Folketingets Socialudvalg
Dato: 25. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 6. april
2005 følger hermed - i 5 eksemplarer - socialministerens svar på
spørgsmål nr. 92 ad L 38
Spørgsmål nr. 92 ad L 38:
Kan ministeren bekræfte, at der i lovforslagets bemærkninger optræder
ændringer, i forhold til det oprindelige lovudkast, der har egentlig retskraft,
og i bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om dette er i overensstem-
melse med kravet om god lovkvalitet. I givet fald bedes ministeren yde tek-
nisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at sådanne ændringer skrives
ind i den egentlige lovtekst.
Svar:
Som følge af høringsprocessen vedrørende udkastet til lov om social service
om kommunalreformen er der med henblik på at imødekomme flere høring s-
svar foretaget en række ændringer, som indgår i forslaget til lov om social
service (L 38). Disse ændringer omfatter dels ændringer/tilføjelser til lovtek-
sten og tilhørende bemærkninger og dels præciseringer af bemærkningerne,
hvor selv lovteksten i forvejen har været dækkende.
Udarbejdelsen af ændringerne, som følge af høringssvarene og i forhold til
det oprindelige lovudkast, er sket i overensstemmelse med Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet, således at der er lagt vægt på at sikre en klar og
dækkende lovtekst, hvor bemærkningerne alene uddyber og præciserer, det
som lovteksten dækker. Da lovteksten således allerede indeholder hvad den
skal, er forudsætningerne for et ændringsforslag af den nævnte art ikke til
stede.
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
Jhk, jet/ J.nr. 601-31