ÅRSBERETNING 2004 DET SOCIALE NÆVN FOR ÅRHUS AMT
1 FORORD .............................................................................................................................2 1. GENERELT OM DET SOCIALE NÆVN .........................................................................2 1.1 Indledning    ................................ ................................ .....2 1.2 Det Sociale Nævn................................   .......................................................... 4 1.3 Nævnets sekretariat ................................   ..................................................... 4 1.4 Nævnets opgaver ................................   .......................................................... 5 1.5 Nævnets sagsbehandling................................   .............................................. 5 2. DET SOCIALE NÆVNS VIRKSOMHED I 2004 (STATISTIK) ........................................7 2.1 Indledning    ................................ ................................ .....7 2.2 Sammenfattende om de afsluttede sager   .................................................... 7 2.3 De afsluttede sagers udfald................................   .......................................... 8 2.4 Sagsbehandlingstiden ................................   ................................................ 10 3. VEJLEDNING OG PRAKSISKOORDINERING ............................................................10 3.1 Telefonvejledning og vejledningsmøder med kommunerne m.v........................................... 10 3.2 Praksisundersøgelser ................................   ................................................. 11 3.2.1 Boligstøtteloven ................................   ................................ ....................11 3.2.2 Pensionsloven................................   ................................ ........................11 4. KLAGER OVER DET SOCIALE NÆVNS AFGØRELSER ...........................................12 4.1 Ankestyrelsen ................................   ............................................................. 12 4.2 Retssager    ................................ ................................ .....13 4.3 Folketingets Ombudsmand ................................   ....................................... 14 BILAGSTABEL 1 A...........................................................................................................15 BILAGSTABEL 1 B...........................................................................................................16 BILAGSTABEL 2 A...........................................................................................................17 BILAGSTABEL 2 B...........................................................................................................18
2 FORORD Det Sociale Nævn for Århus Amt udsendte i 2003 den første årsberetning om Nævnets virksomhed. 2003 blev et vendepunkt for Nævnets virksomhed. Sagsbehandlingstiden  for  de  sociale  klagesager  blev  bragt  ned  til  gennemsnitligt  13  uger,  som  er Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  overordnede  målsætning,  og  sagsbeholdningen  blev  bragt  ned på et acceptabelt niveau. Denne udvikling er fortsat og forstærket i 2004. På   samtlige   målepunkter   har   Nævnet   opfyldt   resultatkontrakten   for   2004   med   Indenrigs  -   og Sundhedsministeriet: sagsbehandlingstid: 11 uger (resultatkontrakten for 2004: 13 uger) sagsproduktion: 3560 afgørelser (resultatkontrakten for 2004: 3500 afgørelser) sagsbeholdning: 741 (resultatkontrakten for 2004: 800) produktivitet (tidsforbrug pr. sag): 7,59 timer (resultatkontrakten for 2004: 8 timer nævnsprocent: 53 (resultatkontrakten for 2004: 50)   Det er endvidere lykkedes at få nedbragt  antallet af  ”gamle” sager. Af de verserende sager  (741) ved  udgangen  af  december  måned  2004  var  kun  14  sager  (svarende  til  2%)  mere  end  6  måneder gamle, og ingen sager var over 10 måneder gamle. Der er derfor grund til igen i år at takke medarbejderne  i Det Sociale Nævns sekretariat for en stor og kompetent/dygtig arbejdsindsats i 2004. Jeg   vil   endvidere   takke   nævnsmedlemmerne   for   godt   samarbejde,   fleksibilitet   og   bidrag   til målopfyldelsen for 2004. Det er mit håb, at årsberetningen for 2004 vil bliv  e modtaget med interesse af kommunerne i amtet og af sekretariatsmedarbejderne, hvis arbejdsindsats hermed bliver sat ind i en større sammenhæng. Statsamtet Århus Marts 2005 Peter Christensen statsamtmand 1. GENERELT OM DET SOCIALE NÆVN 1.1 Indledning I  2003  blev  der  foretaget  en  større  organisationsændring  af  Det  Sociale  Nævns  sekretariat  (se årsberetningen for 2003). I  forbindelse  hermed  blev  der  ud  over  resultatmålene  i  resultatkontrakten  med  Indenrigs -  og Sundhedsministeriet opstillet en række interne mål for Nævnets og nævnssekretariatets virksomhed:
3 nedbringelse af sagsbeholdningen udarbejdelse af et kvalitetssikringssystem for administrativt afgjorte sager udarbejdelse af et nyt fælles koncept for opbygning af Nævnets afgørelser udarbejdelse af sagsgangsbeskrivelser opkvalificering af medarbejderne specielt hvad angår forvaltningsretlige problemstillinger Arbejdet med alle interne initiativmål blev påbegyndt i 2003 og videreført i 2004. Sagsbeholdningen. Den 1. januar 2004 var sagsbeholdningen på 590 sager. Beholdningen har aldrig været lavere. Det har imidlertid vist sig, at sagsbeholdningen  kan blive så lav  – set i relation til indkomne sager – at det vanskeliggør en glidende ekspedition af sagerne. En sagsbeholdning på 700 -800 sager har vist sig at være passende. Det er baggrunden for det aftalte resultatmål for 2004 på 800 og for resultatet for 2004 på 741.     Kvalitetssikringssystem for administrativt afgjorte sager. Kvalitetssikringssystemet blev udarbejdet på grundlag af det kvalitet smålingssystem, der anvendes ved  kvalitetsmålingerne,  der  skal  foretages  i  henhold  til  resultatkontrakten  med  Indenrigs -  og Sundhedsministeriet.  Der  har  i  2004  været  foretaget  2  kvalitetsmålinger  af  administrativt  afgjorte sager. Resultatet har været tilfredsstillende. Fælles koncept for opbygning af  Nævnets afgørelser. Arbejdet med udarbejdelse af et nyt fælles koncept for opbygning af Nævnets afgørelser og revision af koncepter til standardbreve er afsluttet i foråret 2004 og de nye koncepter taget i br ug. Sagsgangsbeskrivelser. Arbejdet med udarbejdelse af sagsgangsbeskrivelser blev afsluttet i efteråret 2004. Der er planlagt afprøvning af sagsgangsbeskrivelserne i foråret 2005, hvorefter de tages i brug ved oplæring af nye medarbejdere. Opkvalificering af medarbejderne specielt hvad angår forvaltningsretlige problemstillinger.   Den 20. april 2004 blev der afholdt en forvaltningsretlig temadag om ugyldighed i sociale sager v/ Jon  Andersen,  Folketingets  Ombudsmand.  Der  er  desuden  blevet  indkøbt  et  eksemplar  af  Jon Andersens  bog  ”Socialforvaltningsret”  til  samtlige  sekretariatsmedarbejdere,  og  der  er  planlagt  et internt undervisningsforløb i 2005, hvor bogen vil blive gennemgået. Herudover  tog  sekretariatet  initiativ  til  og  afviklede  et  møde  i  marts  2004  med  medarbejdere  i sekretariaterne for De Sociale Nævn i Nordjylland, Viborg, Vejle, Ringkøbing, Sønderjylland, Fyn og  Århus  om  pensionsreformen.  Mødet  havde  karakter  af  en  erfaringsudveksling,  da  der  på  dette tidspunkt var en meget sparsom praksis på o mrådet. 2003 var et år med mange ændringer, der påvirkede den enkelte medarbejders hverdag, og et stort arbejdspres.  For  at  få  et  fingerpeg  om  medarbejdernes  trivsel,  blev  der  i  januar  2004  foretaget  en mini-trivselsundersøgelse blandt sekretariatsmedarbejderne. Undersøgelsen viste, at medarbejderne i høj grad var tilfredse med arbejdsforholdene i Nævnets sekretariatet. Statsamtet    skulle    tillige    ifølge    resultatkontrakten    med    Indenrigs-    og    Sundhedsministeriet gennemføre   en   trivselsundersøgelse   i   2004.   Måle t   for   medarbejdertilfredsheden   var   70%   for statsamtet som helhed. Trivselsundersøgelsen blev gennemført i august 2004 og resultatet blev, at
4 91% af medarbejderne tilkendegav, at de var enige eller overvejende enige i et udsagn om, at de alt i alt var tilfredse med arbejdspladsen. I  Nævnets  sekretariat  var  de  samlede  ressourcer  i  2004  i  alt  19,2  årsværk  (excl.  kontorchefen) fordelt  på  14,6  årsværk  til  sagsbehandling,  1,6  årsværk  til  generelle  og  tværgående  opgaver  og  3 årsværk   til   sekretæropgaver.   Herudove r   har   2   jurister   i   jobtræning   været   beskæftiget   med sagsbehandling i en periode svarende til 0,8 årsværk. 1.2 Det Sociale Nævn I    henhold    til    §    45    i    lov    om    retssikkerhed    og    administration    på    det    sociale    område (retssikkerhedsloven) nedsættes i hvert amt et socialt nævn. Statsamtmanden er formand for Nævnet, der herudover består af 5 medlemmer. Socialministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hver efter indstilling fra 1)   kommuneforeningen i amtet 2)   amtskommunen 3)   Landsorganisationen i Danmark (LO) 4)   Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og 5)   De Samvirkende Invalideorganisationer Det Sociale Nævn for Århus Amt har i 2004 haft følgende sammensætning: Formand:  Statsamtmand  Peter  Christensen  eller  efter  bemyndigelse  kontorchef  Elise  Vagner.  I tilfælde  af  amtmandens  eller  kontorchefens  forfald  varetages  formandskabet  af  specialkonsulent Nelli Hermansen eller specialkonsulent Torsten Pedersen. Indstillet af Kommuneforeningen for Århus Am  t: Gerda Dremstrup, stedfortræder: Preben Smed Indstillet af Århus Amt: Ove Mikkelsen, stedfortræder: Britta Bang Indstillet af LO: Søren Clemmensen, stedfortræder: Rigmor Nielsen   Indstillet af DA: Evald Jensen, stedfortræder: Preben Sejersen Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer: Peter H. Simonsen, stedfortræder: Jørgen Bak Nævnets funktionsperiode er ifølge § 48 i retssikkerhedsloven 4 år, der begynder 6 måneder efter, at den kommunale valgperiode er begyndt (1. juli 2002 til 30. juni 2006). Det Sociale Nævn har i 2004 afholdt 32 møder. Der blev i møderne behandlet 1614 sager svarende til  53  %  af  alle  realitetsbehandlede  sager.  Nævnets  målsætning  for  2004  var,  at  50  %  af  sagerne skulle afgøres i møde i Nævnet. 1.3 Nævnets sekretariat Statsamtet yder efter retssikkerhedslovens § 45 sekretariatsmæssig bistand til Nævnet. Ledelsen af sekretariatet har i 2004 været varetaget af kontorchef Elise Vagner. Souschef Asger N. Steen har varetaget opgaver af overordnet styringsmæssig karakter og har blandt andet udarbejdet årsberetningens afsnit om Det Sociale Nævns virksomhed i 2004. Til   støtte   for   formandskabet   for   Nævnet   (amtmand   og   kontorchef)   er   der   udpeget   4   erfarne sagsbehandlere som fagansvarlige: specialkonsulent Nelli Hermansen (social pension, forvaltningsret), specialkonsulent Torsten Pedersen (væsentlige dele af aktivloven og serviceloven samt  børnetilskud,  boligstøtte  mv.),  fuldmægtig  Alice  Kristensen  (revalidering,  børn  og  unge,
5 opholdskommune,     personlige     tillæg     og     helbredstillæg)     og     fuldmægtig     Kirsten     Svarre (sygedagpenge,  fleksjob,  sygesikring).  De  fagansvarliges  hovedopgave  er  at  være  med  til  at  sikre kvalitet og ensartethed i Nævnets behandling af sagerne. Sagsbehandlingen  har  foruden  af  de  fagansvarlige  været  varetaget  af  fuldmægtigene  Lena  Albers, Sidsel  Rune  Bernhard,  Anne  Brøckner,  Søren  Brøndsted,  Lisbeth  Ehlers,  Anne  Greve,  Jane  Mia Hesselgart,  Bjarke  H.  Jensen,  Tina  Louring,  Bente  Pedersen,  Kirsten  Sayed,  Mette  Thostrup, Birgitte Täck, Birgitte Woldersgaard, og specialkon sulent Susanne Borgbjerg (indtil 1. marts 2004).   Herudover har 2 jurister i jobtræning fungeret som sagsbehandlere en periode i 2004. Endvidere  blev  Nævnet  betjent  af  overassistent  Kirsten  Helbæk  Andersen,  der  blandt  andet  er sekretær   for   Nævnet,og   assistent    Lizzie   Hammel   (fra   1.   juni   2004)   samt   en   løst   ansat studentermedhjælper. Nævnets journalfunktioner blev varetaget af assistent Henny Nielsen indtil 1. august 2004 og derefter af assistent Anne Louise Munkholm. Nævnets  lægefaglige  konsulentbistand  blev  ydet  af  Hans  Agerbæk,  speciallæge  i  intern  medicin, kardiologi og endokrinologi (indtil 1. april 2004), Jørgen Agnholt, speciallæge i intern medicin (fra 8. marts 2004) Johnny Keller, speciallæge i ortopædkirurgi, Ole Mors, speciallæge i psykiatri (indtil 1.   februar   2004),   Gertrud   Krarup,   speciallæge   i   psykiatri   (fra   1.   marts   2004),   Ulrik   Tarp, speciallæge  i  reumatologi,  Jacob  Geday,  speciallæge  i  neurologi.  Endvidere  har  tandlæge  Kresten Mikkelstrup   ydet   konsulentbistand   til   Nævnet  (indtil   1.   september   2004).   Han   blev   afløst   af tandlæge Lillian Marcussen. Lægerne aflønnes med timeløn efter regning. 1.4 Nævnets opgaver Det Sociale Nævn behandler efter retssikkerhedslovens § 44 klager over afgørelser, der er truffet af kommunen og amtskommunen, i det omfang det er fastsat i loven. Afgørelser  om  det  generelle  serviceniveau,  herunder  hvilke  tilbud  og  pladser,  der  skal  være  til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene, kan ikke indbringes for Nævnet, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 2. Nævnet godkender endvidere visse afgørelser om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og    varigt    nedsat    psykisk    funktionsevne    og    træffer    efter    indstilling    fra    kommunen    eller amtskommunen afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. reglerne herom i kap. 21 i lov om social service. Nævnet  har  endelig  i  henhold  til  retssikkerhedslovens  §  78  en  pligt  til  inden  for  sit  område  at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Det Sociale Nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, se herom nedenfor under afsnit 3. 1.5 Nævnets sagsbehandling Det  er  kun  den  person,  som  afgørelsen  vedrører,  der  kan  klage  over  afgørelsen.  Det  fremgår  af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, 2. pkt. I langt de fleste klagesager er det da også en borger, der er utilfreds med en afgørelse. Nævnet  tager  imidlertid  også  stilling  til  uenighed  mellem  kommuner  og  mellem  kommuner  og amtskommunen om deres forpligtelser, jf. retssikkerhedslovens § 61.
6 Klage  til  Det  Sociale  Nævn  skal  ske  inden  4  uger  efter,  at  klageren  har  fået  meddelelse  om afgørelsen. Formanden for Det Sociale Nævn kan imidlertid se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når   der   er   særlig   grund   hertil.   Afgørelser   om   at   se   bort   fra   klagefrister   og   afgørelser   om klagefristernes     beregning     kan     ikke     indbringes     for     anden     administrativ     myndighed,     jf. retssikkerhedslovens § 67. Inden  en  klage  behandles,  skal  den  myndighed,  som  har  truffet  afgørelsen,  vurdere,  om  der  er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed,  som  har  truffet  afgørelsen.  Kan  myndigheden  ikke  give  klageren  medhold,  sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Det Sociale Nævn. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 66. Det Sociale Nævn er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Nævnets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over, jf. retssikkerhedslovens § 68. Det Sociale Nævn kan ifølge retssikkerhedslovens § 69 efterprøve retlige spørgsmål. Bestemmelsen blev  præciseret  med  virkning  fra  den  1.  juli  2002,  og  den  nye  beskrivelse  af  prøvelsesrettens omfang  svarer  til  beskrivelsen  af  omfanget  af  domstolenes  prøvelse.  Praksis  er  ikke  ændret  som følge af den ændrede ordlyd. Ved afgørelsen af sager fungerer Det Sociale Nævn i en "stor" og "lille" udgave. Efter   retssikkerhedsbekendtgørelsens   §   14,   stk.   1,   deltager   samtlige   medlemmer   af   Nævnet   i afgørelser efter 1)   lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 2)   lov om aktiv socialpolitik, bortset fra sager om hjælp efter lovens §§ 81-84 3)   lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 4)   lov  om  social  pension,  bortset  fra  sager  om  personligt  tillæg  efter  lovens  §  14  og  sager  om helbredstillæg efter lovens § 14a 5)   lov  om  højeste,  mellemste,  forhøjet  almindelig  og  almindelig  førtidspension  m.v.,  bortset  fra sager om personligt tillæg efter lovens § 17 og sager om helbredstillæg efter lovens § 18. 6)   lov om delpension 7)   § 99 i lov om social service om hjælp til biler 8)   lov  om  integration  af  udlændinge  i  Danmark  (integrationsloven),  bortset  fra  sager  om  hjælp  i særlige tilfælde efter lovens kapitel 6 Afgørelsen  af  andre  sager,  eks.  sager  efter  serviceloven,  børnetilskudsloven,  sygesikringsloven, inddrivelsesloven, boligstøtteloven sker uden deltagelse af de medlemmer, der er indstillet af LO og DA, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og 3 henholdsvis 2 andre medlemmer  er til stede, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2 og 3. Sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne med indstilling  om  afgørelsen.  Disse  sager  drøftes  på  et  møde,  hvis  et  medlem  anmoder  herom,  jf. bekendtgørelsens § 17. Formanden   kan   i   øvrigt   efter   bekendtgørelsens   §   15   overlade   formandskabet   og   sine   øvrige beføjelser til medarbejdere i sekretariatet, og formanden kan bestemme, at en sag kan afgøres uden
7 forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 16. Som  et  led  i  sikringen  af  ensartethed  i  Nævnets  behandling  af  sager,  er  det  besluttet,  at  samtlige sager af en bestemt kategori i en periode skal mødebehandles. Eksempelvis er således i perioden 1. september   –   1.   december   2004   samtlige   sager,   hvor   afgørelsen   blev   en   hjemvisning   blevet behandlet i et møde i Nævnet. Sagerne vil herefter blive nærmere analyseret og gennemgået på et kontormøde i nævnssekretariatet.   2. DET SOCIALE NÆVNS VIRKSOMHED I 2004 (statistik) 2.1 Indledning Dette  hovedafsnit  er  en  kommenteret  statistisk  oversigt  over  de  konkrete  sager,  som  Det  Sociale Nævn for Århus Amt har afsluttet i 2004. Som   kilde   er   hovedsagelig   brugt   materialet   til   den   obligatoriske   statistiske   indberetning   til Ankestyrelsen.  Dette  EDB-materiale  er  dannet  udfra  oplysninger  fra  statsamtets  journalsystem. Herudover er anvendt enkeltstående udtræk af journalsystemets registreringer. 2.2 Sammenfattende om de afsluttede sager Der er i året 2004 registreret følgende antal afsluttede sager i Det Sociale Nævn: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt 2004 771 791 923 1075 3.560 I 2004 blev i alt modtaget 3.711 sager, der skulle realitetsbehandles. Sagsbeholdningen steg således i årets løb med 151 sager og udgjorde 741 sager pr. 31. december 2004. Det samlede antal afsluttede sager på 3.560 svarer til 5,4 sager pr. 1000 indbyg gere i Århus Amt. For de enkelte kommuner varierer klagefrekvensen fra 2,6 til 7,6. Kun 4  af sagerne har været  godkendelsessager  eller rene 1. instanssager  om magtanvendelse m.v. over  for  voksne  med  betydelig  og  varigt  nedsat  psykisk  funktionsevne.  Af  disse  4  sager  er  de  3 bortfaldet  eller  trukket  tilbage  af  kommunen.  Der  er  sålede s  kun  truffet  1  realitetsafgørelse  på området.  Denne  sag  handlede  om  optagelse  af  en  borger  i  et  bestemt  botilbud,   uden  at  den pågældende  havde  givet  samtykke  hertil .  Det  Sociale  Nævn  tiltrådte  kommunens  indstilling  om optagelse  af  borgeren  i  det  særligt  botilbud.  På  sagsområdet  vedrørende  magtanvendelse  over  for denne  særlige  gruppe  af  voksne  modtager  Nævnet  fortsat  meget  få  sager  til  behandling:  I  årene forud for 2004 er der i Nævnet alene realitetsbehandlet henholdsvis 10, 7, 5 og 4 sager. Knap 2% af sagerne har vedrørt uenighed mellem (amts)kommuner. Ca. 2,5% af sagerne har vedrørt afgørelser fra Århus Amtskom  mune. Resten af sagerne har vedrørt de 26 kommuner i amtet og kommuner uden for amtet (2 sager). Det Sociale  Nævn  for  Århus  Amt  behandler  enke  lte  sager  vedrørende  kommuner  beliggende  i  andre amter, eksempelvis hvis der foreligger inhabilitet for det nævn, sagen egentlig henhører under I bilagstabel 1a og 1b er bl.a. foretaget en fordeling af sagerne på kommuner og amtskommunen.
8 Af  bilagstabellerne  2a  og  2b  fremgår  antal  og  procentvis  fordeling  af  afsluttede  sager  i  2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfa ld. Endvidere er der i tabel 2a en oversigt over sagsbehandlingstiden inden for de enkelte områder. 2.3 De afsluttede sagers udfald De i 2004 afsluttede konkrete sager har fået følgende udfald, absolut og relativt: Af- og henvis- ninger Stadfæs- telser Ophævel- ser og ændringer Hjemvis- ninger Bortfald pga. ænd- ret     afg.     i kommunen Øvrige bortfald I alt 209 5,9% 2.356 66,2% 427 12,0% 271 7,6% 152 4,3% 145 4,1% 3.560 100% Det  ses,  at  Nævnet  i  2.356  sager  har  tilsluttet  sig  kommunens  eller  amtskommunens  afgørelse, svarende til godt 66% af alle afsluttede sager. Andelen er 3,5 procentpoint lavere end i 2003. I knap 20% af alle sagerne er kommunens afgørelse blevet omgjort, d.v.s. ændret eller hjemvist til ny  behandling  og  afgørelse  i  kommunen.  Årsagerne  til  hjemvisning  af  en  kommunal  afgørelse  til fornyet   behandling   har   hyppigst   været   et   utilstrækkeligt   oplysningsgrundlag,   en   mangelfuld begrundelse  eller  andre  formelle  fejl,  der  har  umuliggjort  en  stillingtagen  til,  om  kommunens afgørelse i øvrigt har været rigtig eller forkert. Andelen er uændret fra 2003. De resterende ca. 14% af sagerne er afvist eller bortfaldet. Årsagerne hertil har typisk været, at de er faldet uden for Nævnets kompetenceområde, at klagefristen har været overskredet, at kommunen under klagesagens behandling i Nævnet selv har ændret den påklagede afgørelse, eller at der er tale om bortfald pga. tilbagekaldelse af klagen, dødsfald eller andet. Andelen af afviste sager er uændret fra 2003, mens andelen af sager, der er bortfaldet på grund af en ændret  afgørelse  i  kommunen  eller  på  grund  af  andre  forhold,  er  næsten  fordoblet  fra  2003.  En væsentlig del af denne stigning skyldes en ændret afgørelse i kommunen. Samlet er der således fra 2003 til 2004 sket en mindre stigning i den andel af klagerne, der har fået helt eller delvist medhold. Enten  ved  at  kommunen  efter  klagens  indgivelse  selv  har  givet  borgeren  medhold,  eller  ved  at Nævnet har ændret eller hjemvist kommunens afgørelse. Bilagstabel 1a viser tilsvarende sagernes udfald opgjort for hver enkelt kommune. Endvidere vises antal sager pr. 1000 indbyggere i den enkelte kommune. Bilagstabel   1b   viser   den   procentvise   andel   ændrede   og   hjemviste   sager   i   forhold   til   de realitetsbehandlede sager (opgjort uden afviste og bortfaldne sager). Af tabellen ses blandt andet, at den  således  opgjorte  ændringsprocent  for  2004  i  gennemsnit  var  23%  (2003:  22%),  og  at  den varierer fra kommune til kommune mellem 11% og 45%, hvilket er en lidt mindre variation end i 2003
9 For at give et mere nuanceret billede er der medtaget tilsvarende tal for årene 2001, 2002 og 2003 samt et gennemsnit for alle fire år. For de enkelte år ligger omgørelsesprocenterne i intervallerne 0 – 36, 8 – 39, 7 – 47 og 11 - 45, mens intervallet for årene under ét er 16   – 35. Gennemsnittet har være svagt stigende gennem de fire år. På  grund  af  det  ret  lave  antal  sager  for  mange  af  kommunerne,  må  disse  tal  fortolkes  med  en  del varsomhed.    Der    er    i    materialet    flere    eksempler    på,    at    en    kommune    er    ”i    bund”    med omgørelsesprocenten  ét  år  og  ”i  toppen”  det  følgende  år.  Dette  kan  der  isoleret  set  ikke  udledes noget af.   Tabellen  først  i  dette  afsnit  viser  afgørelsesstrukturen  for  hele  Nævnets  sagsområde  under  ét. Afgørelsesstrukturen for de enkelte sagsområder kan ses i  bilagstabellerne 2a og 2b. Nedenfor er gengivet  bilagstabellernes  tal  for  hver  af  de  store  sociale  hovedlove,  der  dækker  ca.  85%  af Nævnets sagsantal. Også i 2003 dækkede disse sagsområder ca. 85% af det samlede saganstal, men der  er  sket  en  kraftig  forskydning  mellem  sagsområderne:  Der  er  en  væsentlig  større  andel  sager indenfor  aktiv-  og  beskæftigelseslovene  og  en  tilsvarende  mindre  andel  inden  for  pensionslovene. De øvrige to lovområder er uændrede. Inden   for   pensionsområdet   er   der   sket   fald   i   sagsantallet   på   20     –   40%   vedrørende   såvel nytilkendelser af førtidspension og forhøjelse af allerede tilkendt pension, som personlige tillæg og øvrige   sagstyper.   Inden   for   aktivlovsområdet   er   det   hovedsageligt   løbende   kontanthjælp   og starthjælp  mv.,  som  er  steget  kraftigt.  Dette  skyldes  i  væsentlig  grad  et  stort  antal  klagesager vedrørende  de  nye  regler  om  loft  over  kontanthjælpen  efter  en  vis  hjælpsperiode.  Antallet  af flexjobsager er steget med 40%, men stigningen udgør kun 20 sager. Revalideringssagerne er faldet en   smule.   Dette   giver   næppe   grundlag   for   at   konkludere,   at   udviklingen   er   udtryk   for   en forskydning fra passive til aktive forsørgelsesydelser. (Det er ikke alle de her nævnte sagsområder, der er specificeret i bilagene). Af- og henvis- ninger Stadfæs- telser Ophæv. og ænd- ringer Hjemvis- ninger Bortfald pga.æn- dret   afg.   i kommunen Øvrige bortfald I alt Pensions- loven 38 6,4% 390 65,3% 71 11,9% 57 9,5% 12 2,0% 29 4,9% 597 100% Aktiv+besk. loven 66 4,9% 917 67,7% 165 12,2% 101 7,5% 67 4,9% 88 6,5% 1.354 100% Service- loven 50 6,8% 464 63,6% 64 8,8% 74 10,1% 34 4,7% 44 6,0% 730 100% Sygedp.- loven 16 4,0% 269 66,9% 62 15,4% 23 5,7% 22 5,5% 10 2,5% 402 100% Der  er  generelt  sket  den  udvikling  fra  2003  til  2004,  at  afgørelsesstrukturen  er  blevet  mere  ens inden  for  de  større  sagsområder.  Andelen  af  stadfæstede  sager  varierer  i  2004  mellem  63,6  og 67,7%,  hvor  der  i  2003  var  udsving  fra  64,9  til  72,9%.  Selvom  andelen  af  ændrede  og  hjemviste sager ligger lige omkring 20% for alle områder, er det fortsat i 2004 sådan, at andelen af hjemviste sager er markant højere for servicelovens vedkommende end for de øvrige lovområder. Der  er  især  sket  en  markant  ændring  indenfor  revalideringsområdet  fra  2003  til  2004.  Andelen  af stadfæstede sager er faldet fra 77 til 58% og andelen af ændrede og hjemviste sager er steget fra 14 til  28%.  Samtidig  er  andelen  af  sager,  hvor  sagen  bortfalder  fordi  kommunen  ændrer  afgørelsen
10 under  sagens  behandling  i  Nævnet  steget  fra  1,1  til  7,7%.  (Tallene  for  2004  kan  ses  i  bilag  2b). Disse forhold kan i væsentlig grad begrundes med, at kommunerne har haft vanskeligheder med at håndtere de  nye regler om arbejdsevnevurdering og ressourceprofil. Af de 69 ændrede og hjemviste revalideringssager i 2004 var Nævnets begrundelse i de 43 sager  (62%), at ressourceprofilen ikke var udarbejdet eller var behæftet med så store mangler, at den trufne afg ørelse var ugyldig. 2.4 Sagsbehandlingstiden Den  gennemsnitlige  sagsbehandlingstid  i  Nævnet  for  alle  afsluttede  sager  i  2004  har  været  11,0 uger.   Ankestyrelsen   har   fastsat   13   uger   som   mål   for   De   Sociale   Nævns   gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Der har, siden Det Sociale Nævn den 1. juli 1998 blev dannet ved sammenlægning af de tidligere Revaliderings- og Pensionsnævn og Sociale Ankenævn, været tale om et meget markant fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Hvor sagsbehandlingstiden såvel i 2. halv år af 1998 som i 1999 var  22,1  uger  eller  5,1  måneder,  udgjorde  den  4,0  måneder  i  2001  og  er  nu  kommet  under  det  af Ankestyrelsen anbefalede niveau på 3 måneder. Sagsbehandlingstiden   for   2004-sagerne   er   forbedret   på   mange   af   sagsområderne.   Især   kan fremhæves, at den noget lange sagsbehandlingstid i 2003 for førtidspensionstilkendelser (18 uger) er  blevet  nedbragt  til  12  –  14  uger  (ny  hhv.  gammel  lovgivning)  i  2004.  Der  er  desværre  sket  en stigning  i  sagsbehandlingstiden  inden  for  lov  om  retssikkerhed  og  administration  på  det  sociale område,   der   hovedsageligt   omhandler   det   noget   tunge   sagsområde   om   mellemkommunale refusioner. Der er i 2004 blevet afviklet en sagspukkel inden for dette område, hvilket kan begrunde den øgede sagsbehandlingtid. Stigningen er fra 17 uger i 2003 til 21 uger i 2004. Denne udvikling er nu vendt, idet sagsbehandlingstiden i 4. kvartal 2004 var på 16 uger for dette sagsområde. De    eneste    sagsområder,    hvor    sagsbehandlingstiden    ligger    over    de    fastsatte    13    uger,    er børnefamilieydelsessager (13,7 uger), førtidspensionssager efter gammel lovgivning (14,5 uger) og opholdskommunesager (20,9 uger). Forbedringen i sagsbehandlingstiderne afspejles også i, at hvor der ultimo 2003 var 58 uafsluttede sager ældre end 6 måneder (heraf 10 ældre end  1 år), var der ultimo 2004 kun 14 uafsluttede sager ældre end 6 måneder og ingen ældre end 10 måneder. Denne udvikling må betegnes som meget tilfredsstillende. 3. VEJLEDNING OG PRAKSISKOORDINERING Ifølge retssikkerhedslovens § 78 har Det Sociale Nævn pligt til inden for sit område at koordinere, at   afgørelser,   som   efter   de   sociale   love   kan   indbringes   for   Det   Sociale   Nævn,   træffes   i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i denne koordinering 1)   vejleder   Nævnet   om   ankeinstansernes   praksis   i   sager   efter   den   sociale   lovgivning   og 2) følger Nævnet kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis 3.1 Telefonvejledning og vejledningsmøder med kommunerne m.v. Ud over den løbende telefoniske vejledning af kommunerne har der været afholdt 1 møde i marts måned med kommunerne på Djursland vedrørende førtidspensionsreformen. 1 dialogmøde i september måned med de kommuner, som deltog i Nævnets praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden forud for afgørelser om førtidspension.
11 1  møde  i  september  måned  med  mellemledere  fra  Gjern,  Silkeborg,  Hammel,  Galten,  Ry,  og Them  Kommuner  samt  ledelsen  fra  Jobcenter  Silkeborg  vedr.  førtidspensionsreformen  samt Nævnets praksisundersøgelse vedr. samme. 1 dialogmøde i oktober måned med de kommu ner, som deltog i Nævnets praksisundersøgelse af kommunernes afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte. 3.2 Praksisundersøgelser 3.2.1 Boligstøtteloven Det  Sociale  Nævn  besluttede  i  2003  at  lave  en  praksisundersøgelse  om  tilbagebetalingskrav  efter boligstøtteloven.    Da    efterreguleringskravene    fremsættes    på    grundlag    af    den    skattemæssige årsopgørelse, som bliver tilgængelige for disse beregninger i september måned, blev undersøgelsen først iværksat i december måned 2003 og dermed først afsluttet i 2004. Ved undersøgelsen  er der ikke fundet eksempler på afgørelser, som er i strid med boligstøttelovens regler   og   praksis.   Men   undersøgelsen   viser,   at   kommunerne   stort   set   ikke   overholder   de forvaltningsretlige  regler  i  sagsbehandlingen.  Der  er  således  ikke  sk et  partshøring  i  nogen  af  de undersøgte  sager,  og  der  er  ikke  givet  fyldestgørende  begrundelse.  Det  er  i  en  del  sager  ikke dokumenteret, at der er givet borgeren fyldestgørende vejledning om oplysningspligten. Nævnet har anbefalet kommunerne at indføre rutiner som sikrer, at reglerne om partshøring overholdes. Borgeren skal gøres bekendt med, at der indledes en sag og med sin ret til at forlange sagens afgørelse udsat, indtil den pågældende har afgivet en udtalelse i sagen. Partshøring kan kun i meget begrænset omfang undlades. begrundelserne  er  fyldestgørende  med  hensyn  til,  hvilke  forhold  der  har  haft  indflydelse  på afgørelsen og at lovhenvisningen er klar og præcis, dvs. henviser til både paragraf og stykke, og anfører både lovens nummer og dato. borgeren vejledes grundigt og fyldestgørende om oplysningspligten. notatpligten overholdes.  Nævnet finder det hensigtsmæssigt, at borgeren  kan kontrollere, at de korrekte oplysninger er indgået på sagen. Dette kan f.eks. ske ved, at det generelt fremgår af de breve, der sendes til borgeren, at vedkommende ved ændringer skal kontrollere, at der påfølger en ændringsskrivelse, og at borgeren i modsat fald skal kontakte kommunen igen. Endvidere at kommunen konsekvent udleverer eller sender kopi af et udfærdiget notat på sagen og udleverer kopi af skemaer, kommunen har været borgeren behjælpelig med at udfylde. Praksisundersøgelsen  kan  læses  i  sin  fulde  ordlyd  på   www.statsamt.dk  under  Publikationer  –  Det Sociale Nævn – Praksi sundersøgelser 2004. 3.2.2 Pensionsloven Det Sociale Nævn har i  2004 valgt  at lave  en praksisundersøgelse  af kommunernes anvendelse  af arbejdsevnemetoden   forud   for   afgørelser   om   førtidspension.   Undersøgelsen   er   tilrettelagt   i samarbejde med Ankestyrelsen. Undersøgelsen omfatter de sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 18 i pensionsloven, dvs. afgørelser, hvor kommunen enten har truffet afgørelse om sagens overgang til behandling som pensionssag eller afslag på samme.
12 Undersøgelsen   omfatter   en   materiel   vurdering   af   afgørelsen   og   en   formalitetsvurdering   af væsentlige sagsbehandlingsregler. På baggrund af undersøgelsen anbefales kommunerne at være særligt opmærksomme på følgende: Skriftlighed Kommunerne skal træffe en afgørelse, når sagen  overgår til behandling efter reglerne om pension. Kommunerne  bør  indføre  rutiner,  der  sikrer,  at  datoen  for  sagens  overgang  til  behandling  efter reglerne  om  førtidspension  fremgår  af  sagen,  og  at  borgeren  får  skriftlig  meddelelse  herom    - herunder  orientering  om,  hvad  dette  indebærer  -  med  fornøden  klagevejledning.  (Som  bilag  til praksisundersøgelsen er vedlagt et forslag til  § 18-afgørelse) Klagevejledning Kommunerne bør sikre, at klagevejledningerne er i overensstemmelse med forvaltningslovens krav hertil. Borgerinddragelse Kommunerne   bør   indføre   rutiner,   der   sikrer,   at   borgeren   i   tilstrækkelig   grad   inddrages   i sagsbehandlingen. Forlængelse af dagpengeretten i medfør af § 22, stk. 1, nr. 5 Kommunerne   bør   indføre   rutiner,   der   sikrer   tidlig   opfølgning,   herunder   at   afgørelsen   om påbegyndelse af pensionssag kan træffes senest inden dagpengerettens udløb, hvis det er muligt. Nævnets praksisundersøgelse kan læses i sin fulde ordlyd på  www.statsamt.dk under Publikationer – Det Sociale Nævn – Praksisundersøgelser 2004. 4. KLAGER OVER DET SOCIALE NÆVNS AFGØRELSER 4.1 Ankestyrelsen Det fremgår af retssikkerhedslovens § 63, at Det Sociale Nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden   administrativ   myndighed.   Ankestyrelsen   kan   dog   optage   en   sag   til   behandling,   når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Formålet  med  at  antage  en  sag  til  principiel  behandling  er  at  afklare  retstilstanden  eller  at  belyse spørgsmål   af   generel    betydning   på   om  rådet.   Afgørelserne   skal   tjene   som   vejledning   for kommunerne og de sociale nævn ved den fremtidige sagsbehandling En sag kan være af principiel eller generel betydning, hvis den er egnet til at udstikke retningslinjer for et bestemt område, kan belyse almindelig praksis, strider mod Ankestyrelsen praksis, viser væsentlige forskelle i praksis lokalt eller regionalt, indeholder   spørgsmål,   som   Ankestyrelsen   ikke   tidligere   har   taget   stilling   til,   eller   hvor ændringer  i  retsopfattelsen  som  følge  af  f.eks.  ændringer  i  samfundsudviklingen  skaber  behov for fornyet stillingtagen Det  er  den  person,  som  afgørelsen  vedrører,  kommunen  eller  amtskommunen,  der  kan  anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at sagen har indgribende betydning for den, der klager.
13 Pr.  1.  januar  2004  lå  der  i  Ankestyrelsen  39  ubehandlede  klager  over  en  af  Nævnets  afgørelser, heraf var de 13 sager antaget til principiel eller generel behandling. Af de 26 sager, Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til, blev  yderligere 4 sager antaget til behandling. De resterende 22 sager blev afvist. I 2004  blev 346 sager oversendt til Ankestyrelsen, hvilket svarer til 9,7% af Nævnets  afgørelser i året. Dette er lidt færre end i 2003, hvor andelen udgj orde 10,4%. Af de 346 indklagede sager blev 284 afvist. 54 sager blev antaget til behandling.  De sidste 8 sager havde  Ankestyrelsen ikke taget stilling til ved årets udgang. I  løbet  af  2004  antog  Ankestyrelsen  således  i  alt  58  indklagede  sager  til  princip iel  eller  generel behandling,   hvilket   er   næsten   dobbelt   så   mange   som   i   2003   (30   sager).   Tilsvarende   afviste Ankestyrelsen at behandle 306 indklagede sager. Ankestyrelsen traf afgørelse i 51 antagne sager i 2004. Status pr. 31. december 2004 var således, a t der i Ankestyrelsen lå 28 ubehandlede klager over en af Nævnets afgørelser, heraf 20 antagne sager som afventede en afgørelse, og derudover var der ikke taget stilling til 8 indklagede sager. De   51   afgørelser   fordeler   sig   med   26   stadfæstelser,   14   ændringer   og   11   hjemvisninger. Omgørelsesprocenten  (ændringer  og  hjemvisninger)  var  således  49,0%,  som  er  lidt  mindre  end  i 2003 (56,7%). Selvom Ankestyrelsen i 2004 antog omtrent dobbelt så mange sager som i 2003, sker der ikke flere ændringer af Nævnets afgørelser end tidligere. 4.2 Retssager I 2004 blev 18 sager afsluttet ved domstolene, hvor Det Sociale Nævn var sagsøgt af en borger. 16  sager  vedrørte  spørgsmålet  om  berettigelse  til   førtidspension.  Nævnet  fik  medhold  i  9  sager (sagsøger  var  ikke  berettiget  til  en  højere  førtidspension)  og  i  2  sager  blev  Nævnet  dømt  til  at anerkende, at sagsøger var berettiget til en højere pension. 3  sager  blev  hævet  af  sagsøger  forinden  domsafsigelse,  2  blev  genoptaget  af  Nævnet  forinden domsafsigelsen   og   ændret   –   1   delvist   i   overensstemmelse   med   sagsøgers   påstand   og   1   i overensstemmelse med sagsøgers påstand. 2  sager  vedrørte  andre  sagsområder .  Nævnet  fik  medhold  i  1  sag  vedrørende  aflastning  efter servicelovens  §  28.  1  sag  om  afslag  på  tandbehandling,  aktivlovens  §§  81   og  82  blev  hævet  af sagsøger forinden domsafsigelsen. Ved   udgangen   af   2004   er   der   18   verserende   retssager.   11   sager   vedrører   spørgsmålet   om berettigelsen  til  førtidspension  og  7  sager  vedrører  andre  sagsområder:  2  sager  vedr.  støtte  til  bil efter servicelovens § 99, 1 sag om sygedagpenge, 1 sag om spørgsmålet om forældelse af krav på førtidspension,  1  sag  om  spørgsmålet  om  regulering  af  boligstøtte  og  efterregulering  af  pension (samliv),   1   sag   om   spørgsmålet   om   modregning   af   pension   i   ledighedsydelse   og   1    sag   om tilbagebetaling af boligstøtte. Statsamtets samlede udgifter til retssager beløb sig i 2004 til kr. 455.000 excl. moms efter fradrag af indbetalte sagsomkostninger. I  forhold  til  2003  er  der  tale  om  en  nedgang  i  både  antal  afsluttede  retssager,  a ntal  verserende retssager og den dermed forbundne udgift. Antal sager er faldet med 25% og udgiften med ca. 35%.
14 I 2003 fik Nævnet medhold i 71% af retssagerne og blev dømt i 29% af sagerne. I  2004  fik  Nævnet  medhold  ved  retten  i  56%  af  sagerne,  hvortil  kommer,  at  sagsøger  i  22%  af sagerne hævede sagen, i alt 78%. Nævnet blev dømt i 11% af sagerne og ændrede sin afgørelse til fordel for sagsøgeren i andre 11% af sagerne. Set under ét er der således tale om et fald i andelen af sager, hvor borgeren får en æ   ndret afgørelse som følge af, at der anlægges retssag mod Nævnet. I 2004 skete det kun i 2 ud af 10 tilfælde, hvilket er under det halve af omgørelsesandelen for de af Ankestyrelsen antagne principielle sager. Retssagerne    medfører    en    betydelig    arbejdsindsats    for    sekretariatet    i    form    af    bistand    til Kammeradvokaten, der fører sagerne på statens vegne. 4.3 Folketingets Ombudsmand Folketingets  Ombudsmand  kan  tage  Det  Sociale  Nævns  afgørelser  op  til  undersøgelse,  selv  om klagen ikke har været søgt indbragt for Ankestyrelsen, og fristen herfor er overskredet. Borgere   har   i   37   sager,   hvor   Det   Sociale   Nævn   i   2004   har   truffet   afgørelse,   anmodet Ombudsmanden    om    nærmere    at    undersøge    Nævnets    afgørelse    af    sagen    og    eventuelt sagsbehandlingen. I 32 af sagerne har Ombudsmanden besluttet, at der ikke var grundlag for at iværksætte en egentlig ombudsmandsundersøgelse.  Beslutningen  er  i  en  del  af  sagerne  truffet  alene  udfra  borgerens henvendelse   til   Ombudsmanden.   I   de   resterende   sager   har   Nævnet   tilsendt   Ombudsmanden sagsakter og eventuelt besvaret uddybende spørgsmål om Nævnets afgørelse og sagsbehandling. Ombudsmanden har i 2004 foretaget en egentlig behandling af 5 af Nævnets afgørelser. Der var 2 sager, som har givet Ombudsmanden anledning til en henstilling til Det Sociale Nævn om at  genoptage  behandlingen  af  sagen.  I  den  ene  sag  var  der  under  Ombudsmandens  behandling  af sagen fremkommet nye oplysninger, som Nævnet ikke havde været bekendt med. I den anden sag henstillede Ombudsmanden at Nævnet genovervejede et klagefristspørgsmål. Ombudsmanden  har  herudover  foretaget  en  egentlig  behandling  af  3  sager,  hvor  der  ikke  blev fundet anledning til at udtale kritik af Nævnets afgørelse eller sagsbehandling. Nævnet er meget opmærksomt på de udtalelser og henstillinger, Om budsmanden afgiver. Nævnets sekretariat fører en opgørelse over alle sager, der bliver indbragt for Ombudsmanden og udfaldet af dennes undersøgelse. *  *  *  *  *
15 Bilagstabel 1 a Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Antal afsluttede sager 2004 fordelt efter kommuner og sagernes udfald. KOMMUNE Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret. Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald. I alt Pr. 1000 indb. Ebeltoft 3 28 8 8 2 3 52 3,5 Galten 4 33 7 2 3 2 51 4,7 Gjern 0 15 8 1 2 0 26 3,2 Grenå 15 77 18 17 11 4 142 7,6 Hadsten 3 35 11 7 1 3 60 5,1 Hammel 2 18 6 9 3 3 41 3,8 Hinnerup 1 30 3 2 2 5 43 3,6 Hørning 3 23 13 6 1 0 46 5,4 Langå 5 31 6 0 3 1 46 5,5 Mariager 1 21 3 5 1 1 32 3,8 Midtdjurs 1 31 4 0 1 1 38 4,9 Nørhald 5 33 9 1 2 0 50 5,8 Nørre Djurs 1 28 5 6 2 0 42 5,5 Odder 5 38 9 7 6 1 66 3,2 Purhus 0 24 2 5 1 5 37 4,3 Randers 20 292 39 22 22 13 408 6,6 Rosenholm 3 18 4 8 1 0 34 3,3 Rougsø 5 26 9 4 3 3 50 6,1 Ry 0 22 3 1 2 0 28 2,6 Rønde 0 19 2 1 0 2 24 3,4 Samsø 0 10 3 1 3 1 18 4,3 Silkeborg 16 165 25 17 2 11 236 4,3 Skanderborg 3 58 11 3 1 0 76 3,5 Sønderhald 2 17 8 6 3 4 40 4,8 Them 1 16 3 2 1 2 25 3,6 Århus 102 1189 201 122 69 76 1759 6,0 Amtets komm. 201 2297 420 263 148 141 3470 5,4 Amtskommunen 7 59 7 8 3 4 88 Udenfor amtet 1 0 0 0 1 0 2 I alt 209 2356 427 271 152 145 3560
16 Bilagstabel 1 b Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Omgørelsesprocent for realitetsbehandlede sager i perioden 2001 - 2004 samt for perioden under ét, fordelt efter kommuner. KOMMUNE O M G Ø R E L S E S P R O C E N T 2001 2002 2003 2004 Alle år Gennem- snitligt årligt sagsantal Ebeltoft 22 23 24 36 25 58 Galten 28 17 21 21 21 46 Gjern 17 17 22 38 22 28 Grenå 13 18 21 31 21 131 Hadsten 19 25 47 34 31 53 Hammel 18 34 28 45 32 35 Hinnerup 18 26 16 14 18 38 Hørning 27 39 24 45 35 40 Langå 13 15 33 16 20 39 Mariager 17 22 42 28 26 34 Midtdjurs 34 8 47 11 25 37 Nørhald 29 22 7 23 21 39 Nørre Djurs 32 20 25 28 26 41 Odder 36 25 28 30 30 65 Purhus 19 20 30 23 23 39 Randers 23 19 21 17 20 416 Rosenholm 22 11 17 40 22 31 Rougsø 31 39 35 33 35 32 Ry 28 18 14 15 18 23 Rønde 17 18 11 14 16 21 Samsø 14 20 28 29 22 19 Silkeborg 19 23 28 20 22 239 Skanderborg 27 20 17 19 20 70 Sønderhald 17 25 13 45 23 39 Them 0 39 23 24 19 22 Århus 15 18 19 21 18 1629 Amtskommunen 25 32 31 20 27 85 I alt 18 20 22 23 21 3348 (Procentdelen beregnes som antal ophævede, ændrede og hjemviste sager i procent af det samlede antal realitetsbehandlede sager, dvs. excl. bortfaldne og afviste sager.)
17 Bilagstabel 2 a Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Antal afsluttede sager 2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfald. Love og sagsarter Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald I alt Sags- beh. tid i uger Lov om social pension 38 390 71 57 12 29 597 12,0 - herunder sager om …førtidspension, gl.  regler 10 73 17 9 4 6 119 14,5 …førtidspension, nye  regler 10 82 13 8 1 7 121 11,6 …personlige tillæg 6 110 6 22 4 11 159 9,5 Lov om aktiv socialpolitik 63 865 140 93 64 34 1259 10,0 - herunder sager om …alm. kontanthj., starthjælp mv. 21 351 59 20 15 10 476 9,1 …revalidering m.v. 7 144 33 36 19 8 247 12,7 ...kontanthjælp i særlige tilfælde 22 327 20 34 12 15 430 8,8 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 3 52 25 8 3 4 95 10,5 Lov om social service 50 464 64 74 34 44 730 12,9 - herunder sager om …hjælpemidler m.v. 19 171 20 10 3 9 232 11,6 …magtanvendelse m.v. 1 1 0 0 2 0 4 0,9 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 16 269 62 23 22 10 402 11,1 Lov om retssikkerhed og   administration på det sociale  område 3 31 16 1 5 7 63 20,9 Lov om individuel Boligstøtte 23 195 19 8 5 7 257 6,0 Lov om almene boliger m.v. 0 9 0 1 0 1 11 9,0 Børnetilskudsloven 8 32 15 2 0 4 61 12,4 Lov om en børne- familieydelse 1 6 6 0 2 0 15 13,7 Lov om integration af udlændinge i Danmark 3 30 8 4 2 3 50 8,2 Sygesikringsloven 0 4 0 0 0 2 6 3,9 Lov om inddrivelse af bidrag 1 7 1 0 3 0 12 8,0 Andet 0 1 0 0 0 0 1 19,0 I alt 209 2356 427 271 152 145 3560 11,0
18 Bilagstabel 2 b Statsamtet Århus Det Sociale Nævn Procentvis fordeling af afsluttede sager 2004, fordelt på love og udvalgte sagsarter og efter sagernes udfald. Love og sagsarter Af- vist mv. Stad- fæs- tet Op- hævet og ændret Hjem- vist Bort - fald komm. Øv- rige bort- fald I alt Antal sager i alt Lov om social pension 6,4 65,3 11,9 9,5 2,0 4,9 100,0 597 - herunder sager om …førtidspension, gl.  regler 8,4 61,3 14,3 7,6 3,4 5,0 100,0 119 …førtidspension, nye  regler 8,3 67,8 10,7 6,6 0,8 5,8 100,0 121 …personlige tillæg 3,8 69,2 3,8 13,8 2,5 6,9 100,0 159 Lov om aktiv socialpolitik 5,0 68,7 11,1 7,4 5,1 2,7 100,0 1259 - herunder sager om …alm. kontanthj.,starthjælp mv. 4,4 73,7 12,4 4,2 3,2 2,1 100,0 476 …revalidering m.v. 2,8 58,3 13,4 14,6 7,7 3,2 100,0 247 ...kontanthjælp i særlige tilfælde 5,1 76,0 4,7 7,9 2,8 3,5 100,0 430 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 3,2 54,7 26,3 8,4 3,2 4,2 100,0 95 Lov om social service 6,8 63,6 8,8 10,1 4,7 6,0 100,0 730 - herunder sager om …hjælpemidler m.v. 8,2 73,7 8,6 4,3 1,3 3,9 100,0 232 …magtanvendelse m.v. 25,0 25,0 0,0 0,0 50,0 0,0 100,0 4 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel 4,0 66,9 15,4 5,7 5,5 2,5 100,0 402 Lov om retssikkerhed og   administration på det sociale  område 4,8 49,2 25,4 1,6 7,9 11,1 100,0 63 Lov om individuel Boligstøtte 8,9 75,9 7,4 3,1 1,9 2,7 100,0 257 Lov om almene boliger m.v. 0,0 81,8 0,0 9,1 0,0 9,1 100,0 11 Børnetilskudsloven 13,1 52,5 24,6 3,3 0,0 6,6 100,0 61 Lov om en børne- familieydelse 6,7 40,0 40,0 0,0 13,3 0,0 100,0 15 Lov om integration af udlændinge i Danmark 6,0 60,0 16,0 8,0 4,0 6,0 100,0 50 Sygesikringsloven 0,0 66,7 0,0 0,0 0,0 33,3 100,0 6 Lov om inddrivelse af bidrag 8,3 58,3 8,3 0,0 25,0 0,0 100,0 12 Andet 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 I alt 5,9 66,2 12,0 7,6 4,3 4,1 100,0 3560