1/11 Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådet, B e- skæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns Kommune og KL m.fl. samt bemærkninger hertil vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv., udvidelse af kontrolbe- føjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats mv.) Det foreliggende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag L 89, der blev fremsat for Tinget den 11. november 2004, med ændringer som vedta- get ved 2. behandlingen den 13. januar 2005. L 89 var forud for fremsættelsen i høring hos Beskæftigelsesrådet, Beskæft i- gelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fa g- bevægelse, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Dokume  nta- tions- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Institut for Menn eske- rettigheder, Flygtningenævnet, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Mellemfolkeligt Samvirke samt Rådet for Etniske Min ori- teter. Generelt om høringssvarene til L 89: I alle høringssvar blev det overordnet tilkendegivet, at man støtter regerin- gens arbejde med at bekæmpe misbruget af sociale ydelser mv. Beskæftigelsesrå det anførte, at det grundet den korte høringsfrist ikke har været muligt at gå i dybden med besvarelsen. LO, FTF, AC, Amtsrådsfo  r- eningen i Danmark og KL har tilsluttet sig denne bemærkning. De enkelte høringssvar: Der blev modtaget høringssvar fra: LØNMODTAGERSIDEN Ad lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. LO, FTF og AC har ingen bemærkninger til forhøjelsen af mindstekarantæ- nen for svig. Stramningen af sanktionen for uagtsomhed bør derimod ikke Policy og Analysecentret Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 [email protected] www.adir.dk 21. februar 2005 Vores sag 04-21-0018 Deres sag Kontor PA1 Notat
2/11 være en del af lovforslaget, da uagtsomme forhold ikke kan anses som ”mis- brug”, og da regeringen med FairPlay-kampagnen ønsker at ramme dem, der med forsæt begår svig. Kristelig Fagbevægelse bemærker ligeledes, at der er grund til at være var- som ift. uagtsomhedssanktionerne. De medlemmer, der får en karantæne på grund af uagtsomhed, er ofte kommet i klemme, fordi de ikke har forstået reglerne, eller har rod i deres papirer, privatøkonomi mm. Bemærkninger: Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med bemærknin- gerne. Det indeholder således ikke stramninger af sank tionen for uagtsom- hed. LO, FTF og AC påpeger i øvrigt fordelene ved et opdateret centralt digitalt lønregister, herunder den forebyggende virkning af at opfange uregelmæs- sigheder, og fordelen ved at evt. tilbagebetalingsgæld begrænses. Bemærkninger: Dette tema er belyst i forbindelse med redegørelsen om re- gelforenklinger i arbejdsløshedsforsikringen. Der henvises i øvrigt til afsnit herom i regeringsgrundlaget. Ad lov om aktiv socialpolitik LO, FTF og AC  finder, at det er betænkeligt, at forslag til sanktioner i lov om aktiv socialpolitik også rammer ægtefæller, idet den gensidige forsørge l- sespligt efter deres opfattelse ikke kan udstrækkes til at omfatte disse sankti- oner. LO, FTF og AC finder herudover, at de nuværende sanktionsmulighe- der i lov om aktiv socialpolitik er tilstrækkelige. Bemærkninger: Sanktionerne bør som følge af lovens grundprincip om gen- sidig forsørgelsespligt omfatte ægtefællen på samme måde som sanktioner i loven i øvrigt. Dette er præciseret i bemærkningerne. Ad hurtig beskæftigelsesindsats LO, FTF og AC (samt KL og Kristelig Fagbevægelse ) bemærker, at beskæf- tigelsesindsatsen kan betragtes enten som straf eller belønning, og at den indsats, som iværksættes over for ledige - hvor der ved en kontrolaktion er rejst tvivl om deres generelle rådighed  – kan opfattes som en sanktion. De finder det uhensigtsmæssigt eller i strid med intentionerne i beskæftigelses- indsatsen. Bemærkninger: Spørgsmålet om sanktion afgøres i forbindelse med evt. r e- duktion af ydelse eller karantæne mv. Formålet med den hurtige beskæftigelsesindsats er supplerende at sikre, at de pågældende er opmærksomme på, hvor de ledige job er og bliver aktivt jobsøgende, eller, hvis aktivering bliver aktuelt, at bidrage til, at de ledige
3/11 kommer i ordinær beskæftigelse på d en hurtigste og mest direkte måde og bliver selvforsørgende. Dette er i overensstemmelse med intentionerne i FiA. Det er op til AF og kommunerne at anvende det redskab, de mener, der er bedst egnet til, at den ledige kommer i ordinær beskæftigelse på den  hurtig- ste og mest direkte måde. Kristelig Fagbevægelse finder det besynderligt, at dem, der bliver taget i at snyde, kommer forrest i aktiveringskøen. Bemærkninger: Det vil stadig være sådan, at det er de ledige, der opfylder kvalifikationerne, der bliver formidlet til de enkelte job. Der er ikke tale om, at de personer, der er mistænkt for misbrug af sociale ydelser, skal have forrang til formidlet arbejde. LO, FTF og AC bemærker, at der ikke er taget stilling til, hvordan Arbejds- formidlingen eller kommunen skal forholde sig, hvis den ledige allerede del- tager i et aktiveringstilbud, herunder om der skal ske revision af jobplan og gives et nyt tilbud. Bemærkninger: Hvis Arbejdsformidlingen eller kommunen får meddelelse om, at der rejst tvivl om den l ediges generelle rådighed (og hvis dagpe n- gemodtageren tillige har anmodet om dagpenge) skal proceduren med ”straksaktivering” sættes i gang. Det skal vurderes, hvilken indsats der skal iværksættes, og hvis der skal gives et andet tilbud, end den pågældende  del- tager i, skal der ske revision af jobplanen. LO, FTF og AC finder det endvidere uklart, hvorledes lovforslagets § 21a forholder sig til de almindelige regler om ret og pligt til tilbud. Bemærkninger: Der er ikke sket ændringer i forhold til den lediges ret og pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det lovforsla- gets §21a regulerer er, at Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen i vis- se tilfælde skal iværksætte aktiveringsindsatsen straks. LO, FTF og AC  bemærker, at der må  laves en bemærkninger om, at det skal sikres, at lovlydige medlemmer, der træffes på arbejde under et kontrolb e- søg, ikke uberettiget mistænkeliggøres. Bemærkninger:  Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal f o- retages en vurdering  af, om der er mistanke om, at der sker misbrug af so- ciale ydelse. Det sker på samme måde som i dag ved  bl.a.  at tale med den ansatte samt undersøge arbejdsgiverens optegnelser. Ad ”logbog” Kristelig Fagbevægelse foreslår, at sanktionen for arbejdsgivere, der ikk e fører logbog, fastsættes på et højt niveau, og at det af logbogen skal fremgå,
4/11 hvor mange timer den pågældende medarbejder har arbejdet. Man foreslår også, at andre muligheder end logbogen overvejes, fx en udvidet anvendelse af ansættelsesbeviser, for at gøre registreringen så ubureaukratisk som m ulig. Bemærkninger:  Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at arbejd s- givere, der i forvejen har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, fx i form af lønregister eller ansættelsesbeviser, ikke vil blive omfattet af regler- ne om ”logbog”. Sanktionsniveauet og de nærmere krav til logbogen vil bli- ve overvejet nærmere i forbindelse med udformningen af de regler, bestem- melsen giver direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at udstede. Det er hensigten, at logbogen skal kunne føres så let og ubureaukratisk som m u- ligt uden at formålet fo rspildes. ARBEJDSGIVERSIDEN DA, SALA og Ledernes Hovedorganisation finder, at der med lovforslaget tages et nødvendigt skridt til bekæmpelse af sort og illegalt arbejde samt misbrug af sociale ydelser, og kan derfor støtte lovforslaget. Kristelig Arbejdsgiverforening støtter fuldt ud ethvert tiltag, som kan be- grænse sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv. Ad skærpelse af sanktionerne i arbejdsløshedsforsikringen DA og SALA støtter lovforslaget, men ønsker tillige maksimumkarantænen for svig med arbejdsløshedsdagpenge markant hævet, fx fra de nuværende 962 timer til 1924 timer. Denne skærpelse vil være et signal om, at samfun- det ikke vil acceptere den meget omfattende og systematiske misbrug af ar- bejdsløshedsdagpenge. DA og SALA foreslår endvidere, at en pålagt k  aran- tæne først skal bortfalde efter 5 år (i dag bortfalder den efter 2 år). Herved henvises til forældelsesfristen for sanktioner til modtagere af kontanthjælp, som er 5 år. Bemærkninger: Det skal bemærkes, at karantæne/slettelse af medlemskab ved gentagen svig ikke er de eneste sanktioner ved svig. A-kassen skal indgi- ve politianmeldelse, hvis medlemmet har begået svig, og tilbagebetaling s- kravet er mere end godt 16.000 kr. Der er dermed sikret en strafferetlig be- handling i forlængelse af den administrativt pålagte sanktion. Herudover skal medlemmet naturligvis tilbagebetale det uretmæssigt modtagne beløb. Regeringen har derfor fokuseret på  at skærpe sanktionerne, særligt i forbin- delse med mindre svigsforseelser over for a-kasserne. I dag bortfalder en pålagt karantæne efter 2 år, men tilbagebetalingskravet er ikke dermed forældet, og den eventuelle strafferetlige forfølgelse af sagen fortsætter uafhængigt heraf. Ad skærpelse af sanktionerne over for kontanthjælpsmodtagere
5/11 DA og SALA foreslår, at de administrative sanktioner for modtagere af ko n- tanthjælpsmodtagere under 25 år, modtagere af introduktionsydelse, samt kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med introduktionsydel- sesmodtagere, der indføres med lovforslaget, også skal gælde i forhold r å- dighed. Bemærkninger: Dette lovforslag handler om indsatsen mod misbrug af soci- ale ydelser. Det falder uden for lovforslagets formål  også at ændre på r   å- dighedssanktionerne. Ad ophør af ydelser i forbindelse med arbejde DA og SALA finder, at lovforslaget sender et uheldigt signal, når en person, der er mødt i arbejde under en kontrolaktion, fortsat kan modtage ydelser ved ledighed eller sygdom. De anbefaler derfor, at en lønmodtager eller selv- stændig erhvervsdrivende, der ved kontrolbesøg er i arbejde på et ulovligt grundlag, ikke længere skal være berettiget til at modtage en ydelse på grund af ledighed eller sygdom. Bemærkninger: Det følger allerede af de gældende regler, at hvis pågælde n- de efter kontrolbesøget fortsat er i (fuldtids)arbejde, vil pågældende ikke have ret til ydelser. Derimod bør ydelsen ikke automatisk stoppes for alle, idet dette ville indebære, at personer, der fx reelt har første arbejdsdag, og som ikke formår at fastholde dette job, med anbefalingen ville miste retten til ydelser. Der vil administrativt blive indført regler om, at dagpengemodtagere, som træffes på kontrolaktion, og hvor der kan rejses tvivl om påg   ældendes rådi g- hed, skal henvende sig til arbejdsløshedskassen, hvis de fortsat ønsker at modtage dagpenge. Dette er blevet beskrevet i bemærkningerne. Det er præciseret i bemærkningerne, at kommunen altid skal sikre sig, at de grundlæggende betingelser for at modtage ydelser fortsat er opfyldt. Ad sammenkædning med andre offentlige ydelser DA og SALA anbefaler, at man skal sikre, at sanktioner, der gives for mis- brug af én type offentlig ydelse også bæres videre til andre typer offentlige ydelser, og nævner som eksempel at personer, der har fået en sanktion i a r- bejdsløshedsforsikringssystemet, ikke bør være bedre stillet i kontanthjælps- systemet end kontanthjælpsmodtagere, der har fået en sanktion i kontan t- hjælpssystemmet. Bemærkninger: Efter de gældende regler (aktivlovens § 91) skal en person, der får kontanthjælp mv., og som er omfattet af en sanktion efter lov om a r- bejdsløshedsforsikring m.v., tilbagebetale (hele) hjælpen, idet kommunen skal gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig. Dette er præciseret i bemærkningerne.
6/11 Ad sygedagpengeloven DA og SALA anbefaler videre, at det præciseres i lovforslaget, at sygedag- pengerefusionen til arbejdsgiveren også bortfalder, hvis en lønmodtager er sygemeldt fra arbejdet i en virksomhed, mens pågældende arbejder i en a n- den virksomhed, der er ejet af den samme arbejdsgiver. Bemærkninger: Bestemmelsen er formuleret sådan, at også den situation, hvor en lønmodtager arbejder i en anden virksomhed end sin oprindelige, men for samme arbejdsgiver, er omfattet. Den efterfølgende karantæne vil knytte sig til det ansættelsesforhold, hvor han er ansat og evt. sygemeldes fra (igen). Ledernes Hovedorganisation finder, at det ikke må få konsekvens i fht. me  d- arbejderen (fx ved at han mister sin løn), hvis arbejdsgiveren uretmæssigt har søgt - og fået  – refusion for sygedagpenge. Det samme er tilfældet, når a r- bejdsgiveren mister muligheden for dagpengerefusion for de følgende seks måneder. Det må sikres, at dette ikke får ansættelsesretlige eller dagpeng   e- mæssige konsekvenser for medarbejderen. Bemærkninger: Bestemmelsen i sygedagpengeloven rammer de situationer, hvor arbejdsgiver og lønmodtager snyder sammen. For så vidt angår evt. ansættelsesretlige problemstillinger i tilknytning til sanktionerne efter syge- dagpengeloven, fx om en afskedigelse er saglig eller lignende, må sådanne forhold klares i det sædvanlige fagretlige system. Ad ”logbogen” DA og SALA foreslår til ændringen af § 91, stk. 4, vedrørende pålæg til a  r- bejdsgivere om at føre logbog, at det i bestemmelsen præciseres, at det kun skal gælde i forhold til arbejdsgivere, der ikke må anses at have en tilstræ k- kelig registrering af virksomhedens ansatte. Bemærkninger: Dette fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget. I forbindelse med behandlingen af L 89 er det tilkendegivet, at reglerne vil blive udformet i overensstemmelse med de regler om logbog, som foreslås i skatteministeriets lovforslag. DA og SALA anbefaler desuden, at det fastlægges i loven, at der er klagead- gang over et pålæg om logbog til Arbejdsmarkedets Ankenæ vn. Bemærkninger: Ifølge § 99, stk. 3, i loven, kan direktoratets afgørelser om bl.a. arbejdsgiveres pligter efter loven, indbringes for beskæftigelsesministe- ren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der tænkes ikke indført særlige klageregler vedrørende afgørelser om logbog. Ad hurtig beskæftigelsesindsats DA og SALA mener, at det er uhensigtsmæssigt, at en person, der træffes i arbejde under en kontrolaktion, bliver ”belønnet” med ordinært job. DA og
7/11 SALA anfører videre, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”det forhold, at en person er truffet på arbejde, kan give en formodning om, at pågældende alene har ledighed som problem”, og anbefaler derfor, at modtagere af introduktionsydelse, start- eller kontanthjælp, der træffes på arbejde, altid skal anses for alene at have ledighed som problem, idet de på- viseligt kan arbejde. DA og SALA anfører endelig, at personer, der træffes som ansatte hos en arbejdsgiver ved en kontrolaktion, bør anses for at være i arbejde, således at de straks afmeldes hos AF, kommunen eller a -kassen. Kun hvis disse personer på ny anmoder om dagpenge eller kontanthjælp, bør særlige beskæftigelsesmæssige initiativer iværksættes. Bemærkninger: For det første vil det stadig være sådan, at de t er de ledige, der opfylder kvalifikationerne, der bliver formidlet til de enkelte job. Der er ikke tale om, at de personer, der er mistænkt for misbrug af sociale ydelser, skal have forrang til formidlet arbejde. Som det fremgår af bemærkningerne til lo vforslaget, skal kommunen straks efter, at den har modtaget en meddelelse, indkalde pågældende til en indiv i- duel samtale. I forbindelse med samtalen skal kommunen i overensstemmelse med de almindelige regler vurdere, om pågældende er berettiget til kontan t- hjælp/starthjælp, og om pågældende alene har ledighed som problem. Det forhold, at pågældende er truffet på arbejde kan give en formodning for, at pågældende alene har ledighed som problem. Men det er ikke hensigt s- mæssigt med automatik. Der kan forekomme tilfælde, hvor der er tale om fx sindslidende eller alkoholikere, som ikke vil kunne fungere på det ordinære arbejdsmarked på almindelige vilkår. ”Straksaktivering” vil derfor næppe   give nogen mening i forhold til disse personer. Endelig bemærkes det, at det ved kontrolaktionen konstateres, at personen er i arbejde på den enkelte dag, og dermed ikke skal have nogen ydelse for den periode, pågældende har arbejdet. Dette betyder imidlertid ikke, at pågæ   l- dende er i arbejde på fuld tid fremover. Den hurtige b eskæftigelsesindsats skal sikre, at det afklares, om pågældende fremover reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er præciseret i lovforslaget, at for at Arbejdsformidlingen skal iværksæt- te indsatsen, er det -  ud over betingelsen om, at Arbejdsformidlingen har fået meddelelse om, at der er rejst tvivl om den generelle rådighed for en dagpengemodtager -  også er en betingelse, at pågældende har anmodet om dagpenge på ny. DA og SALA mener, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, på hvilken måde  AF og kommunen skal forholde sig til ledige i aktivering, der træffes i arbejde under en kontrolaktion. For DA og SALA er det afgørende, at der ikke skabes en mulighed for, at ledige kan unddrage sig en aktiveringsfor- pligtigelse.
8/11 Bemærkninger: Det fremgå r af lovforslaget med bemærkninger, hvordan AF og kommunen skal forholde sig over for personer, når man får meddelelse om, at der er rejst tvivl om den lediges generelle rådighed (og hvis dagpe n- gemodtageren tillige har anmodet om dagpenge). Dette gælder også ledige i aktivering. Det bemærkes i øvrigt, at ledige i aktivering allerede ifølge de gældende regler har pligt til at deltage aktivt i aktiveringstilbud og kan pålægges san k- tioner, hvis aktiveringsforpligtigelsen ikke overholdes. Lovforslaget ændrer ikke herpå. DA og SALA mener, at der bør gælde de samme regler, uanset hvilke per- songrupper der omfattes af en beskæftigelsesindsats i forlængelse af en kon- trolaktion. Det fremgår, at AF og kommunen inden for en uge efter den fø r- ste individuelle samtale skal tilbyde dagpenge-, kontanthjælps- og start- hjælpsmodtagere ordinær formidling, pålægge de pågældende at søge job i Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank eller at få udarbejdet en jo b- plan, mens der for udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. § 6, nr. 1, er fastsat bestemmelser om, at der skal gå 2 uger fra afholdelsen af den første samtale. Bemærkninger: Det skal hertil bemærkes, at forskellen skyldes de to be- stemmelsers forskellige opbygning, og da bestemmelserne henvender sig til forskellige målgrupper ses der ikke at være behov for koordinering af b e- stemmelserne på dette punkt. KOMMUNALE HØRINGSPARTER Ad lov om aktiv socialpolitik Kommunernes Landsforening (KL) og Københavns Kommune finder, at forholdet til § 10 i retssikkerhedsloven om selvinkriminering bør beskrives i bemærkningerne. Bemærkninger: Der er ikke tale om en straf i aktivloven, og derfor finder retssikkerhedslovens § 10 om selvinkriminering ikke anvendelse. KL og Københavns kommune finder videre, at forskellen på sankti oner for almindelige kontanthjælpsmodtagere (§40 a) og starthjælpsmodtagere/unge (§40 b) bør begrundes. Bemærkninger: Dette er præciseret i bemærkningerne. KL og Københavns kommune finder videre, at det er betænkeligt, at lovfors- lagets sanktioner også ra mmer ægtefæller, idet den gensidige forsørgelses- pligt efter deres opfattelse ikke kan udstrækkes til at omfatte disse sanktio- ner.
9/11 Bemærkninger: Sanktionerne bør omfatte ægtefællen (til en der misbruger sociale ydelser med gensidig forsørgelsespligt) på sa mme måde som sankt i- oner i loven i øvrigt. Dette er præciseret i bemærkningerne. KL og Københavns kommune finder også, at forholdet mellem de forskellige tilbagebetalingsbestemmelser i loven bør præciseres. Bemærkninger: Dette er præciseret i bestemmelserne. KL og Københavns kommune finder, at det vil være muligt, at kommunen – i tilfælde hvor gives en sanktion efter de foreslåede bestemmelser  – vil kun- ne gives særlig ydelse efter §§ 81 og 82 i loven (Socialministeriets regler). Bemærkninger: Det er præciseret i bemærkningerne, at hvis der er givet en sanktion efter aktivloven, kan kommunen ikke efterfølgende ”fylde op” med særlig ydelse efter §§ 81 og 82 i loven. Københavns Kommune finder, at det i lovbemærkningerne bør kommente- res, at størrelsen af sanktionerne i forhold til kontanthjælpsmodtagerne er faste og ikke afhængige af overtrædelsens grovhed. Bemærkninger: Det vurderes ikke at være nødvendigt at præcisere dette yderligere, idet det følger klart af bestemmelserne. Ad sygedagpengeloven KL og Københavns kommune finder, at sanktionerne i sygedagpengeloven også bør omfatte barseldagpenge. Bemærkninger: Det vurderes (i sagens natur) at være meget få tilfælde, hvor sådanne misbrugstilfælde foreligger. Derfor er disse sager ikke medtaget i nærværende forslag. Direktoratet vil dog i kommende tilsynsaktioner være opmærksom på, om der findes sådanne sager, hvorefter spørgsmålet i givet fald kan revurderes. Københavns kommune finder, at også lønmodtagere, der snyder (hos en a n- den arbejdsgiver) burde være omfattet af sanktionerne i sygedagpengeloven. Bemærkninger: Lønmodtagerne er ikke medtaget, idet man for en stor dels vedkommende ville komme til at ramme arbejdsgiverens refusion i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er uvidende om snyderiet. Københavns kommune finder, at karantænebestemmelsen i den nye § 26 a, stk. 2, i sygedagpengeloven, også burde omfatte arbejdsgiverens øvrige lø n- modtagerforhold.
10/11 Bemærkninger: Regeringen finder det rigtigst, at det alene er det lønmodta- gerforhold, der udløser karantænen, der er omfattet af denne. Herudover vil det administrativt være besværligt, hvis samtlige lønmodtagere i en virksom- hed skal være omfattet af karantænen, da en virksomhed typisk vil have an- satte, der bor i mange forskellige  kommuner. Københavns kommune finder, at det må sikres, at der ikke ved bestemme l- sen i § 26 a er ændret på princippet om, at sygedagpengerefusion er en afledt ret, og at der kan være andre grunde til, at sygedagpengene standses. Bemærkninger: Det er præciseret i bemærkningerne, at de almindeli- ge/øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge skal være til stede, når/hvis dagpe ngeudbetalingen genoptages. ANDRE HØRINGSPARTER Ad lov om aktiv socialpolitik Foreningen af statsamtmænd mener, at de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik vil indebære et ikke ubetydeligt antal kommunale afgørel- ser, og at et større antal af disse vil blive indbragt for de sociale nævn og dermed medføre et øget ressourceforbrug hos nævnene. Bemærkninger: Forslaget vurderes primært at have præventiv effekt, således at færre vil arbejde og modtage uberettiget hjælp samtidig. Det formodes at være et forholdsvis begrænset antal personer, som vil blive omfattet af de foreslåede sanktioner, bl.a. fordi en ydelsesmodtagers me dde- lelse til kommunen om arbejde umiddelbart efter et kontrolbesøg vil kunne indebære, at oplysningspligten må anses for at være overholdt, fx hvis yde l- sesmodtageren har 1. arbejdsdag. Forslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser af betyd- ning, som kommunerne/de sociale nævn kan kompenseres for. -- o -- Flygtningenævnet har ikke bemærkninger til forslaget, da det ikke vedrører nævnets virksomhed. Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International har meddelt, at de ikke kan give bemærkninger inden for den fastsatte frist. Dansk Socialrådgiverforening  har ligeledes meddelt, at de ikke kan give be- mærkninger inden for den fastsatte frist, og at de derfor henholder sig til de bemærkninger der er afgivet af FTF.
11/11 Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Det Centrale Handicapråd, D o- kumentations- og Rådgivningscenteret  om Racediskrimination, Foreningen af Statsamtsjurister, Mellemfolkeligt Samvirke og Rådet for Etniske Min ori- teter har ikke besvaret høringen.