Folketingets Socialudvalg Dato: 13.maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april 2005 ad L 39 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørg s- mål nr.  6. _____________________________________________________________ Spørgsmål nr.  6: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. april 2005 fra Lederkol- legiet ved Danmarks Forsorgshjem, jf. L 39 – bilag 5 .” Svar: Henvendelsen  af  6.  april  2005  fra  Lederkollegiet  ved  Danmarks  Forsorgs- hjem er kommenteret i følgende besvarelse af spørgsmål 109 til L 38: ”Lederkollegiet  ved  Danmarks  Forsorgshjem  har  drøftet  de  seneste  forslag til ændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven. Det har givet anledning til en række spørgsmål, som Lederkollegiet gerne vil have belyst. I det fø l- gende refereres spørgsmålene, og der gives svar på dem: Når  myndighedsansvaret  flyttes fra  amter til kommuner,  kan  det  så betyde, at selvmøderprincippet reelt kommer under pres? Hvordan kan det sikres, at beboerne stadig selv kan møde frem uden forudgående visitation, og at der reelt er et tilbud at møde frem til? Som nævnt i tidligere svar er Socialministeriet enige  i, at selvmøderprincip- pet er et meget vigtigt element i hele konceptet omkring forsorgshjemmene. Det fremgår således klart af lovforslagets § 110, stk.2, at selvmøderprinci  p- pet skal bevares.  Dvs. at den hjemløse også fremover kan henvende sig d i- rekte til et forsorgshjem uanset hvor i landet, det ligger. Selvmøderprincippet  skal  selvfølgelig  respekteres  og  hverken  region  eller kommune kan ændre på dette. Det skal i den forbindelse understreges, at det er  en  forudsætning  for  at  få  50  %  statsrefusion  af  en  del  af  udgi fterne,  at lovgivningen er overholdt. De hjemløse, der ofte har meget svært ved at komme i kontakt med de  kommunale  forvaltninger,  kan  risikere  at  få  endnu  sværere  ved Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] LSC/ J.nr. 601-31

2 dette,  når  myndighedsansvaret  overføres  til  kommunerne.  Hvordan kan det sikres, at det ikke sker? Vi har eksempler på, at der går op til 2 mdr. før en hjemløs med o   p- hold på en § 94 boform har mulighed for at få en tid ved en komm   u- nal  sagsbehandler.  Uden  vores  hjælp  ville  en  kontakt  sandsynligvis ikke blive etableret overhovedet. Vi kan samtidig konstatere, at boformerne, for en række af vores be- boeres  vedkommende,  rent  faktisk  er  den  part,  de  kan  støtte  sig  til over for den kommune, der nu får myndighedsansvaret. Hvordan vil man  sikre  beboernes  retsstilling  i  den  sammenhæng,  når  både  b   o- form og kommune er samme myndighed? Ved  kommunalreformen  vil  større  og  mere  bæredygtige  kommuner  få  det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale omr å- de. Dvs. at kommunerne i modsætning til i dag skal være med til at finansie- re deres borgeres ophold på forsorgshjem. Kommunerne får med kommuna  l- reformen et betydeligt incitament til at gøre en indsats for deres borgere på et forsorgshjem. Den risiko, der tales  om i spørgsmålet, vil således ikke blive større, men derimod mindre. Socialministeriet går i øvrigt ud fra, at lederne på forsorgshjemmene fortsat vil leve op til deres ansvar og arbejde for, at borgere på forsorgshjem ko m- mer videre i deres liv og ikke sander til på hjemmene. Vi  skal ikke  lægge  skjul  på,  at  en  forstander,  under  ret te  ugunstige omstændigheder, kan lægges under et vist pres fra sin arbejdsgiver i optagelsesspørgsmål. Vi har ikke de store problemer aktuelt, idet vi ikke har kommuner som driftsherrer. Men hvordan vil man sikre, at en forstander, hvis driftsherre er kommunen, kan optage, måske på trods af kommunens ønsker? I dag har lederen ret til at træffe afgørelse om optagelse på et forsorgshjem, jf. servicelovens § 94, stk.2. Denne ret vil der ikke blive ændret ved, jf. lov- forslagets § 110, stk. 3. Lederens ret til at træffe afgørelse om optagelse vil således også fre  mover være lovfæstet. I  dag  vil  lederen  normalt  kun  afvise,  hvis  der  er  overbelægning  eller  hvis tilbudet  ikke  passer  til pågældende,  fx  fordi  der  er  behov  for  en  særlig  b e- handlingsmæssig  støtte.  Det  gælder  i  alle  tilfælde,  at  forsorgshjemmet  vil hjælpe med at finde en anden plads. Hvis der er tale om et helt akut tilfælde vil  forsorgshjemmet  som  hovedregel  kunne  finde  en  madras  og  et  sted  at sove. Det  kan  ingen  kommune  ændre  på.  Der  skal igen  gøres  opm ærksom  på,  at det er en forudsætning for at få statsrefusion, at lovgivningen er overholdt.

3 Hvordan kan det  sikres,  at  en  beboer  kan  få  hjælp til  at klage,  når der i princippet skal ydes hjælp til at klage fra den, der bliver klaget over?  Vi  er  opmærksomme  på  bestemmelserne  vedrørende  oply s- ningspligt, men finder uagtet, at der kan være et dilemma. Efter  gældende  lovgivning  kan  beboere  på  forsorgshjem   –  som  alle  andre borgere – klage over afgørelser, der træffes af en forvaltningsmyndighed i en konkret sag og som har retsvirkning for borgeren. Det  kan  fx  være  kommunale  afgørelser  om  hjælp  til  huslejeindskud,  om udarbejdelse af en handleplan, aktivering, revalidering m.m., eller afgørelser truffet af en amtskommune, som fx botilbuddets beslutning om optagelse og om betaling. Kommunens  og  Amtskommunens  afgørelser  kan  påklages  til  det  sociale nævn. Klager over forhold der knytter sig til dagligdagen på boformen som fx pe r- sonalets behandling af beboerne, aktiveringstilbuddene, maden etc. er et led i bistandsudøvelsen og kan påklages til amtskommunen. Med  kommunalreformen  ændres  der  ikke  på  borgernes  adgang  til  at  klage. Klager over afgørelser skal fortsat påklages til det sociale nævn. Klager over myndighedsudøvelse i forhold til faktisk forvaltningsvirksomhed skal rettes til regionsrådet, hvis botilbuddet drives i regionsregi, og til kommunen, hvis botilbuddet drives af beliggenhedskommunen. Forsorgshjem og herberger har ansat fagligt uddannet personale, der tilbyder rådgivning og vejledning, herunder bistan d i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan, der kan  danne  grundlag for det videre forløb. Personalet bi- står også beboerne med kontakt til de sociale myndigheder, misbrugsbehan  d- lingssystemet, kriminalforsorgen m.m. ligesom der ydes bistand til at ansøge om  ydelser  efter  den  sociale  lovgivning  og  bistand  til  at  klage  over  trufne afgørelser Der er ikke med kommunalreformen tænkt ændringer i denne praksis. Hjemløse er nogle af de svagest stillede borgere i vort samfund. Det er ofte forbundet med store vanskeligheder for de hjemløse at komme i dialog med myndighederne  og  trænge  igennem  med  deres  ønsker  og  behov.  Forsorgs- hjemmenes og herbergernes rådgivende og støttende arbejde er derfor vi gtig i bestræbelserne på at sikre, at der kan findes en helhedsori enteret løsning på de forskellige problemer, de mest udsatte borgere i vort samfund har, og at de får de tilbud og den ret, de har krav på efter loven.

4 Som det ligger i forslagene er boformerne efter § 110 regionale - og landsdækkende.  Hvordan  vil  man,  hvis  en  kommune  overtager  en boform, fra ministerens side sikre, at dette fortsætter uændret? Det er efter lovforslaget altid en kommunes ansvar, at der er det tilstrækkeli- ge antal pladser til hjemløse. På forsorgshjem, herberger mv. er der en ret for brug eren til selv at møde op og anmode om at blive optaget i boformen, jf. forslagets § 110. Hvis en kommune overtager driften for en boform efter § 110, kan kommu- nen ikke ændre på de regler, der gælder på området, herunder retten til selv at møde op, m.v.. Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at overtage en regional boform, der er beliggende  i  kommunen,  er  det  bl.a.  et  vilkår  for  overtagelsen,  at  tilbuddet fortsat indgår i den årlige rammeaftale og at tilbuddet skal stå til r   å dighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. lovforsla- gets § 186, stk. 2, nr. 1. Det  skal  bemærkes,  at  krisecentre,  forsorgshjem  mv. i  princippet  er  lands- dækkende. I forbindelse med en overtagelse efter lovforslagets § 186, stk. 1, overtager kommunalbestyrelsen i  beliggenhedskommunen  de  aktiver,  passiver,  rettig- heder og pligter samt ansatte, der er knyttet til det tilbud, der overtages. Vilkåret om , at  tilbuddet fortsat indgår i  den årlige  rammeaftale  , indebærer bl.a., at taksten for kommunernes køb af pladser i tilbuddet indgår i ramm e- aftalen, og at tilbuddet skal være til rådighed i akut opståede situationer, jf. i øvrigt lovforslagets § 6 om indholdet af rammeaftalen mellem kommunalbe- styrelser og regionsråd. Med  henblik  på  at  styrke  kommunalbest yrelsens  beslutningsgrundlag  for overtagelse  af  konkrete  tilbud  og  inddrage  de  øvrige  kommuner  i  regionen fremgår det af bemærkninger til lovforslagets § 6 om rammeaftaler og § 186 om  aftaler  om  overførsel  af  regionale  tilbud,  at  overtagelse  af  tilbud  skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler. I den sammenhæng vil de øvrige kommunalbestyrelser i regionen og regionsrådet have mulighed for at drøfte konsekvenserne af overtagelsen, herunder omfanget af den forsyning, som  kommunalbestyrelsen  i  beliggenhedskommunen  skal  stille  til  rådighed for de øvrige kommuner. Endelig er der med lovforslaget taget højde for, at der kan være behov for en mere principiel og overordnet drøftelse af en kommunal overtagelse.

5 Afslutningsvis  skal  det  igen  bemærkes,  at  det  er  en  forudsætning  for  at  få statsrefusion af udgifterne til § 110-boformer, at lovgivningen er overholdt. Boformerne har gennem de seneste år været gennem en rivende fa g- lig udvikling, solidt støttet af ministeriet, og anerkendt af vores bru- gere. Hvis en boform bliver drevet af en region, der jo ikke har selv- stændige indtægter, hvordan vil ministeren så sikre en fortsat faglig udvikling på dette felt? Socialministeriet er enig i, at der er sket et meget væsentligt kvalitativt løft af hele forsorgshjemsområdet de seneste år. Dette kvalitetsløft skal selvfø  l- gelig fastholdes, også efter kommunalreformen. Udgifter  til udvikling  af  de  enkelte  boformer  og  området i sin helhed, skal finansieres via de takster, der  opkræves hos de kommuner, der har borgere på boformerne. Det skal i øvrigt bemærkes,  at regeringen i regeringsgrundlaget ”Nye Mål” har  prioriteret  indsatsen  for  de  svageste  grupper, herunder  hjemløse,  meget højt. Regeringen stiler mod, at en væsentlig del af de årlige sat spuljer på ca. 500 mio. kr. anvendes til disse grupper. Indsatsen vil bl.a. blive prioriteret på grundlag af den årlige rapport fra Rådet for Socialt U  dsatte. Vidensfunktionen for Hjemløse i Esbjerg, der en del af Videns – og Formid- lingscenteret  for  Socialt  Udsatte  vil  naturligvis  også  efter  kommunalrefo r- men  indsamle  oplysninger  og  erfaringer  om  udviklingen  på  hjemløseomr å- det, så der er en aktuel viden til rådighed. Afslutningsvis skal det bemærkes, at Socialministeriet har et godt samarbej- de med Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem (tidligere Inspektørkol- legiet). I dette samarbejde sker der bl.a. en udveksling og diskussion af op- lysninger om udviklingen på hele hjemløseområdet. Socialministeriet foru  d- sætter, at dette samarbejde også vil eksistere efter kommunalreformen.” Eva Kjer Hansen Aksel Meyer