NOTAT TIL EUROPAUDVALGET Revision af retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte Resume Kommissionen  har  forelagt  et  uofficielt  dokument  med  forslag  til  ret- ningslinjer for den regionale statsstøtte for så vidt angår investeringsstø  tte til private virksomheder efter 2006. Investeringsstøtte er primært støtte til virksomheders udgifter til maskiner, udstyr og bygninger. Statsstøtte  til  virksomheder  i  danske  regioner  vil  ifølge  forslaget  skulle hjemles i øvrige regelsæt om horisontal statsstøtte. Dvs. regler, som ikke er særligt relateret til regionale områder, og som regulerer støtte til fors k- ning og udvikling, SMV-virksomheder etc. 1. Baggrund og indhold Kommissionen  har  forelagt  et  uofficielt  dokument  med  forslag  til  ret- ningslinjer for den regionale statsstøtte for så vidt angår investeringsstøtte til private virksomheder efter 2006. Investeringsstøtte er primært støtte til virksomheders  udgifter  til  maskiner,  udstyr  og  bygninger.  Medlemslan- dene er inviteret til at sende deres skriftlige bemærkninger til det uoffici- elle dokument til Kommissi onen. Retningslinjerne  har  hidtil  i  en  dansk  sammenhæng  gjort  det  muligt  at yde investeringsstøtte til virksomheder i de danske områder, som har haft status som art. 87, stk. 3 litra c–områder.  Disse områder er i vidt o mfang sammenfaldende  med  mål  2 -områderne,  inden   for  hvilke  der  har  kunnet ydes regionalfondsstøtte i perioden 2000-2006. Statsstøtte  til  virksomheder  i  danske  regioner  vil  ifølge  forslaget  skulle hjemles i øvrige regelsæt om horisontal statsstøtte. Dvs. regler, som ikke er særligt relateret til regionale områder og som regulerer støtte til fors k- ning og udvikling, SMV-virksomheder etc. Store virksomheder vil derfor ikke mere kunne få investeringsstøtte.   For så  vidt  gælder   den  generelle  investeringsstøtte  til  SMV-virksomheder ventes  grundlaget  at  blive  forordningen  om  SMV  (70/2001),  i  hvilken støttesatserne evt. forhøjes. 31. marts 2005 /ebst-gn

2/6 De nævnte horisontale regelsæt vil fortsat kunne rumme gennemførelsen af  regionalpolitikken  i  Danmark  med  fokus  på  forbedringer  af  virkso m- hedernes  rammebetingelser  frem  for  direkte  virksomhedsstøtte,  selvom revisionen  vil  få  betydning  for  den  danske  regionalpolitik  på  virkso  m- hedsområdet. Desuden  vedlægges  et  kort  over  statsstøtteområder  i  EU  i  henhold  til Kommissionens forslag. Artikel 87, st k. 3 litra a I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a kan støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædva nlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, betragtes som værende forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen foreslår, at områdedefinitionen fastholdes dvs. områder på niveau II i NUTS-klassifikationen med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet. De fleste regioner i de nye medlemsstater vil ha- ve   et   BNP   pr.   indbygger,   der   ligger   et   godt   stykke   under   EU25- gennemsnittet og vil derfor være omfattet. Artikel 87, stk. 3 litra c Traktatens artikel 87, stk. 3, litra c vedrører støtte til fremme af udviklin- gen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke æn d- rer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Litra c-områder falder i tre: - Eksisterende  litra  a-regioner  med  et  BNP  pr.  indbygger  på  mere end  75  %  af  EU25-gennemsnittet,  men  75  %  eller  mindre  af EU15-gennemsnittet, kaldet statistisk effekt-regioner. Også regi o- ner,  som  ikke  hidtil  har  haft  litra  a-status,  vil  blive  kvalificeret som statistisk effekt-regioner, hvis de ifølge EU15 ville være kva- lificeret som litra a-regioner. - Nuværende   litra   a-regioner   med   mere   end   75   %   af   EU15- gennemsnittet, kaldet økonomiske udviklingsregioner. - NUTS-III regioner med en population på mindre end 12,5 pr. km². Regioner i yderste periferi og tyndt befolkede områder Midlertidig  og  degressiv  driftsstøtte  er  fortsat  tilladt  i  litra  a-regioner, forudsat  at  denne  er  tiltænkt  klart  definerede  flaskehalse  i  den  regionale udvikling,  hvilket  medlemsstaten  vil  skulle  påvise.   Driftsstøtte  i  yderre- gioner  og  i  tyndt  befolkede  regioner  til  transport  vil  fortsat  være  tilladt, også   når  denne  ikke  er  midlertidig  og  degressiv.   I  regioner  med  mindre end 8 indbyggere pr. km² vil driftsstøtte være tilladt, når denne har til fo r- mål at imødegå affolkning. Innovationsvenligt statsstøttesystem

3/6 Som led i moderniseringen af statsstøttereglerne nævner Kommissionen, at der medio 2005 vil foreligge et dokument, som beskriver de nødvendi- ge ændringer i statsstøttereglerne, som er en forudsætning for et mere in- novationsvenligt system. Dette vil skulle følges op af ændringer i reglerne om forskning og udvikling, risikovillig kapital, SMV´ere etc.   Bonusstøtte for SMV-virksomheder i statsstøtteområder Som nævnte horisontale regelsæt er udformet, er der typisk indbygget en adgang til at  yde bonus-støtte til små og mellemstore virksomheder i de udpegede  støtteområder.  En  evt.  videreførelse  af  denne  form  for  bonu s- støtte vil ikke være tilgængelig for danske virksomheder, idet Danmark i henhold til Kommissionens udspil ikke får status som støtteomr å de. Opretholdelse af investeringer i 5 eller 7 år? Kommissionen udbeder sig endvidere kommentarer til, hvorvidt den eksi- sterende  årrække,  hvori  støttede  investeringer  skal  opretholdes,  på  5  år skal  fastholdes,  eller  hvorvidt  man  i  overensstemmelse  med  forslaget  til strukturfondsforordninger  skal  ændre  perioden  til  7  år.  Det  nævnes  som en mulighed evt. at have strikte regler for større investeringer gennemført af store virksomheder og en mere fleksibel tilgang vedrørende investerin- ger gennemført af SMV´ere. Tilbagebetaling af statsstøtte I  samme  forbindelse  efterspørger  Kommissionen,  om  det  er  fornødent med  detaljerede  regler  i  regionalstøtteregelsættet  for  tilbagesøgning  af uberettiget udbetalt statsstøtte. Overgangsregler i de multisektorale rammebestemmelser Kommissionen lægger fortsat op til at integrere de multisektorale ramme- bestemmelser  i  retningslinjerne  for  regional  statsstøtte.  Reglerne  angår maksimale  støttelofter  og  anmeldelsesprocedurer  for  projekter  med  støt- teberettigede udgifter på over 50 mio. EUR. Formålet med de multisek  t- orale rammebestemmelser er at kontrollere, at støtte til store regionale in- vesteringsprojekter ikke  fordrejer konkurrencen.  Fra dansk side har man ikke  tidligere  givet  regionalstøtte  efter  disse  rammebestemmelser,  og  da rammebestemmelserne kun gælder for støtteområder i henhold t il artikel 87, stk. 3, litra a) og c), vil disse ikke mere være anvendelige i Danmark. Kommissionen  udbeder  sig  specielt  bemærkninger  til,  hvorvidt  det  er fornødent  at  opretholde  overgangsbestemmelser  for  sektorerne  motorkø- retøjer og syntetiske fibre efter 2006 samt at etablere specielle ordninger for investeringer i andre sektorer. Spørgsmål i relation til  ny fritagelsesforordning Kommissionen  har  tanker  om  at  sammenskrive  de  eksisterende  fritagel- sesforordninger  indeholdende  en  række  områder  som  SMV,   uddannelse og beskæftigelse, forskning og udvikling etc.  I den forbindelse anmodes om stillingtagen til visse spørgsmål om notifikation m.v.

4/6 Virksomhedsflytninger I Kommissionens udspil er foreslået, at de støtteberettigede udgi fter ikke skal omfatte overførsel af anlæg eller udstyr inden for samme multinatio- nale koncern. 2. Høring Kommissionens forslag har i den indenlandske proces været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst den 28. februar 2005. Dansk Industri støtter, at statsstøtten i EU bør reduceres, fordi støttemu- lighederne altid vil medføre risiko for, at der sker konkurrenceforvridning fra  europæiske  konkurrenter  til  skade  for  danske  virksomheder.  På  den anden side efterlyser man oplysninger om de konkrete konsekvenser for store  danske  virksomheder  og  herved  beskæftigelsen  i  yderområderne ved  at  se  på  den  hidtidige  virksomhedsstøtte.   Endvidere  mener  man,  at det   må   anskueliggøres,   hvorledes   revisionen   vil   påvirke   øvr  ige   EU- medlemsstater. Dansk Metal og HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene giver de- res begrundede støtte til de foreliggende indstillinger. Bornholms  Regionskommune  har  desuden  i  brev  af  22.  marts  2005  til Økonomi-  og  Erhvervsministeriet  gjort  opmærksom  på,  at  oplægget  fra EU-Kommissionen er en klar forringelse for de bornholmske virksomhe- ders  muligheder  for  at  øge  beskæftigelsen  og  for  de  bornholmske  virk- somheders muligheder for at opnå en konkurrencemæssig ligestilling med virksomheder i det øvrige land. Regionskommunen anbefaler, at ministeriet arbejder for, at Bornholm og de  øvrige  udkantsområder  i  Danmark  bevarer  deres  nuværende  status  i EU’s  regionale  statsstøttebestemmelser  med  henvisning  til  EF-traktatens artikel 87, stk. 3 litra c), alternativt arbejder for at reduktionen i støttein- tensiteten ikke bliver så dramatisk som f oreslået. 3. Andre landes holdning På EU -niveau har nogle medlemsstater givet udtryk for, at man ikke ønsker ændringer i forhold til i dag. Visse lande ønsker i en eller anden form at få mulighed for at støtte store virksomheder uden for de støtteberettigede om- råder. Spørgsmålet om forskelle i støtteintensiteter over landegrænser er o  g- så  rejst  som  et  problem,  herunder  virkningen  af  beskatningsmæssige  fo r- skelle. En række andre lande støtter dog Kommissionens forslag. De fleste lande giver udtryk for, at det ikke er fornødent med en liste over følsomme sektorer i de multisektorale rammebestemmelser. 4. Dansk holdning

5/6 Danmark har løbende bakket op om Kommissionens initiativer på området. Fra dansk side støtter man fortsat bestræbelserne på, at statsstøtten bliver mindre  og  mere  målrettet,  at  driftsstøtte  generelt  bør  afskaffes,  samt  at kontrollen med statsstøtten skal være så effektiv som mulig. Reduktion af statsstøtte er godt for konkurrencen i EU og dermed de dan- ske  virksomheder.  Styrkelsen  af  vækstvilkårene  for  de  danske  virkso m- heder opnås bedst ved at forbedre offentlige rammebetingelser og styrke innovation i tilskudsordninger m.v.   I Danmark er der i indeværende strukturfondsperiode (2000-2006) alene til dato anvendt 4 % af den samlede regionalfondsstøtte under det danske mål 2 -program til investeringsstøtte i store virksomheder svarende til ca. 28 mio. kr. Fra dansk side har man forståelse for Kommissionens udspil , men der bør fortsat arbejdes på, at støttelofterne  og -intensiteterne reduceres yderlige- re.  Det  er  dansk  holdning,  at  indfasningsregioner  og  regioner,  der  ikke mere  falder  inden  for  undtagelsen  under  litra  a  på  grund  af  udvidelsens statistiske  virkning  m.fl.  ikke  umiddelbart  skal  have  positiv  særbehand- ling. Endvidere bør der arbejdes for, at statsstøtte til virksomheder i regi- onerne  under  litra  a  ikke  fastholder  disse  regioner  i  en  uhensigtsmæssig erhvervsstruktur. Samtidig     har     Danmark     støttet,     at     der     arbejdes     videre     på,     at regionalstøttekortet anvendes for de dårligst stillede regioner, mens der for øvrige regioner arbejdes for at styrke det regionale vækstpotentiale gennem offentlige  goder  og  incitamenter.   Der  skal  fokuseres  på  forbedring  af virksomhedernes rammebetingelser frem for direkte virksomhedsstøtte. Danmark finder det vigtigt, at den forestående revision af de  horisontale rammebestemmelser  udformes  således,  at  disse  ikke  lægger  hindringer  i vejen for at udmønte den nationale vækstpolitik med hovedvægt på bl.a. innovation . For så vidt angår spør  gsmålet om fritagelse af visse former for regiona l- støtte fra anmeldelsespligten, er det vigtigt at balancere hensynet til flek- sibilitet over kravet til en effektiv statsstøttekontrol. Det er vigtigt, at bru- gen af gruppefritagelser ikke medfører øget statsstøtte samt svækker gen- nemsigtigheden og kontrolmulighederne. Danmark vil derfor arbejde for, at beløbsgrænserne i en eventuel gruppefritagelse bliver så lave som m u- ligt, samtidig med at kravene til kontrol bliver så høje som mulig.   Danmark finder, at reglerne om tilbagebetaling bør fremgå af separate r e- gelsæt, og at de skal stemme overens med strukturfondsreglerne for tilba- gebetaling.

6/6 Danmark kan ikke støtte, at der indrømmes mulighed for, at der kan ydes offentlig støtte til store virksomheders investeringsprojekter uden for støt- teområderne, herunder Danmark. Regeringen har sendt et brev til Kommissionen i overensstemmelse med ovennævnte holdning.