Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 47:
Forslag til lov om erhvervsfremme. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 24/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som udgangspunkt i den nye kommunalreform skal vi selvfølgelig også have ændret på koordinationen med hensyn til erhvervsfremme, og udgangspunktet er at få lavet minimum et vækstforum for hver region. Der er mulighed for en vis fleksibilitet i lovforslaget, og sådan som vi ser sammensætningen af repræsentationen i vækstfora, gives der et godt grundlag for at lave en god koordination af erhvervsfremme både regionalt og lokalt og også i forhold til staten, hvor man nu får Danmarks Vækstråd, som overtager nogle af de opgaver, som det nuværende erhvervsråd har.
     Vi er i Venstre glade for, at der er den fleksibilitet i lovforslaget, der gør, at der gives mulighed for overgangsordninger for de 15 erhvervsservicecentre, som vi har i øjeblikket, så vi sikrer, at medarbejderne også får en god og fornuftig overgang fra det ene til det andet.
     Så alt i alt kan Venstre bakke op om lovforslaget.

Der ser ikke ud til at være bemærkninger, og dermed bliver det hr. Mogens Jensen. Hvor har vi Socialdemokratiets ordfører?
     Vi går videre til hr. Kim Christiansen som ordfører, så kan hr. Mogens Jensen komme ind senere.

L 47 er lov om erhvervsfremme. Som part i forliget om kommunalreformen er det Dansk Folkepartis overordnede opfattelse, at vi med reformen har fået en løsning, der gavner alle parter. Vi får en faglig bæredygtighed i de større kommunale enheder, og de nye regioner vil være et vigtigt bidrag. Med lovforslaget udmøntes de regionale vækstfora og de nationale vækstfora, og samtidig flyttes erhvervsservicen formelt til de nye og større kommuner. De regionale vækstfora mener Dansk Folkeparti vil være med til at sikre en mere struktureret erhvervsindsats, og det er særdeles positivt, at man også i vækstforaene medtager EU-strukturfondsmidler, og at man ligeledes har sikret en fornuftig balance i både det nationale vækstforum og de regionale vækstfora. Det lykkedes Dansk Folkeparti at komme igennem med vores krav om, at der vil være mulighed for at oprette to vækstfora pr. region, såfremt regionerne måtte ønske dette. Det er centralt, at landets regioner får denne mulighed, da der kan være særlige behov i forbindelse med f.eks. geografiske forhold, der taler for det. Der ligger sund fornuft bag, at koblingen mellem den nationale og den regionale vækststrategi styrkes. Det vil styrke koordineringen af og bevidstheden om landets vækststrategi og udfordringer. For de større kommuner medfører det en forbedring og faglig bæredygtighed, og dermed er der efter Dansk Folkepartis opfattelse skabt grobund for at flytte erhversservicesiden til kommunerne, hvor den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Jeg vil ikke lægge skjul på, at løsningen med TIC-centrene efter min opfattelse aldrig har fungeret efter hensigten. Jeg håber, at den nye struktur retter op på nogle af de omfattende problemer, der har været med erhvervsservice, bl.a. at man alt for ensidigt fokuserede på fremstillingserhvervene. Med disse kommentarer skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti vil gå positivt videre med forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen.

Da den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, er forhindret i at deltage i denne forhandling, skal jeg på hans vegne give følgende indstilling til behandling af det her lovforslag, L 47:
     Vi Konservative støtter forslaget, da det medvirker til at sikre større sammenhæng i den samlede erhvervsfremmeindsats. Vi finder det positivt, at der skabes et mere enstrenget og sammenhængende system bl.a. gennem etablering af Danmarks Vækstråd og i de regionale vækstfora.
     Vi finder, at lovforslaget rummer den rette fleksibilitet og balance, så der tages hensyn til både varierende lokale og regionale forhold samt til den samlede erhvervsfremmeindsats i Danmark. Vi finder, at det bidrager til øget fleksibilitet, at lovforslaget åbner for muligheden for, at man kan etablere både et og to vækstfora, og vi finder endvidere opgavefordelingen samt sammensætningen i både de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd passende.
     På baggrund af høringssvarene er der grundlæggende stor opbakning til lovforslaget fra de implicerede parter, hvilket vi naturligvis glæder os over.

Tak til ordføreren. Og vi tager nu hr. Mogens Jensen som ordfører.

Der er store forventninger til den erhvervspolitiske indsats
i Danmark i de her år. Globaliseringen og dens konsekvenser tror jeg står tydelig for os alle sammen, både mulighederne og truslerne. For Socialdemokraterne er det topprioritet, at den erhvervspolitiske indsats nu sættes i højeste gear nationalt, regionalt og lokalt, så vi kan få skabt flere arbejdspladser og nye arbejdspladser som erstatning for dem, som forsvinder. Derfor er formålet med det her lovforslag, som vi behandler, jo også rettelig, at vi nu får skabt nogle flere arbejdspladser i Danmark. Derfor virker det selvfølgelig også besynderligt, at regeringen ikke har nævnt beskæftigelsen med et eneste ord i lovforslaget. Jeg tror og håber da, at hele Folketinget kan være enige om, at fremgang i beskæftigelsen er en helt markant målsætning også for den nye erhvervspolitiske struktur. Beskæftigelsen bør naturligvis skrives ind i delen om lovforslagets formål, ligesom sammenhængen til arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken skal gøres helt tydelig.

     Ellers anvendes der her i lovforslaget mange flotte ord om at sætte gang i den regionale erhvervsudvikling, men indtil videre har vi desværre ikke set mange konkrete initiativer fra regeringens side. Tværtimod er der skåret ned på de regionale erhvervsfremmeinitiativer gennem de seneste år.
     Til trods for det mener vi godt, at grundstrukturen i L
47 kan anvendes som en brugbar ramme om at etablere en ny og stærk erhvervspolitisk struktur i Danmark. Vi er derfor positive over for det videre arbejde med lovforslaget. Det afgørende er nu, hvad der lægges i rammen, og i den forbindelse kan jeg sige, at vores forventninger til regeringens visioner for erhvervsfremme - jævnfør det, jeg tidligere sagde - ikke er store, men håb har vi da. Vi har derfor også en lang række spørgsmål, som vi gerne ser afklaret i den videre behandling af lovforslaget. Først og fremmest kan der stilles spørgsmål til økonomien bag den nye konstruktion. Der er jo tale om en vidtgående centralisering af ansvaret for den regionale erhvervsudvikling, der fremover placeres hos regering og Folketing. Det økonomiske grundlag skal tilvejebringes via finansloven og den statslige fordeling af EU's strukturfondsmidler. En central koordinering kan selvfølgelig være fornuftig, men jeg finder det problematisk, at regionernes muligheder for selvstændige initiativer bliver foruroligende små. Lovforslaget giver regionsrådene og de regionale vækstfora gode muligheder for at skabe fremsynede erhvervsstrategier, men de er til gengæld blottet for erhvervsøkonomisk kompetence. Derfor vil vi i det videre forløb arbejde for at sikre en økonomisk struktur, der kan give regionerne bedre muligheder for at gøre en ekstraordinær erhvervspolitisk indsats. Der skal være en reel regional initiativret, og regionerne skal have mulighed for at samarbejde med lokale aktører om udvikling af erhvervsfremme uden særlig tilladelse fra regeringen. Det vil vi gerne se på
i de nærmere forhandlinger. Ud over midler fra finansloven består finansieringen af erhvervsindsatsen også af midler fra EU's strukturfonde, og der er det jo sådan, at man fremover vil betragte Danmark som én region og lægger op til at fjerne de geografiske begrænsninger, vi kender i dag. Midlerne vil kunne anvendes bredt i hele Danmark. Det kan der være mange gode grunde til, men vi vil i det videre arbejde kræve klare svar på, hvor mange penge der skal fordeles, og efter hvilke kriterier de skal fordeles. Vi ser også gerne, at der bliver bedre muligheder for at samarbejde på tværs af beskæftigelsesråd og vækstfora. Det er også ting, vi vil se på i det nærmere lovgivningsarbejde, lige så vel som vi vil sikre, at der i hovedstadsregionen gøres en mere sammenhængende erhvervspolitisk indsats, der kan ske på tværs af det oplæg, der ligger til vækstforaer og fordeling af midlerne mellem hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Som det er fremgået, mener Socialdemokratiet, at grundstrukturen i lov om erhvervsfremme er anvendelig, hvis indholdet bliver drejet i den rigtige retning. Vi har ud over det, jeg har nævnt her, en række andre emner, vi gerne vil have set på i det videre lovgivningsarbejde, men vi ser frem til de videre forhandlinger og håber på et godt resultat til gavn for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i hele landet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver hr. Poul Erik Christensen.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivning om gennemførelse af en ny kommunalreform. I § 1 hedder det bl.a.:
     »Formålet er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod
1) at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel,
2) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.« Denne indledning med gode visioner får glæden til at brede sig hos en gammel erhvervsmand, men det giver mig også forventninger om i lovforslaget at finde de økonomiske muligheder, der nødvendigvis skal til for at indfri indholdet af lovforslaget. Det økonomiske indhold til opfyldelsen af målene bliver et af de meget spændende punkter at få forelagt og belyst under udvalgsarbejdet. Lovforslaget er fyldt med gode muligheder og intentioner, men da lovforslaget er udgiftsneutralt, er det interessant at få at vide, om ministeren har den opfattelse, at alle disse gode erhvervstiltag kan opnås uden tilførsel af yderligere midler. Der er måske efter ministerens opfattelse allerede penge i systemet, så målene kan opfyldes. Eller bliver § 1 blot tomme ord uden egentlig mulighed for at blive realiseret?

     Den regionale erhvervsindsats, herunder turisme, bliver nu placeret i de nye regioner i de såkaldte vækstfora. Forslaget giver mulighed for i hver region at have op til to vækstfora. Regionerne kan så ifølge forslaget frit vælge, om de ønsker ét vækstforum eller foretrækker to. Det giver frihed til i regionerne at vælge den løsning, som netop i deres region er den bedste løsning set i forhold til erhverv og geografi. Det kan efter min opfattelse kun danne grundlag for dynamik og handlekraft uden unødig bureaukratisk indblanding. De regionale vækstfora får hermed ifølge lovforslaget mulighed for at sætte dagsordenen for, hvordan erhvervsudviklingen bliver i regionen.
     Der er med lovforslaget tale om en vidtgående centralisering af ansvar og af indsatsen for udviklingen i regionerne. Efter Det Radikale Venstres opfattelse tager forslaget ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de tyndt befolkede områder, hvor der er særlig behov for vækst på grund af arbejdsløshed eller overtal af lavteknologiske virksomheder. Vi vil meget gerne nærmere have belyst konsekvenserne af, at EU fremover vil betragte Danmark som én region uden geografiske begrænsninger.
     Strukturfondsmidlerne vil fremover kunne anvendes bredt
i hele Danmark, og det kan der være mange grunde til. Men Det Radikale Venstre vil gerne under udvalgsarbejdet sikre sig, at resultatet ikke bliver yderligere skævvridning af erhvervsstrukturen i Danmark med de områder, der i dag har størst arbejdsløshed, som tabere. Antallet af medlemmer i de nye vækstfora er i forslaget
20 personer. I den foreslåede sammensætning savner jeg deltagelse i vækstforaene fra personer fra det kreative Danmark, idet erhvervspolitik og erhvervsudvikling ikke blot handler om produktion, teknik og maskiner, men i højeste grad også om et samspil mellem erhverv og kreativ tænkning.
     I de foreslåede vækstfora mangler jeg også deltagelse fra videnmedarbejdernes organisationer, ligesom jeg kan have betænkelighed ved den erhvervsmæssige sammensætning, der kan give anledning til inhabilitet ved behandling af erhvervsønsker fra konkurrerende virksomheder. Men udvalgsarbejdet må afdække mange af de rejste spørgsmål og betænkeligheder. Det Radikale Venstre deltager positivt i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører hr. Poul Henrik Hedeboe.

Der er nogle gode intentioner i det her forslag om at skabe en aktiv regional erhvervspolitik, hvor man binder erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik sammen. Og det er vi selvfølgelig meget med på i SF.
     Men vi har også en række betænkeligheder, da der er nogle begrænsninger i det her forslag. Det skinner jo igennem, og det gør det på hele det her område, at regionerne reelt er nogle statslige styrelser, hvor tænderne er trukket ud. Der er ikke noget råderum hverken økonomisk eller beslutningsmæssigt, og det gør, at vi kan frygte, at det her bliver en meget centralistisk løsning, hvor der altså ikke er den dynamik, der burde være i yderområderne. Det vil i sidste ende specielt kunne komme til at gå ud over de svage områder, også - på den økonomiske side - fordi strukturfondsmidlerne ender i en samlet pulje, og så er der endnu større fare for i regioner uden dynamik, at midlerne ikke kommer det rigtige sted hen.
     Så det vil vi godt være med til at se på, og vi vil selvfølgelig godt være med til at ende med at give regionerne større selvbestemmelse. Det er måske for stor en mundfuld her, men ikke desto mindre kan intentionen være der.
     Der ligger også i det her, at det i virkeligheden er lagt til rette med henblik på en øget udlicitering. Der skal helst ikke ses for meget over grænserne mellem de enkelte områder. Det gør, at vi kan miste overblikket og samarbejdet, fordi tingene skal lægges til rette efter en kommende udlicitering, som man sådan kan ane underliggende.
     Med hensyn til hovedstadsregionen kan vi se en særlig problemstilling, hvor vi skal kigge nærmere på, om der er dynamik nok til, at der kan arbejdes over grænserne, og det drejer sig både om landegrænser og regionsgrænser.

     Med hensyn til sammensætningen af rådene vil jeg ligesom De Radikale sige, at vi der mangler innovation og opfindsomhed, som skal med. Viden- og innovationsfolk bør altså komme ind der. Man kan komme ind i en proces, hvor det er hele det bestående erhvervsliv, som får stor vægt, og det kan godt være, at der sidder folk der, som ikke er så interesserede i, at der kommer nytænkning og nye ideer på banen. Så det skal lige vægtes, når vi sammensætter de her råd som vækstfora.
     Men vi vil gå ind i arbejdet og se, om vi kan rokke det
i vores retning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Der er i høj grad brug for at skabe arbejdspladser både på landsplan og lokalt i de områder, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, og også for alle dem, der med rette føler sig truet af den måde, globaliseringen udfolder sig på.
     For at få skabt nye arbejdspladser er der brug for nytænkning, hvor det er økologi, vedvarende energi, mere demokrati, nye fællesskabsejede virksomheder og i det hele taget nye måder at tænke på, der kan skabe beskæftigelsen. Vi skal sige åbent, at der er brug for at skabe alternativer til de multinationale virksomheder, som ikke ønsker at sikre beskæftigelse i lokalområdet, men kun tænker på, hvordan de kan få den størst mulige profit.
     Der er brug for at tænke på, hvordan vi kan skabe beskæftigelse baseret på, at vi har en enormt stor, dynamisk og vigtig offentlig sektor, som, hvis vi tør, er i stand til også at skabe produktionsvirksomheder baseret på offentlig viden og på velfærden. For hvis vi gør det rigtigt, har vi der et potentiale, som vi kan bruge til også at sikre mere beskæftigelse.
     Hvis det er sådan, at vi vil have en mere dynamisk lokal udvikling af erhvervsliv, beskæftigelse og nye initiativer, kræver det demokratiske regioner med kompetencer, økonomi og visioner om en bæredygtig økonomi. Det kræver andre aktører end de traditionelle erhvervsinteresser. Det kræver engagement af de folkelige bevægelser, af fagbevægelse, af miljøbevægelse og af energibevægelse. Vi skal ikke bare have nogle kommuner og nogle regioner, der tænker på, hvordan de kan tiltrække en virksomhed ved at slække lidt på deres egne miljøkrav i deres område, så de kan tage virksomheden fra et andet område: den måde, der normalt tænkes på lokalt.
     Der skal sættes gang i beskæftigelsen, og jeg synes, at man, når man snakker om sådan noget som det her, skal tænke på, hvad det så i virkeligheden er, der har skabt en af de succeser, alle nu praler af på beskæftigelsesområdet, nemlig den vedvarende energi og vindmøllerne. Det var ikke den traditionelle industri. Det var ikke den traditionelle økonomiske tænkning. Det var ikke et Folketings almindelige lovgivningsarbejde. Næh, det var et initiativ, der var fremtvunget af energibevægelserne, der sagde nej til atomkraft og sagde: Vi vil have vindkraft i stedet for. På den basis blev der vedtaget nogle økonomiske incitamenter. På den basis blev der engageret nogle ildsjæle. På den basis blev der sat gang i en udvikling over hele landet, der har skabt verdens største vindmølleindustri. Den form for tænkning kan vi ikke se i det her lovforslag.
     En måde at tænke på - det er det, jeg lige har sagt - er at sige, at vi altså har en offentlig sektor, der ejer energiproduktionen i Danmark og distributionen, og at vi har en offentlig sektor, der er storaftager, altså forbruger af energi. Det vil sige, at vi har to enorme aktører, som sammen med ildsjælene, sammen med forskerne, sammen med dem, der har de gode og de krøllede ideer, er i stand til at sige: Nu skaber vi f.eks. en offentlig sektor i Danmark, der i løbet af kort tid er baseret et hundrede procent på vedvarende energi, og så sætter vi en udvikling i gang på det grundlag.
     Den måde kunne man tænke på, på samme måde som vi også har gjort det inden for fødevareområdet med hensyn til, hvordan der sættes gang i at lave økologiske og sunde fødevarer. Men der skal man turde sige, at den offentlige sektor gør andet end at skabe rammevilkår. Det offentlige går ind direkte og bruger den viden og de økonomiske muligheder aktivt, også det, at den er aftager, altså kunde, til sammen med nogle nye aktører - det var dem, vi kaldte fællesskabsejede virksomheder - at skabe noget nyt.

     Det er kun den form for nytænkning, der for alvor kan skabe beskæftigelse ude i lokalområderne som erstatning for de arbejdspladser, der forsvinder. Ingen af de former for nytænkning, som jeg her har givet nogle eksempler på, er til stede i det lovforslag, vi behandler her, og derfor er der ikke nogen grund til at støtte det. Det er bare at traske videre i det spor, der i forvejen traskes videre ad.

Først tak til ordførerne for den positive modtagelse, som lovforslaget har fået.
     Som det fremgår, udmønter lovforslaget kommunalreformen på erhvervsområdet, og vi skaber helt nye rammer for statens, for regionernes og for kommunernes arbejde og for et samarbejde om erhvervsudviklingen, og arbejdsdelingen gøres klar og tydelig. Vi skaber bedre sammenhæng i den samlede erhvervsudviklingsindsats, og vi anvender ressourcerne mere effektivt. Den centrale nyskabelse, som også flere ordførere har været inde på i dag, er jo netop de nye regionale vækstfora, som bliver krumtappen i den regionale erhvervsudvikling.
     Forslaget er af samme grund også blevet hilst velkommen og har fået mange rosende ord med på vejen af en lang, lang række af de hørte parter. De positive tilbagemeldinger går især på en meget bedre sammenhæng i fremtiden i vækstindsatsen, som det her forslag vil give mulighed for.
     Den største udfordring, som vi står over for i samfundet
i dag, er globaliseringen, hvilket også flere ordførere har været inde på, og vi har med den her vækstpolitik nu skabt grundlag for, at Danmark kan være en af verdens mest konkurrencedygtige nationer. Vi har gode nationale rammebetingelser, og vi får nu sat fokus på innovation, iværksætteri og forskning. Det er selvfølgelig et både godt og helt nødvendigt udgangspunkt i mødet med fremtidens udfordringer. Men det er ikke kun her, at svaret på udfordringerne skal findes. Det skal i høj grad også findes i forbindelse med de regionale væksthåndtag, der skal skrues på for at omstille erhvervslivet til den globalisering, vi ser. Det er på det regionale niveau, at vækstbetingelserne skal omsættes til virkelighed for vores virksomheder. Med lovforslaget etablerer vi derfor de regionale vækstfora, som fremover bliver omdrejningspunktet for regionernes erhvervsudvikling. Vækstforaerne er jo en helt ny konstruktion i den regionale erhvervsudvikling, og globaliseringens udfordringer kræver nye svar; svar, som den enkelte aktør ikke kan give alene. Der skal løftes i folk. På den måde skaber vi et regulært bredt partnerskab mellem dem, som kender regionens særlige forhold, og dem, som kender virksomhedernes udfordringer på ganske tæt hold, dvs. regionspolitikere og kommunalpolitikere og erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. På den måde sikrer vi, at alle relevante parter føler et reelt ejerskab med hensyn til erhvervsudviklingsindsatsen, og at omstillingsprocessen nu bliver bredt forankret i regionen. Kommunerne får ansvaret for erhvervsservice til iværksættere og virksomheder, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Kommunerne deltager i de regionale vækstfora og har nøjagtig samme mulighed som før for at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, ikke alene på egen hånd, men også sammen med vækstfora. Staten skal naturligvis fortsat have en rolle i den overordnede vækstpolitik og sikre gode nationale rammebetingelser for erhvervslivet. Jeg vil gerne efter at have hørt ordførerne i dag sige, at jeg altid er åben over for en dialog om det her lovforslag. Det er jo sådan, at det, da vi havde forhandlingerne i sin tid om netop kommunalreformen, var et af de punkter, som Folketingets partier egentlig var meget, meget enige i. Det er jeg selvfølgelig glad for, og jeg håber, at vi kan få et bredt flertal bag ved den her meget, meget vigtige lov, der giver erhvervslivet og vores regioner muligheder for at kunne skabe mere beskæftigelse, flere arbejdspladser, i fremtiden. Så vil jeg også gerne sige, at vi allerede har modtaget henvendelser fra kommuner, amter og erhvervsorganisationer landet over, som egentlig ønsker, at vi fremrykker denne indsats med de regionale vækstfora. Der kan jeg sige, at alle parter har ønsket, at Økonomi- og Erhvervsministeriet sætter sig i spidsen for arbejdet. Det gør vi gerne i tæt samarbejde med erhvervslivet, kommuner og amter, arbejdsgivere og lønmodtagere samt videns- og uddannelsesinstitutioner. Derfor vil jeg nu tage initiativet til at etablere midlertidige vækstfora i de regioner, der ytrer et ønske om at fremrykke indsatsen, og de midlertidige vækstfora får ansvaret for at udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi for hver region.

     Jeg kan sige, at det ikke varer længe efter påske, før jeg tager det første møde med Nordjylland. Som de første har de meldt ind, at de tidligt ønsker at gå om bord i de her vækstfora, og det mener jeg egentlig vi bør give dem mulighed for.

Jeg vil gerne spørge, om ministeren vil løfte lidt af sløret for økonomien i projektet, og hvordan økonomien omkring de nye vækstfora ser ud i forhold til den økonomi, der er i dag.

Der kan jeg kort sige, at den økonomi, der er ude i regionerne i dag, bliver den samme økonomi. Og så ved vi det dog ikke, for der sker jo en helt ny ændring pr. 1. januar 2007, hvor EU, som det også har været nævnt, får en ny måde at give regionaltilskud på. Så budgetternes størrelse af EU-tilskuddenes størrelse, der skal geare de nationale regionale midler, der sættes ind, kender vi ikke før den 1. januar 2007. Og så er det jo hele tiden finansloven, der afgør, hvor mange penge der ligger.
     Men vi forventer, at bevillingen af de penge, der allerede i dag bruges i kommunerne, i amterne og i staten, selvfølgelig fortsættes.

Jeg forstod egentlig ikke, om ministeren mente, at der var færre penge i de nye forslag, eller om det er på niveau.

Som udgangspunkt vil jeg gerne sige til den radikale ordfører, at der er de samme penge. Nu skal vi bare til at samle dem og bruge dem mere målrettet end det, vi har set tidligere, og så kender vi på nuværende tidspunkt ikke EU's budgetter efter den 1. januar 2007.

(Kort bemærkning). gens Jensen (S): Jeg vil spørge ministeren: Når disse midler skal udmøntes, kan vi så være enige om, at det er en god idé, at det kommer i Folketingssalen, og at vi fra ministeren får et oplæg til, hvordan midlerne skal udmøntes, når nu reglerne bliver lavet om, så de skal kunne gælde for og dække over hele Danmark?