Folketingets Socialudvalg Dato: 28. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  11.  april  2005 følger  hermed  –  i  5  eksemplarer  –  socialministerens  svar  på  L  38   - spørgsmål nr. 115 ad L 38 Spørgsmål nr. 115: ”Ministeren bedes oplyse, om en praktiserende læge vil kunne fastlægge en genoptræningsplan.” Svar: Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvorvidt der er tale   om en genoptrænings- situation i forlængelse af et sygehusophold, eller det drejer sig om de situati- oner, hvor behovet for genoptræning er opstået som følge af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Besvarelsen tager derfor højde for begge situationer. Som det også fremgår af svarene på spørgsmål 112 og 113 stilles der ikke i serviceloven krav om, at der udarbejdes en plan for den genoptræningsind- sats, der ikke sker i forlængelse af en sygehusindlæggelse. Efter servicelovens bestemmelser er det den kommunale myndighed, der foretager den individuelle konkrete vurdering af træningsbehovet. Det er tillige den kommunale myndigheds ansvar at sikre, at der ydes en målrettet og helhedsorienteret indsats, hvor tilbudene afpasses efter den enkeltes sær- lige behov. Ved den samlede vurdering af borgerens behov for hjælp vil den praktise- rende læges oplysninger om borgerens situation indgå på lige fod med det øvrige oplysningsgrundlag, som ligger til grund for afgørelsen om hjælpen. Det følger af det kommunale myndighedsansvar på området, at det ikke er den praktiserende læges opgave at tilrettelægge eller planlægge træningsind- satsen i henhold til servicelovens bestemmelser. Hvis  det  drejer  sig  om  genoptræning  til  borgere,  der  efter  udskrivning  fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, så videreføres Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] chs J.nr. 601-31
2 de  nuværende  bestemmelser  om  genoptræningsplaner  med  den  nye  sund- hedslov. Det er sygehuset, der har ansvaret for at udarbejde genoptræningsplanen. Det vil derfor ikke være den praktiserende læge, der udarbejder genoptrænings- planer efter sundhedslovens regler herom. Eva Kjer Hansen /Anders Lynge Madsen