Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 122 ad L 38.
Spørgsmål nr. 122:
Ministeren bedes oplyse, hvordan den koordinerende funktion, der er en
forudsætning for et samlet rehabiliteringsforløb, sikres?
Svar:
Rehabilitering er ikke et begreb i den sociale lovgivning, men er et sund-
hedsfagligt begreb. Socialministeriet har derfor bedt Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet om bidrag til besvarelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
oplyser følgende:
Rehabilitering omfatter indsatser efter flere lovgivninger, fx på specialu n-
dervisningsområdet, på beskæftigelsesområdet, på det sociale omr å de og på
sundhedsområdet bl.a. med genoptræningsfor pligtelsen. Med det udvidede
kommunale ansvar for genoptræning som sundhedsydelse, der følger af for-
slag til sundhedsloven, samles ansvaret for rehabiliteringsindsatserne i højere
grad i kommunerne.
Det udvidede kommunale ansvar på ge noptræningsområdet supplerer de
eksisterende træningsbestemmelser i den sociale lovgivning og skaber der-
med grundlag for, at genoptræning og vedligeholdelsestræning fremover vil
kunne tilrettelægges i sammenhæng og i sammenhæng med kommunernes
rehabiliteringsindsats efter anden lovgivning i øvrigt.
Jeg kan henholde mig til Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar.
Eva Kjer Hansen
/Anders Lynge Madsen
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EHO/ J.nr. 601-31