Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-7011-0003 Dok.: TSP40067 Besvarelse af spørgsmål nr.   5 af 18. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virkso  mheds- pant) (L 162 –  spørgs mål  5). Spørgsmål: ” Vil ministeren redegø re for, hvilke muligheder en virksomhed, der har pantsat sine aktiver i et virksomhedspant, i fremtiden har for at få finansieret sit varein dkøb ?” Svar: Som det fremgår af  besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 4, vil en leverandør    bl.a. kunne vælge  at  k  ræve  kontant betaling,  hvis  virksomheden  har  pantsat  en  væsentlig  del  af  sine aktiver i et virksomhedspant til en anden kreditor, f.eks. et pengeinstitut. Som det fremgår af lo vforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, forventes det   som en mere generel tendens, at indførelsen af virksomhedspant vil medføre, at leverandø   rkreditter i  et  vist  omfang  konverteres  til  lån  i  pengeinstitutter,  der  er  sikret  ved  virkso mhedspant. Det er forventningen, at denne udvikling generelt vil gøre det billigere for virk somhederne at finansiere deres drift. Hvis virksomheden ikke som tidligere kan opnå en  (rentefri)  kredit ved betaling inden for løbende måned + 30 dage  , men fremover skal betale kontant, må det  dog samtidigt forven- tes at være muligt for   virksomheden at opnå en kontantrabat over for leverand ø En virksomhed vil også  kunne tilbyde en leverandør , f.eks. en hovedleverandør,  virksom- hedspant mod til gengæld fortsat at   få leverancer  på kredit. Herved vil leverandør  en kunne opnå en bedre retsstilling end i d ag, hvor der ofte leveres på kredit uden sikke rhed. Som et alternativ til at tage virksomhedspant vil det endvidere fortsat være muligt   for leverandøren at benytte sig af de gældende regler om ejendomsforbehold   og om underpant i løsøre. Der henvises nærmer  e til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 4.

- 2 - Det  bemærke  s,  at  det  efter  lovforslaget  herudover  vil  være  muligt  at  tinglyse  en  såkaldt negativerklæring    i  personbogen  med  den  virkning,  at  der  ikke  kan  tinglyses  et  virksom- hedspant eller fordringspant uden samtykke fra den påtale berettigede. Der henvises til lov- forslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 43, stk. 2, i tinglysningsloven). En negativerklæring går ud på, at den ene aftalepart forpligter sig til ikke at pan tsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Den foreslåede regel vil indebære, at der kan tinglyses dokumenter, der f.eks. hindrer tinglysning af virksomhedspant i varelageret eller i kundetilgodehavender. Erklæringen vil blive tinglyst i personbogen og være til hi n- der for tinglysning af enhver pantsætning efter de i erklæringen opregnede bestemmelser, medmindre  den  eller  de  påtaleberettigedes  samtykke  opnås.    En  leverandør   vil  på  denne måde  ved  aftale  med  virksomheden  kunne  sikre  sig  mod,  at  der  gives  virksomhedspant  i f.eks. varelageret. Leverandøren vil  dermed kunne opretholde uændre  de betalings- og leve- rancevilkår  i forhold til virksomheden, hvis der ved en tinglyst negativerklæring   er sikker- hed for, at de solgte aktiver ikke straks bliver omfattet af en panteret ved leveringen. Det er sammenfattende Justitsministeriets opfattelse, at det foreliggende lovforslag indebæ- rer  en  modernisering  af  pantsætningsreglerne,  der  giver  erhvervsvirksomhederne  nye  og mere fleksible muligheder for at belåne deres aktiver, samtidig med at det vi l være muligt at  fortsætte  sædvanlige  betalings -  og  finansieringsmønstre,  hvis   den  enkelte  virksomhed ønsker det.