Økonomi  - og Erhvervsministeriet                                                       Dato 23. februar 2005 Høringsnotat til   erhvervsudvalget vedr. Forslag til lov om erhvervsfremme Modtagne høringssvar Økonomi - og Erhvervsministeriet har modtaget i alt 75 høringssvar. Vedhæfted e bilag rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget Der  er  generelt  modtaget  positive  tilbagemeldinger  på  forslaget  til  lov  om  erhvervs- fremme.  En  lang  række  erhvervsorganisationer,  herunder   DI , CO -I ,  Dansk  Byggeri, Tekniq, Landbrugsraadet, Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, HTS samt Finansrådet  har rost lovforslaget for at sikre en bedre koordinering mellem den statsli- ge,  regionale  og  kommunale  vækstindsats.  Organisationerne  hilser  etableringen  af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora velkommen. Også videninstitutionerne, herunder Rektorkollegiet og GTS tilslutter sig lovforslaget. KL  finder  ligeledes,  at  lovforslaget  skaber  et  mere  enstrenget  og  sammenhængende erhvervsfremmesystem, bl.a. gennem etableringen af Danmarks Vækstråd og de reg i- onale  vækstfora.  Desuden  tilslutter  KL  sig,  at  kommunerne  fremover  får  ansvaret  for erhvervsservice. Amtsrådsforeningen  tilslutter sig lovforslagets intentioner om at ska- be  bedre  sammenhæng,  samarbejde  og  enkelhed  på  erhvervsfremmeområdet,  men mener, regionerne bør gives større selvstændigt råderum til at løfte opg    aven. I  det  følgende  foretages  en  gennem gang  af  de  ikke  tekniske  forslag  til  ændringer  af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene.  Det drejer sig om fø  lgende emner: Danmarks  Vækstråds  sammensætning  og  opgaver,  regionsrådenes  erhvervsudvi k- lingsaktiviteter  og  udførelsen  heraf,  antallet  a f  vækstfora  per  region,  ko nstituering  og sammensætning  af  vækstfora,  erhvervsservice,  kommunernes  erhvervsudviklingsakt  i- viteter,  regionale  og  tværnationale  samarbejder,  det  tyske  mindretal,  k oordinering  af regionalpolitikken, hovedstaden og turisme-spørgsm ål. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende,   er der - på bag- grund   af   høringsrunden   og   ministeriets   egen   kvalitetssikring   af   lovforslaget    – indarbejdet  en  række  mere  tekniske,  herunder  lovtekniske  ændringer  ,  i  lovforslaget forud for fremsætte lsen. 1. Sammensætning af Danmarks Vækstråd (§ 7) Flere høringssvar, herunder   fra  DI,  CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsrådet , og  Dansk  Handel  og  Service  finder,  at  der  er  en  skæv  repræsentation  i  Danmarks

2 Vækstråd.  De foreslår, at antallet af erhvervsrepræsentanter udvides fra 6 til 8 bl.a. for at sikre plads til en repræsentant for bygge - og anlægsområdet. KL har tilsvarende tilkendegivet, at de ønsker den kommunale repræsentation udvidet, så sammensætningen af Danmarks Vækstråd a fspejler den balance, der er sikret i de regionale vækstfora, og ønsker således, at 3 medlemmer af Danmarks Vækstråd u  d- peges  efter  indstilling  fra  KL.    Amtsrådsforeningen   ønsker ,  at  de  kommende  regio- ners nye forening tildeles en plads i Danmarks Vækstråd som supplement til de 5 for- mænd  for  de  regi onale  vækstfora.   Københavns  Kommune   ønsker  også  en  plads  i Danmarks Vækstråd. Ligeledes argumenterer  Håndværksr    å det, som repræsentant for de små og mellemstore virksomheder, at de bør sikres en plads i r ådet. FRI, Rektorkollegiet, AC og Ledernes Hovedorganisation peger i deres høringssvar på, at det er vigtigt, at de, som repræsentanter for de danske videnerhverv, repræse n- teres i Danmarks Vækstråd. DA peger på, at økonomi - og erhvervsministeren har mulighed for at nedsætte et bevi l- lingsudvalg  under  Danmarks  Vækstråd.  DA  ønsker  en  plads  i  bevillingsudvalget,  s å- fremt et sådant udvalg etableres med henblik på at behandle socialfondsansøgninger. Bemærkninger: Lovforslaget  bygger  på,  at  Danmarks  Vækstråd  skal  fungere  s om  et  professionelt  og operativt  organ.  Rådet  rådgiver  økonomi -  og  erhvervsministeren  om  udformningen  af vækstpolitikken. Rådet er ligeledes tillagt en væsentlig opgave med at skabe sammen - hæng mellem den nationale vækstpolitik og den regionale erhvervsu dvikling, herunder håndt eringen  af  den  strategiske  ramme  for  de  kommende  EU-strukturfondsprogram- mer.  Det  betyder,  at  rådets  medlemmer  skal   repræsentere  de  samfundsmæssigt vig- tige erhverv, videninstitutioner og lokale og regionale parter. Ønsket  fra  r  epræs   entanter  fra  videnerhverv  og  videninstitutioner  om  at  videnerhverv ligestilles med de mere traditionelle erhverv, herunder at de også sikres en repræse n- tation  i  rådet ,  imødekommes    i  lovforslaget  ved,  at  de  medlemmer,  som  økon  omi-  og erhvervsministeren udpeger, vil være fremtrædende er hvervsfolk og repræse   ntanter for videninstitutioner, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 2.   . Generelt er der udtrykt stor interesse for at være repræsenteret i Danmarks Vækstråd. Det er vigtigt, at Danmarks Vækstråd har repræsen tation af alle erhverv med væsentlig regionalpolitisk betydning. Lovforslaget er på den baggrund justeret  ved at udvide an- tallet  af medlemmer  af Danmarks  Vækstråd fra  19  til  20  svarende  til  antallet  af med- lemmer af de regionale væks   tfora. Lovforslaget  er  justeret,  så  ønsket     om  repræsentation  til  flere  erhvervs   organisationer imødekommes  , herunder en repræsentant for bygge   - og anlægsområdet. Følgende 5 erhvervsorganisationer  vil  herefter  have  hver  en  repræsentant  i  Danmarks  Vækstråd: Dansk Industri, HTS –  Handel, Transport & Serviceerhvervene, Dansk Handel og Ser- vice,  Landbrugsrådet  og  Håndværksrådet.  Fø lgende  organisationer  vil  efter  forslaget skulle udpege et medlem i fællesskab: en fælles repræsentant for Finansrådet, Forsi k- ring  &  Pension  og  Realkreditrå det,  samt  en  fælles  repræsentant  for  Tekniq,  Dansk Byggeri, Praktiserende Arkitekters Råd   –  PAR og Foreningen af Rådgivende Ingeni ø- rer - FRI.

3 KL’s og Københavns Kommunes   forslag om øget kommu  nal repræsentation i Rådet er imødekommet    ved, at de kommunale parter får to pladser i Rådet.    Det er præc   iseret i bemærkningerne    til lovforslaget, at disse pladser for tiden  bliver besat efter indstilling fra KL. Såfremt der er væsentlige udeladelser i den kommunale organisering, kan mini- steren fastsætte nærmere regle r om indstilling fra de kommunale parter, jf. § 5, stk. 3. Antallet  af  medlemmer,  der  udpeges  personligt  af  økonomi  -  og  erhvervsministeren, reduceres samtidig fra 5 til 4 medlemmer. Repræsentationen  fra  de  regionale  vækstfora  opretholdes  med  en  repræsen tant  fra hver region, hvorved der opnås en balance mellem de regionale og kommunale parter og erhvervsorganisationerne. Således får de regionale og kommunale parter tilsammen en repræsentation på 7 medlemmer i Rådet, hvilket svarer til antallet af repræsen tanter for erhvervsorganisationerne. DA’s forslag vil blive taget med i betragtning, hvis der etableres et bevillingsudvalg. 2. Danmarks Vækstråds opgaver (§ 6) Flere høringssvar har kommentarer til vækstrådets opgaver.   DI, CO-I, Dansk Byggeri, Tekniq,   Landbrugsrådet   og   Dansk   Handel   &   Service    ønsker,   at   Danmarks Vækstråd skal overtage regionsrådets kompetence, såfremt det viser sig, at regionsrå- det vedvarende afviser et vækstforums indstillinger. DI,  CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsrådet  og  Dans k  Handel  &  Service, Danmarks Erhvervsråd og  Amtsrådsforeningen    foreslår, at rådet skal varetage en koordinerende  funktion  af  den  nationale  erhvervsfremme  på  tværs  af  ministerier.  KL foreslår,  at  det  i  lovteksten  anføres,  at  rådet  har  til  opgave  at  rådgive  ministeren  om fremme af den regionale erhvervsudvikling. Danmarks  Rederiforening ønsker, at de maritime behov skal indgå i den fremtidige nationale vækstpolitik. DI, CO-I, Dansk Byggeri, Tekniq, Landbrugsrådet og Dansk Handel & Service   fo- reslår videre, at der bør arbejdes med en model, hvor de forskellige statslige råd sam - ordner  deres  indsats  via  oprettelse  af  fælles  udvalg  om  fælles  emner.  I  forlænge   lse heraf finder organisationerne det vigtigt, at der bliver en høringspligt i forhold til Da n- marks Væk stråd på statslige initiativer, der vedrører den regionale vækstpolitik. Håndværksrådet  og  GTS finder  det  væsentligt,  at   rådet  bør  have  en  aktivt  involve - rende rolle i forhold til de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Håndværksrådet foreslår  videre,  at  der  bør  afsættes  en  selvstændig  pulje  midler  på finansloven til at udarbejde benchmarkingværktøjer og evalueringer.   Ingeniørforeni  n- gen  peger  på  behovet  for  evaluering  og  effektanalyse  ved  igangsættelse  af  nye  er- hvervsfremmeinitiativer. LO foreslår, at der udarbejdes en værktøjskasse, som stilles til rådighed for vækstforaene.

4 Bemærkninger   : Organisationerne peger på en lang række forslag til arbejdsopgaver for det ko mmende råd. Herunder især hvordan der skabes en god sammenhæng til det regionale niv eau ved fx at forestå udviklingen af en række redskaber, der har til formål at styrke kvalit e- ten af den nationale og regionale erhvervsfremme. Disse forslag vil indgå i det videre arbejde i forbindelse med forberedelsen af Danmarks Vækstråds arbejdsopg aver. Danmarks  Vækstråd  skal  spille  forskellige  roller.  En  rolle  er  at  skabe  sammenhæng mellem  den  EU-finansierede  indsats,  den  nationale  vækstpolitik  og  den  regionale  e   r- hvervsudviklingsindsats. Det indebærer, at Vækstrådet i praksis vil koordinere de reg i- onale erhvervsudviklingsstrategier. Det vil bl.a. ske ved, at Vækstrådet fastlægger den overordnede nationale ramme for anvendelsen af EU’s strukturfondsmidler. En  række  erhvervsorganisati   oner  peger  på,  at  det  er  vigtigt,  at  Danmarks  Vækstråd bliver  hørings  part  på  de  statslige  initiativer,  der  ve drører  den  regionale  vækstpolitik. Dette vil sikre, at Rådet bedre vil kunne varetage sin opgave med at rådgive ministeren og medvirke til, at der kan leveres en stærk og koordineret indsats i den regionale e   r- hvervsudvikling. I lovteksten er det på den baggrund indført, at Danmarks Vækstråd er høringspart på statslige initiativer, der ve   drører den regionale erhvervsudvikling.   Det vil sige for lovforslag, initiativer mv., der sendes i høring i en bredere kreds eller i   øvrigt drøftes med de regionale pa  rter. Det er fortsat regeringens opgave at sikre en koordineret og sammenhængende stat   s- lig indsats. I den forbindelse vil det være naturligt, at Vækstrådet rådgiver staten he r- om. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vi l regeringen som opfølgning på strat   e- gien  Danmark  i  den  globale  økonomi  nedsætte  et  nyt  regionalpolitisk  ministerudvalg, som får ansvaret for at koordinere og følge de initiativer i strategien, der skal udmøntes på regionalt niveau. Samarbejdet  mellem  regionsrådene  og  vækstforaene,  hvor  regionsrådene  er  repr æ- senteret  og  udpeger  formanden,  ventes  at  blive  positivt,  da  regionsråd  og  vækstfora har fælles interesse i og opgave med at skabe de bedst mulige rammer for regionens erhvervsudvikling. Det underbygges bl.a. gennem den balance, der er skabt i lovforsla- get  mellem  regionsråd  og  vækstfora, hvorfor  der  ikke  skønnes  at    være  behov  for     at udstyre Danmarks Vækstråd med særlige beføjelser i forhold til regionsråd ene. Med hensyn til det af KL rejste spørgsmål om    rådets rådgivning af ministeren om den regionale  udvikling  bemærkes,  at  det     allerede  fremgår   af  lovforslaget,  at  Rådet  skal rådgive ministeren om den regionale erhvervsudvi kling, jf. bemærkningerne til § 6. Vedrørende spørgsmålet om at afsætte en særlig pulje til rådets aktiviteter kan det a n- føres,  at  lovforslaget  åbner  for  denne  mulighed,  men  at  der  er  tale  om  et  finanslov   s- spørgsmål. 3. Regionsrådets erhvervsudviklingsaktiviteter (§ 9, stk. 1 og § 10, stk. 1) Flere høringssvar, herunder fra  Amtsrådsfo reningen, Viborg Amt, Nordjyllands Amt og Sønderjyllands  Amt,   foreslår, at regionsrådene får en selvstændig bemyndigelse til  at  kunne  egenfinansiere  vækstfremmeaktiviteter  uden  inddragelse  af  de  regi onale

5 vækstfora.  Sønderjyllands Amt  foreslår videre, at der skaffes hjemmel til, at regioner- ne kan videreføre amternes Bruxelles -kontorer og andre fast lokaliserede internationale aktiviteter. De  samme  parter  finder  det  vigtigt,  at  listen  over  aktiviteter  ikke  er  en  udtøm mende liste, da dette vurderes at begrænse det regionale råderum.  Konkret anbefales, at der i lovteksten skrives bl.a. for at fremhæve, at der over tid vil kunne være andre typer af aktiviteter, som man med fordel vil kunne medfinansiere.  Forslaget bygger på erfarin- gerne  gennem  en  årrække  med  den  regionale  erhvervsfremme,  hvor  nye  erhvervs- mæssige  udfordringer  kan  kræve  nye  svar.  Konkret  peges  der  på  at  tilføje  fø    lgende aktiviteter:  eksportfremme,  strategi  og  ledelse  i  virksomheder  med  vækst potentiale, aktiviteter der har til formål at skabe overskuelighed for virksomhederne og samarbejde mellem  aktørerne,  internationale  projekter  og  kobling  mellem  er hvervs-,  arbejdsmar- keds- og uddannelsespolitik. Sidstnævnte fremhæves også af  LO. Bemærkninger   : Lovforslagets  bestemmelser  om  den  regionale  erhvervsudvikling  bygger  på,  at  den regionale  erhvervsudvikling  bedst  fastlægges  i  et  ligeværdigt  samarbejde  mellem  alle de berørte parter. Det vil sige de regionale og lokale politikere, erhvervslivet, videninst  i- tutioner  og  arbejdsmarkedets  parter.  På  den ne  måde  fastlægges  indsatsen  i  et  par t- nerskab mellem  dem,  der  bedst  kender  de  lokale  forhold,  og  som  kender  virksomhe- dernes udfordringer på første hånd. Samtidig er det målet at skabe en bedre samme n- hæng mellem den regionale og den lokale indsats på område t. Derfor indebærer lo   v- forslaget,  at  regionsrådet  får  ansvar  for  den  regionale  erhvervsudvi   kling,  og  at  dette skal ske ved brug af vækstfora   . For  så  vidt  angår  en  videreførelse  af  amter nes  Bruxelles-kontorer,  giver  lovforslaget mulighed  for,  at  vækstfor   a  kan  indstille,  at  regionsrådet  medfinansierer  aktiviteter  på Bruxelles-kontorerne i det omfang, der er tale om erhvervsudviklingsaktiviteter. Med hensyn til amternes forslag om at præcisere, at der ikke er tale om en udtømme n- de liste, bemærkes, at    lovforslaget bygger på en positiv afgrænsning af de aktiviteter, som  regionsrådene  vil  kunne  medfinansiere,  da  regionsrådene –   i  modsætning  til kommunerne –  ikke er omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne. Det bemærkes    samti- dig,  at  de  regionale  erhvervsudviklingsaktiviteter  er  bredt  defineret  i  lovforslaget.  De rummer således også mulighed for at gennemføre de konkrete aktiviteter, som amterne peger på i deres høringssvar   . Generelt kan der gennemføres de samme aktiviteter som i dag med hjemmel i den nuværende lov    om kommuners og amtskommuners deltagel- se i erhvervsudviklingsaktiviteter. Høringssvarene har stillet spørgsmål vedrørende en række konkrete aktiviteter. For at præcisere, at disse aktiviteter kan udføres med hjemmel i lov om erhvervsfremme, er der i bemærkningerne til    § 10, stk. 1, nr. 3, tilfø  jet investerings- og eksportfremme samt iværksætter - og udviklingsparker, faciliteter til fremme af kulturerhverv samt udstillings- og konferencefaciliteter (jf. også ændring af § 13, stk. 1 nedenfor). 4. Udførel  se af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter (§ 9, stk. 5)

6 En række  amter, Amtsrådsforeningen  og Wonderful Copenhagen foreslår, at regio- nen kan udøve ejerbeføjelser, fx ved at deltage i bestyrelsesarbejde i de juridiske e  n- heder. Begrundelsen er, at bestyrelsesdeltagelse giver mulighed for at få indsigt i og indflydelse  på,  hvad  regionens  tilskud  anvendes  til,  og for  at få  direkte  kontakt til  er- hvervslivets og andre parters repræsentanter i de pågældende organer.  I forlængelse heraf foreslår Københavns K  ommune, at et vækstforum som led i medfinansieringen af erhvervsudviklingsaktiviteter kan indgå resultat- og projektkontrakter med selvstæ n- dige juridiske enheder som fx Wonderful Copenhagen. DI, CO-I, Dansk Byggeri, Tekniq, Landbrugsrådet og Dansk Hande l & Service fin- der,  at  regionsrådets  resultat-  og  projektkontrakter  skal  godkendes  af  vækstfora.  Det samme  gælder  KL,  der  anfører,  at  vækstfora  dermed  kan  sikre,  at  udmøntningen  af indstillingerne lever op til målsætningerne. Bemærkninger   : Det er et væsen   tligt formål med lovforslaget at adskille bestiller - og udfø  rerrollen, når de konkrete erhvervsfremmeaktiviteter skal føres ud i livet. Herved sikres det, at regi  o- nale politikere kan koncentrere sig om at fastlægge mål, rammer og opfølgning for in d- satsen,  mens  selve  aktiviteten  giver  grundlag  for  at  inddrage  det  private  marked  og eksisterende  offentlige  institutioner  i  løsningen  af  opgaven.  På  denne  måde  får  r e- gionsrådet en opgave, hvor udvikling og igangsæ tning af nye erhvervsfremmeinitiativer er i hø  jsæde   t, mens driften inden for de aftalte rammer overlades til andre. Vækstforaene    har ikke råderet over selvstændige midler, som er en forudsætning for at kunne indgå kontra kter med retsvirkning, men vil kunne indstille til regionsrådet om, at de  foreslåede  e rhvervsfremmeinitiativer  vil  kunne  danne  grundlag  for  at  indgå  fx  en resultatkontrakt  med  en  selvstændig  juridisk  enhed.  Vækstforaene  kan  have  en  int e- resse i at sikre sig, at regionsrådenes resultatkontrakter opfylder deres ønsker ved l   ø- bende at blive orienteret om de indgåede kontrakter.  På den baggrund er  bemærkni   n- gerne  til § 9, stk. 5 ændret   , så det præciseres, at vækstforummet kan indstille, at r e- gionsrådet  løbende  orienterer  vækstforummet  om  gennemførelsen  af  erhvervsudvi k- lingsaktiviteterne,  herunder  resultat-  og  projektkontrakter.  Herved  får  vækstforaene mulighed for at sikre sig, at gennemførelsen af deres indstillinger lever op til målsæ t- ningerne. 5. Antal vækstfora per region (§ 8, stk. 1) DI , CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet,  Dansk  Handel  &  Service,  Fi- nansrådet ,  HTS og  Håndværksrådet mener, der alene bør være ét vækstforum per region. For samtidig at sikre regional fleksibilitet foreslår organisationerne derfor, at det enkelte vækstforum selv træffer beslutning om eventuel opdeling af   arbejdet i en række sideordnede  fora/arbejdsgrupper,  der  koordineres  af  et  overordnet  vækstforum.  A d- gang  til  en  formel  opdeling  af  vækstf ora  i  flere  vurderes  at  give  administrativt  bøvl  i relation til fordeling af de regionale udviklingsmidler og EU’s strukturfondsmidler og en ringere kvalitet i anvendelsen af midlerne. Fastholdes lovforslagets bestemmelser om opdeling i to  vækstfora, for eslår DI,  CO-I, Dansk Byggeri, Tekniq, Landbrugsraadet, Dansk Handel & Service, at alle parter, der inviteres til at sidde i vækstforummet, som minimum inddrages i beslutningen om

7 opsplitning i to vækstfora, og at dette sker ved indstilling til økonomi  - og erhvervsmini- steren.  Håndværksrådet finder,  der  i  lovgivningen  bør  stilles  krav  om  koordinering mellem regionens to eller flere vækstfora på en række omr åder. KL  tilslutter  sig  lovforslagets  bestemmelser,  mens  Amtsrådsforeningen   foreslår,  at der kun oprettes ét vækstforum per region, bl.a. for at sikre vækstforaene nødvendig gennemslagskraft i regionen og en effektiv anvendelse af de regionale udviklingsmidler på erhvervsområdet. Rektorkollegiet finder det vigtigt ikke at sprede ressourcerne for meget, bl.a. fremfører Syddansk  Universitet,  at  vækstforaenes  arbejde  vanskeliggøres,  hvis  der  oprettes mere end et vækstforum p er region. LO mener, det kan være fornuftigt at give mulighed for at oprette to vækstfora per reg  i- on,  såfremt  det  har  et  hensigtsmæssigt  erhvervsudviklingssigte.  Organisationen  for e- slår dog, at det i lovgivningen sikres, at der ikke opstår ”taber” og ”vinder” vækstfora, og at opsplitning ikke skal hindre fremsynede erhvervsudviklingsstrategier. Bornholms Regionskommune udtrykker ønske om , at Bornholms Regionskommune sikres samme rettigheder og forpligtelser, som loven tillægger vækstfora i tilknytning ti  l de øvrige regionsråd.  Herunder udpegning af medlemmer, at der etableres sekretariat på  Bornholm,  og  at  Bornholms  Regionskommune  administrerer  regionens  midler  til Bornholm,  Bornholms  egne  midler  og  en  forholdsmæssig  andel  af  statens  tilskud  til Region  Hovedstaden  til  erhvervsudviklingsformål.  Samtidig  ønsker  Bornholms  Reg i- onskommune en kontakt til Region Hovedstadens vækstforum  med henblik på en hel- hedsorienteret udvikling af hele Region Hovedstaden. Bemærkninger   : Der er i lovforslaget givet vækstforaene    fuld frihed til at tilrettelægge d   eres arbejde i en række  geografiske  og/eller  tematiske  arbejdsgrupper  u   nder  det  enkelte  vækstforum. Disse arbejdsgrupper kan desuden inddrage andre relevante aktører efter eget ønske. Således   indeholder  lovforslaget  stor  fleksibilitet  til  at  indrette  arbejdet  i  de  regionale vækstfora efter de lokale forhold og ønsker. Et vigtigt hensyn bag muligheden for at etablere flere væks   tfora per region har været at sikre fleksibilitet i forhold til lokale forhold og ønsker.   Det er derfor fastholdt i lovforsla- get, at regionsrådet   træffer beslutning om antal og geografisk afgrænsning af vækstf o- ra.  Beslutningen  træffes  efter  høring  af  regionens  kommuner  og  erhvervsorganisati o- ner. Regionsrådet er forpligtet til at følge en indstilling f   ra mindst 2/3 af kommunerne i regionen. For så vidt angår Bornholms    Regionskommunes ønsker til et selvstændigt vækstforum, følger  det  af    forslag  til  lov  om  regionernes  finansiering,  §  7,  stk.  4,  at  indenrigs-  og sundhedsministeren fastsætter, at en forhol   dsmæ   ssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden  udbetales  til  Bornholms  Kommune  til  finansiering  af  de  udviklingsopga- ver,  som  er  henlagt  til  Bornholms  Kommune,  og  at  Bornholms  Kommune  tilsvarende fritages  for  betaling  af  en  forholdsmæssig  del  af  udv   iklingsbidraget.  Med  muligheden for selv at administrere regionale midler følger også naturligt, at Bornholms Kommune selv bør stille sekretariatsbetjening til rådighed for deres vækstforum. På den baggrund er  lovforslaget  ændret   ,  så   øk  onomi-  og  erhvervsministeren  bemyndiges  til  at  give

8 Bornholms  Kommune  tilladelse  til  at  nedsætte  et  selvstændigt  vækstforum,  såfremt Bornholms  Kommune  fremsætter  ønske  herom.  Herunder  at  Bornholms  Kommune stiller sekretariatsbistand til rådighed og udpeger medlemmerne af væks tforumme, jf. § 8, stk. 1 og tilhørende bemærkni ngert. For så vidt angår    Bornholms Regionskommunes ønske om   kontakt til Region Hoved- stadens  vækstforum   ,  er  der  i  lovforslaget  mulighed  for,  at  kommuner  kan  deltage  i vækstfora på to måder. Dels gennem repræ sentation i vækstforum, dels gennem sa   m- arbejde om konkrete projekter og medfinansiering heraf. Det gælder selvfølgelig også Bornholm. 6. Konstituering og tilrettelæggelse af arbejde i vækstfora (§ 7, stk. 2, og § 8, stk. 6 og 7) DI , CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet,  Dansk  Handel  &  Service,  Fi- nansrådet , HTS, Håndværksrådet og KL foreslår, at de regionale vækstfora kan kon- stituere sig selv, og herunder selv vælge formand. Det foreslås endvidere, at vækstf o- rummet selv udpeger sin repræsentant ti l andre fora, herunder til Danmarks Vækstråd. DI , CO -I , Dansk Byggeri, Tekniq, Landbrugsraadet samt Dansk Handel & Service finder det endvidere afgørende, at vækstforummets sekretariat kan fungere fagligt og politisk uafhængigt af regionsrådet, med direkt e reference til vækstforummets formand. HTS foreslår at knytte sekretariaterne tættere til sekretariatet for Danmarks Vækstråd. Amtsrådsforeningen  foreslår at ændre lovens  § 8, stk. 7, så regionsrådet sekretari- atsbetjener vækstforummet, frem for at regions rådet stiller sekretariatsbetjening til rå- dighed for vækstforummet. Bemærkninger   : Lovforslaget bygger på, at regionsråd og vækstforum i samarbejde driver den regionale erhvervspolitik. Der er lagt vægt på, at vækstforaene får reel indflydelse på udformni n- gen  af  erhvervsfremmeaktiviteterne  gennem  indstillingsret  til  de  midler,  regionsrådet afsætter til erhvervsudvikling   , og til strukturfondsmidler. Et vækstforum er ikke en my   n- dighed, men et samarbejde. Derfor er det ikke vækstfor   aene, der administrerer udbeta- lingen af midlerne, ligesom et vækstforum ikke kan have det retlige ansvar for driften af et sekretariat. Ifølge lovforslaget skal regionsrådet stille sekretariatsbetjening til rådighed for vækstf o- rummet.  Det  rummer  fleksibilitet  i  organiseringen,  så  re gionsrådet  kan  vælge  selv  at varetage sekretariatsbetjeningen eller at lægge sekretariatsbetjeningen ud til andre, fx en selvstændig juridisk enhed.    Der vil således også være mulighed for at andre regi o- nale parter kan deltage i sekretariatet, ligesom staten vil stille sin ekspertise til rådi g- hed. Det  fremgår  desuden  af  lovforslaget,  at  sekretariatet   svarende  til  almindelig  praksis refererer direkte til vækstforummets formand   , jf. bemærkningerne til § 8, stk. 7   . Det er derfor vurderingen, at lovforslaget lever op til organisationernes ønske om, at sekret  a- riatet refererer til vækstforummets formand.

9 Organisationerne  peger  på,  at  vækstforummets  formand  vil  nyde  større  opbakning  i vækstforummet, hvis denne udpeges af vækstforummet selv. Det fre mgår af Aftale o m strukturreform,  at  regionsrådet  etablerer  vækstforummet  og  udpeger  vækstforu mmets formand. Det sikrer, at regionsrådet har ejerskab til vækstforummet, som skal indstille om  anvendelsen  af  de  midler,  regionsrådet  afsætter  til  regional  erhvervsudvikling. Samtidig  er  det  vigtigt,  at  vækstforummet     bakker  op  om  valget  af  formand.  Derfor  er lovforslaget ændret, så regionsrådet udpege r formanden efter inddragelse af vækstf   o- rummets medlemmer, jf. § 8, stk. 6. For så vidt angår udpegning af repræsentanter for væk stfora til Danmarks Vækstråd, er det  på  den  ene  side  naturligt  at  give  vækstforaene  selvstændig  indflydelse  på  hvem, der  repræsenterer  vækstforaene  andre  steder.  På  den  anden  side  er  det  vigtigt  for Vækstrådets mulighed for at yde en koordinerende indsats på tværs af den regionale indsats,  at  det  enkelte  vækstforums  repræsentant  kan  tale  på  hele  vækstforummets vegne. Det taler for, at repræsentanten er formand for vækstforummet. Da vækstfora   e- ne får indflydelse på    valget af formand, får de samtidig indflydel se på hvem, der repr æ- senterer dem i andre fora, jf. § 8, stk. 6. 7. Sammensætning af vækstfora (§ 11) DI , CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet,  Dansk  Handel  &  Service,  Fi- nansrådet , HTS, Finansrådet   og Håndværksrådet foreslår, at det fastsættes i loven, at  de  organisationer,  som  er  repræsenteret  i  Danmarks  Vækstråd,  også  indstiller  e r- hvervsrepræ sentanter  til  de  regionale  vækstfora.  Organisationerne  finder  ikke,  der  er behov for regionale forskelle, da alle betydende erhverv vil befinde sig i alle regioner. Håndværksrådet foreslår  endvidere,  at  erhvervsorganisationerne  indstiller  virksom- hedsrepræsentanterne i samarbejde med deres regionale foreninger eller anden regi o- nal struktur. Foreningen af Danske Turistchefer, HORESTA, Danhostel - Danmarks Vandrerhjem, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening  og Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark foreslår, at turismeerhvervet sikres plads i vækstf o- raene. KL  understreger,  at  kommunerne  bør  sikres  en  repræsentation  i  vækstforaene,  der muliggør,  at   naturlige kommunegrupperinger  som minimum  bliver  repræsenteret.  Kø- benhavns  Kommune foreslår, at Københavns Kommune udpeger en fast repræse  n- tant til Region Hovedstadens vækstforum for at give Københavns Kommune mulighed for at løfte a nsvaret for at drive udviklingen i hovedstadsområdet fremad. Bemærkninger   : Overordnet  er  det  hensigten  med  lovforslagets  udformning  at  give  regionerne  ansvar for den regionale erhvervsudvikling efter indstilling fra vækstfora. Det sker bl.a. ud fra den  betragtning,  at  de  regionale  parter,  der  samles  i  vækstforaene,  har  det  bedste kendskab  til  de  regionale  forhold  og  virksomhedernes  udfordringer  i  de  pågældende områder. Derfor er det også valgt at lægge beslutninger som den nærmere samme n- sætning af vækstforaene ud til regionerne , bl.a. for så vidt angår udpegning af indsti   l- lingsberettigede erhvervsorganisationer. Det understreges dog i bemærkningerne til § 11,  at  vækstforummet  skal  sammensættes,  så  der  er  repræsenteret  bred  erhverv s- mæssig indsigt vedrørende rammevilkårene for vir ksomhedernes vækst.

10 Da de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer til Danmarks Vækstråd –  med de foreslåede ændringer til sammensætningen af Vækstrådet –  repræsenterer alle sekt   o- rer og brancher i dansk erhvervsliv med væsentlig regionalpolitisk bet   ydning, herunder turismeerhvervet, er bemærkningerne til § 11 justeret   , så regionsrådet i sin udpegning af  indstillingsberettigede  erhvervsorganisationer  skal  finde  fem  af  disse  i  kredsen  af indstillingsberettigede  organisationer  til  Danmarks  Vækstråd.  Det betyder,  at  regions- rådet træffer  beslutning om,  hvilke  erhvervsorganisationer  inden  for  denne  kreds,  der er indstillingsberettigede i forhold til de regionale vækstfora. Det giver fortsat mulighed for  regional  variation  i  den  erhvervsmæssige  repræsentatio n,  idet  et  regionsråd  kan vælge fx at gøre DI indstillingsberettiget til to pladser på bekostning af fx Finansrådet. Samtidig  giver  forslaget  fleksibilitet  i  forhold  til,  at  der  også  kan  inddrages  eventuelle organisationer med særlig lokal betydnin   g. Lovforslagets bemærkning, om    at der skal være en bred erhvervsmæssig indsigt repr æ   senteret i vækstforaene   , fastholdes. For  så  vidt  angår  kommunernes  repræsentation,  vurderes  det,  at  KL’s  ønske  om,  at naturlige kommunegrupperinger som minimum repræsenteres, er    opfyldt med lovfors- laget,   der   giver   kommunerne   seks   pladser   i   et   vækstforum.   Af   hensyn   til   den kommunale selvbestemmelse er det desuden mest naturligt at fastholde lovforslagets bestemmelse    om,    at    kommunerne    selv    indstiller,    hvilke    kommuner    der    skal repræ   senteres i et vækstforum, herunder også for Københavns Kommune. Samtidig er det  ikke  hensigten  at  etablere  vækstfora,  hvor  kommunerne  kun  repræsenterer  et mindre tal af regionens befolkning. Svarende til bestemmelserne om, at der skal være udkantskommuner repræsenteret i vækstforaene, er det i lovforslagets bemærkninger til  §  11  præ   ciseret,  at  den  kommunale  repræsentation  i  et  vækstforum  så  vidt  muligt bør repræse ntere hovedparten af befolkningen i det område, vækstforummet dækker. Der kan dog være regionale    hensyn, der tilsiger en anden sammensætning, fx i Region Midtjylland, der er kendetegnet ved en række store ko   mmuner. 8. Erhvervsservice (§ 12) DI , CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet  og  Dansk  Handel  &  Service mener,  at  det  er  vigtigt  fortsat  at  have  for  øje,  at  der  skal  være  kvalitet  i  indsatsen. Kommunerne  bør  derfor  også  fremover  indgå  i  et  tværkommunalt  samarbe jde,  idet også de nye kommuner vurderes for små til at sikre den fornødne  kvalitet i indsatsen. Kommunerne skal bidrage til at skabe en enstrenget struktur, og en struktur baseret på færre enheder med  større kompetencer  og ensartede ydelser. DI , CO-I,   Dansk   Byggeri,   Tekniq,   Landbrugsraadet   og   Dansk   Handel   &   Ser- vice ser et stort behov for tæt koordination,  og meget gerne gennem direkte fusion af de enheder, der findes inden for de 5 regioner. Derfor bør  der etableres en formel ko- ordinering mellem kommunerne og vækstforaene  på dette område, så der sikres sam- menhæng mellem  kommunernes indsats og indsatsen i regi af det regionale vækstf o- rum. DI , CO-I, Dansk Byggeri, Tekniq, Landbrugsraadet og  Dansk Handel & Ser- vice  finder det endvidere yderst vigtigt, at grænsen i forhold til det private konsulen t- marked respekteres,  således  at  offentligt  iværksatte  erhvervsservicetiltag  ikke  skaber en  urimelig  konkurrencesituation  i  forhold  til  private  virksomheder,  der  kommercielt lever af at levere samme ydelser.

11 Finansrådet og HTS   støtter sidstnævnte synspunkt.    Finansrådet og HTS   finder end- videre, at der skal åbnes for yderligere offentlig-privat samarbejde på erhvervsservice- området, bl.a. gennem udlicitering efter engelsk model. KL og Finansrådet  finder det hensigtsmæssigt, at opgaven placeres på kommunalt niveau.  HTS ønsker, at strøml  i- ningen af erhvervsservicen fortsættes. Håndværksrådet mener, at nedlæggelse af den regionale erhvervsservice kommer til at  indebære  erhvervsse rvice  af  en  ringere  kvalitet  for  en  række  virksomheder  og iværksættere.   Håndværksr    å det mener, at det skal præciseres, at erhvervsservice skal være for den nuværende målgruppe. Sam tidig beklager Håndværksrådet , at der ikke er fundet anledning til at sikre, at alle iværksæ  ttere og mindre virksomheder fortsat vil få adgang til et grundlæggende erhvervsservicetilbud. Endelig anbefaler  Håndværk    s- rådet , at den kommunale erhvervsservice lige som regionale erhvervsudviklingsaktivi- teter kommer til at ske i selvstændige juridiske enh eder.    Bemærkninger   : Lovforslaget bygger på, at kommunerne får ansvaret for erhvervsservice, hvor nærh e- den og den daglige kontakt med brugerne er i højsædet. Lo vforslaget sikrer således en entydig  indgang  for  iværksættere  og  virksomheder  til  erhvervsservice  i  kommunen. Langt de fleste kommuner prioriterer allerede i dag erhvervsservice højt, og det er fo  r- ventningen,  at  de  nye  større  kommuner  vil  give  opgaven    samme  fokus.  En  række kommuner har i ø  vrigt valgt af indgå samarbejde om udførelsen af erhvervsservice, og dette forventes også fre mover at være tilfældet. I forbindelse med overgangen af erhvervsservice til kommunerne er der med lovforsla- get foreslået en ov ergangsordning, der sikrer, at erhvervsserviceaktiviteterne kan fort- sætte på fornu ftige vilkår, både finansielt og organisatorisk frem til udgangen af 2010. Dette  præ   ciseres  i  bemærkningerne  til  lovforslaget   ,  herunder  at  der  er  indgået  aftale med KL om udmøntningen af overgangsordningen  . I forbindelse med aftalen vil rege- ringen  sikre,  at  iværksættere  og  virksomheder  får  adgang  til  en  landsdækkende  e r- hvervsservice af samme kvalitet og volumen som i dag, ligesom ordningen vil sikre, at der  bliver  draget  omsorg  for  medarbejderne  i  de  eksisterende  erhvervsservicecentre. Overgangsordningen vil sikre kommunerne tid til at tilrettelægge organiseringen af den fremtidige  erhvervsservice.  Det  skal  i  løbet  af  overgangsperioden  tilstræbes  at  skabe en organisering af erhvervsserviceindsatsen, som kommunerne ønsker at bygge videre på efter overgangsordningens o phør. 9. Kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter (§ 13) Amtsrådsforeningen,  DI,  CO -I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet,  Dansk Handel & Service, AC samt Håndværksrådet påpeger vigtigheden af, at kommuner- nes  aktiviteter  koordineres  med  vækstforaenes  aktiviteter,  herunder  at  der  bør  stilles krav om, at kommunernes aktiviteter ligger inden for de regionale erhvervsudviklings- strategier. Århus  Kommune    foreslår,  at  det  præciseres  og  tydeliggøres,  at  l  oven  indeholder hjemmel  til  erhvervsudviklingsprojekter  og  forskerparker  –  så  det  er  helt  tydeligt,  at kommuner kan gennemføre de samme aktiviteter som i dag. Kommunen nævner pla  n- lægning/udvikling af lokaliteter til  erhvervsfremmende formål (fx en lufthavn og en film-

12 by) og udstillings- og kongresfaciliteter. Dansk ErhvervsFremme foreslår, at bemærk- ningerne også nævner iværksætter  - og udviklingsparker som eksempler på aktiviteter under loven.

13 Bemærkninger   : Lovforslaget bygger på, at kommunerne har frihed til selv at prioritere de kommunale midler til erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivnin- gen og kommunalfuldmagten. Det vil imidlertid styrke den regionale erhvervsudvikling, hvis  kommunerne  prioriterer  erhvervsudviklingsaktiviteter,  der  understøtter  den  regi  o- nale erhvervsudviklingsstrategi. Derfor giver lovforslaget kommunerne en række incitamenter til at prioritere erhverv   s- udviklingsaktiviteter i samarbejde med vækstfora. Det sk   er dels ved en stor kommunal repræsentation i vækstforaene, dels ved at kommunerne kan opnå en betydelig medf i- nansiering af de kommunale midler, hvis midlerne udmøntes i samarbejde med væks t- foraene. På baggrund af høringen    præciseres    det i bemærkningerne    til § 13, at det vil være naturligt for kommunerne at orientere sig i forhold til vækstforaenes erhvervsu d- viklingsstrategier i fastlægge   lsen af egen erhvervspolitik. Lovforslaget  indeholder  en  bred  hjemmel  for  kommunerne  til  at  støtte  erhvervsudvi  k- lingsaktiviteter, herunder også de eksempler, som organisationerne fremhæver. Disse eksempler kan også støttes i dag med hjemmel i den nuværende lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter. Dette er på baggrund af høringen blevet   tydeliggjort bemærkningerne til § 13, stk. 1, ved også at nævne udsti l- lings- og konferencefaciliteter, iværksætter - og udviklingsparker samt regionale filmfaci- liteter som eksempler på erhvervsudviklingsaktivit eter. For så vidt angår trafikal infrastruktu   r, herunder lufthavne, har der ikke tidligere i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter været hje   m- mel til at yde støtte hertil. Det er ikke hensigten med kommunalreformen at udvide d  e- finitionen af erhvervsudviklingsaktiviteter. 10. Regionale tværnationale samarbejder, herunder Øresundssama rbejdet (§ 8, stk. 8 og § 9, stk. 3) DI , CO-I,  Dansk  Byggeri,  Tekniq,  Landbrugsraadet  og  Dansk  Handel  &  Service tilslutter sig lovforslagets § 8 stk. 8, der vurderes at give mulighed for et styrket samar- bejde i Øresundsregionen.   HTS tilslutter sig ligeledes lovforslagets bestemmelser om grænseoverskridende interregionalt samarbejde, som giver erhvervsliv og videninstit u- tioner en direkte rolle i indsatsen. Bl.a.  Amtsrådsforeningen   og  Öresundskomiteen    foreslår,  at  Region  Hovedstaden og  Region  Sjælland  sammen  får  ansvar  for  udviklingen  af  Øresundssamarbejdet,  da Ør esundssamarbejdet i dag involverer aktører fra hele Sjælland.    Öresundskomiteen og HUR påpeger, at ministerbeføjelsen i § 8,  stk. 8, ikke må underminere det regionale ansvar  for  regionale  grænseoverskridende  erhvervssamarbejder,  jf.  §  9,  stk.  3.  HUR foreslår derfor, at § 8, stk. 8 udgår. Bemærkninger   : I dag har HUR det formelle ansvar på dansk side for udviklingen af Øresundsre    gionen. Øresundsarbejdet involverer desuden en række aktører fra Sjælland og Bornholm, der ikke er medlem af HUR. På samme vis som i dag lægges der med lovforslaget op til en entydig forankring af ansvaret på dansk side for udviklingen af Øresundsregionen hos

14 den for arbejdet mest centrale regionale aktør, nemlig Region Hovedstaden efter in  d- stilling fra vækstforum. Samtidig stiller lovforslaget krav om, at vækstforummet inddr a- ger alle relevante aktører i arbejdet, hvilket ikke gælder for HUR i dag. De rmed sikrer lovforslaget den brede forankring af arbejdet, som organisationerne efterspø  rger. Lovforslagets  §  8,  stk.  8,  giver  økonomi  -  og  erhvervsministeren  bemyndigelse  til  at fastsætte  regler  om  regioners  samarbejde  med  tilgrænsende  landes  myndigheder  og organisationer. Det fremgår af bemærkningerne til § 8, stk. 8, at bemyndigelsen gæ l- der,  såfremt  regionsrådene  eller  andre  aktører  anmoder  ministeren  om  at  fastsætte regler. Bemyndigelsen rører derfor ikke ved det regionale ansvar. Bemyndigelsen giver blot  ministeren  mulighed  for  at  imødekomme  regionale  ønsker  om  at  indgå  bredere samarbejder. Det kunne fx være et ønske fra det tyske mindretal i Danmark om, at der nedsættes  et  tværnationalt  organ –   som  i  dag  –   til  at  varetage  samarbejdet  i  den dansk-tyske grænse   region. Eller det kunne være et ønske om, at Øresundssamarbe j- det –  som påpeget af HUR  –  også kan omfatte initiativer inden for trafik, int egration mv. På baggrund af høringen er det    bemærkningerne til § 8, stk. 8,    uddybet, så det præc i- seres, at der er tale om en bemyndigelse til at imødekomme ønsker fra regionerne om at  deltage  i  tværnationale  regionale  samarbejder  af  en  bredere  karakter,  herunder  at regionerne kan medvirke til at gennemføre alle typer projekter indeholdt i det komme  n- de Interreg-program fra 2007. 11. Det tyske mindretal (§ 8, stk. 8 og § 11, stk. 3) Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) hilser lovforslagets § 8, stk. 8, velkommen. Bestemmelsen  giver  mulighed  for  at  imødekomme  et  ønske  fra  det  tyske  mindretal  i Danmark  om  at  nedsætte  et  org an  til  varetagelse  af  tværnationalt  samarbejde  i  en dansk-tysk grænseregion, som det tyske mindretal skal være medlem af.   BDN foreslår, at det tyske mindretal sikres en plads i et vækstforum i Syddanmark, uanset om dette måtte dække hele Syddanmark. Bemær   kninger: Af lovforslagets bemærkninger til § 11, stk. 3, fremgår det, at såfremt der oprettes to eller flere vækstfora i Region Syddanmark, skal det tyske mindretal i Danmark repr   æ- senteres med et medlem i det vækstforum, der ligger nærmest grænsen til Tysk land. Såfremt  der  oprettes  ét  vækstforum  i  Region  Syddanmark,  skal  det  tyske  mindretal  i Danmark  have  en  observatørpost.    Det  er  vurderingen,  at  lovforslaget  imødekommer det  tyske  mindretal,  hvis  størrelse  ikke  berettiger  til  en    fuldgyldig  medlemsplads  i  et vækstforum,  der  dækker  hele  Region  Syddanmark,  på  samme  m å de  som  det  tyske mindretal ikke tildeles et direkte mandat i regionsrådet for Region Sy ddanmark. 12. Koordinering af regionalpolitik på tværs af politiske indsatsfelter AC  peger  på  betydningen  af,  at  den  offentlige  erhvervspolitiske  indsats  koordineres med  de  øvrige  politikker,  der  er  afgørende  for  en  stærk  erhvervsudvikling,  herunder uddannelses-,  arbejdsmarkeds-  og  miljøpolitik.   Sønderjyllands  Amt   finder  det  afgø- rende, at regionsrådene får optimale muligheder for at sikre en tværgående og koordi- neret regional politik. Amtsrådsforeningen  mener, at der er behov for en lov om regi- onal udvikling med klare hjemler på tværs af sektorer.

15 Erhvervsfremme og uddannelsespolitik (§ 11) I  forhold  til  uddannelsespolitikken  foreslår Undervisningsministeriet,  at  koordinatio- nen mellem erhvervsudviklings- og uddannelsesindsatsen øges ved at give uddanne l- sesinstitutioner adgang til repræsentation i vækstfora.    HTS nævner, at der er behov for en tæt koordination me llem de regionale vækstfora og de organer, der arbejder med uddannelsesområderne i regionerne. Bemærkninger   : Lovforslaget  bygger  på,  at  politikere,  erhvervsliv,  videninstitutioner  og  arbejdsmark e- dets  parter  i  et  tæt  partnerskab  fastlægger  den  regionale  er hvervsudviklingsindsats. Derfor   skal   regionsrådet   udpege   tre   repræsentanter   for   videninstitutioner   til   det regionale  vækstforum.  Uddannelsesinstitutioner er  i  lovforslaget  betragtet  som  en  del af den bredere formulering videninstitutioner. På baggrund af h øringen   præciseres    det i lovtekstens     §     11,     at     regionsrådet     udpeger     tre     medlemmer     fra     viden -     og uddannelsesinstitutioner til de regionale vækstf   ora. Erhvervsfremme og beskæftigelsespolitik (§ 10, stk. 2) LO lægger op til en stærkere koordinering af erhverv  sfremme- og beskæftigelsesin d- satsen. LO foreslår, at repræsentanter for hhv. medarbejdere og ledelse i de regionale beskæftigelsesråd hver især udpeger en observatør fra beskæftigelsesrådet til at de   l- tage i de regionale vækstforas møder. Og tilsvarende en   repræsentant fra vækstforum til at deltage i det regionale beskæftigelsesråds møder.   DI, CO-Industri, Dansk Byg- geri, Tekniq, Landbrugsrådet og Dansk Handel og Service   peger på behov for, at der i vækstforummet er en repræsentant, der kan bygge bro til det   regionale beskæft i- gelsesråd. DA  foreslår  koordinationen  mellem  erhvervsfremme-  og  beskæftigelsesindsatsen  løst ved, at de to hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter i det regionale vækstf   o- rum samtidig skal være medlemmer af det regionale beskæftig  elsesråd. Bemærkninger   : Med henblik på at sikre sammenhængen mellem de regionale beskæftigelsesråds in d- sats  på  beskæftigelsesområdet  og  vækstforas  indsats  på  erhvervsudviklingso mrådet skal vækstforaene i forbindelse med udarbejdelsen af regionale erhvervs   udviklingsstra- tegier inddrage de regionale beskæftigelsesråds analyser og tværgående beskæftige l- sesindsats,  herunder  informationer  fra  målesystemet  Jobindsats.dk.  På  tilsvarende måde  skal  de  regionale  beskæftigelsesråd  inddrage  vækstforaenes  erhvervsudvi k- lingsstrategier i tilrettelæggelsen af den regionale beskæftigelsesin dsats. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til forslaget om lov om erhverv sfremme, at det enkelte vækstforum frit kan vælge at nedsætte arbejdsgrupper til at rådgive væks t- forummet.  Det  kan  fx  være  fælles  arbejdsgrupper  og  tematiske  udvalg,  der  u dvikler konkrete forslag til strategi og initiativer. Eventuelle arbejdsgrupper/udvalg vil efter be- hov kunne inddrage en bredere kreds af aktører, herunder bl.a. aktører fra andre reg    i- oner eller vækstfora, erhvervsinstitutioner eller de regionale beskæftige lsesråd. Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i såvel vækstfora som de regionale beskæ f- tigelsesråd og har derfor mulighed for at sikre, at koordineringen mellem væks tfora og

16 de regionale vækstfora bliver effektiv, herunder f   x gennem etablering af arbejdsgrupper med gensidig repræsentat   ion. På baggrund af høringen er    forslaget justeret, så  mulighederne for koordination mellem de to politikområder  øges   ved at tilrette bemærkningerne til lovf   orslagets § 10, stk. 2, så der åbnes mulighed for at imødekomme forslaget om at give det regionale beskæ f- tigelsesråd en observatørpost i de regionale vækstfora. Observatørposten er et tilbud i de regioner, hvor der ikke på anden vis er opnået gensidig repr   æsentation, når både vækstforum og beskæftigelsesråd udtrykker int eresse herfor. Erhvervsfremme og miljøpolitik/udviklingsplaner (§ 10, stk. 2) Dansk   Industri,   CO-Industri,   Dansk   Byggeri,   Tekniq,   Landbrugsrådet,   Dansk Handel  &  Service  samt  KL  peger  på,  at  de  regionale  vækststrategier skal  være  u  d- gangspunkt  for  de  regionale  udviklingsplaner,  således  at  de  regionale  vækstfora  får frihed til at tegne den strategiske erhvervsudvikling. HTS peger på, at sammenhængen mellem den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan reelt kun kan løses, hvis der er ét vækstforum i hver region. Danmarks  Naturfredningsforening  opfordrer  til,  at  de  regionale  udviklingsstrategier underlægges og ledsages af en konkret miljøvurdering, inden de fremlægges    i de regi- onale udviklingsråd. Bemærkninger   : Der er i det foreliggende lovforslag taget højde for, at erhvervsudviklingsstrategien u  d- gør en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan, som regionsrådet udarbe   jder. Regionsrådet skal således basere si   n udviklingsplan på vækstforummets erhvervsu d- viklingsstrategi, der indgår som bilag til udviklingsplanen. Det fremgår desuden af b   e- mærkningerne  til  forslag  til  ændring  af  planlov,  at  erhvervsudviklingsstrategien  foru d- sættes klar, inden forslaget til region   al udviklingsplan offentliggøres. Det er derfor vu  r- deringen, at lovforslaget opfylder organisationernes ønske. For  så  vidt  angår  det  miljømæssige  aspekt, er  det  hensigten  ifølge  lovens  formål  at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globali- sering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod bl.a. at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen i konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvi k- ling i øvrigt. Desuden fastslås det i forslag til ændring af pl anlov, at erhvervsudviklings- strategien  skal  ligge  inden  for  rammerne  af  den  lovgivning,  der  udgør  det  samlede grundlag  for  udviklingsplanen.  Derfor  er  det  vurderingen,  at  lovforslaget  tager  de  for- nødne miljøhensyn. Erhvervsfremme og kulturpolitik (§ 9, stk. 1) Århus  Kommune    anfører,  at  film  og  andre  kulturerhverv  ligger  på  grænsen  mellem erhvervspolitikken og kulturpolitikken. Kulturerhvervene adskiller sig fra den almindeli- ge erhvervspolitik ved, at det er lovligt ikke kun at yde støtte til rammebetingel serne for filmproduktion, men også i et vist omfang den egentlige produktion. Filmområdet  og  andre  kulturerhverv  adskiller  sig  fra  de  øvrige  kulturområder  ved  at have erhvervsmæssig betydning i områder, der er større end en kommune. Som fø   lge af,  at  regionerne  ikke  er  omfattet  af  kommunalfuldmagtsreglerne,  foreslår  Århus

17 Kommune, at kulturerhvervene integreres i § 9, stk. 1, der indeholder en oversigt over de aktiviteter, som regioner efter indstilling fra vækstfora kan medfinansiere. Bemærkninger   : I dag kan Kulturministeriet yde tilskud til selve filmproduktionen i de regionale filmfon- de, mens amter og kommuner med hjemmel i lov om amter og kommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter  kan tilvejebringe  finansiering  til  etablering  og  udvikling  af de regionale filmfonde. Lovforslaget viderefører muligheden for at medfinansiere fil  m- faciliteter som regionale filmfonde på samme vilkår som hidtil.    Det er på baggrund af tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at der kan ydes støtte til regionale filmfa- ciliteter. 13. Hovedstaden En række aktører udtaler sig kritisk om løsningen for Region Hovedstaden.     HUR, Kø- benhavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns  Amt   mener således ikke, at lovforslaget tager tilstrækkeligt hensyn til hovedstadens betyd ning for vækst ikke blot i regionen, men i hele landet. Kommuners deltagelse i vækstfora i andre regioner (§ 8, stk. 4) Københavns  Kommune    ønsker  som  udgangspunkt  et  vækstforum,  der  dækker  det nuværende  HUR -område.  Københavns  Kommune  foreslår,  at  kommuner,  der  søger optagelse i et vækstforum i naboregionen, skal kunne medtage deres andel af opkr æ- vede udviklingsbidrag i hjemregionen til medfinansiering af aktiviteter i naboregionen. Københavns Kommune   finder det usandsynligt, at kommuner vil medfinansiere aktivi- teter i naboregionen, og dermed også usandsynligt, at naboregionen vil optage udefra- kommende  kommuner  i  deres  vækstforum.   Frederiksberg  Kommune  udtrykker  til- fredshed med, at kommuner i naboregionen kan deltage i erhvervsudviklingsaktiviteter i Region Hovedstaden. Bemærkninger   : Lovforslaget indeholder en fleksibel løsning, der giver kommuner i   fx Region Sjælland mulighed for at deltage i vækstfora i Region Hovedstaden og medfinansiere aktiviteter i Region Hovedstaden for egne midler. Desuden kan vækst   fora samarbejde på tværs af regionsgrænse   rne,  så  et  vækstforum  i  Region  Sjælland  fx  kan  medfinansiere –   og dermed få gavn af  - Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. I lovforslaget ligger vækstforaene inden for    - eller følger   –  regionsgrænserne. Det    skyl- des bl.a., at vækstforaene    skal indstille om anvendelsen af regionernes udviklingsmid- ler til erhvervsformål, og at vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier danner grun d- lag for regionernes udviklingsplaner. Et vækstforum, der dækker det nuv æ   rende HUR- område,  ville  berøve  Region  Sjælland  for  en  række  vækstcentre,  der  er  vigt ige  til  at drive udviklingen i Region Sjælland. Hvis kommuner, der søger optagelse i naboregionens vækstforum, kan medtage d eres udviklingsbidrag,  vil  det  risikere  at  fratage  Region  Sjælland  op  imod  1/3  af  regionens udviklingsbidrag fra kommunerne. Det vil ikke alene stille regionen økonomisk vansk  e- ligt, men vil også vanskeliggøre national medfinansiering af EU   -midler betydeligt. Des- uden strider det mod Aftale om strukturreform, hvoraf det fremgår, at region srådet frit

18 kan  disponere  over  sine  udviklingsmidler,  herunder  udviklingsbidraget  fra  kommuner- ne. Det er på  den baggrund vurderingen, at det nuværende forslag    indeholder tilstrækk   elig fleksibilitet for kommuners adgang til at deltage i vækstfora i andre regioner. Hovedstadens repræsentation i vækstfora og Danmarks Vækstråd (§ 11 og § 7, stk. 2) Københavns  Kommune    foreslår  endvidere  på  grund  af  hovedstadens  betydning  for vækst i hele landet, at Københavns Kommune sikres en fast p  lads i Region Hovedsta- dens vækstforum, og at Københavns Kommune bliver indstillingsberettiget til en ko  m- munal repræsentant i Danmarks Vækstråd. Bemærkninger   : Lovforslaget bygger på, at kommunerne er de nærmeste til selv at vurdere og indstille, hvilke kommuner der skal repræsenteres i et vækstforum. Det gælder også for Købe n- havns Kommune. Samtidig  er  det  ikke  hensigten  med  lovforslaget,  at  der  etableres  vækstfora,  hvor kommunerne kun repræsenterer et mindretal af regionens befolkning. Svarende til b   e- stemmelserne om, at der skal være udkantskommuner r   epræsenteret i vækstforaene, er det derfor  præ   ciseret i lovforslagets bemærkninger, at kommunerne i et vækstforum så  vidt  muligt  bør     udgør  e  hovedparten  af  befolkningen  i  det  område,  vækstforummet dæ   kker. På b aggrund af ønske fra KL og Københavns Kommune om at udvide den kommunale repræsentation i Danmarks Vækstråd, er der desuden tildelt de kommunale repræse   n- tanter to pladser i Rådet. I bemærkningerne til § 7, stk. 2 præciseres det, at det for t i- den vil være e   fter indstilling fra KL. Såfremt der er væsentlige udeladelser i den ko m- munale  organisering,  kan  ministeren  fastsætte  nærmere  regler  om  indstilling  fra  de kommunale parter, jf. § 5, stk. 3. Finansiering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity (§ 21, stk. 2) Københavns Kommune   og HUR foreslår, at staten i en fire års periode overtager de udgifter, amterne og HUR har haft til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capaci- ty, og at staten viderefører sit årlige tilskud på 17 mio. kr. til Wonderful Copenhagen. Også  Frederiksberg  Kommune  udtrykker  forventning  om,  at  staten  viderefører  sit tilskud til Wonderful Copenhagen. Bemærkninger   : For så vidt angår finansieringen af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, stilles organisationerne hverken værre elle   r bedre som følge af kommunalreformen. § 21 stk. 2, giver økonomi  - og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte beste   m- melser  om  særlige  overgangsordninger  for  berørte  medarbejdere  og  institutioner  på erhvervsområdet.   På  baggrund  af  høringen  er  det  p   ræcisere   t  i  bemærkni   ngerne  til  § 21, stk. 2, at økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der    sikrer, at kontrakter indgået af amtskommuner med institutioner om varetagelse af erhverv s- udviklingsaktiviteter   videreføres   af   regionsrådene   efte   r   indstilling   fra   de   regionale vækstfora frem til kontra   ktens ophør.

19 For så vidt angår videreførelse af et statsligt tilskud til Wonderful Copenhagen, er det aftalt i kommuneaftalen for 2005, at en eventuel forlængelse af den statslige støtte til Wonderful Copenhagen skal drøftes i forbindelse med kommuneaftalen for 2006. 14. Turisme (§ 9, stk. 1) Visit  Denmark  (tidl.  Danmarks  Turistråd),  HORESTA,  Danhostel-  Danmarks  Vand- rerhjem,  Campingrådet,  Feriehusudlejernes  Brancheforening   og  Foreningen  af Forlystelsesparker i Danmark udtrykker enighed med lovforslagets formål og intenti- onen  om  en  bedre  koordineret  erhvervsudviklingsindsats,  herunder  også  på  turisme- området. Visit  Denmark foreslår, at det i loven fastsættes, at vækstforaenes strategi for  og  prioritering  af  midler  til  international  markedsføring  skal  koordineres  med  Visit Denmark. Foreningen af danske turistchefer foreslår, at markedsføringsspørgsm  ålet løses i et særskilt arbejde om organiseringen af dansk turisme og altså ikke i lov om erhvervsfremme. Visit Denmark indstiller, at det af bemærkningerne til loven fremgår, at der gives op- mærksomhed til at sikre midler, herunder nationale midler, til tværregionale og større landsdækkende pr ojekter, herunder turismefremmeprojekter. Bemærkninger   : Lovforslaget har blandt andet til formål at sikre en bedre koordination mellem den stat s- lige, regionale og lokale erhvervsudviklingsindsats, herunder også på turismefremm   e- området. Den  statsligt  finansierede  del  af  dansk  turismefremme  udmøntes  gennem  VisitDe  n- mark, herunder den internationale markedsføring af Danmark. For at sikre en effektiv anvendelse af de offentlige midler er det derfor hensigten at sikre en tæt koo   rdination mellem den nationale og den regionale turismefremme. Det indgår derfor i lovforsl aget, at  der  ikke  skal  være  mulighed  for  fra  regional  side  til  at  etablere  udenlandske  ma   r- kedsføringskontorer, uden at dette sker efter aftale med VisitDe  nmark. Regeringen vil i den kommende tid se på, hvordan sammenhængen mellem den regi o- nale og den nationale turismefremmeindsats i øvrigt kan styrkes, herunder også vedr   ø- rende den internationale markedsføring. For så vidt angår prioritering af midler til tværregionale og landsdækkende projekter, er det  et  spørgsmål,  der  tages  op  i  forbindelse  med  henholdsvis  re   gionsrådenes  årlige budgetlægning og den årlige finanslov.

20 Bilag Høringssvar Følgende myndigheder og organisationer (i alt 7 5) har afgivet bemærkninger: 3 Amts Samarbejdet (Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter), Advokatsamfu  n- det,  Akademikernes  Centralorganisation  –  AC,  Amtsrådsforeningen,  5-byerne  (Oden- se,  Randers,  Esbjerg,  Aalborg  og  Århus  kommuner),    Bornholms  Regionskommune, Bund  Deutscher  Nordschleswiger  –  BDN,  Campingrådet,  Centralorganisationernes Fælle sudvalg,  CO-Industri,  Dansk  Arbejdsgiverforening  –  DA,  DANAK,  DANIAmet, Danhostel  –  Danmarks  Vandrerhjem,  Danmarks  Erhvervsråd,  Danmarks  Naturfred- ningsforening,   Danmarks   Rederiforening,   Danmarks   Tekniske   Universitet   –   DTU, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsfremme – DEF, Dansk Handel & Service, Dansk Indu- stri, Dansk Landbrug, Dansk Management Råd, Danske Havne, Danske Turistchefer, Danske  Udviklingsparker,  Erhvervsråd  Lolland-Falster,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrel- sen, Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens Vestegn, Esbjerg Kommune (på vegne af 12 kommuner i Ribe amt), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Forenin- gen af Erhvervsserviceleverandører, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Fo r- eningen af Kommuner i Københavns Amt  – FKKA, Foreningen af Rådgivende Ingeniø- rer  –  FRI,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  –  FSR,  Forskerparkforeningen, Frederiksberg  Kommune,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd    -  FTF, Godkendt Teknologisk  Service  –  GTS,  Horesta, Handel,  Transport  og  Serviceerhver- vene  –  HTS,  Hovedstadens  Udviklingsråd –  HUR,  Håndværksrådet,  Ingeniørforeni n- gen  i  Danmark  –  IDA,  Kommunernes  Landsforening  –  KL,  11-kommunesamarbejdet (Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm, Ry, Rønde, Ska  n- derborg og Århus Kommuner), Kommunesamarbejdet Lolland  -Falster, Københa vn Syd (Greve, Solrød, Køge og Vallø Kommuner), Københavns Amt, Københavns Kommune, Køge  Erhvervsråd,  Landbrugsrådet,  Ledernes  Hovedorganisation,  Landsorganisatio- nen i Danmark – LO, LO-Nordjylland, Lægemiddelindustriforeningen, Nordjyllands Amt, Realkreditrådet,   Rektorkollegiet,   Rigsrevisionen,   Skatteministeriet,   Storstrøms   E r- hvervscenter, Sønderjyllands Amt, Tekniq, Undervisningsministeriet, Viborg Amt, Visi t- Denmark,  Videnskabsministeriet,  Wonderful  Copenhagen,  Økonomiudvalgene  i  Køge og Skovbo Kommuner, Ö resundskomiteen og Århus Kommune. Følgende (i alt 8) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Akademiet for  de Tekniske  Videnskaber  –  ATV, Beskæftigelsesministeriet,  Domstol s- styrelsen, Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Foreningen   Registrerede Revisorer – FRR,  Socialministeriet og Vækstfonden. Følgende (i alt 25) har ikke afgivet høringssvar: A-kassen for  Selvstændige  –  ASE,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd, Certificerende Organers  Forum  –  COF,  Civiløkonomerne,  Erhvervsankenævnet,    Danmarks  Eksport- råd,  Danmarks  Forskningsråd,  Dansk Opfinderforening –  DaFFO,  Dansk  Iværksætter Forening,  DS  Håndværk  &  Industri,  Dansk  Metal,  Eurolab  Danmark,  Forbrugerrådet, Foreningen  Registrerede  Revisorer  –  FRR,  Forsikring  &  Pension  –  F&P,  HK,  IT- Brancheforeningen,  Landdistrikternes  fællesråd,  Landsforeningen  af  landsbysamfund, Miljøministeriet, PAR  – F.R.I Rådet, Praktiserende Arkitekters Råd, Sammenslutningen af danske småøer, SID, Udenrigsministeriet.