OPLÆG TIL ANVENDELSE AF LEDIG KAPACITET
PÅ BAGSVÆRD OBSERVATIONS- OG BEHANDLINGSHJEM
Gennem de sidste år har antallet af anbringelser af spæd- og småbørn på døgninstitu-
tion været faldende.
I samme periode er ventetiden på undersøgelser på de børnepsykiatriske afdelinger
steget. Der har samtidig været øget fokus på, at børn med psykiske vanskeligheder
bør undersøges/diagnosticeres tidligt således, at der tidligt kan iværksættes relevant
behandling.
Kommunerne efterlyser muligheden for, at børnepsykiatrisk/psykologisk undersøgelse
af børn kan finde sted indenfor rammer, som er så lidt indgribende for det enkelte
barn/familie som muligt og med kort ventetid samt at konklusionen på undersøgelsen
rettes specifikt mod iværksættelse af konkrete behandlingstiltag for det enkelte
barn/familie. Man efterlyser endvidere opfølgende konsulentbistand til barnets fremti-
dige daginstitution/behandlingstilbud efter endt børnepsykiatrisk undersøgelse.
Ved en børnepsykiatrisk/psykologisk undersøgelse er der oftest behov for:
struktureret miljøobservation af barnet i en gruppe af børn med henblik på vur-
dering af barnets færdighedsmæssige og sociale funktion
talepædagogisk vurdering
familiesamtaler ved socialrådgiver
somatisk undersøgelse, herunder henvisning til speciallæge undersøgelser
psykologisk undersøgelse af barnets kognitive ressourcer, af specifikke neuro-
psykologiske problemstillinger samt af barnets følelsesmæssige funktion
børnepsykiatrisk undersøgelse/vurdering af barnets psykiske funktion, herunder
om der er tale om en psykiatrisk lidelse
På Bagsværd Observationshjem har man erfaring med komplicerede udredninger af
børn med såvel egne som familiemæssige vanskeligheder. Det pædagogiske personale
har lang erfaring i observationer af børn samt evaluering af forskellige pædagogiske