Folketingets Socialudvalg Dato: 9. maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26-05-2005 føl- ger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 201 ad L 38. Spørgsmål nr.  201: ”Kan ministeren  bekræfte, at socialt udsatte personer, ifølge såvel den eks i- sterende som den nye  lovgivning,  har ret til ophold på et forsorgshjem ved fremmøde, herunder at de nye kommuner ikke kan nægte en person ophold, men er forpligtet til at betale for tilbud?” Svar: Efter servicelovens §  94,  stk. 2,  kan  optagelse i boformer for hjemløse ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Den- ne  adgang  til  selv  at  møde  op  og  anmode  om  at  blive  optaget  i  boformen videreføres uændret, jf. forslagets § 110, stk. 2. Efter de gældende regler er det lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Dette ændres ikke i forbindelse med kommunalreformen. Hvis en kommunalbestyrelse efter lovforslagets § 186 beslutter at benytte sig af  adgangen  til  at  overtage  et  botilbud  for  hjemløse,  som  er  beliggende  i kommunen,  kan  kommunalbestyrelsen  ikke  ændre  på  hverken  selvmøde r- princippet eller lederens adgang til at træffe beslutning om optagelse. Efter kommunalreformen er kommunerne forpligtet til at betale for deres egne borgeres ophold på forsorgshjem mv. med adgang til 50 % statsrefus i- on af en del af udgifterne. Det vil være den tidligere eller oprindelige opholdskommune, der skal betale for opholdet, dvs. den kommune, der fx udbetaler kontanthjælp eller førtids- pension. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JAP + LEH/ J.nr. 601-31
2