Ud over at gøre opmærksom på mit betænkningsbidrag til lovforslaget, som går på, at loven ikke må få præcedens for arbejdet i den grønlandsk-danske Selvstyrekommission, og at vi ikke ubetinget kan støtte bemærkningerne til § 2 om, at det kun er staten, der kan være et folkeretligt subjekt, vil jeg gerne sige, at det er min forhåbning, at loven får en så kort levetid som muligt, og at den grønlandsk-danske Selvstyrekommission vil være i stand til at udarbejde et nyt forslag om en ny magtfordeling vedrørende sikkerheds- og udenrigspolitikken, som vil sætte os i stand til at overvinde de problemer, som lovforslaget også medfører.
De problematikker, som lovforslaget rejser, er også berørt i forbindelse med det identiske lovforslag vedrørende Færøernes fuldmagt i udenrigspolitikken, og udvalgsarbejdet har i den forløbne periode afdækket en række områder, hvor lovforslaget er problematisk.
Så vil jeg også gerne opfordre regeringen til at påse, at man for fremtiden giver parlamenterne, både i Grønland og på Færøerne, tilstrækkelig tid til politisk behandling af sådanne lovforslag. Vi har i Grønlands Landsting haft 2 dage til at behandle lovforslaget. Der er godt nok enstemmig tilslutning til i hvert fald den grønlandske del af forslaget, men 2 dage er urimelig kort tid til at behandle et så vigtigt lovforslag. Folketinget selv har haft 1 måned eller mere til at behandle det, så den opfordring synes jeg jeg vil gentage: Regeringen bør påse, at sådanne lovforslag bliver fremsendt i så god tid, at der er tid til en seriøs politisk behandling.