Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Tillægsbetæ nkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den   15. juni 2005 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder [af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. maj 2005 og var til 1. behandling den 18. maj 2005. Lovforsla- get  blev  efter  1.  behandling  henvist  til  behandling  i  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg.  Udvalget afgav betænkning den 9. juni 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 14  . juni 2005, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Møder Udvalget  har,  efter  lovforslaget  blev  henvist  til  fornyet  udvalgsbehandling,  behandlet  dette  i  1 møde. Spørgsmål Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 4 spørgsmål til   statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstres,  Socialdemokratiets,  Dansk  Folkepartis,  Det  Konservative  Folkepartis,  Det  Radikale Venstres,  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  medlemmer  af  udvalget  konstaterer,  at  det  af statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 og 31 bl.a. fremgår, at visse rent stats   forfatningsret- lige spørgsmål om anvendelsen af spr  oget dansk kan give anledning til tvivl. I den forbindelse er V, S, DF, KF, RV, SF og EL enige i, at det –  også selv om en fremtidig fortolkning af statsforfatning s- begrebets rækkevidde måtte føre til et and et resultat, end det regeringen har lagt til grund for lov- forslaget  –  må  være  en  fælles  interesse  i  alle  dele  af  riget,  at  personer,  som  retter  henvendelse  til offentlige  myndigheder,  modtager  den  fornødne  bistand,  hvad  e nten  henvendelsen  sker  på  færøsk eller dansk. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV, SF og FF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Et mindretal i udvalget (EL) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (TF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

2 Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsent e- ret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.   Troels Christensen (V)   Pia Larsen (V)   Leif Mikkelsen (V)   Troels Lund Poulsen (V) Jens Rohde (V)   Kim Christiansen (DF) nfmd.  Mikkel Dencker (DF)   Pia Christmas-Møl ler (KF) Anfinn Kallsberg (FF)   Helle Thorning-Schmidt (S)   Frank Jensen (S)   Pia Gjellerup (S) Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV)   Ole Sohn (SF)   Frank Aaen (EL) fmd. Høgni  Hoydal (TF) Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 169 efter afgivelse af betænkning Bilagsnr. Titel 7 Betænkning afgiv  et den 9/6-05 8 1. udkast til tillægsbetænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169 efter afgivelse af betænkning Spm.nr. Titel 29 Spm. om at oversende sit talepapir fra samrådet den 14/6 -05, til statsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at anvendelsen af det danske sprog skulle omfattes af stats- forfatning, til statsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om redegørelse for den forvaltningsretlige opfattelse, om at en borger i riget må kunne henvende sig på sit eget s  prog til myndighe- derne, til statsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om statsforfatningen forstås som omfattende en beskyttelse af statsmagtens sprog internt i andre dele af riget, til statsministeren, og ministerens svar herpå

4 Bilag 2 To af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål og statsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF, RV, SF og EL’s medlemmer af udvalget. Spørgsmål 30: Ministeren  bedes  redegøre  for  på  hvilket  grundlag  S  tatsministeriet  er  nået  til  den  o pfattelse  der fremgår på s. 14 i lovforslagets bemærkninger, om at anvendelse af det danske sprog skulle være omfattet af statsforfatningen og dermed være et område der ikke kan overdrages til Færøernes my n- digheder. Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsm inisteriet: »Formålet med det foreliggende forslag til lov om de færøske myndigheders overtage lse af sager og  sagsområder  er  at  etablere  et  retligt  grundlag,  der  vil  medf øre,  at  de  færøske  myndigheder  vil kunne  overtage  samtlige  sager  og  sagsområ der,  medmindre  hensynet  til  rigsenheden  eller  særlige bestemmelser i grundloven udelukker en sådan ove rtagelse. Det  har  derfor  ved  udarbejdelsen  af  lovforslaget  været  nødvendigt  fo   r  regeringen  at  overveje, hvilke  forfatningsmæssige  grænser  der  gælder  for  lovgivningsmagtens  adgang  til  uden  en  grun d- lovsændring  at  overføre  yderligere  sagsområder  til  de  færøske  myndigheder.  Der  henvises  herom bl.a. til lovforslagets § 1, stk. 2, og lovforslagets bilag 1. Særligt  med  hensyn  til  visse  sprogforhold  har  regeringen  i  lovforslaget  lagt  den  opfa  ttelse  til grund, at spørgsmålet om anvendelse af sproget dansk ikke kan overlades til de færøske myndigh e- der, og at det bl.a. følger af rigsenheden, at  borgerne ikke i visse dele af riget kan afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold, jf. bl.a. pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkni  n- ger samt pkt. 3.4.1. i lovforslagets bilag 1. Om  grundlaget  for  denne  opfattelse  bemærkes  det,  at    grundloven  ikke  indeholder  særlige  b  e- stemmelser  om  anvendelsen  af  sproget  dansk  i  riget  eller  adgangen  til  at  overlade  spørgsmål  om anvendelse af dansk til hjemmestyremyndighederne. Der foreligger heller ikke retspraksis om disse spørgsmål, som endvidere i  kke ses omtalt i den forfatningsretlige litteratur. Da der således ikke foreligger nærmere retskilder, kan de omhandlede spørgsmål n aturligvis give anledning til tvivl. Imidlertid er det regeringens opfattelse, at bl.a. en ordning, der indebar, at borgerne blev afskåret fra indenfor riget eller i dele af riget at anvende dansk ved henvendelse til offentlige myndigheder, ville  være  en  så  principiel  og  grundlægge nde  fravigelse  af  den  bestående  ordning,  at  regeringen ikke har fundet grundlag for at antage, at en sådan nyordning kunne indføres ved lov uden grun  d- lovsændring.  « Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse. Spørgsmål 31: Ministeren bedes redegøre for, om den almindelige forvaltningsretlige opfattelse, at en borger i r i- get må kunne he nvende sig på sit eget sprog til myndighederne, herunder en dansker på Færøerne

5 eller en  færing i Danmark, kan udtrykkes som  et naturligt ø   nske hos begge parter om at indgå en gensidig forpligtende aftale om dette, men at dette ikke er det samme som, at det fremgår af grun d- loven. Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsm inisteriet: »Det må være en fælles interesse i alle del af riget, at personer, der retter henvendelse til offentl i- ge myndigheder – uanset om de   t sker på færøsk, grønlandsk eller dansk (eller for udlændinges ve d- kommende eventuelt på et andet sprog)  –  modtager den fornødne bistand fra vedkommende my n- dighed. Det  antages  at  følge  af  forvaltningsmyndigheders  vejledningspligt  og  den  almindelige  forval t- ningsretlige  grundsætning  om  forvaltningens  undersøgelsespligt,  at  forvaltningsmyndigheder  i  a   l- mindelighed må sikre sig, at de er i stand til at blive forstået og forstå personer, der retter henve   n- delse til myndighederne om sager, som skal tages i behandling af myndighederne. Forvaltningsmyndigheder kan således være forpligtet til at skaffe fornøden tolkeb istand, når den, der retter henvendelse til myndigheden, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (3. udg.1999), side 215. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 30.   « Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse og i øvrigt oplyse,  at det følger af hjemm e- styrelovens § 11, som ikke ændres med lovforslaget, at dan  sk lige så vel som færøsk kan anvendes i offentlige forhold. Jeg kan tilføje, at  regeringen ikke ser noget til hinder for, at der kan indgås en politisk aftale me l- lem regeringen og Færøernes landsstyre om anvendelse af spr   ogene dansk og færøsk med henblik på u dmøntning i lovgivning.