ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN Eksp.nr. 189351 12. maj 2005 Besvarelse af spørgsmål  29 (L 47 - Forslag til lov om erhvervsfremme) stillet af Erhvervsudvalget den 11. maj 2005. Spørgsmål  29: I   bemærkningerne   til   L   47   (erhvervsfremme),   §   9,   stk.   3,   omtales   de grænseoverskridende    samarbejder,    bl.a.    Øresundssamarbejdet,    hvor    det klargøres:    "at    Region    Hovedstaden    på    dansk    side    har    ansvaret    for udviklingen...".  Er  ministeren  enig  i,  at  også  Region  Sjælland  burde  nævnes som medansvarlig og ikke kun "bør inddrages" i arbejdet? Svar: Som det fremgår,  lægges der i lovforslaget op til, at Region Hovedstaden har det regionale  ansvar for  udviklingen  af  Øresundsarbejdet på dansk side efter indstilling  fra  vækstfora.  Denne  forankring  af  Øresundsarbejdet  adskiller  sig ikke  væsentligt  fra  den  nuværende  situation,  hvor  Hovedstaden  med  Hoved- stadens Udviklingsråd  i spidsen også  udgør den centrale aktør på dansk side  i forhold til Øresundsarbejdet. Der er ikke kun tale om, at  Region Sjælland ”bør” inddrages i arbejdet. Regi- on Hovedstaden får  ifølge lovforslaget pligt til at inddrage alle relevante aktø- rer både  på Sjælland og  på  Bornholm i arbejdet med Øresundsudviklingen, jf. bemærkningerne  til  lovforslagets  §  9,  stk.  3.  Den  erhvervsudviklingsstrategi for Hovedstaden, som  Region   Hovedstadens vækstforum skal udarbejde, vil også  skulle  o mfatte  udviklingen  af  Øresundsregionen  på  dansk  side.  I  den sammenhæng  stiller  lovforslaget  således   krav  om,  at  alle  relevante  aktører inddrages. Det er min opfattelse, at der i lovforslaget er fundet en fornuftig løsning. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk