145496

1 Socialministeriet 24. februar 2005 Bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til Forslag til lov om social service Modtagne høringssvar Socialministeriet har modtaget i alt 149 høringssvar. Vedhæftede bilag rummer en oversigt over, hvilke my ndigheder og organisationer, der har afgivet hø ringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Konkrete ændringer i lovforslaget på baggrund af høringssvarene er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der - på baggrund af høring srunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget - blive indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen. Temaer: Kommunernes myndigheds- og forsyningsansvar ............................................................... 2 Regionernes forsynings- og udviklingspligt samt de årlige redegørel ser og rammeaftaler............................. 2 Finansiering ................................ ........................................................... 11 Fordelingen af de nuværende amtskommunale opgaver på børne - og ungeområdet .................................... 19 Kommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud ................................ .... 22 Rådgivning og vejledning og den nationale videns - og specialrådgivningsorga nisation (VISO) .................. 24 Tilbudsportalen ................................ ..................................................... 34 Retssikkerhed og klage................................ ................................ ......... 35 Tilsyn og godkendelse................................ ................................ ........... 38 Overgangsordning og udviklingsråd ................................ .................. 39 Bemyndigelsesbestemmelser ................................ 41

2 Forholdet til andre sektorer ................................ . 42 Andre kommentarer ................................ ................................ ............. 43 Bilag: Høringsparter ................................ ................................ ............ 50 Kommunernes myndigheds- og forsyningsansvar Flere høringssvar herunder fra KL, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af kommuner i Københavns Amt , Det Centrale Handicapråd, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, Børne- og Kulturchefforeningen, Foreningen af Danske Døgninstitutioner og Ankestyrelsen, udtrykker g enerel tilfredshed med reformforslagets overordnede sigte. Flere heraf fremhæver tilfredshed med, at lovforslaget samler myndighedsansvaret på det sociale område i kommunerne. Det vil skabe bedre sammenhæng og kvalitet i tilbuddene og give en enklere og mere overskuelig organisation for borgeren. At der fremover kun er en myndighed minimerer endvidere risikoen for gråzoner og kassetænkning. Det giver endvidere kommunerne nye muligheder for at nytænke og forbe dre det sociale arbejde. Regionernes forsynings- og udviklingspligt samt de årlige redegørelser og rammeaftaler 1. Flere høringssvar herunder fra KL finder, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, at regionens hjemmel til at videreføre nuværende amt skommunale tilbud og senere etablere nye tilbud baserer sig på den grundholdning, at det er den enkelte kommune, der afgør, hvilke tilbud den selv ønsker at være driftsherre for, og hvilke tilbud kommunen indgår aftale med andre om at drive, ligesom høring ssvarene finder, at det klart bør fremgå, at nye regionstilbud kun kan etableres efter aftale med kommunerne i regionen. Svar: Udgangspunktet er, at det er den enkelte kommune, der afgør, hvilke tilbud den selv ønsker at være driftsherre for. Det fremgår af § 5 stk. 1, hvorefter regionsrådet skal etablere tilbud efter aftale med kommunalbestyrelserne. Hele forsyningsansvaret på det sociale område placeres med kommunalreformen i kommunerne. Kommunerne kan opfylde dette forsyningsansvar ved etablering og brug af egne institutioner og tilbud, eller ved at købe eller lave aftaler om pladser hos andre leverandører, heru nder i regionale tilbud. Det er, på baggrund af høringssvarene, præciseret i bemærkningerne til lovforslaget (§ 5), at hele forsyningsansvaret på det sociale område er pl aceret i kommunerne. Regionerne har ansvaret for, efter aftale med kommunerne i regionen, at etablere pladser i de boformer og tilbud, der hidtil har været omfattet af amtskommunernes opgavevaretagelse, bortset fra

3 døg ninstitutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Dog kan regionerne etablere og drive sikrede afdelinger for unge kriminelle. Regionens forsyningspligt fastlægges på baggrund af årlige redegørelser, hvor kommunerne skal be - skrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i regionalt drevne tilbud. Redegørelse rne fra kommunerne danner grundlaget for en årlig rammeaftale mellem kommuner og region. Af rammeaftalen skal det bl.a. fremgå, hvor mange pladser fordelt på målgrupper regionen i alt stiller til rådighed for kommunerne i de kommende år. Der skal således tages stilling til kapaciteten på alle de forskellige specialer. Der skal her balanceres mellem ønsket om fuld udnyttelse for ikke at få to mme pladser (og højere priser) og ønsket om at kunne undgå ventelister. Samtidig tages i rammeaftalen stilling til håndtering af udviklingsbehov samt løsning af akutte nye behov. Oprettelse af nye tilbud skal fremgå af rammeaftalen, dvs. at oprettelse alene kan ske efter aft ale med kommunerne herom. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. 2. Flere høringssvar herunder fra KL havde gerne set, at regionernes forsyningspligt var blevet afgrænset til kun at omfatte de mest specialiserede institutioner på voksenområdet, frem for at regionerne som udgangspunkt skal videreføre de amtskommunale institutioner. Svar: Kommunerne har ansvaret for at sikre, at der er sociale tilbud til egne borgere. Kommunerne kan opfylde dette forsyningsansvar ved brug af egne institutioner og tilbud, eller ved at købe pladser hos andre leverandører, herunder i regionale tilbud. Derudover ligger der i aftalen om en strukturreform på det sociale område, at der skal ske en fortsat glidende decentralisering til kommuner. I løbet af 2006 skal der således vær e drøftelser mellem forberedelsesudvalgene (der forbereder de nye regioner) og kommunerne/sammenlægningsudvalgene med henblik på at undersøge, om amtskommunale tilbud, som ikke automatisk overgår til kommunerne, mere hensigtsmæssigt kan overgå til beliggenhedskommunen allerede fra 2007. Det er kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget, som træffer endelig afgørelse om kommunens overtagelse af et regionalt tilbud. 3. Flere høringssvar, herunder fra De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, Københavns Amt, Det sociale Brugerråd i Århus og Viborg Amter, Børnerådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge og Rådet for Socialt Udsatte, har rejst spørgsmål om, hvor udviklingsansvaret ligger og flere finder, at regionerne skal have mulighed for løbende at udvikle tilbud i overensstemmelse med behovene. Rådet for Socialt udsatte anfører i sit høringssvar, at det efter lovforslaget er regionernes ansvar at udvikle boformer og tilbud, men der mangler en præcisering af, hvad dette udviklingsansvar mere præcist skal omfatte, og hvilke midler der vil være til rådighed herfor. Rådet efterlyser en sådan præcis ering.

4 Svar: Kommunerne får det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Herunder hører også ansvaret for, at der løbende udvikles tilbud, som modsvarer borgernes behov. Regionerne kommer til at agere på markedsvilkår, og vil ligesom andre leverandører være interesserede i at kunne tilbyde pladser, som kvalitativt kan leve op til efterspørgslen. Regionerne får et ansvar for en løbende faglig udvikling af indholdet i de regionalt drevne tilbud svarende til udviklingen i behovene. Det gælder såvel i forhold til udvikling i behovene hos allerede optagne borgere som i forhold til evt. helt nye typer af behov, der fordrer udvikling af nye tilbud. Her kan de regionale tilbud og kommunerne samarbejde med VISO. Det er, på baggrund af høringssvarene, præciseret i bemærkningerne til lovforslaget (§ 6), at kommunerne har ansvaret for, at der løbende udvikles tilbud, som modsvarer borgernes behov, og at rammerne for regionens udviklingsansvar og finansieringen heraf skal fastlægges i de årlige rammeaftaler. 4. Flere høringssvar, herunder fra Amtsrådsforeningen, Center for Ligebehandling, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, Brugerrådet i Viborg Amt og Socialpædagogernes Landsforbund kritiserer, at rammeaftalerne er uegnede til at skabe den fornødne forsyningssikkerhed, da den er afhængig af den kommunale forudsee nhed. Især kritiseres det, at årlige aftaler er for stift et system til at håndtere akutte sager eller situationer, hvor det forventede behov viser sig ikke at svare til virkeligheden. Samtidig er bl.a. Landsforeningen Evnesvages Vel, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd og Den Uvildige Konsulentordning bekymrede for, om regionerne kan fastholde og udvikle de enkelte tilbud, hvis de hele tiden – årligt – er truet af ændring/lukning. De foreslår derfor, at en forventet efterspørgse l meldes ud årligt, mens aftaler om samarbejde skal være bredest mulige og have en løbende varighed på mindst 4 år. Blå kors ønsker, at der på behandlingsområdet og hjemløseområdet sikres en regional forsyning med både kvalitet og kvantitet. Med henblik på at kunne løse eventuelle tvister mellem kommune og region i forbindelse med rammeaftaler, finder Børne - og kulturchefforeningen det nødvendigt, at der etableres en klagemulighed for kommunen i forhold til den aftalebaserede regionale forsyningsforpligtelse. BUPL påpeger i denne forbindelse, at det er uklart, hvem der har ansvaret for udviklingen af området, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale. Efter Børnesagens Fællesråds opfattelse er det uholdbart, at alt skal være forudset på forhånd i rammeaftalerne. Der kan meget nemt opstå en situation med venteliste til et tilbud, som er helt nødve ndigt for et barn eller en ung. Specielt fra bl.a. Socialpædagogernes Landsforbund og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre peges på, at kommunerne kan have svært ved præcist at vurdere, hvor mange pladser, de vil have brug for i det kommende år, fordi der på hjemløseområdet (forsorgshjem, herberger, krisecentre mv.) ikke i alle tilfælde er egentlig visitation, men en ret for borgeren til selv at møde op, dvs. b oformerne kan have beboere fra flere regioner. Rådet for

5 Socialt Udsatte påpeger, at der skal være et meget tæt samarbejde mellem kommunen og regionsrådet med henblik på at sikre, at der på grundlag af en analyse af behandlingsbehovet vil være det nødvendi ge antal behandlingspladser. Svar: Reglerne om rammeaftalen (§ 6) er, på baggrund af høringssvarene, ændret, således at den årlige aftale kan suppleres løbende, hvis der er behov. Desuden er det nu i bemærkningerne blevet præcis eret, at regionen til forhandlingerne om aftalen på grundlag af de kommunale indberetninger, skal komme med et samlet udspil for hele regionen til dækning af kommunernes behov for regionalt drevne tilbud. Det er også præciseret, at aftaleåret skal suppleres med overslag over de næs te tre års behov. Endelig er det fastlagt, at aftaleparterne i rammeaftalen skal aftale, hvorledes man håndterer akutte situationer, som ikke kan håndteres med de nuværende tilbud, hvordan man vil sikre udvikling af institutionstilbuddene svarende til udvikling af brugernes behov samt sikring af et beredskab til løsning af evt. ventelisteproblemer. Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede procedure til fastlæggelse af behovet er en klar forbedring i forhold til det nuværende system, hvor samarbejdet mellem amt og kommuner er betydeligt mindre struktureret. Der fremføres bekymringer om konsekvenserne af en uenighed om aftalerne. Alle parter har imidlertid en stærk interesse i at opnå enighed om en aftale. En række høringssvar vedrørende akutproblemet synes at forudsætte, at aftalen giver den enkelte kommune en ”trækningsret”, som man ikke kan overskride. Det beror på en misforståelse. Rammeaftalen fastlægger regionens forpligtelse i forhold til samtlige kommuner under ét i regionen. Det vil uanset selvmød erprincippet (princippet om at borgere fra hele landet uden visitation kan mø de op på et hvilket som helst forsorgshjem, herberg eller krisecenter i hele landet) under alle omstændi gheder være forbundet med usikke rhed at skønne over forbruget af pladser. Rammeaftalerne er heller ikke tænkt som et simpelt bestillingssystem for pladser, hvor den afgivne bestilling ikke kan fraviges. Rammeaftalerne skal skabes i en dialog mellem den enkelte kommune og regionen, hvor kommunen fx også oplyser, om hvilke forbyggende foranstaltninger man planlægger på hjemløseområdet, hvilke nye boformer, der planlægges som en aflastning for forsorgshjemmene fx udslusningsboliger, alternative plejehjem, skæve huse til skæve eksistenser osv. På baggrund af de samlede rammeaftaler for kommunerne i regionen får regionsrådet således et samlet kvalificeret beslutningsgrundlag for, hvor mange pladser der vil være brug for i den kommende periode. 5. Flere høringssvar, bl.a. Amtsrådsforeningen, Landsorganisation af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud De Samvirkende Invalideorganisationer, Socialpædagogernes Landsforbund og Børnesagens Fællesråd har anført, at der savnes en klar hjemmel til at løse de problemer, der opstår, hvis der opstår ventelister. (fx et sted men ledige pladser et andet – hvem skal have hvilken plads) og tilsvarende allokeringsproblemer. Det kan fx være ønsker fra en kommune om at placere en relativt ukompliceret bruger i et tilbud, der er målrettet langt tungere

6 brugere (fx fordi det ligger i nærheden), hvorved de r blokeres for kommuner med brugere med langt tungere problemer. Svar: Der er, på baggrund af høringssvarene, ændret i lovforslaget, således at der er skabt en klarere hjemmel i § 6 til at løse prioriteringsproblemet i ventelistesituationer. Regionerne h ar nu mulighed for at afvise optagelse i et konkret tilbud, hvor der ikke er en rimelig match mellem problem og løsning. Opgaverne er et led i regionens leverandøransvar. Der er således ikke tale om, at regionen har del i visitationsansvaret for borgeren, idet dette ansvar alene påhviler komm unen. I bemærkningerne til lovforslaget er der foretaget pr æ ciseringer af dette. 6. KL har bemærket, at der i § 5 er forskel på regionernes mulighed for at drive henholdsvis dag- og døgntilbud til børn og unge, idet dagt ilbuddene vedrører børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens de tilbud som regionerne kan drive på døgnomr ådet vedrører børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. KL går ud fra, at kommunerne også kan etablere tilbud til børn og unge med betydelig og varigt fysisk og psykisk funktionsevne. Svar: Det fremgår af lovens § 4, at kommunerne har forsyningsforpligtelsen over for borgeren til at sørge for de nødvendige tilbud. Det gælder alle tilbud på servi celovens område. Dette er understreget i § 5 stk. 5, hvor det præciseres, at kommunerne også kan oprette alle de former for tilbud, regionsrådet har hjemmel til at etablere efter § 5 stk.1. 7. Flere høringssvar udtrykker som udgangspunkt, at det er positivt med mere entydighed i opgaveløsningen. Men bl.a. Landsforeningen Evnesvages Vel, Amternes Tale-Høre -Samråd og Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede udtrykker en beky mring for, om der er den rette og tilstrækkelige ekspertise til rådighed både for det enkelte menneske og for myndigheden. FOA er bange for, at den øgede adskillelse af leverandør og myndighed vil føre til unødig kass etænkning og at de faglige miljøer vil komme under pres. I lighed hermed finder Det Sociale Brugerråd i Viborg Amt, at metodefaglige overvejelser vil komme til kort over for økonomisk st yrede effektivitetshensyn. Centerlederforeningen påpeger, at der er risiko for utilstrækkelig visitation og ressourcespild som følge af manglende faglig ekspertise i kommunerne, samt risiko for, at gruppen af stofmisbrugere ikke får tilstrækkelig hjælp i kommunerne i forhold til en større gruppe af borgere på normalområdet. Et supplerende høringssvar fra delegationskommunerne i Centerlederforeni ngen peger på, at erfaringer fra de 5 delegationskommuner viser, at kommunerne er i stand til at løfte opgaven under de rigtige betingelser. Disse kommuners erfaringer må videregives og i vid udstrækning overføres til de nye komm uner. Svar: Kommunerne overtager en række opgave fra amterne, men samtidig overtager de også den nuvære nde viden og ekspertise, der er tilknyttet opgaverne. Samtidig skal de institutioner og tilbud, der videreføres af regionerne videreudvikles med en viden og ekspertise, der også i dag er disse steder.

7 Desuden skal den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation både sikre, at den nuværende faglige ekspertise ikke går tabt, og at den videreudvikles. På baggrund af høringssvarene er der indsat en ny bestemmelse i forslagets § 5, stk. 8, hvorefter en kommunalbestyrelse kan anmode regionsrådet om at varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Den 4-årige begrænsning er således udgået. I øv rigt henvises til svaret under 3. Kommunerne har ansvaret for, at der løbende udvikles tilbud, som modsvarer borgernes behov. Krav om behandlingsgaranti inden for 14 dage samt krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard på området sikrer det fortsatte faglige niveau. Der ændres ikke indholdsmæssigt på de rettigheder, borgerne efter den sociale lovgivning allerede har i dag. Hvis kommunen ikke kan leve op til at levere det tilbud, borgeren har krav på, kan der rejses en klage- eller tilsynssag. I og med at kommunerne bliver større, sikres en mere solid faglig bæredygtighed. Der er, som det fremgår af Centerlederforeningens hø ringssvar, gode erfaringer at hente fra delegationskommunerne på stofmisbrugsområdet, som må udbredes. 8. Nogle høringssvar, herunder fra A mtsrådsforeningen, har forstået af lovforslagets bemærkninger, at Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ikke er en del af Region Hovedstaden for så vidt angår socialområdet. Det fortolkes, som at der ikke skal indgås årlige rammeaftaler mellem de tre kommuner og regionen, ligesom der rejses spørgsmål om regionernes koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands - og landsdelsdækkende ti lbud. Svar: Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner er på socialområdet en del af Region Hovedstaden på lige fod med øvrige kommuner i regionen. Derimod er decentraliseringen på det sociale område i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner i vid udstrækning gennemført, idet disse kommuner ifølge lovforslaget beholder deres nuværende institutioner, som kommunale institutioner. Selv om de tre kommuner beholder den omhandlede del af den hidtidige amtskommunale opgavevaretagelse, der ellers skulle overgå til regionen, er de tre kommuner dog omfattet af de nye ordninger, som samtidig etableres. Det vil sige, at: Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner er omfattet af pligten til årligt at afgive redegørelse til regionen om behov for pladser i regionale tilbud og pligten til at indgå i den årlige rammeaftale mellem kommuner og region. Kommunerne er omfattet af ordningen med udviklingsråd og redegørelsespligt i overgangsperioden. 9. Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) mener, at der ikke i loven er gennemført en tydelig og reel ligestilling og frit valg mellem offentlige tilbud og private bosteder og at der i serviceloven bør indarbejdes en målsætning om dette. LOKK og Blå Kors Danmark ønsker, at

8 frivillige kan udføre sociale opgaver, oprette tilbud og foranstaltninger og at der bør være en egentlig forpligtelse for kommunen til at gøre dette i forbindelse med regionens og kommunens opgaver efter § 5 og 6. Blå Kors fremhæver særligt væresteder, jf. § 104. LOKK mener endvidere, at det bør være et lovfæstet princip, at de private tilbud med eget værdigrundlag skal hav e forrang for kommunalbestyrelsens værdier, hvis kommunen vælger at benytte sig af et tilbud med eget væ rdigrundlag. Svar: Det er op til kommunerne, om de vil opfylde forsyningsansvaret ved at indgå aftaler med private leverandører eller benytte sig af regionens eller egne tilbud. Frivillige organisationer sidestilles med andre private leverandø rer og har således i samme omfang mulighed for at indgå kontrakt med kommunerne. Det er op til kommunerne, om de vil indgå aftaler med tilbud, der har et bestemt værdigrundlag. 10. Rådet for Socialt Udsatte påpeger, at der særligt i en overgangsperiode vil kunne ske en sløring af, hvem der har ansvaret for boformer m.v., når kommunerne kan oprette egne boformer samtidig med, at regioner som udgangspunkt viderefører d e nuværende amtskommunale tilbud. Rådet forudsætter, at regeringen sikrer, at der ikke sker forringelser på området. Svar: Bestemmelserne i forslagets § 6 om årlige kommunale redegørelser for kommunens behov og forventede brug af tilbud i regionen samt den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen har som mål at sikre, at der bliver overensstemmelse mellem behovet for tilbud og det faktiske udbud af pladser. 11. KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark finder det væsentligt, at kom munen/regionen sikrer, at der er mangfoldighed i tilbudene, så et reelt valg er muligt. Svar: Målsætningen er at sikre de bedst mulige tilbud til den bedst mulige pris. Der ønskes flere private udbydere på markedet, for at sikre at udbuddet er så mangfoldigt og fleksibelt som muligt. Derved får kommunerne mere at vælge imellem. 12. Amtsrådsforeningen mener, at den politiske styring i forhold til oprettelsen af de sikrede pladser vil forsvinde med kommunalreformen, når kommunerne frit kan etablere sikrede dø gninstitutioner. Svar: Efter gældende bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, § 5 stk. 4, skal sikrede afdelinger godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra amtskommunen. Inden kommunalreformen træder i kraft, vil bekendtgørelsen blive konsekvensrettet, således at amtskommunen erstattes med regionen, og kommunen tilføjes, idet de kommuner, som selv vil etablere sikrede afdelinger, også skal søge om godkendelse hos Socialministeriet . Styringen af området vil derfor være den samme. 13. Amtsrådsforeningen udtrykker bekymring i forhold til, at § 67 stk. 4 giver mulighed for, at alle typer af døgninstitutioner kan oprettes som selvejende institutioner. I forhold til de sikrede

9 døgni nstitutioner vil dette være problematisk, da myndighedskompetencen i forhold til magtanvendelse ikke kan uddelegeres til selvejende institutioner. Svar: § 67, stk. 4, svarer indholdsmæssigt til gældende bestemmelse om oprette lse og drift af døgninstituti oner for børn og unge. Der er således efter gældende regler principielt mulighed for, at en sikret afdeling kan oprettes som selvejende institution med aftale med amtet, men det forekommer ikke. 14. Flere høringssvar, herunder fra Socialpædagogernes Landsforbund, foreslår, at der udarbejdes udviklingsplaner for alle institutioner og tilbud i regionen fordelt på målgrupper. De Samvirkende Invalideorganisationer undrer sig over, hvor tallet 100 kommer fra, når det gælder en udviklingsplan for de meget store boenheder, idet de synes, at det er uacceptabelt med de meget store institutioner. Grænsen for hvornår der bør udarbejdes en udviklingsplan, bør sænkes v æ sentligt Svar: Begrundelsen for kravet om udviklingsplaner for meget store botilbud med over 100 pladser er, at der i realiteten er tale om gamle særforsorgsinstitutioner, som i særligt omfang vil kunne have brug for udvikling og fornyelse. Denne begrundelse gør sig ikke gældende for øvrige institutioner og tilbud. 15. Flere høringssvar, herunder fra Amtsrådsforeningen og Bornholms Kommune, har bemæ rket, at der ikke er sammenhæng mellem bemærkningerne i § 5 om mulighed for at indgå aftaler om pladssalg og bemærkningerne i § 173, der kræver, at der er kommunale godkendelse af alle pladser. Svar: På baggrund af høringssvarene, er der i lovforslaget i § 5 indsat et nyt stk. 4, som præciserer, at regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter stk. 1 -3 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller selvejende og private tilbud. Dette skaber hjemmel til, at regioner kan indgå aftaler om pladskøb og plad ssalg. 16. Nogle høringssvar, herunder fra Det Sociale Brugerråd i Viborg Amt og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, mener, at den indre markedsorienterede holdning bag reformerne fremmer en samfundsdynamik til skade for de sociale brugere. Svar: Målsætningen må være at sikre de bedst mulige tilbud til den bedst mulige pris. Ved en markedsgørelse bør udgangspunktet være, at der efterspørges markedsløsninger på alle ti lbud, og at tilbudene er beskrevet, så det er muligt at forholde sig til forholdet mellem pris og kvalitet i det enkelte tilbud. Hvis det efterfølgende viser sig, at behovet ikke kan dækkes fuldt ud, følger det af opretholdelsen af den offentlige forsyningsforpligtelse, at myndighederne må sikre, at der kommer leverandører til de resterende tilbud. Dette kan ske ved, at det offentlige selv leverer ydelsen eller får en privat til at gøre det efter en konkret aftale om pris og kvalitet.

10 17. Flere høringssvar, herunder fra Amtsrådsforening, Dansk S ocialrådgiverforening, HK Kommunal, finder, at regionerne bør være omfattet af kommunalfuldmagten. Svar: Det er et klart mål med kommunalreformen, at der fremover kun er én myndighed, som har det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Det er væsentligt at sikre en effektiv opgavevaretagelse inden for regionens opgaveområder og så vidt muligt at undgå eventuelle kompetenceglidninger. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagten) ikke skal gælde for regionernes virksomhed. Dette ind ebærer, at i forhold til de af amtskommunernes opgaver, der hidtil har været varetaget i henhold til kommunalfuldmagten, og hvor det skønnes he nsigtsmæssigt , at regionerne fortsat skal kunne varetage disse opgaver, vil den fornødne regulering heraf skulle ske i sektorlo vgivningen. 18. Vestsjællands Amt ønsker en sikring af, at der fortsat er mulighed for fleksible og åbne tilbud til misbrugere af såvel alkohol som narkotika. Amtet nævner, at den nuværende organisering af misbrugsbehandlingen giver mulighed for, at en bruger på eget initiativ kan henvende sig til Misbrugscentret med henblik på rådgivning, vejledning og behandling om såvel alkohol som narkotikamisbrug. En stigende del af klientellet til alkohol- og narkobehandling henvender sig direkte til behandlingsstederne uden forudgående kontakt til de lokale kommunale sociale myndigheder. Amter peger på, at denne mulighed ikke er indeholdt i det foreliggende forslag til lov om social service, hvorimod sundhedsloven giver alkoholmisbrugere mulighed for anonymitet. Det vurderes problematisk, at narkotikamisbrugere ikke længere kan sikres anonymitet i behandlingen, idet det må forventes, at det vil afho lde en del fra at henvende sig. Svar: Forslaget til § 101 i den nye servicelov viderefører forpligtelsen til at tilbyde social behandling for stofmisbrug, dog med kommunen som ny myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvarlig. Regionen overtager driften af de nuværende amtskommunale institutioner og tilbud, herunder de amtskommunale misbrugscentre og får ansvar for en løbende faglig udvikling af indholdet i tilbudene svarende til udviklingen i behovene. Der sker i øvrigt ikke ændringer i forhold t il muligheden for anonym rådgivning og vejledning af stofmisbrugere i kommunen. Der er ikke i dag mulighed for anonym behandling af stofmisbrugere. Behandlingen for alkoholmisbrug skal fortsat ske efter reglerne i sundhedslovgivningen. En alkoholmisbruger vil ligesom i dag have ret til vederlagsfri og anonym behandling på et alkoholambulatorium. 19. Videns- og formidlingscentret for Socialt Udsatte foreslår, at der ved den fortsatte drift af boformer til personer med særlige sociale problemer (forsorgshje m, herberger mv.) sikres en

11 differentiering mellem de forskellige boformers tilbud svarende til målgruppens meget forskellige behov. VFC påpeger også det vigtige i, at selvmøderprincippet bevares. Svar: Der er allerede i de eksisterende boformer meget differentierede tilbud. Dette er sikret ved et tæt samarbejde boformerne imellem, og efter lovforslaget vil rammeaftalesystemet være med til yderl igere at sikre varierede tilbud, som borgeren – som følge af selvmøderprincippet – selv kan vælge. Selvmøderpr incippet ændres ikke med lovfor slaget. 20. BUPL er uforstående overfor formuleringen af de almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at amterne i dag har monopol på at drive særlige dagtilbud efter den gældende lovs § 16. BUPL har kendskab til en række k ommuner, der driver særlige dagtilbud til børn efter aftale med amterne. Svar: Socialministeriet antager, at der henvises til afsnittet ”Årlige rammeaftaler mellem kommuner og region”, hvor der står, at regionerne ikke som de hidtidige amtskommuner har m onopol på at drive typen af tilbud i rammeaftalen. Socialministeriet er enig i, at formuleringen ikke dækker den hidtidige retstilstand. Afsnittet er blevet omskrevet. 21. I forbindelse med den årlige redegørelse om udviklingen og for at sikre koblingen melle m arbejdet med børn i dagtilbud og børn med særlige behov anbefaler BUPL kraftigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender inddrages i overvågnings- og opfølgningsarbe jdet. Svar: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil blive inddraget i fornødent omfang. Finansiering KL kan tiltræde, at der indføres en refusionsordning, der skal sikre den enkelte kommune mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager. KL tilslutter sig den konkrete udformning af refusionsordningen, men læg ger vægt på, at den konkrete udformning efterfølgende bliver vurderet og om fornødent justeret i lyset af de ændringer i tilskuds - og udligningssystemet, som skal finde sted senere. 22. Flere høringssvar, herunder fra Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kom munal, Forbundet af Offentligt Ansatte og Det Kommunale Kartel finder, at finansieringsomlægningen er problematisk, fordi den ændrer kommunernes økonomiske forudsætninger på det sociale område markant. Selvom kommunerne under ét kompenseres over bloktilskuddet, kan der ske byrdemæssige forskydninger mellem kommunerne, fordi den hidtidige medfinansiering gives til andre kommuner end til dem, der får glæde af et øget bloktilskud. Ligeledes vil der komme et stærkt pres i retning af billigere og potentielt dårligere alternativer på hele det sociale område, hvor amterne hidtil har båret en stor del af finansieringen. Høringssvarene giver derfor udtryk for, at den centrale

12 refusionsordning må udvides væsentligt, så der gives større refusion til dyrere enkeltsager. Derudover må det sikres, at eventuelle byrdefordelingsmæssige skævheder til ugunst for kommuner med særligt store sociale udgiftsbehov, rettes op i den byrdefordelingsreform, der skal komme i næ ste folketingssamling. Landsforeningen SIND finder, at refusionsordningen vil medføre en faldende efterspørgsel efter boformer og andre sociale tilbud til sindslidende. Flere høringssvar herunder fra Det Centrale Handicapråd, Det Kommunale Kartel, Socialpæd agogernes Landsforbund, Amtsrådsforeningen, Viborg Amt, Amternes Tale-Høre - Samråd, Børn erådet, Nordjyllands Amt, Falck anbefaler, at der ændres på finansieringen af de regionale sociale tilbud, så de ikke alene takstfinansieres, da kommunerne ellers vil føle sig økonomisk presset til at finde billigere og dårligere løsninger for borgerne. Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal er inde på samme emne. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) mener, at en finansieringsreform med takstbetaling kan medføre, at kommunerne af økonomiske grunde fravælger regionens yd elser og at det derfor bliver svært at fastholde den tilstrækkelige ekspertise på regionalt/overordnet niveau. De Samvirkende Invalideorganisationer og Viborg Amt mener, at grænsen på 800.000 kr. er for høj i refusionsordningen og vil medføre risiko for, at økonomi vil vægte højt i kommunerne i ”de dyre enkeltsager” og medføre forringelser. De efte rfølgende statslige refusionssatser er for lave. Svar: Kommunerne har pligt til at give borgeren et tilbud, der modsvarer borgerens behov. Der ændres ikke indholdsmæssigt på de rettigheder, borgerne efter den sociale lovgivning allerede har i dag. Hvis kommunen ikke kan leve op til at levere det tilbud, borgeren har krav på, kan der rejses en klage- eller tilsynssag. Finansieringen skal ses i lyset af, at der bliver tale om større og mere bæredygtige kommuner. I løbet af foråret 2005 foreligger den præcise kommuneinddeling, hvorefter Indenrigs - og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg – i forlængelse af udvalgets betænkning 1437 – vil komme med et forslag til reform af tilskuds- og udligningssystemet. Regeringen vil på den baggrund fremlægge et forslag til udligningsreform i Folketinget i slutningen af 2005. Det vil betyde, at de nye sammenlægningsråd kender hovedkonturerne af de nye kommuners økonomi fr a starten af 2006 og kan benytte dette som grundlag for arbejdet med at forberede budgetterne for 2007. Reformen skal vedtages inden sommerferien 2006, så det nye udligningssystem kan være på plads, når den nye struktur træder i kraft fra den 1. januar 200 7. Den proces sikrer tid til en grundig forberedelse, politisk behandling i Folketinget og rettidig implementering. De større kommuner, et nyt tilskuds - og udligningssystem samt det foreslåede refusionssystem vil gø re det økonomisk muligt for kommunerne at løse de pålagte opgaver.

13 Takstfinansieringen for de regionale tilbud er en del af rammeaftalen mellem regionen og kommunerne i regionen. Kommunerne er derfor med til at fastsætte niveauet for taksterne. Den økonomiske incitamentsstruktur giver derfor ikke anledning til, at kommunerne vil fravælge regionale tilbud, men vurdere disse ud fra de behov, der måtte være i kommunen. Den centrale refusionsordning begrænser kommunernes udgifter i de meget dyre enkeltsager. Ordningen gælder alle tilbud – lige fra de meget specialiserede til de ikke-specialiserede. Dette modvirker dels en skæv byrdemæss ig fordeling mellem kommuner, og dels i et vist omfang konsekvenserne af, at de midler, der overføres, ikke længere er personbundne. Ordningen indebærer: I sager, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør en årlig udgift på 800.000 kr. e ller mere, refunderer staten 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mill. kr. årligt, refunderer staten 50 pct. af udgifterne. De 800.000 svarer ca. til en fordobling af den nuværende dyreste kommunale grundtakst. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Lovforslaget indeholder en gradvis overgang fra det nuvære nde grundtakstsystem til den ny refusionsordning, som først er fuldt indfaset i 2010. Refu - sionsordningen skal evt. revurderes i lyset af fastlæggelsen af ændringer i tilskuds - og udlig- ningssystemet. Med kommunalreformen overføres 8 -9 mia. kr. på det sociale område fra amtskommunerne til kommu- nerne. For at kunne følge udviklingen får kommunerne pligt til, i en overgangsperiode på 4 år, at afgive en årlig redegørelse til udviklingsrådet for, hvordan kommunen vil leve op til sin forsyningsforpligtelse for kommunens borgere, herunder kommunens forventede forbrug af pladser i egne og andre kommuners institutioner. Herefter udarbejder udviklingsrådet en samlet redegørelse, som sendes til socialministeren. Udviklingsrådenes redegørelser udgør et grundlag for ministeren til at vurdere, om kommunerne lever op til deres forsyningsansvar. 23. Flere høringssvar, herunder fra De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, peger på nødvendigheden af, at den centrale refusionsordning bliver evalueret – enten i form af, at de regionale udviklingsråd får til opgave at følge effekten af ordningen med de valgte takster, eller at der indsættes en revisionsbestemmelse i lovgivningen. Svar: Lovforslaget indeholder en gradvis overgang fra det nuværende grundtak stsystem til den ny refusionsordning, som først er fuldt indfaset i 2010. I denne overgangsperiode skal udviklingsrådet følge udvi klingen generelt, og kan herunder følge de typer af sager, der er omfattet af refusionsordningen. På den baggrund vurderes der ikke at være behov for yderligere evaluering. 24. Flere høringssvar, herunder fra SBS § 94 sekretariatet og Inspektørkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at de regionale institutioner har en startkapital, hvis de skal fungere fra den første dag efter kommunalreformens ikrafttræden. De

14 regionale institutioner vil fremover være takstfinansieret, og institutionerne vil således ikke have et finansielt grundlag for at opretholde driften umiddelbart efter 1. januar 2007. Svar: Det finansielle grundlag, der sikrer, at institutionerne kan opretholde driften pr. 1. januar 2007, er indeholdt i følgende lovforslag i Indenrigs - og Sundhedsministeriets regi: Forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kom munalreformen Forslag til lov om regionernes finansiering Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det af de specielle bemærkninger til § 1 i Forslag til lov om regionernes finansiering fremgår det bl.a., at "I forbindelse med etablering af regionerne foretages en opdeling af de aktiver og passiver, som de nye regioner vil overtage fra de hidtidige amtskommuner. Det skal i den forbindelse fastlægges, hvordan de gældsforpligtelser, som regionerne overtager, skal finansieres af indtægterne til de regionale områder. Tilsvarende skal det for likviditet og andre aktiver fastlægges, hvordan indtægterne herfra fordeles på de regiona le områder. Der vil i den forbindelse blive tilvejebragt hjemmel til, at regionerne kan få mulighed for at refinansiere den eventuelle nettogæld, de overtager fra amtskommunerne, således at den årlige belastning heraf kan blive udjæ vnet over en årrække. I budget- og regnskabsreglerne for regioner vil der blive fastsat nærmere regler for administration af regionernes likvide beholdninger. Administrationen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele opretholdes. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere helt adskilte kassebeholdninger eller om det vil v æ re mere hensigtsmæssigt at opretholde en samlet kassebeholdning, men med registrering af mellemregningsforhold med hvert af de regionale områder. Begge metoder gør det muligt løbende at opgøre en særskilt kassebeholdning for hvert af de tre områder. I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social - og specialundervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling. Disse opgaver vil således hvile i sig selv og ikke medføre nettoudgifter eller -indtægter for regionerne. For det enkelte år vil der dog kunne blive tale om et likviditetsmæssigt mellemregningsforhold mellem regionerne og disse institutioner, idet indtægterne fra takstbetalingen i det enkelte år ikke nødvendigvis vil svare præcist til årets udgifter. Men set over en årrække skal udgifter og indtægter svare til hinanden." 25. Flere hørings svar, herunder fra KL, LO, BUPL og FTF finder, at de økonomiske konsekvenser, som er skitseret i lovforslaget er utilstrækkelig belyst. Derudover finder flere, at forudsætningen om udgiftsneutralitet ikke er sandsynliggjort i lovforslagets bemær kninger. Svar:

15 Ved lovforslagenes fremsendelse til høring var forhandlingerne med de kommunale parter om de øk onomiske konsekvenser af kommunalreformen på socialområdet ikke afsluttet. Det var derfor ikke muligt at oplyse det endelig resultat af forhandlingerne. Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, har det hele tiden været klart, at ændringerne i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra princi ppet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for de nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne, jf. de almindelige DUT-principper. 26. Flere høringssvar, herunder fra KL, finder, at alle regionens udgifter bør indregnes i takste rne. Andre høringssvar, herund er fra Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, Købe nhavns Amt, De Samvirkende Invalideorganisationer og Landsforeningen Evnesvages Vel, finder, at takstfastsættelsen til de regionale tilbud bør være sådan, at regionerne ikke på forhånd er stillet ulige i konkurrencen med private aktører. Svar: Forslaget om at indregne alle regionens udgifter i taksten må anses for konkurrenceforvridende i forhold til andre leverandører, som ikke har di sse udgifter. Udgangspunktet er, at alle udgifter, der er knyttet til det enkelte tilbud indregnes i taksten. Derudover pålægges regionerne ifølge lovforslagene en række særlige administrative opgaver på det sociale område, herunder at indgå rammeaftaler med kommunerne på baggrund af de årlige redegørelser samt koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands - og landsdelsdækkende tilbud, som ikke kan lægges på taksterne. Kommunale og private leverandører af tilbud på det sociale område pålægges ikke samme forpligtelser. 27. KL finder, at udviklingsomkostninger til løbende udvikling af det enkelte tilbud bør indregnes i taksten for regionstilbuddet. Svar: Som hovedregel skal alle regionens opgaver på det sociale område takstfinansieres. For så vidt angår udviklingsopgaver, der direkte vedrører regi onens tilbud, ligestilles regionerne med andre leverandø rer, således at disse udgifter skal lægges på pladstaksterne. Det er allerede præciseret i bemærkni ngerne til lovforslaget. 28. Flere høringssvar, herunder fra Landsforeningen Evnesvages Vel og Amtsrådsf oreningen, ser et særligt problem i, at den foreslåede takstfinansiering tager udgangspunkt i ”typer af tilbud” i stedet for de individuelle tilbud, der gives til borgerne, jf. bemærkninge rne til § 173. Svar: Med lovbemærkningernes brug af udtrykket ”typ er af tilbud” tænkes der ikke på en ”institutionstype”, men derimod på sammenlignelige tilbud, der godt kan forefindes på forskellige institutioner. Den foreslåede takstfinansiering forudsættes således at kunne tage hensyn til servicelovens forudsæ tninger om individualiserede tilbud.

16 29. Flere høringssvar, herunder fra Amtsrådsforeningen spørger, hvor en evt. regning i forbi ndelse med ophold på forsorgshjem skal sendes hen, når beboeren ikke ved, hvilken kommune vedkommende hører til, og den således ikke ka n findes. Svar: Der vil forekomme tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at fastslå, hvilken kommune der er hjemkommune. Når den tidligere opholdskommune ikke kan findes, må udgiften indregnes i taksten. 30. Flere høringssvar herunder fra Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Blindesamfund, Bø rnesagens Fællesråd, Børnerådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og U nge og Det Kommunale Kartel anbefaler med forskellige begrundelser, at regionerne sikres en selvstændig økon omi. Svar: Det strider mod reformens principper om en éntydig placering af myndigheds- og finansieringsansvaret i kommunerne. Regionerne vil alene få finansiering til de særlige administrative opgaver på det sociale område, som de pålægges ifølge loven: Bearbejdning af kommunernes redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftale samt opfølgning på rammeaftalen Koordinering af lands- og landsdelsdækkende institutioner samt udviklingsplaner for store institutioner Repræsentanter til udviklingsråd samt årlig redegørelse ti l udviklingsrådet Behandling af indberetninger om magtanvendelse i de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med. Disse opgaver vil skulle varetages og finansieres af den generelle regionale administration. 31. Amtsrådsforeningen spørger til, hvordan de sikrede pladser skal finansieres fremover. Svar: Efter de gældende regler er der forskelligartet finansiering af driftsudgifterne efter grundlaget for opholdet i den sikrede afdeling. Ophold efter magtanvendelsesbekendtgørelsen § 7, stk. 1, nr. 1 -3, (ophold der alene hviler på serviceloven) finansieres som øvrige døgnophold for børn og unge. Øvrige ophold fordeles mellem kommuner og amter efter objektive kriterier. Med kommunalreformen vil finansieringen af de løbende driftsudgifter ikke blive ændret fra den eks isterende fordeling med hensyn til objektiv finansiering. Det er, på baggrund af høringssvarene, præciseret i bemærkningerne til lovforslaget (§ 174), at socialministeren kan fastsætte en fordeling af udgifterne mellem kommunerne indbyrdes i forbindelse med ophold i sikrede afdelinger. 32. Landsforeningen af Kvindekrisecentre spørger hvem, der skal betale for opholdet, hvis der er tale om en udenlandsk statsborger. Svar:

17 Hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune, som regningen kan sendes til, må udgiften for opholdet for den pågældende indregnes i taksterne for de øvrige pladser, således at udgiften ad denne vej betales. 33. Flere høringssvar, herunder fra KL, opfordrer til, at det kommer til at fremgå af loven, at kommunernes medfinansiering af krisecentre og forsorgshjem udformes som en takstbetalingsordning. Svar: Det er, på baggrund af høringssvaret, præciseret i bemærkningerne til lovfor slaget (§§ 109 og 110), at kommunerne skal betale en takst for brug af pladser på krisecentre og forsorgshjem. 34. SAND (Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark) foreslår, at reglerne for beboeres betaling for ophold på boformerne ændres, så der centralt fastsættes takster, så regionale forskelle undgås. Svar: Den eksisterende bekendtgørelse om opholdsbetaling fasthold es, så betalingen vil afhænge af omkostningerne ved opholdet, beboerens økonomi mv. I de tilfælde, hvor beboeren er uden midler, vil opholdet være gratis. 35. Sammenslutningen af Boformer efter Servicelovens § 94 (forsorgshjem, krisecentre m.v.), Inspektørkol legiet Ved Danmarks Forsorgshjem og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre er i tvivl om takstberegningen, herunder især om regionernes administrative udgifter (lønadministr ation, personalejura, økonomistyring mv.) vedrørende boformerne samt udgifterne til udvikling skal indgå i taksterne, samt hvem, der skal opkræve taksterne. Svar: De administrative udgifter, samt udgifter til udvikling, der afholdes i regionen vedrørende boformerne, skal forholdsmæssigt sammen med de enkelte boformers udgifter indgå i taksterne for den enkelte boform. Regionen opkræver taksten på de regionalt drevne boformer. Da der med reformen ikke vil blive ydet statsrefusion ud over de udgifter, der i dag er refusionsberettigende, vil det medføre, at en del af takstudgiften fo r betalingskommunen ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion. 36. Flere høringssvar bl.a. Amtsrådsforeningen og Landsforeningen af Kvindekrisecentre påpeger vanskelighederne ved at udsende regninger til kommunerne for deres borgeres ophold på krisecentre, når kvinderne vil være anonyme. Svar: Det er væsentligt, at kvinderne har ret til at være anonyme under opholdet og denne ret vil n aturligvis blive opretholdt.

18 Når kvinderne ønsker at forblive anonyme, må de dog dokumentere eller i det mindste oplyse, hvilken kommune, de kommer fra. Krisecenteret skal så meddele til regionen, at der skal sendes en regning til kommunen, der så, uanset de ikke kan få oplyst, hvilken konkret person det drejer sig om, må betale til regionen. For at sikre kommunerne en garanti for, at der ikke udsendes helt tilfældige regninger, skal regionens revisor kontrollere, at regningerne er sendt til de kommuner, der er oplyst af boformerne. 37. Flere organisationer, herunder Landsforeningen Evnesvages Vel og De Samvirkende Invalideorganisationer mener, at der er risiko for, at kommunerne vil vælge billigere tilbud, der ligger i en anden region. Det kan bryde med nærhedsprincippet for borgeren Svar: Kommunen skal altid forsøge at finde det bedst egnede tilbud til borgeren. Samtidig ska l kommunen tage hensyn til omkostningerne. Det konkrete tilbud skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med borgeren. Det skal bemærkes, at der også hidtil har kunnet forekomme tilfælde, hvor borgeren visiteres til et tilbud i en kommune, der ikke ligger i borgerens bopælsamt, hvis dette har været bedst for borgeren. 38. De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd mener, at der ikke må væ re økonomiske incitamenter for kommunerne til at underminere den specialiserede tilbudsvifte i regionerne, herunder den specialrådgivning, der knytter sig til disse tilbud. Der bør fortsat være mulighed for regional varetagelse af specialiserede, tværsektorielle rådgivningsfunktioner. For De Samvirkende Invalideorganisationer er det afgørende, at den specialiserede viden ikke går tabt i den nye struktur. Svar: Kommunerne kan bede regionerne levere specialrådgivning, såfremt denne kan udgå fra og have sammenhæng med indholdet i de tilbud, regionerne driver. Det ligger i kommunalreformen, at der sker en glidende decentralisering af disse opgaver til kommunerne. Hensigten er at opnå, at der fremover kun er en myndighed, der har det fulde myndigheds, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Desuden vil specialviden og rådgivning indgå i den kommende VISO-organisation. 39. De Samvirkende Invalideorganisationer mener, at der bør være en statslig, objektiv finansiering til at sikre viften af regionale specialtilbud og specialrådgivning. Svar: Udgangspunktet er, at amternes midler på dette område overgår til kommunerne som led i at fastholde kommunernes myndighedsansvar. For så vidt angår de lands- og landsdelsdækkende tilbud vil der være en delvis objektiv finansiering.

19 Der gøres i øvrigt opmærksom på, at specialviden og –rådgivning også indgår i den kommende VISO- organisation. 40. Foreningen af Socialchefer har noteret sig, at der udestår en række tekniske men yderst vigtige spørgsmål i relation til takstberegning og aftaler om køb og salg af ydelser i regionen, hvor det er væsentligt, at r egionen ikke på forhånd bliver i stand til at opretholde et monopol på dele af den sociale indsats, f.eks. krisecentre, forsorgshjem og misbrugsbehandling og dermed fastholde de eksisterende gråzoner. Svar: Beregningen af takster for kommunernes brug af regionale tilbud skal indgå i rammeaftalen mellem regionen og kommunerne. Takstberegningen skal derfor aftales mellem region og kommuner. For så vidt angår de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, der drives af regionerne, kan socialministeren i en bekendtgørelse fastsætte regler om principperne for finansieringen. Fordelingen af de nuværende amtskommunale opgaver på bø rne- og ungeområdet 41. Flere høringssvar, herunder Børne - og Kulturchefforeningen finder, at der bør udarbejdes en positivliste over hvilke tilbud, der overføres til kommunerne og hvilke til regionerne Svar: Socialministeriet er ved at udarbejde en konkret liste over hvilke døgntilbud til børn og unge der som udgangspunkt overgår til henholdsvis kommunerne og til regionerne pr. 1. januar 2007. Listen placerer ansvaret pr. 1. januar 2007, såfremt kommunerne ikke har overtaget nogen af institutionerne forinden. Listen er ikke til hinder for, at kommunerne senere kan overtage driftsansvaret for nogle af de regionale døgntilb ud, der på listen er medtaget som regionale. Til kommunerne overføres døgntilbud (anbringelse, aflastning og døgnophold for hele familien) til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, herunder tidligt skadede, tilknytningsforstyrrede, ADHD (DAMP) eller omsorgssvigtede mv. Til regionerne overføres døgntilbud inkl. aflastning til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, dvs. multihandicappede, spastisk lammede, blinde, døve epileptikere, udviklingshæ mmede, autister, hjerneskader mv. På baggrund af høringssvarene overføres derudover til regionerne institutioner for børn og unge med psykiatriske lidelser, såfremt behandlingen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvr ige psykiatriske system. 42. Flere høringssvar, herunder fra Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingsti lbud, Socialpædagogernes Landsforbund , FBU Forældrelandsforeningen , FTF, Amtsrådsforeningen,

20 Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge , HK/DS, Bør nerådet, Børnesagens Fællesråd og Det Centrale Handicapråd, BUPL og Børne - og ungdomspsykiatrisk hospital udtrykker bekymring for den opdeling, der sker mellem de kommende kommuner og regioner af ansvaret for døgninstit utionerne for børn og unge. Frygten er, at selv store kommuner ikke vil have den tilstrækkelige ekspertise og et ti lstrækkeligt befolkningsgrundlag, og at der dermed kan være fare for, at de meget specialiserede instituti oner til fx alkoholskadede og svært omsorgssvigtede børn og un ge, vil blive ”afspecialiseret” eller helt lukket. Flere af høringssvarene foreslår, at de institutioner for børn og unge med sociale og adfærd smæssige problemer, der ikke har karakter af ”områdeinstitutioner”, men som skal yde en specialiseret indsats i forhold til behandlingskrævende børn og unge på lige fod med børn og unge med fysiske og psykiske handicaps – i en snæver defin ition – bliver et regionalt ansvar. Bl.a. FBU Forældrelandsforeningen og Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge foreslår derfor, at placeringen i henholdsvis kommune eller region skal være afhængig af bø rnenes behandlingsbehov og institutionernes regionale funktion, eller at institutioner for børn og unge opdeles i 3 kategorier: Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer Børn og unge med alvorlige udviklingsmæssige, personlighedsmæssige eller psykiske vanskeligheder Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og at de døgninstitutioner under de 2 sidste kategorier placeres i regionerne. Svar: På baggrund af høringssvarene er fordelingen ændret, således at institutioner for børn og unge med psykiatriske lidelser, hvor behandlingen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvrige psykiatriske system, som nævnt ovenfor, også fremover placeres i regionerne. Opdelingen fastholdes i øvrigt, som den er skitseret i lovfor slaget Sammenhængen til normalområdet (fx skole, dagtilbud og fritidsliv) har stor betydning for børn og unges videre udvikling. Når indsatsen for børn og unge m ed sociale eller adfærdsmæssige prob lemer samles i kommunen, giver det bedre mulighed for, at selv en anbringelse uden for hjemmet ikke behø ver betyde et brud i forhold til alle barnets eller den unges netværk. Sammenhængen til normalområdet har også væ ret et vigtigt grundlag for arbejdet med en reform af anbringelsesområdet, selv om anbringelsesreformen som udgangspunkt ikke har fokus på strukturen på børneområdet. Selv om et barn er anbragt uden for hjemmet, skal familiens samlede forhold stadig ses i sammenhæng. En samling af indsatsen i kommunen betyder, at det er den samme myndighed, der har ansvaret for både indsatsen i forhold til barnet og i forhold til forældrene.

21 Med den styrkelse af kommunerne, der ligger i, at kommunerne nu generelt bliver større og dermed får mulighed for en mere solid faglig bæredygti ghed, og med den tilførsel af viden og erfaring, som også vil ske fra de nuværende amter, og ikke mindst fra de eksisterende døgntilbud, er det forventni ngen, at kommunerne nu får bedre mulighed for at sikre disse hensyn. Kommunerne vil have en egen interesse både i at holde tilbuddenes specialiseringsgrad og sikre, at disse tilbud fortsat eksisterer. Kommuner, der overtager institutioner med en så snæver målgruppe, at de ikke selv har befolkningsgrundlag til at anvende alle pladser, har mulighed for at sælge pladser til andre kommuner. Disse hensyn gør sig også gældende for så vidt angår døgntilbud til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med psykiatriske problemstillinger, men heroverfor står hensynet til i løsningen af de pågældende børn og unges problemer at sikre samspil mellem indsatsen på institutionerne og den erfaring og ekspertise, der i øvrigt forbliver i regionerne på handicap - og psykiatriområderne. På bagg rund af høringssvarene er der i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at en kommunalbestyrelse/sammenlægningsudvalg i 2006 kan aftale med forberedelsesudvalget, at regionsrå det efter 1. januar 2007 driver det eller de døgntilbud for børn og unge med socia le og adfærdsmæssige probl emer videre, som kommunalbestyrelsen ellers skulle have overtaget ansvaret for, jf. § 190, stk. 4. 43. Flere høringssvar, herunder fra Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal finder, at der bør være en overgangsperiode, hvor komm unerne ikke kan ændre i de overtagne døgntilbuds specialisering. Svar: En overgangsperiode, som foreslået, vil modvirke kommunernes mulighed for udvikling og smidig tilrettelæggelse af indsatsen på området. Derimod indeholder lovforslaget bestemmelse om en 4-årig overgangsperiode, hvor socialministeren gennem de årlige redegørelser for udviklingsrådene nøje vil følge udviklingen på området, herunder hvordan kommunerne lever op til deres forsyningspligt. 44. Flere høringssvar, herunder fra Dansk Socialrådgiver forening og HK Kommunal, mener, at det i § 67 skal nævnes, at regionerne skal drive døgninstitutioner til handicappede børn og sikrede institutioner. Svar: Regionernes ret til at oprette og drive døgninstitutioner behandles i § 5. Som konsekvens af høring ssvaret er det imidlertid præciseret i § 67, stk. 4, at en region også kan oprette og drive døgninstituti oner for børn og unge. 45. Flere høringssvar, herunder fra Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal, nævner, at der i lovforslaget mangler en klar hjemmel for regionerne til at drive intern skole på deres døgninstit utioner for handicappede børn. Svar: Undervisningsministeriet har oplyst følgende: Efter gældende regler (folkeskolelovens § 20, stk. 3) kan specialundervisning efter overenskomst med kommunalbestyrelsen indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted. Det vil blive præciseret

22 bemærkningerne til § 5 lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt i bekendtgørelsen om specialundervisning, at kommunalbestyrelsen kan indgå driftsoverenskomst om undervisning i en intern skole på et regionalt drevet opholdssted. 46. Foreningen af Socialchefer har forståelse for, at man i et vist omfang og i en overgangsperiode lægger det driftsmæssige ansvar for meget specialiserede institutioner i de kommende regioner. Specielt på børne - og ungeområdet lægger lovforslaget imidlertid op til en vanskelig sondring mellem børn med adfærds problemer og børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funkt ionsevne. FSD skal advare imod, at der herved gives grundlag for en udvidelse af handicapbegrebet og skal opfordre til, at det kun som meget enkeltstående undtagelser og efter en meget konkret vurdering af den enkelte institution besluttes at lægge driftsopgaven i regionen. I tilknytning til servicelovens § 5 bør der således i lighed med specialundervisningsområdet, både på voksen og børneområdet præciseres, hvilke konkrete institutioner, der ved lo vens ikrafttræden ikke skal drives i kommunalt regi. Foreningen af kommuner i Københavns Amt finder det vigtigt, at regionernes driftsforpligtelser i forhold til specialinstitutioner for børn og unge begrænses mest muligt. Specielt i FKKA området har kommunerne store og gode erfaringer med drift af specialinstitutioner, ligesom kommunerne har gode erfaringer med mellemkommunalt samarbejde på området. Disse erfaringer bør indgå i vurderingen af hvilke amtskommunale institutioner, der skal viderefø res i kommunalt regi. Svar: Som grundlag for fordelingen af institutioner på børne - og ungeområdet udarbejdes der en positivliste, hvor der sker en konkret vurdering af den enkelte institution. På det øvrige sociale område er der ikke grundlag for udarbejdelse af en positivliste, idet amtskommunale institutioner og tilbud overgår til regionerne, medmindre der i regi af forberedelsesudvalgene konkret aftales andet. Kommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud 47. Nogle høringssvar, bl.a. fra Amtsråds foreningen, Københavns Amt, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal bemærker, at kommunernes mulighed for at overtage dele af det regionale produktionsapparat svækker regionernes mulighed for at opretholde et produktionsapparat. Amtsrådsforeningen har speciel nævnt, at de væsentligste kriterier (for fastsættelse af nærmere regler for kommunernes overtagelse af regionale tilbud), bør fastsættes ved lov og ikke ved bekendtgørelse. Svar: Det er ikke lovens formål at opretholde et regionalt produktionsapparat. Formålet er at sikre, at der til rådighed for alle kommuner står en hel vifte af sociale tilbud og institutioner, der samlet set giver borgerne den rigtige sociale indsats Det er imidlertid et væsentligt hensyn, at andre kommuner kan få løst deres fo rsyningsansvar, hvis en kommune overtager en regional institution.

23 Det ovennævnte hensyn er, på baggrund af høringssvarene, tydeliggjort i §§ 186 og 190 og i bemær kningerne hertil. Det er et vilkår for en beliggenhedskommune, som overtager et regionalt tilbud, at det tilbud, der overføres, skal indgå i den årlige rammeaftale og skal stå til rådighed for øvr ige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, Det præciseres således i bemærkningerne, at det overtagne tilbud fortsat indgår i forsyni ngen på samme måde, som hvis det fortsat havde været et regionalt tilbud. Det betyder, at rammeaftalen bl.a. skal indeholde: Udviklingsmål for tilbudet Takster for kommunernes køb af pladser Håndtering af akutte situationer Beredskab for at undgå ventelist er På baggrund af høringssvarene er der i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at enhver kommunalbestyrelse i regionen kan anmode om, at en kommunalbestyrelses ønske om at overtage et regionalt tilbud drøftes i kontaktudvalget, jf. § 187, stk. 1. 48. Flere høringssvar, herunder fra KL, finder, at det af loven bør fremgå, at region og kommune årligt kan aftale overførsel af tilbud i tilknytning til drøftelserne af den rammeaftale, som årligt skal indgås mellem region og kommuner. Svar: Det er, på baggrund a f høringssvarene, fastsat i lovens § 186, at en beliggenhedskommune kan overtage et regionalt tilbud, og at regionsrådet på anmodning fra beliggenhedskommunen skal udarbejde udkast til aftale herom, jf. punkt 47. Det er et sigte med reformen, at der skal ske en fortsat glidende decentralisering til kommunerne. Kommunalreformen medfører langt større og både økonomisk og fagligt mere bæredygtige komm uner end i dag, som må forudsættes at væ re i stand til at klare de sociale opgaver. Allerede løbet af 2006 skal der være en drøftelse mellem forberedelsesudvalgene, der forbereder de nye regioner, og kommunerne/sammenlæg ningsudvalgene med henblik på at undersøge, om amtskommunale institutioner mere hensigtsmæssigt kan overgå til beliggenhedskommunerne allere de fra reformens ikrafttræden i 2007. Kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget træffer endelig afgø relse om beliggenhedskommunens beslutning om at overtage et regionalt tilbud. Fra 2007 og fremover kan en beliggenhedskommune overtage regionalt ejede sociale tilbud, og regionsrådet skal på beliggenhedskommunens anmodning udarbejde et udkast til aftale. Der etableres endvidere et kontaktudvalg mellem regionen og kommunerne i regionen, der mindst én gang i hver valgperiode skal drøfte, om der i regionen er sociale institutioner, som mere hensigtsmæs sigt kan overgå til den pågældende beliggenhedskommunes ansvar. 49. KL bemærker, at det klart bør fremgå, at såkaldte satellit -institutioner (som kan være en organisatorisk og budgetmæssig sammenkædning af flere r egionsinstitutioner/tilbud placeret i

24 flere kommuner) ikke må være en hindring for et kommunalt ønske om at overtage den del af institutionen, der er beliggende i kommunen. Svar: Det er, på baggrund af høringssvaret, tydeliggjort i bemærkningerne til lovf orslaget (§§ 186 og 190), at også sådanne satellit -institutioner kan overtages af beliggenhedskommunen. Det er dog en forudsæ tning, at den del, der overtages, kan fungere som et selvstændigt tilbud i beliggenhedskommunen. En beliggenhedskommune kan ikke overtage en satellitinstitution, såfremt denne udgør en del af et sa mmenhængende behandlingsforløb, som ikke vil kunne opretholdes ved en kommunal overtagelse af satellitinstitutionen. 50. Flere høringssvar, herunder fra Socialpædagogernes Landsforbund, Forenin gen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge og Vestsjællands Amt har foreslået, at socialministerens bemyndigelse til fastsættelse af retningslinjer for overtagelse af institutioner/tilbud, konkretiseres – eventuelt med eksempler. Det bør i forbin delse med en konkretisering angives, hvilke retssikkerhedsmæssige problemer, der kan opstå for brugere på det særlige sociale område i forbindelse med kommunale hjemtagelser. Ligeledes bør det i forbindelse med en konkretisering angives, at eventuelle kommunale hjemtagelser ikke må skabe en risiko for, at sammenhængen i de regi onale sociale tilbud går tabt. BUPL finder, at det tydeligere bør fremgå af bemærkninge rne, at der er forskel på en overgangsfase, hvor regionerne umiddelbart overtager de amtskommunale tilbud for børn og unge og det fremtidige driftsansvar, som kun kan overgå, hvis kommunerne i øvrigt aft aler dette. Amtsrådsforeningen foreslår, at det sikres, at kommunerne ikke kan høste gevinster ved at afhænde institutioner, herunder på det sociale område, f.eks. ved at fastsætte, at overdragelsen af sådanne institutioner fra amtskommunerne til kommunerne sker med henblik på, at sådanne institutioner i en årrække anvendes til tilsvarende formål. Svar: Bemyndigelsesbestemmelsen er på baggrund af hørings svarene erstattet af en egentlig bestemmelse i § 186, der fastsætter de nærmere vilkår for en kommunes overtagelse af regionale tilbud. Udgangspunktet er, at en beliggenhedskommune skal kunne overtage en amtslig/regional institution, men kommunen forpligtes samtidig til at opretholde institutionens forsyning for andre kommuner, der bruger institutionen, jf. svaret til pkt. 47. De øvrige kommuner i regionen – som regionen skal levere til – oplever derfor ingen ulempe ved, at institutionen overgår til beliggenhedskommunen, da de fortsat er garanteret en brug af institutionen. 51. Flere høringssvar, herunder fra Socialpædagogernes Landsforbund og De Samvirkende Invalideorganisationer, har foreslået, at de relevante brugerorganisationer høres, når delingsrådet skal træffe afgørelse om kommunal hjemtagelse af regionale sociale tilbud fra 1. januar 2007. Svar: