Kan ministeren bekræfte, at borgernes adgang til at modtage specialrådgivning hos regioner hhv. VISO adskiller sig fra den nuværende tilstand (servicelovens § 34, 69 og 101) derved, at adgangen til VISO forudsætter kommunal visitation efter lovforslagets § 13, hvor borgerne tidligere uden visitation kunne henvende sig til amternes rådgivningscentre m.fl.? Baggrunden for spørgsmålet er, at det kan synes risikofyldt at opstille endnu en barriere mellem sårbare borgere og de eksperter, som kan rådgive dem, hvis det er ønsket, at borgernes adgang til information om handicaps, hjælpemidler og andet skal styrkes som følge af kommunalreformen.
Dato: 27-05-2005
Status: Endeligt besvaret