Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 126 ad L 38.
Spørgsmål nr. 126 ad L 38:
Kan ministeren bekræfte, at ethvert relevant element indgår i den koordin e-
rende kommunale rehabiliteringsindsats, uanset om enkelte elementer, f.eks.
psykolog og diætist, eventuelt måtte anses for en ydelse efter sundhedsl oven
ud fra en isoleret betragtning?
Svar:
Rehabilitering er ikke et begreb i den sociale lovgivning, men er et sund-
hedsfagligt begreb. Socialministeriet har derfor bedt Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet om bidrag til besvarelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
oplyser følgende:
Rehabilitering omfatter mange indsatser, som i dag løses af amter og kom-
muner efter forskellig lovgivning på sundhedsområdet, det sociale område,
undervisningsområdet osv.
Efter sundhedsloven yder den offentlige sygesikring tilskud til behandling
ved privatpraktiserende psykolog efter lægehenvisning. Tilskuddet ydes til
særlige grupper, der har været udsat for en akut, traumatisk begivenhed.
Kommunerne har allerede i vidt omfang ansat psykologer i dag til løsning af
opgaver efter både den sociale lovgivning, undervisningslovgivningen og
sundhedslov
givningen (lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og
unge).
Der ydes ikke tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling ved diæ-
tist. Sygehusene har i vidt omfang ansat diætister. Således tilbydes der typisk
kostvejledning i forbindelse med hjerterehabilitering og til diabetespatienter.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EHO/ J.nr. 601-31