og betale direkte til pantsætteren (i dette tilfæl de entreprenø- ren), hvis betaling er nødvendig for, at  denne kan levere sin ydelse, jf. princippet i § 5, stk. 2, i AB 92.