Folketingets Socialudvalg
Dato: 13. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 22.
marts 2005 følger hermed - i 5 eksemplarer - socialministerens svar
på spørgsmål nr. 46 ad L 38
Spørgsmål nr. 46 ad L 38:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en kommune skal betale for det antal
pladser i regionale institutioner/tilbud, der er godkendt/bestilt i forbindelse
med den årlige rammeaftale, eller om kommunen skal betale for dens fakt i-
ske forbrug af pladser?
Svar:
Rammeaftalen mellem regionen og regionens kommuner bliver til på grun d-
lag af en redegørelse fra hver enkelt kommune til regionen om kommunens
forventede behov. Regionen udarbejder herefter på grundlag af de komm u-
nale redegørelser et samlet udspil for hele regionen til dækning af kommu-
nernes behov for regionalt drevne tilbud. Denne proces sikrer en høj grad af
åbenhed og gennemsigtighed mellem alle kommunerne og dermed et godt
fælles grundlag for at opnå enighed .
Rammeaftalen giver ikke den enkelte kommune en trækningsret, som man
ikke kan overskride. Rammeaftalen fastlægger regionens forpligtelse i for-
hold til samtlige kommuner under ét i region en.
Rammeaftalerne er heller ikke tænkt som et simpelt bestillingssystem for
pladser, hvor den afgivne bestilling ikke kan fraviges. Rammeaftalerne skal
skabes i en dialog mellem kommunerne og regionen, hvor den enkelte kom-
mune fx også oplyser om, hvilke forbyggende foranstaltninger man planlæg-
ger på hjemløseområdet, hvilke nye boformer, der planlægges som en aflas t-
ning for forsorgshjemmene fx udslusningsboliger, alternative plejehjem,
skæve huse til skæve eksistenser osv., dvs. informationer, som indgår som
baggrund for regionernes udarbejdelse af udkast til en samlet rammeaftale.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
JET,JHK/ J.nr. 601-31