Den sidste sag på dagsordenen var:
17) Første behandling af lovforslag nr. L 59:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. (Fremrykning af modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Venstre interesserer vi os bestemt for, at vi kan medvirke til at glæde vore ministre og gøre livet lidt lettere, og da jeg kunne høre, at indenrigs- og sundhedsministeren glæder sig over, at det går godt, og at der er god, bred opbakning, så skal jeg nødig bidrage til at ødelægge den stemning og derfor konstatere, at det her lovforslag er en gentagelse, som allerede har været behandlet en gang, og som vi har givet tilslutning til en gang. Jeg er sådan set meget enig i, hvad der blev sagt dengang, at det er rimeligt at fremrykke denne modregning med de 3 måneder, som vi har talt om, så jeg bidrager gerne.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Så er det hr. Arne Toft som ordfører.

Det er rigtigt, at det kun er en justering af loven fra 2002.
     Når jeg står med sådan et forslag her, så kommer jeg til at tænke tilbage på min tid som kommunalpolitiker, hvor man kunne få flere timer til at gå, når man diskuterede en hæk, der stod forkert, men når vi snakkede om kloakker til flere millioner kroner, så var det noget, som bare tog 2½ minut.
     Det her drejer sig om rigtig mange penge, det er måske et sted mellem 30 og 50 mia. kr. Vi er ikke tilfredse med det lovforslag her, men vi har været inde at få indflydelse, og vi har fået gjort det så godt, som vi nu engang kunne.
     Man kan jo ikke altid få det, man gerne vil have, så man må somme tider være tilfreds med det, man får. Vi havde hellere set, at de her penge var blevet ude hos forbrugerne, som har skabt den formue, frem for at de blev delt ud til kommunerne. Selv energivirksomheder skævvrider kommunernes økonomiske mulighed, og derfor mener jeg, at det bør indgå som et parameter i den kommende lov om udligning, og jeg vil egentlig gerne høre, om ikke ministeren er enig med mig i det. Det er mange milliarder kroner, den enkelte kommune får, når man tænker på Gentofte, tænker på Københavns Kommune, og det har jo ikke noget at gøre med, at det er de forbrugere, der har skabt formuen, som får glæde af den. Mange af forbrugerne bor jo slet ikke i den pågældende kommune.
     Men som sagt har vi været inde at forhandle. Vi har fået en del af vores ønsker igennem, så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Arne Toft. Den næste ordfører er hr. Poul Nødgaard.

Som led i finanslovaftalen for 2005 har Dansk Folkeparti tilsluttet sig indholdet i det her fremsatte lovforslag, hvis væsentligste indhold jo er, at der skal ske en afkortning af den periode, hvor kommuner og amter ligger med overførsler vedrørende energivirksomheder, som de har afhændet.
     De nuværende bestemmelser på området indebærer jo, at den delvise modregning i det generelle statstilskud påbegyndes det andet år efter modtagelse af rådighedsbeløb. Med lovforslaget vil der ske en fremrykning af modregningen, således at der f.eks. allerede i 2005 vil ske modregning vedrørende de godkendte rådighedsbeløb for året 2004. Det synes jo faktisk at være ret og rimeligt, bl.a. set i lyset af, at det som oftest, som også hr. Arne Toft fremførte, drejer sig om ganske betydelige beløb, som staten, kommunerne og amtskommunerne har i mellemregning med hinanden.
     I Dansk Folkeparti synes vi, det er positivt, at kommuner og amter kan vælge, om de ønsker at deponere et rådighedsbeløb eller ej, naturligvis med det til følge, at reduktion i et rådighedsbeløb udgør 40 pct. ved deponering, men 60 pct., når deponering fravælges. Om de to procenter er de rette og rigtige, skal jeg ikke udtale mig om. Det ser i hvert fald meget fornuftigt ud, og Dansk Folkeparti vil naturligvis, fordi vi er med i hele det her foretagende omkring finansloven, støtte lovforslagets videre gang her i Folketinget.

Tak til hr. Poul Nødgaard. Den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Jeg vil godt starte med at sige til hr. Arne Toft, at det må være sådan, at i det omfang det er Gentofte Kommune og Københavns Amt, der sælger NESA, må provenuet af det salg jo på en eller anden måde komme borgerne i Gentofte Kommune og Københavns Amt til gode.
     Der er ingen grund til at have en længere debat om dette tekniske forslag, som altså går ud på fremrykning af statslig modregning af penge, kommunerne indhøster ved salg af energiselskaber. Denne fremrykning kan vi Konservative naturligvis støtte.
     Forslaget betyder, at bestemmelserne moderniseres, så de ikke står i vejen for udvikling i den kommunale energisektor. Efter forslaget skal kommunernes provenu ved uddeling og afståelse opgøres, og der skal ske en modregning på 40 pct., forudsat at der sker en deponering over 10 år af det resterende beløb. Der er dog mulighed for en reduktion ved ekstraordinær gældsnedbringelse. Hvis der ikke sker deponering, modregnes 60 pct.
     Efter de gældende regler påbegyndes modregning først i år 2 efter modtagelsen, men med lovforslaget fremrykkes modregningen, således at den påbegyndes i året efter modtagelsen af provenuet, første gang i 2005 omfattende godkendte beløb for 2004. Som jeg startede med at sige, berører det jo bl.a. NESA, som er solgt af blandt andre Gentofte Kommune og Københavns Amt.
     Jeg synes, det er rigtigt, at der gives et incitament for kommunerne til at skabe en udvikling i den kommunale energisektor, således som dette forslag lægger op til, og det kan vi støtte.

Jeg vil godt spørge hr. Christian Wedell-Neergaard, om ikke han synes, det er rimeligt, at de borgere, som har skabt kapitalen, formuen, også er de borgere, som salget kommer til gode.
     Vi kan være uenige om, hvorvidt der skal sælges eller ikke sælges, om pengene skal indgå i forbruget, men synes hr. Neergaard ikke, at det er rimgeligt, at det er de mennesker, de forbrugere, der har haft risikoen og havde måttet betale, hvis det havde kostet mere, end det har gjort, også er dem, som får det overskud, der er i dag?

Nu er jeg jo ikke klar over, om der er fuldstændig sammenhæng mellem NESA's ejerandele fordelt på Roskilde Amt, Københavns Amt og Gentofte Kommune og de forbrugere, som har købt strøm hos NESA. Det er mit indtryk, at der er en nogenlunde sammenhæng, således at et af de store forbrugsområder har været Gentofte Kommune.
     Ved at lade provenuet ligge i Gentofte Kommune får man jo altså derved også en mulighed for, at det kommer borgerne til gode i form af en bedre økonomi for den kommune, som i det her tilfælde har solgt selskabet.

Jeg kan så oplyse hr. Neergaard om, at det ikke er tilfældet. En stor del af forbrugerne bor ikke i Gentofte Kommune, den største del bor ikke i Gentofte Kommune. De får ikke en krone, hvorimod kommunen, som ingen risiko har haft, høster hele gevinsten.
     Synes hr. Neergaard, at det er rimeligt?

Jeg synes, det er rimeligt, at de, som har været ejere af selskabet, den struktur, som selskabet har haft, danner udgangspunkt for placeringen af det provenu, som fremkommer ved salget, og at det sker på den måde, at det er Gentofte Kommune, der begunstiges, er jo et resultat af, at Gentofte Kommune har været hovedejer af dette selskab.

Tak til hr. Christian Wedell-Neergaard. Den næste ordfører er hr. Ole Glahn.

Nu er det ikke specielt for at glæde indenrigs- og sundhedsministeren, hvilket jo godt kan være et mål, at jeg vil sige, at vi vil gå positivt ind i det her udvalgsarbejde, idet vi, når vi har set på høringssvarene, gerne helt præcist vil have belyst nogle beregninger af effekten af det forslag, der ligger.
     Vores udgangspunkt har været, at et sådant forslag kunne vi også selv have fundet på at komme med, da vi sad i regering, fordi det jo giver en forøget likviditet til staten, og det kan vi jo godt forstå at der kan være behov for i visse situationer.
     Så vi går positivt ind i udvalgsarbejdet.

Da SF's ordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg på SF's vegne bare sige, at vi overvejende er positive over for lovforslaget.

Jamen så kan vi jo slutte denne dags hårde arbejde. for så vidt angår mødeaktiviteten her i Folketinget - så har vi jo alle de andre gøremål ved siden af - hvor den begyndte, nemlig med bred opbakning. Det er jeg glad for.
     Hr. Arne Toft lagde jo op til en sådan lidt mere principiel debat om, hvem der skal tilgodeses og have en, kan man sige, andel i værdistigningerne som følge af frasalg af energivirksomheder. Den debat vil jeg ikke tage del i, for det ligger uden for lovforslaget her.
     Det er jo, som hr. Christian Wedell-Neergaard også sagde det, et teknisk forslag, der følger op på aftaler, der er truffet i andet regi, og som Socialdemokratiet jo er en del af. Derfor kan man måske også undre sig bare lidt helt stilfærdigt over, at vi nu skal problematisere alt det som led i et forslag, der handler om, hvilke likviditetsmæssige effekter der skal være af de aftaler, vi har truffet energipolitisk i forhold til kommunerne.
     I de aftaler er der jo netop sket en afvejning af de modsatrettede hensyn, som henholdsvis hr. Christian Wedell-Neergaard og hr. Arne Toft har bragt frem, ved at kommunerne jo ikke får lov at beholde hele provenuet. Det er jo netop et spejlbillede af en overvejelse om, hvordan man deler mellem den hidtidige ejer, kommunen og almenvellet, det store samfund, hvor man så ikke kan identificere hver enkelt bruger, for hvem tændte kaffemaskinen hvornår i NESA's område for 5, 10, 15 år siden? Så den afvejning har jo fundet sted. Det, forslaget her alene tager sigte på, er, hvordan den likviditetsmæssige effekt skal være ude i kommunerne, og der fremrykker vi modregningen af provenuet ved kommunernes afståelse af energivirksomheder. Det har jo præcis den konsekvens, som hr. Ole Glahn hæftede sig ved, og jeg er glad for, at vi ser ens på den sag. Jeg ser med fortrøstning frem til udvalgsarbejdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.