Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Producentansvar for EE-affald KL har med stor interesse fulgt behandlingen af L nr. 2 i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. KL har på det seneste forstået, at der er rejst tvivl om, hvorvidt kommunerne efter indførelse af producentansvaret kan forsætte naturlige aktiviteter i forlængelse af den aktivitet, der i dag foregår på genbrugspladserne i tilknytning til indsamling af EE-affaldet.   KL har i forhold til sit arbejde med det konkrete lovforslag arbejdet ud fra en model, som var udarbejdet i samarbejde med de øvrige kommunale parter. I modellen skulle kommunerne forsætte med at forestå indsamlingen af husholdningsaffaldet, men producenterne skulle som noget nyt forestå   behandlingen. I modellen var det lagt til grund, at det var muligt for kommunerne at forsætte med de naturlige aktiviteter, som en genbrugsplads i dag kan have i forbindelse med indsamling af EE-affald. Det kan for eksempel være lettere demonteringsopgaver eller en sortering af det indkomne affald i flere end de som minimum fastsatte antal fraktioner. Det har været KL’s vurdering dengang som nu, at sådanne aktiviteter forsat kan udføres også med det nuværende lov- og bekendtgørelsesudkast KL skal på denne baggrund opfordre til, at Miljø- og Planlægningsudvalget ved udvalgsbehandlingen af L nr. 2 søger at få afklaret, om kommunerne med det fremsatte lov- og bekendtgørelsesudkast har mulighed for at forsætte med disse aktiviteter efter aftale med producentansvarsordningen mod betaling.   Med venlig hilsen Christina Føns   Den 11. april 2005 Jnr 10.06.02 Ø80 Sagsid 000152810 Ref CEF [email protected] Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/1