Folketingets Socialudvalg Dato: 29. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  7.  april  2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 98 ad L 38. Spørgsmål nr.  98 ad L 38: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelse  af  15.  marts  2005  fra  Dansk Pædiatrisk Selskab, jf. L 38 - bilag 10” Svar: Jeg har den 26. april 2005 svaret Dansk pædiatrisk Selskab således: ”Børn med betydelig nedsat psykisk og eller psykisk funktionsevne. Sel- skabets brev dateret 15 marts 2005. I selskabets brev af 15. marts 2005 til mig, og som tillige er sendt til inden- rigs - og sundhedsministeren, og som jeg derfor vil besvare på begges vegne, peges på behovet for et koordineret og velfungerende samarbejde mellem de forskellige behandlerled. Jeg kan kun være enig i, at der skal være en sammenhæng i indsatsen. Når  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet  og  Socialministeriet  således  er  gået sammen om at udgive pjecen ”Vejledning og træning i amter og kommuner” i sommeren 2004 er det netop fordi, der har været eksempler på manglende sammenhæng. Jeg skal ikke her forholde mig konkret til den enkelte form for behandling, herunder  afgrænsningen  af,  hvilken  indsats  der  bør  ske  i  sygehusregi,  og hvilken indsats der bør ske i kommunalt regi. Derimod vil jeg meget gerne give en melding om sammenhæng i indsatsen. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] FRS/ J.nr. 601-31

2 Det er en lægefaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvornår en patient er færdigbehandlet inden for sygehusvæsenet. Derefter kan sygehuset give den involverede  kommune  et  advis  om,  at  behandlingen  er  færdig  med  henblik på, at kommunen eventuelt kan træffe afgørelse om træning efter den sociale lovgivning.  Hvis  forældrene  ikke  måtte  være  enig  i  kommunens  afgørelse om støtte, vil de have mulighed for at klage over kommunens afgørelse. Med  kommunalreformen  får  kommunerne  det  samlede  ansvar  for  al  den vederlagsfri  træning,  der  ikke  foregår  under  indlæggelse  på    sygehus  eller  i tilknytning  til  sygehusophold  –  uanset  om  det  drejer  sig  om  genoptræning eller   vedligeholdelsestræning.   Dermed   véd   borgeren,   når   vedkommende forlader sygehuset, at det er kommunen, der har ansvaret for at sikre en ind- sats på grun dlag af den genoptræningsplan, som sygehuset har beskrevet. Og at  det  også  er  kommunen,  der  har  ansvaret  for  at  tilbyde  vedligeholdelse s- træning. Med  kommunalreformen  står  kommunens  ansvar  således  helt  klart  i  mo  d- sætning til i dag, hvor der er to myndigheder, nemlig amtet og kommunen, der efter forskellige bestemmelser kan træffe afgørelse om behandling / gen- optræning.” Jeg har ikke yderligere kommentarer. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer