Besvarelse af spørgsmål nr. 34 (L 65), som KOU har
stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14.
april 2005
Spørgsmål 34:
"Er det ministerens opfattelse, at det meget omfattende arbejde, som skal
udføres i amter, regioner og kommuner af de pågældendes egne ansatte
personale som følge af den nye struktur, kan foretages uden ekstraudgifter
og uden at gå ud over betjeningen, kvaliteten og servi cen over for borgerne
i den forholdsvis lange periode, hvor det store merarbejde vil foregå? Vil
ministeren skønne over de merudgifter, der skal afholdes for at forhindre
sammenbrud, serviceforringelser eller manglende kvalitet i betjeningen af
borgerne?"
Svar:
Som udgangspunkt vil opgaverne i forbindelse med sammenlægning af
kommuner og oprettelse af regioner skulle varetages af det eksisterende
personale i kommuner og amter. Det er min opfattelse, at kommuner og
amter allerede nu er i fuld gang med at tilrettelægge processen således, at
der ikke herved vil ske hverken serviceforringelser eller nedgang i kvalitet i
det arbejde som kommuner og amter fortsat vil skulle udføre frem til 1. j a-
nuar 2007. For så vidt angår større investeringsmæssige engangsudgift er i
forbindelse med reformen vil der blive etableret en særlig låneadgang, som
kan medvirke til finansieringen af disse udgifter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
26. april 2005
Kontor:
2.ø.kt.
J.nr.:
2005-2414-46
Sagsbeh.:
LNC